D.E.86 Uganda | Bekendtgørelse nr. 22 af 22. juni 2001 af DBO af 14. januar 2000. DBO'en har virkning fra 1. januar 2002. Indholdsfortegnelse Artikel 1: Personer omfattet af overenskomsten Artikel 2: Skatter omfattet af overenskomsten Artikel 3: Almindelige definitioner Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted Artikel 5: Fast driftssted Artikel 6: Indkomst af fast ejendom Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed Artikel 8: Fortjeneste fra international trafik Artikel 9: Forbundne foretagender Artikel 10: Udbytte Artikel 11: Renter Artikel 12: Royalties Artikel 13: Honorar for administration og ledelse Artikel 14: Kapitalgevinster Artikel 15: Frit erhverv Artikel 16: Personligt arbejde i tjenesteforhold Artikel 17: Bestyrelseshonorarer Artikel 18: Kunstnere og sportsfolk Artikel 19: Pensioner, sociale sikringsydelser og lignende ydelser Artikel 20: Offentligt hverv Artikel 21: Studerende Artikel 22: Virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter Artikel 23: Andre indkomster Artikel 24: Ophævelse af dobbeltbeskatning Artikel 25: Ikke-diskriminering Artikel 26: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler Artikel 27: Udveksling af oplysninger Artikel 28: Inddrivelse af skatter Artikel 29: Medlemmer af diplomatiske repræsentationer og konsulære embeder Artikel 30: Territorial udvidelse Artikel 31: Ikrafttræden Artikel 32: Opsigelse Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen og praksis: |
|
Artikel 2 | Kulbrinteskatten er omfattet af DBO'en. Formueskatter er ikke omfattet. Pensionsafkastskatten anses for en indkomstskat og er dermed omfattet. DBO'en omfatter ikke arbejdsmarkedsbidrag eller særligt pensionsbidrag. |
|
Artikel 3 | DBO'en omfatter den danske kontinentalsokkel. I definitionen af "international trafik" nævnes ikke som betingelse, at foretagendets virkelige ledelse skal have sæde i en af aftalestaterne. Foretagendet skal blot være hjemmehørende i en af staterne. |
|
Artikel 5 | Definitionen af fast driftssted er udvidet i forhold til OECD-modellen. Ifølge bestemmelsen udgør enhver lokalitet, som anvendes som salgssted, eller hvorfra der modtages eller afgives ordrer, at fast driftssted. Ifølge en protokolbestemmelse kræves dog, at lokaliteten har en tilstrækkelig grad af permanens. Udtrykket omfatter envidere en lagerbygning, for så vidt angår en person, som driver virksomhed med at stille lagerfaciliteter til rådighed for andre og endelig et anlæg eller en konstruktion, der anvendes til udnyttelse af naturforekomster. En byggeplads, et anlægs-, montage- eller monteringsarbejde udgør et fast driftssted, hvis det varer i en periode på over 6 måneder. Endvidere vil også en virksomhed, der leverer tjenesteydelser, såsom tilsyns- eller rådgivningsvirksomhed, få fast driftssted i kildestaten, når arbejdet varer i mindst 6 måneder. Art. 5, stk. 4 svarer til FN-Modellen, og i bestemmelsen opregnes nogle aktiviteter, som ikke udgør et fast driftssted. Den adskiller sig fra OECD-modellen ved ikke at udelukke, at faciliteter, der udelukkende har til formål at muliggøre udlevering af varer, kan udgøre et fast driftssted. |
|
Artikel 8 | Indkomst fra skibs- og luftfartsvirksomhed i international trafik kan alene beskattes i den stat, hvor foretagendet er hjemmehørende. Det samme gælder for indkomst fra rådighedsstillelse og udlejning af containere (samt udstyr til transport for containere), der anvendes til transport af varer i international trafik. Med reglen opnås, at indkomst fra containervirksomhed beskattes på samme måde som anden form for indkomst fra international transportvirksomhed. SAS Danmark A/S omtales i stk. 4. Tilsvarende bestemmelse findes i andre DBO'er, som Danmark har indgået. Stk. 4 fastslår, at stk. 1, 2 og 3 kun finder anvendelse på den del af den samlede fortjeneste, der totalt oppebæres af Scandinavian Airlines System, som svarer til den andel, der ejes af konsortiets danske partner, SAS Danmark A/S. |
|
