Til forside
tax.dk - skat og afgift
Ligningsvejledningen 2012-2
<< indholdsfortegnelse >>

D.E.78 Taipei

Lov nr. 1184 af 12. december 2005 om anvendelse af DBO af 30. august 2005 mellem de danske erhvervsorganisationers kontor i Taipei og Taipeis repræsentationskontor i Danmark til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter. BEK nr. 1382 af 15/12 2005 jf. BEK nr. 75 af 08/02/2006.

DBO'en trådte i medfør af artikel 27 i kraft den 22. december 2005 og har virkning fra og med 1. januar 2006.

Indholdsfortegnelse:

Artikel 1:De af overenskomsten omfattede personer
Artikel 2:De af overenskomsten omfattede skatter
Artikel 3: Almindelige definitioner
Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted
Artikel 5: Fast driftssted
Artikel 6: Indkomst af fast ejendom
Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
Artikel 8: Skibs- og luftfart
Artikel 9: Forbundne foretagender
Artikel 10: Udbytte
Artikel 11:Renter
Artikel 12: Royalties
Artikel 13: Kapitalgevinster
Artikel 14: Personligt arbejde i ansættelsesforhold
Artikel 15: Bestyrelseshonorarer
Artikel 16: Kunstnere og sportsfolk
Artikel 17: Pensioner, sociale ydelser og lignende betalinger
Artikel 18: Offentlige hverv
Artikel 19: Studerende
Artikel 20: Andre indkomster
Artikel 21: Ophævelse af dobbeltbeskatning
Artikel 22: Ikke-diskriminering
Artikel 23: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler
Artikel 24: Udveksling af oplysninger
Artikel 25: Bistand ved inddrivelse af skatter
Artikel 26: Begrænsning af aftalefordele
Artikel 27: Ikrafttræden
Artikel 28: Opsigelse

Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen og praksis

Artikel 3 De to områder er defineret som de områder, hvor henholdsvis dansk og taiwanesisk skattelovgivning finder anvendelse. International trafik er transport med skib eller fly fra et foretagende hjemmehørende i et af de to områder, uanset hvor ledelsen har sæde.

Artikel 4Stk. 2 indeholder en særlig regel, som tager højde for det forhold, at Taiwan beskatter fysiske personer efter territorialprincippet. Dette vil sige, at fysiske personer, som er hjemmehørende på Taiwan, kun er skattepligtige til Taiwan af indkomster fra kilder dér. Ved anvendelsen af aftalen anses en person ikke for at være hjemmehørende i et område, hvis denne person kun er skattepligtig til dette område for så vidt angår indkomst fra kilder i dette område. Der er derfor indsat en regel om, at begrænsningen ikke gælder for fysiske personer, som er hjemmehørende på Taiwan, så længe Taiwan opretholder territorialbeskatningsprincippet for fysiske personer.

Artikel 5Bygge-, anlægs- og monteringsarbejder medfører fast driftssted efter 6 måneder. Hvis et foretagende udfører tilsynsopgaver i mere end 6 måneder i forbindelse med bygge-, anlægs- eller installationsarbejde, medfører det også fast driftssted. Hvis en installation eller borerig eller skib, som anvendes ved efterforskning af naturforekomster, er i drift i mere end 6 måneder, er der etableret et fast driftssted.Tjenesteydelser, herunder konsulentbistand i forbindelse med bygge-, anlægs, og monteringsarbejder udgør et fast driftssted, hvis de vedvarer mere end sammenlagt seks måneder inden for en 12 måneders periode.

Artikel 8 Fortjeneste ved drift af skibe og fly i international trafik kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvor foretagendet er hjemmehørende. Fortjeneste ved drift af skibe og fly i international trafik omfatter også fortjeneste ved udlejning af skibe eller fly bemandet (time-charter eller voyage-charter) eller ubemandet (bareboat-charter) og fortjeneste ved brug, rådighedsstillelse eller udlejning af containere, som anvendes til transport af varer eller gods, når sådan udlejning henholdsvis sådan brug, rådighedsstillelse eller udlejning har nær tilknytning til drift af skibe eller fly i international trafik. I stk. 4 er indsat en særlig bestemmelse om beskatning af virksomhed, når foretagender fra forskellige jurisdiktioner er gået sammen om at drive skibe eller fly i international trafik. Bestemmelsen tager i praksis sigte på beskatningen af SAS.

