D.E.75 Storbritannien

Fortjeneste ved virksomhed, som oppebæres af den danske interessent i SAS, beskattes i Danmark.

International trafik betyder enhver transport med skib eller luftfartøj, der anvendes af et foretagende i en kontraherende stat. Der ses således ikke på, hvor foretagendet har sin virkelige ledelse, men hvor det er hjemmehørende.

I brev af 22/9 2009 oplyser de kompetente myndigheder i Storbritannien, at de lokale britiske skattemyndigheder for fysiske personer kan attetstere, at en person anses for at have bopæl i Storbritannien. Blanketten der skal bruges, er SKATs egen blanket nr. 02.034 som findes på SKATs hjemmeside.

Artiklen indeholder en container bestemmelse og en SAS bestemmelse.

Danmark har, i medfør af artikel 28, den fulde beskatningsret af udbytte indtil overførsel til Storbritannien er sket, dvs. Danmark er berettiget til efter KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 5, at beskatte med 28 pct.

Hvis betingelserne i EU's moder/datterselskabsdirektiv er opfyldt, har den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende, ingen beskatningsret til udbytte, der udloddes til moderselskabet, se nærmere om disse betingelser under afsnit S.A.2.6.

Stk. 6 indeholder en antimisbrugsbestemmelse. Såfremt denne anvendes, skal den anden stat underrettes.

Vedrørende tilbagesøgning af dansk udbytteskat, se afsnit D.D.2 artikel 10.

Beskatning af udbytte i Storbritannien bygger på en skattegodtgørelsesordning, hvorefter der til det udloddede udbytte tillægges 1/9, som herefter udgør det skattepligtige udbytte for personer bosiddende i Storbritannien. Ved skatteberegningen får udbyttemodtageren et fradrag på 10 pct. (tax credit). Der foretages ikke indeholdelse af udbytteskat.

Er udbyttemodtageren bosiddende i udlandet vil denne blot modtage det deklarerede udbytte uden yderligere beskatning i Storbritannien.

Den tidligere dobbeltbeskatningsoverenskomst indeholdt regler om skattegodtgørelse, som i Danmark medførte, at det deklarerede udbytte samt skattegodtgørelse skulle medregnes i den skattepligtige indkomst, hvorefter der blev indrømmet credit for de 10 pct. Ved protokol af 15. oktober 1996 ændredes bl.a. artikel 10, jf. lov nr. 438 af 10. juni 1997. Det fremgår af bemærkningerne til loven, at efter at Danmark har ophævet ordningen med skattegodtgørelse, er overenskomstens regler om skattegodtgørelse blevet til ensidig fordel for danske aktionærer i selskaber i UK. Overenskomstens regler om skattegodtgørelse ophæves derfor.

Danske aktionærer i selskaber i UK beskattes herefter af det udbetalte (netto)udbytte, uden adgang til tax credit.

Danmark og Storbritannien har ved gensidig forhandling aftalt beskatningsret til beløb, der i Danmark blev anset for renter og i Storbritannien som udbytte. TfS 1994, 536.

I begge artikler indsætter den seneste protokol en ny antimisbrugsbestemmelse

Indtægt fra skibs- og luftfart i international trafik, kan kun beskattes i den stat, hvor foretagendet der driver skibet eller luftfartøjet, er hjemmehørende under forudsætning af, at indtægten er skattepligtig der.

DIS-indkomst anses for skattepligtigt i Danmark med virkning fra 1. januar 1989.

Danmark havde efter aftale med Storbritannien beskatningsretten til løn for arbejde udført om bord på 2 borerigge. Boreriggen blev anset for at have fast driftssted, jf. artikel 5, stk. 3 (bygge- og anlægsarbejde i 12 måneder). TfS 1994, 655.

I SKM2002.610.ØLR drejede sagen sig om, hvorvidt en dansker, der var bosiddende i Storbritannien, var skattepligtig til Danmark af indkomst udbetalt af et engelsk selskab i forbindelse med, at han havde udført arbejde for et dansk søsterselskab. Den pågældende gjorde gældende, at det engelske selskab var hans arbejdsgiver, og at indkomsten var beskattet i Storbritannien. Landsretten lagde til grund, at han var ansat i det danske selskab som koncernchef, og fandt, at det danske selskab var hans reelle arbejdsgiver. Han blev herefter anset for begrænset skattepligtig af lønindkomsten, og beskatningsretten efter overenskomsten tilkom Danmark. Afgørelsen er appelleret.