Artikel10 | Udbytte kan beskattes såvel i den stat, hvor udbyttemodtageren er hjemmehørende, som i kildestaten (det udbyttebetalende selskabs hjemstat). Hvis modtageren af udbyttet er et dansk selskab (dog ikke et interessentskab), og det danske selskab har ejet mindst 25 pct. af kapitalen i det ugandiske selskab over en periode af mindst et år, og udbyttet er udloddet inden for denne ejerperiode, kan det beksattes med maksimalt 10 pct. i Uganda. I alle andre tilfælde kan Uganda indeholde op til 15 pct. i udbytteskat. Efter bestemmelsen i stk. 3 kan kildestaten ikke indeholde nogen skat i de situationer, hvor den retsmæssige ejer af udbytterne er den anden stat. Hertil hører i Danmark amter, kommuner, enhver offentlig styrelse og offentlig finansiel institution, herunder Danmarks Nationalbank. I stk. 7 er der fastsat nogle tidsfrister for tilbagesøgning af for meget betalt udbytteskat. Ansøgningen skal indgives inden tre år, og tilbagebetaling skal ske inden seks måneder derefter. |
|
Artikel 11 | I overenstemmelse med OECD-modellen beskattes renter optjent i kildestaten som hovedregel i den stat, hvor erhververen anses for skattemæssigt hjemmehørende. Ifølge art. 11, stk. 2 kan renter imidlertid også beskattes i kildestaten. Rentesatsen kan ifølge art. 11, stk. 2 ikke overstige 10 pct. af bruttoudbyttet, såfremt modtageren af renterne er en finansiel institution, og ikke 15 pct. af bruttoudbyttet i alle andre tilfælde. Art. 11, stk. 3, indeholder en undtagelsesbestemmelse til kildestatsbeskatningen i stk. 2. Såfremt et lån er ydet fra en offentlig myndighed eller lignende i den ene stat (bopælsstaten) til en debitor i den anden stat (kildestaten), kan der ikke pålignes/indeholdes skat i kildestaten, efterhånden som renterne betales. |
|
Artikel 12 | Beskatningsretten til royalty tilkommer såvel kilde- som bopælsstaten. Dette er en afvigelse fra OECD-modellen, som udelukkende foreskriver bopælsstatsbeskatning. Kildelandets beskatningsret fastsættes i stk. 2, til 10 pct. af bruttobeløbet. Stk. 5 definerer, hvornår royalties skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat. |
|
Artikel 13 | Der findes ikke en tilsvarende artikel i OECD-modellen. Bestemmelsen sikrer, at kildestaten har en delvis beskatningsret til visse honorarer. Ifølge stk. 1 og 2 kan kildestaten (den stat, hvorfra udbetalingen hidrører) beskatte honorarer udbetalt for administration og ledelse med op til 10 pct. af bruttobeløbet. Begrebet "honorar for administration og ledelse" er defineret i stk. 3. Ifølge stk. 3 er det en betingelse for gennemførelse af kildestatsbeskatning, at de pågældende ydelser leveres regelmæssigt eller alternativt igennem en sammenhængende periode på mindst 6 måneder. Beskatningen omfatter ikke sådanne udbetalinger til lønmodtagere. Det fremgår af stk. 4, at den pågældende person/selskab i et hvilket som helst indkomstår har ret til i stedet at begære den pågældende indkomsttype beskattet i kildestaten på normal vis, det vil sige opgjort efter fradrag af relevante udgifter og i stedet beskattet med den sædvanlige skattesats. Efter overenskomsten skal de to stater fastlægge retningslinier for disse fradrag. Stk. 5 indeholder en såkaldt mestbegunstigelsesklausul, der sikrer, at hvis Uganda senere indgår andre dobbeltbeskatningsoverenskomster med en lavere bruttoskattesats end 10 pct., skal samme lavere sats også gælde i forhold til Danmark. Efter stk. 6 gælder 10 pct.s-reglen ikke, hvis honoraret udbetales fra et fast driftssted i den anden stat. Stk. 7 fastlægger, hvornår honoraret skal anses for at hidrøre fra et fast sted/driftssted. Stk. 8 bestemmer, at armslængdeprincippet finder anvendelse, og at bestemmelsen derfor kun skal finde anvendelse på den del af beløbet, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige parter. |
|
Artikel 14 | Beskatningsretten til fortjeneste ved salg af skibe og luftfartøjer, der anvendes i international trafik, tilkommer alene den stat, hvori ejerforetagendet er hjemmehørende. Beskatningsretten til avance opnået ved salg af containere m.v., der anvendes til drift i international trafik, tilkommer alene den stat, hvor ejerforetagendet er hjemmehørende. Undtaget herfra er alene tilfælde, hvor det pågældende udstyr kun har været anvendt i den anden stat. Stk. 6 indeholder en bestemmelse, der fastslår, at for så vidt angår avance ved salg af aktiver, som opnås af Scandinavian Airlines System (SAS), skal Danmark kun kunne beskatte den del, der svarer til SAS Danmark A/S´s andel. En bestemmelse svarende til stk. 7 findes ikke i OECD-Modellen. Reglen vedrører situationen, hvor en person flytter fra den ene aftalestat til den anden, og hvor den pågældende samtidig ejer værdipapirer. Såfremt fraflytterstaten beskatter eventuelle urealiserede gevinster op til fraflytningstidspunktet, sikrer bestemmelsen, at den anden stat kun kan beskatte eventuelle værdistigninger, som indtræder efter, at den pågældende person er blevet hjemmehørende i tilflytterstaten. |