Artikel 10 Kildeområdet harpkt. 3.1.1 beskatningsretten til udbytte med 10 pct.

Artikel 11 Der kan ikke opkræves skat af renter, hvis den retmæssige ejer er en offentlig institution (herunder en centralbank) i et område eller et organ (herunder en finansiel institution), som ejes eller kontrolleres af en myndighed, der administrerer et område.

Artikel 12 Kildeområdet kan også beskatte royalties. Men hvis den retmæsssige ejer af royaltybeløbet er hjemmehørende i det andet område, må den således pålagte skat ikke overstige 10 pct. af royaltybeløbet brutto.Medmindre bestemmelserne i art. 16 medfører andet, omfatter udtrykket "royalties" også betalinger af enhver art for anvendelsen af eller retten til at anvende en persons navn, billede eller andre tilsvarende rettigheder, der knytter sig til en person, såvel som film eller bånd med optrædende kunstnere eller sportsfolk anvendt til udsendelse i radio eller fjernsyn.

Artikel 13 Driftsmidler, der har været anvendt i international trafik, kan kun beskattes der, hvor afhænderen er hjemmehørende.Den særlige bestemmelse i stk. 6 om fortjeneste ved afhændelse af skibe eller fly er en parallel til bestemmelserne i artikel 8, stk. 4. Bestemmelsen betyder i praksis, at reglerne i art. 13 kun finder anvendelse for den del af SAS´indkomst, der svarer til den danske partners andel i SAS.

Artikel 14 Lønindkomst for personligt arbejde om bord på skib eller fly i international trafik kan beskattes i det område, hvor foretagendet er hjemmehørende.

Artikel 16 Hvis besøget af kunstnere eller sportsudøvere helt eller i det væsentlige er støttet af offentlige midler fra det ene eller begge områder, kan indkomsten kun beskattes i det område,hvor kunstneren eller sportsudøveren er hjemmehørende.

Artikel 17 Betalinger i henhold til social sikringslovgivning kan beskattes i kildeområdet. Private pensioner og lignende vederlag kan som udgangspunkt kun beskattes i bopælsområdet. Pensioner kan dog beskattes i kildeområdet, hvis bidragene til pensionsordningen er blevet fratrukket i modtagerens skattepligtige indkomst i kildeområdet, eller hvis bidrag indbetalt af en arbejdsgiver ikke var skattepligtig indkomst for modtageren i kildeområdet.

Artikel 20 Anden indkomst kan beskattes i begge områder.

Artikel 21 Danmark ophæver som udgangspunkt dobbeltbeskatning efter credit-metoden. Hvis en person i Danmark modtager indkomst, som efter aftalen kun kan beskattes på Taiwan, anvendes exemption med progressionsforbehold.

Artikel 26 Personer, som er hjemmehørende i et af de to områder, er ikke berettiget til nogen form for nedsættelse eller fritagelse for beskatning i det andet område i medfør af aftalen, hvis formålet har været at opnå fordele i medfør af aftalen. Et område (Danmark) skal ikke nedsætte sin skat på renter og royalties, når disse betales til et selskab i et andet område (Taipei), når dette andet selskab hovedsagelig oppebærer sin indkomst fra kilder uden for dette område ved at drive bank-, finansierings- eller forsikringsvirksomhed eller virksomhed som hovedkvarter, koordinationscenter eller lignende, og sådan indkomst bliver beskattet betydeligt lavere (i Taipei) end den ville være blevet, hvis indkomsten havde haft Taipei som kilde.
Et område (Danmark) kan beskatte udbytter, renter og royalties efter sin interne lovgivning, når modtageren er et selskab eller anden juridisk person, som er hjemmehørende i det andet område (Taipei), når mere end 50 pct. af kapitalen eller stemmerne i selskabet mv. ejes eller kontrolleres af en person eller af forbundne selskaber m.v., som ikke er hjemmehørende i Danmark eller i Taipei eller i et land, der er medlem af EU eller EØS. Det er også en betingelse, at udbytterne, renterne eller royaltybeløbene ikke ville have været omfattet af skattefritagelse eller nedsat beskatning, hvis de havde været betalt direkte til den person eller det/de selskab(er), som kontrollerer det selskab, der modtager de pågældende renter, udbytter eller royaltybeløb.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning
Så grådige er dommerne: I strid med reglerne scorede dommer 444.873 kr. på bijobs

,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.

Folketingets Ombudsmand i redegørelse af 21. marts 2018

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.