D.E.67 Schweiz

Bekendtgørelse nr. 117 af 31. oktober 1974 af DBO af 23. november 1973. Skd.cirkulære nr. 219 af 16. oktober 1974 (vejledning).

Bekendtgørelse nr. 116 af 31. oktober 1974 af DBO af 23. november 1973 om arvemidler.

Bekendtgørelse nr. 37 af 2. juni 1978 om udvidelse til Færøerne af den dansk-schweiziske DBO.

Bekendtgørelse nr. 2 af 27. januar 1998 af protokol af 11. marts 1997 til ændring af DBO mellem Danmark og Schweiz, TfS 1998, 196.

Bekendtgørelse nr. 64 af 5. december 2010 af protokol af 21. august 2009 til ændring af DBO mellem Danmark og Schweiz. Protokollen trådte i kraft den 22. november 2010 og har virkning fra den 1. januar 2011.

Schweiz er beskrevet som månedens land i SU 1998, 234.

Indholdsfortegnelse:

Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer.

Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter (ændret ved protokol af 11. marts 1997).

Artikel 3: Almindelig definitioner (ændret ved protokol af 11. marts 1997).

Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.

Artikel 5: Fast driftssted.

Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.

Artikel 7: Fortjeneste ved forretningsvirksomhed.

Artikel 8: Skibs- og luftfart (ændret ved protokol af 11. marts 1997).

Artikel 9: Indbyrdes afhængige foretagender.

Artikel 10: Udbytte (ændret ved protokol af 21. august 2009).

Artikel 11: Renter (ændret ved protokol af 21. august 2009).

Artikel 12: Royalties (ændret ved protokol af 21. august 2009).

Artikel 13: Fortjeneste ved afståelse af formuegenstande (ændret ved protokol af 11. marts 1997).

Artikel 14: Frit erhverv.

Artikel 15: Personlige tjenesteydelser (ændret ved protokol af 11. marts 1997).

Artikel 16: Bestyrelseshonorarer.

Artikel 17: Kunstnere og sportsfolk.

Artikel 18: Pensioner (ændret ved protokol af 21. august 2009).

Artikel 19: Offentlige hverv.

Artikel 20: Studerende.

Artikel 21: Indkomst, der ikke udtrykkeligt er omtalt (ændret ved protokol af 21. august 2009).

Artikel 22: Formue.

Artikel 23: Metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning (ændret ved protokol af 11. marts 1997).

Artikel 24: Ikke-diskriminering.

Artikel 25: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler (ændret ved protokol af 21. august 2009).

Artikel 26: Tilbagebetalingsprocedure.

Artikel 27: Udveksling af oplysninger (ændret ved protokol af 21. august 2009).

Artikel 28: Forskellige bestemmelser (ændret ved protokol af 21. august 2009).

Herunder specialregler for dødsboer.

Artikel 29: Diplomatiske og konsulære tjenestemænd.

Artikel 30: Territorialudvidelse.

Artikel 31: Ikrafttræden.

Artikel 32: Ophør.

Protokol (Indsat ved protokol af 21. august 2009).

Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen og praksis:

Ligningsrådet har i en bindende forhåndsbesked bl.a. truffet afgørelse om, at en forespørger bosiddende i Schweiz under nærmere beskrevne omstændigheder ville blive fuldt skattepligtig til Danmark, såfremt vedkommende erhvervede en helårsbolig i Danmark og samtidig en måned om sommeren tog arbejde i Danmark for en dansk arbejdsgiver. Vedkommende ville dog fortsat være at betragte som hjemmehørende i Schweiz i henhold til art. 4, også selv om den skattepligtige tilmeldte sig folkeregisteret i Danmark. jf. SKM2002.252.LR.

I SKM2006.212.SR spurgte en kunstner, om hun ville få fast driftssted, såfremt hun drev galleri fra sin bolig i Danmark, der pr. dispensation havde fået sommerhusstatus. Skatterådet svarede, at den fulde skattpligt ville genindtræde ved ophold i forbindelse med varetagelse af indtægterhvervelse fra galleriet. Galleriet ville, under forudsætning af, at hun fortsat kunne anses for hjemmehørende i Schweiz efter overenskomsten, og at galleriet blev drevet erhvervsmæssigt, udgøre et fast driftssted.