|
Artikel 15 | Artiklens stk. 1 består af en kombination af de tidligere OECD-modellers art. 14, stk. 1, og principper fra FN-modellen. Det bemærkes, at art. 14 er udgået af OECD-modellen fra år 2000 med den begrundelse, at der aldrig har været tilstræbt forskelle mellem begrebet "fast sted" efter modellens art. 14 og "fast driftssted" efter art. 7. Efter art. 15 vil fortjeneste ved udøvelse af frit (dvs. liberalt) erhverv som udgangspunkt kun blive beskattet i bopælsstaten. Såfremt det liberale erhverv udøves gennem et såkaldt "fast sted", kan den del af indkomsten, som kan henføres dertil, imidlertid beskattes i kildestaten. Kildestaten kan dog også beskatte fortjenesten, såfremt skattesyderen, uden at have et fast sted dér, opholder sig i kildestaten i mere end 183 dage inden for en hvilken som helst 12-måneders-periode, der påbegyndes eller afsluttes i indkomståret. Denne udvidelse af beskatningsretten skyldes, at liberalt erhverv også kan udøves, uden at der forefindes et såkaldt "fast sted". |
|
Artikel 16 | I overenskomstens stk. 2, litra b, er der to afvigelser fra OECD-modellens art.15. Den dansk-ugandiske DBO adskiller sig dels ved, at det i stk. 2, litra b, hedder, at arbejdsgiveren skal være hjemmehørende i bopælstaten, for at bopælsstaten kan bevare beskatningsretten (hvor modellen blot kræver, at arbejdsgiveren ikke er hjemmehørende i kildestaten) og dels ved, at arbejdsgiverens virksomhed ikke må bestå i arbejdsudleje (denne betingelse er ikke nævnt i modellen). Sidstnævnte afvigelse kan eksemplificeres således: En person hjemmehørende i Danmark ansættes til at udføre arbejde i Uganda for en 3-måneders periode:arbejdsgiveren, hvis aktivitet består i arbejdsudleje, er dansk og har ikke fast sted/driftssted i Uganda. Da arbejdsgiverens aktivitet består i arbejdsudleje, overgår beskatningsretten ifølge DBO'en til Uganda allerede fra første dag, hvor det ellers først ville være sket efter 183 dage (men da med tilbagevirkende kraft fra første dag). Om der faktisk vil ske beskatning i Uganda afhænger af intern ugandisk skatteret. Efter stk. 3 kan løn optjent ved arbejde udført om bord på et skib eller et fly, der anvendes i såkaldt international trafik kun beskattes i den stat, hvor ejerforetagendet er hjemmehørende. Det er en afvigelse fra modellen, der henfører beskatningsretten til den stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sæde. |
|
Artikel 18 | Art. 18, stk. 3, findes ikke i OECD-modellen. Den sikrer, at en stat ikke kan beskatte, såfremt den pågældende kunstners besøg i denne stat i væsentligt omfang er støttet af offentlige midler fra den anden stat. Herefter vil for eksempel officielle kulturarrangementer støttet af den ene stat ikke blive beskattet i den anden stat (kildestaten). |
|
Artikel 19 | Art. 19 adskiller sig på afgørende punkter fra OECD-modellens art. 18 om pensioner. Pensioner skal efter DBO'en enten henføres til art. 19 eller for offentlige pensioners vedkommende, f.eks. tjenestemandspensioner, til art. 20. Stk. 1 indleder med at slå fast, at kildestaten (den stat, hvorfra ydelserne udbetales) kan beskatte sociale sikringsydelser og lignende. Da begge aftalestater benytter globalindkomstprincippet, kan bopælsstaten også beskatte de samme ydelser. I praksis kan der opstå tvivl om, hvad der betragtes som udbetalinger i henhold til sociallovgivningen. Omfattet er i hvert fald folkepension, førtidspension og lignende. De private pensioner er behandlet i stk. 3. Udgangspunktet er det, at bopælsstaten har den udelukkende beskatningsret til private pensioner, hvad enten de er udtryk for vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold eller ej. I praksis er der imidlertid en meget væsentlig undtagelse til dette udgangspunkt. Såfremt der er ydet hel eller delvis fradrag i pensionstagerens skattepligtige indkomst i kildestaten, eller arbejdsgivers pensionsbidrag ikke har været medregnet som skattepligtig indkomst hos pensionstageren, har kildestaten også beskatningsret til pensionerne. I praksis må det antages, at der for danske pensioners vedkommende vil være tale om ratepensioner eller livrenter, og i begge tilfælde vil der som udgangspunkt have været fuldt fradrag for indbetalingerne, og dermed har Danmark som kildeland også beskatningsret. Det fremgår af stk. 3 og 4, at der for Danmarks vedkommende er tale om pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningsloven. For Ugandas vedkommende er der tale om pensioner omfattet af de Ugandiske pensionslove. |
