D.E.35 Israel

Bekendtgørelse nr. 2 af 05/01/2012 af overenskomst af 9. september 2009 mellem Kongeriget Danmarks regering og Staten Israels regering til undgåelse af  dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter.

Overenskomsten er i henhold til artikel 29 trådt i kraft den 29. december 2011 og har virkning fra og med indkomståret 2012. Den tidligere overenskomst fra 1966 er samtidig ophørt med at have virkning. 

DBO'en tiltrådt af Folketinget ved Lov nr. 1078 af 20/11/2009 (Lovforslag nr. 16/2009). 

 Indholdsfortegnelse:

Artikel 1:    Personer omfattet af overenskomsten

Artikel 2:    Skatter omfattet af overenskomsten

Artikel 3:    Almindelige definitioner.

Artikel 4:    Skattemæssigt hjemsted

Artikel 5:    Fast driftssted.

Artikel 6:    Indkomst af fast ejendom.

Artikel 7:    Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

Artikel 8:    Fortjeneste ved international trafik

Artikel 9:    Forbundne foretagender

Artikel 10:  Udbytte

Artikel 11:  Renter.

Artikel 12:  Royalties.

Artikel 13:  Kapitalgevinster

Artikel 14:  Indkomst fra personligt arbejde i ansættelsesforhold

Artikel 15:  Bestyrelseshonorarer.

Artikel 16:  Kunstnere og sportsfolk.

Artikel 17:  Pensioner, sociale ydelser og lignende betalinger

Artikel 18:  Offentligt hverv.

Artikel 19:  Studerende.

Artikel 20:  Anden indkomst

Artikel 21:  Ophævelse af dobbeltbeskatning

Artikel 22:  Ikke-diskriminering

Artikel 23:  Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

Artikel 24:  Udveksling af oplysninger

Artikel 25:  Bistand ved inddrivelse af skatter

Artikel 26:  Medlemmer af diplomatiske repræsentationer og konsulære embeder

Artikel 27:  Begrænsning af aftalefordele

Artikel 28:  Territoriel udvidelse

Artikel 29:  Ikrafttræden

Artikel 30:  Opsigelse

Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen og praksis:

Overenskomsten omfatter ikke formueskatter.

Det er i stk. 2 præciseret, at en juridisk person, som er hjemmehørende i en af de to stater efter denne stats lovgivning, og som generelt er fritaget for beskatning, skal anses for at være omfattet af overenskomsten. Herved sikres det, at der ikke vil kunne rejses tvivl om, hvorvidt eksempelvis danske pensionskasser er "personer" i DBO'ens forstand.

På samme måde som ved bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde udgør installationer, borerigge og skibe, der anvendes ved efterforskning af naturforekomster kun et fast  driftssted, hvis arbejdet strækker sig over mere end 12 måneder. Dette gælder ikke ved udvinding af naturforekomster.

Virksomhed, som udøves af et foretagende, som er forbundet med et andet foretagende, anses for udøvet af det foretagende med hvilket det er forbundet, hvis den pågældende virksomhed a) i det væsentlige er den samme som den, der udøves af det sidstnævnte foretagende, og b) er beskæftiget med det samme projekt eller den samme operation, med mindre de pågældende aktiviteter udøves samtidig.

Foretagender anses i denne henseende for at være forbundne, når de samme personer direkte eller indirekte har del i ledelsen af, kontrollen over eller kapitalen i foretagenderne.

Reglen skal sikre, at 12-månedersfristen ikke omgås ved, at det ene foretagende arbejder i fx otte måneder, hvorefter det andet foretagende fortsætter arbejdet de følgende otte måneder. I sådanne tilfælde lægges perioderne sammen.

Bestemmelsen følger OECD-overenskomstmodellen, som den var udformet før 2010.

Efter stk. 3 anses fortjeneste ved udleje af skibe med besætning (time-charter eller voyage-charter) for omfattet af bestemmelsen. Det samme gælder fortjeneste ved udleje af skibe uden besætning (bare-boat), hvis lejeindtægten har nær tilknytning til fortjeneste ved drift af skibe eller fly i international trafik, dvs. er en del af den almindelige rederivirksomhed eller luftfartsvirksomhed.