10 pct. af indkomst fra forsikringsforetagender med fast driftssted i begge stater henføres forlods til den stat hvor foretagendet har sit sæde.

Kildestaten kan beskatte udbytte med 15 pct.

Kildestaten kan ikke beskatte udbytte i det omfang, modtageren af udbytte er et i den anden stat hjemmehørende selskab, der direkte ejer mindst 10 pct. af kapitalen i det selskab, der betaler udbyttet, kildestaten kan heller ikke beskatte udbytte til en skattemæssigt anerkendt en pensionskasse eller en anden lignende institution i den anden stat som defineret i protokollens stk.1.

Ansøgning om refusion af schweizisk udbytteskat udfærdiges på blanket 89, der kan bestilles hos de schweiziske skattemyndigheder på adressen:

Eidgenössische Steuerverwaltung, Eigerstrasse 65, CH-3003 Bern, Schweiz.

Blanketten indsendes sammen med fornøden dokumentation til:

Skattecenter Høje-Taastrup, Postboks 60, 2630 Taastrup.

Skattececentret videresender ansøgningen til de schweiziske skattemyndigheder.

Vedrørende tilbagesøgning af dansk udbytteskat, se afsnit D.D.2 artikel 10.

Efter schweizisk opfattelse er hverken danske eller schweiziske investeringsforeninger m.v. omfattet af den indgåede dansk-schweiziske dobbeltbeskatningsaftale, idet de pågældende investeringsforeninger ikke reelt betaler skat i de respektive lande. Schweiz har derfor hidtil kun godkendt, at det er det enkelte medlem af en dansk investeringsforening, der kan tilbagesøge indeholdt schweizisk rente- eller udbytteskat.

Danmark og Schweiz har derfor indgået et gensidigt aftalememorandum vedrørende investeringsforeningers tilbagesøgning af udbytte- og renteskat, SKM2007.312.

Schweiz er af den opfattelse, at kommentarerne i punkt 8 til OECD-modellen vedrørende arbejdsudleje kun skal finde anvendelse på international udleje af arbejdskraft i tilfælde, hvor der foreligger dispositioner, der har karakter af misbrug.

Hvis vederlaget for personligt arbejde, der udføres om bord på et skib eller luftfartøj ikke beskattes i den stat, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit sæde, kan vederlaget beskattes i den anden stat.

Vederlag, som en i Danmark hjemmehørende person oppebærer for arbejde udført på et af SAS' luftfartøjer i international trafik, kan kun beskattes i Danmark.

Artikel 18

Pensioner og andet lignende vederlag, undtagen betalinger i henhold til den sociale sikringslovgivningen, kan beskattes i kildestaten, hvis der er givet fradrag eller bortseelsesret for indbetalingerne. Pensionen kan dog kun beskattes i bopælsstaten hvis modtageren var flyttet fra den ene stat til den anden før den 21. august 2009, og at udbetalingerne var påbegyndt senest den 20. august 2009. Udtrykket pensoner omfatter også sumudbetalinger.

Den danske kildestatsbeskatning af pensionsordninger for personer, der bor i Schweiz, praktiseres således, at når en person opfylder betingelserne for at være fritaget fra kildestatsbeskatningen, så omfatter fritagelsen også andre danske pensionsordninger, som den pågældende har, men hvor udbetalingerne ikke var påbegyndt før den 21. august 2009. Se bemærkningerne til L 17/2009, pkt. 3.3.

Fritagelsen for dansk kildestatsbeskatning gælder kun i forhold til personer, der var bosat i Schweiz den 21. august 2009, og kun så længe de forbliver boende i Schweiz.

For indkomst, der kun kan beskattes i Schweiz, skal Danmark indrømme lempelse med exemption (ny metode).

Ændringsprotokollens artikel X, stk. 1 indeholder en opregning af, hvilke pensionsordninger der omfattes af formuleringen vedrørende fradrags- og bortseelsesret. For Danmarks vedkommende drejer det sig om pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I.

Bidraget til en schweizisk arbejdsmarkedspension var fuldt fradragsberettiget, uanset at dette var beregnet af bruttoindtægten hidrørende fra Danmark, Norge og Sverige, TfS 1997, 917 LSR.