|
Artikel 22 | En lignende artikel findes ikke i OECD-modellen. Selve udvindingen af naturforekomster udgør efter OECD-modellens art. 5, stk. 2, litra h og i, altid et fast driftssted. Derimod findes der ikke i OECD-modellen nogen særregler for, hvornår forundersøgelses- og efterforskningsvirksomhed udgør et fast driftssted. Efter intern dansk lovgivning udgør sådanne aktiviteter et fast driftssted allerede fra første dag og med henblik på at sikre, at kildestaten får adgang til at beskatte disse aktiviteter på et tidligt tidspunkt, er art. 22 indsat. Ifølge art. 22, stk. 1, er udgangspunktet herefter det, at virksomhed udøvet i forbindelse med undersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinteforekomster skal udgøre et fast driftssted. Bestemmelsen i stk. 1 modificeres dog af stk. 2, hvorefter der ikke vil blive statueret fast driftssted, såfremt den pågældende aktivitet udøves i en eller flere perioder, der sammenlagt ikke overstiger 30 dage inden for enhver 12-måneders periode I sidste punktum er der indsat en anti-misbrugsbestemmelse rettet imod forbundne foretagenders kulbrinteaktiviteter. |
|
Artikel 23 | Art. 23, stk. 2 indeholder en afvigelse fra OECD-modellen, idet det fastsættes, at kildestaten også kan beskatte såkaldt anden indkomst i de tilfælde, hvor den hidrører fra kildestaten. |
|
Artikel 24 | Danmark lemper efter creditmetoden, men også i enkelte tilfælde efter eksemptionsmetoden med progressionsforbehold. Uganda lemper udelukkende efter creditmetoden. |
|
Artikel 25 | Stk. 3 indeholder en særlig bestemmelse, som ikke findes i OECD-modellen. Efter denne bestemmelse skal ikke-diskrimineringsartiklen ikke være til hinder for, at der kan pålægges et fast driftssted en såkaldt "branch profit tax" på op til 10 pct. (en skat, kildestaten pålægger den del af faste driftssteders overskud, som overføres til ejerforetagendet). Formålet med denne skattetype er angiveligt det, at man ønsker at sidestille faste driftssteder og datterselskaber. Stk. 3 indeholder endvidere en mestbegunstigelsesklausul, hvorefter Uganda har forpligtet sig til, at hvis man indgår en ny eller supplerende dobbeltbeskatningsoverenskomst med et andet OECD-land, og en sådan ny overenskomst indeholder en lavere sats end de her nævnte 10 pct. skal også Danmark nyde godt af den lavere procentsats. |
|
Artikel 28 | Der findes ingen lignende artikel i OECD-modellen. Den er indsat på dansk foranledning. Artiklen omfatter for det første bistand med inddrivelse af skyldige skattekrav, der er endelige, i den forstand, at de af lovgivningsmæssige årsager hverken kan påklages til anden/højere administrativ enhed eller indbringes for en domstol. For det andet omfatter artiklen bistand med sikring af skattekrav, der er genstand for anke eller andre retshandlinger. For hver af staterne gælder det, at den ene stats skattekrav i henhold til denne artikel skal inddrives i overensstemmelse med de regler, som finder andevendelse for den anden stats skattekrav, og at inddrivelsen skal accepteres af myndighederne i den anden stat. Også i tilfælde, hvor der fortsat er tvist om (størrelsen af) et skattekrav, og denne tvist er under behandling i et anke- eller domstolssystem, kan den ene stat anmode den anden stat om at sikre den førstnævnte stats forventelige krav. Også her gælder, at der dels skal ske en godkendelse af iværksættelse af anmodningen fra den kompetente myndighed i den anden stat, hvor debitor bor, og dels skal sikringen da ske efter de regler, som er gældende for denne stats egne skatter. Begrebet "skatter" omfatter efter denne artikel såvel det egentlige skattekrav som renterne heraf og eventuelle bøder i forbindelse med sådanne skatter. |
|