Danmark nedsætter den personlige og den skattepligtige indkomst med op til 200.000 kr., såfremt personen modtog indkomst omfattet af stk. 2, og var hjemmehørende i Storbritannien og Nordirland senest den 12. marts 1997, jf. § 2 i lov nr. 438 af 10. juni 1997 om indgåelse af protokol til DBO'en.

Danmark kan som kildeland beskatte folkepension, idet denne anses for en social pension, TfS 1998, 635.

I SKM2002.243.LSR var klageren og hendes ægtefælle rejst til England den 1/3 1998, hvor ægtefællen fik arbejde i 3 år. Ægtefællernes faste ejendom i Danmark blev udlejet for 2-2½ år. I perioden frem til den 1/6 1998 søgte klageren arbejde i England, men besluttede så at påbegynde en udannelse i England. På grund af dagpengereglerne flyttede klagere den 1/6 1998 til sine forældre i Danmark, hvor hun modtog understøttelse som arbejdssøgende og stod til rådighed for arbejdsmarkedet i Danmark. Den 26/9 1998 flyttede klageren igen til England og påbegyndte en 3-årig uddannelse, hvortil hun søgte om uddannelsesstøtte hos Statens Uddannelsesstøtte den 5/10 1998. Landsskatteretten fandt, at efter de foreliggende oplysninger, herunder at opholdet i England efter det oplyste skyldes, at ægtefællen fik arbejde der i 3 år, at klageren, i den periode hvor hun modtog stipendier, i overenskomstmæssig henseende ikke kunne anses udelukkende at have opholdt sig i England i studie- eller uddannelsesøjemed. Allerede derfor fandtes art. 20 ikke at fordele beskatningsretten til indkomsten. Indkomsten skulle i stedet beskattes efter art. 21 om anden indkomst. Landsskatteretten fandt, at klageren, i hvert fald efter den 26/9 1998, var hjemmehørende i England, jf. art 4, stk. 2, litra a, hvorfor England fandtes, at have beskatningsretten til de modtagne stipendier.

Når det drejer sig om indkomst, som kun kan beskattes i Storbritannien, anvendes dog exemption (ny metode). Den seneste protokol indsætter bestemmelser om lempelse af udbytte til et dansk moderselskab fra et UK datterselskab.

Vedrørende betalt ydelse til engelsk sygeforsikring (National Health Insurance) har Skattedepartementet udtalt, at ydelsen ikke kan betragtes som betalt skat, og den kan derfor hverken medtages ved beregningen af nedslag efter DBO'ens regler eller ved nedslag i henhold til LL (ligningsloven) § 33.

Reglen er i den seneste protokol ændret således, at Danmark som kildeland beskatter den del af indkomsten, der ikke er beskattet i UK.

I SKM2002.243.LSR (se ovenfor) bemærkede Landsskatteretten "at det relevante, for Danmarks subsidiære beskatningsret, således ikke længere er, om indkomsten er overført til Det Forenede Kongerige, men om indkomsten er beskattet i Det Forenede Kongerige". Da det efter de foreliggende oplysninger måtte lægges til grund, at den manglende beskatning alene skyldes, at beløbet ikke oversteg den skattefri bundgrænse, fandt Landsskatteretten ikke, at Danmark i et tilfælde som det foreliggende havde en subsidiær beskatningsret til indkomsten.

Om beskatning af ikke overførte renter og livrenter, se ToldSkat Nyt 1993.7.333f. (TfS 1993, 180 og 181).

Personer, der er blevet hjemmehørende i Danmark, som har den samme arbejdsgiver, eller forbundet arbejdsgiver, som inden Danmark blev bopælsstat, og som umiddelbart før han blev hjemmehørende i Danmark var medlem af en anerkendt pensionsordning i UK, kan fradrage sine egne indbetalinger eller bortse fra arbejdsgiverindbetalinger ved indkomstopgørelsen. Det er en forudsætning, at pensionsordningen ville kunne anerkendes som en fradragsberettiget ordning i Danmark.

Anmodning om godkendelse af engelske pensionsordninger indgives til Told- og Skattestyrelsen.

En engelsk pensionsordning kunne ikke skattemæssigt anerkendes i Danmark, fordi der ikke var oplyst særlige forhold, der kunne begrunde den valgte pensionsalder på 50 år, TfS 1998, 221 LSR.

Løn i forbindelse med ovennævnte aktiviteter kan kun beskattes der hvor arbejdet udføres. Løn i forbindelse med supply-virksomhed kan kun beskattes i den stat, hvor supply-virksomhedens ledelse har sit virkelige sæde.

Artiklen indeholder en bestemmelse om subsidiær beskatningsret til løn.