Fortjeneste ved brug, rådighedsstillelse eller udleje af containere, som anvendes til transport af varer i international trafik, kan efter stk. 4 kun beskattes i den stat, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

Efter stk. 5 gælder det foregående også, når rederier eller luftfartsselskaber deltager i en pool, et forretningsfællesskab eller en international driftsorganisation.

Endelig findes i stk. 6 en bestemmelse om forretningskonsortier, som består af foretagender i forskellige lande, og som driver skibe eller fly i international trafik. I sådanne tilfælde finder bestemmelserne i denne artikel kun anvendelse på den del af fortjenesten, som svarer til den andel i konsortiet, som ejes af et foretagende i en kontraherende stat. Bestemmelsen tager sigte på de særlige forhold omkring SAS.

Udbytter kan beskattes i modtagerens bopælsstat. Udbytter kan efter stk. 2 også beskattes i kildestaten, men hvis den retmæssige ejer af udbytterne er hjemmehørende i den anden stat, gælder der en række begrænsninger i kildestatens beskatningsret.

Kildestaten kan således ikke beskatte udbyttet, hvis den retmæssige ejer er et selskab (bortset fra et interessentskab), som i en uafbrudt periode på mindst et år ejer mindst 10 pct. af kapitalen i det udloddende selskab, og udbyttet udloddes inden for denne periode. Kildestaten kan heller ikke beskatte udbyttet, hvis den retmæssige ejer er den anden stat eller dennes centralbank eller en offentlig myndighed eller institution i denne anden stat (herunder en offentligt ejet finansiel institution). Endelig er kildestaten afskåret fra at beskatte udbyttet, hvis den retmæssige ejer en en pensionskasse, der er etableret og skattemæssigt godkendt og kontrolleret i overensstemmelsen med lovgivningen i den anden stat.

I andre tilfælde kan kildelandet beskatte med 10 pct. af bruttobeløbet af udbyttet.

Renter kan beskattes i modtagerens bopælsstat. Renter kan efter stk. 2 dog også beskattes i kildestaten, men skatten må ikke overstige 5 pct.

En modtager af renteindtægter kan i stedet for den nævnte beskatning på 5 pct. vælge at blive beskattet af renteindtægten efter reglerne i artikel 7, dvs. efter reglerne om beskatning af erhvervsindkomst. Forskellen er, at 5 pct.-skatten er en skat på renternes bruttobeløb uden fradrag, mens beskatningen efter artikel 7 er en skat på nettoindkomst.

Kildestaten er afskåret fra at beskatte renter, som betales til en pensionskasse i den anden stat, og renter af erhvervsobligationer. Kildestaten kan heller ikke beskatte renter betalt til den anden stat eller dennes politiske underafdelinger eller lokale myndigheder, til den anden stats centralbank, eller renter af lån, som er garanteret eller sikret af en institution, som har til opgave at sikre eller finansiere internationale handelstransaktioner, og som fuldt ud ejes af den anden stat.

Fortjeneste ved afhændelse af containere (herunder anhængere, pramme og lignende udstyr til transport af containere), som anvendes til transport af varer i international trafik, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

Bestemmelserne i denne artikel finder for SAS's vedkommende kun anvendelse på den del af fortjenesten, der svarer til den del af konsortiet, som ejes af den danske partner.

I stk. 8 findes en bestemmelse, som regulerer beskatningen af kapitalgevinster efter flytning fra den ene stat til den anden. Hvis fraflytningsstaten i en sådan situation beskatter urealiserede kapitalgevinster på fraflytningstidspunktet, kan tilflytningsstaten ved senere afhændelse af de pågældende formuegoder kun beskatte de kapitalgevinster, der vedrører den periode, hvor den pågældende person har været hjemmehørende i tilflytningsstaten.

Bestemmelsen om kunstnere og sportsfolk gælder ikke, hvis indkomsten er erhvervet i forbindelse med et besøg i den anden stat, når besøget væsentligt er støttet af offentlige midler fra den ene stat eller fra dem begge.

Danmark har ikke intern hjemmel til at beskatte israelske kunstnere på optræden i Danmark, med mindre opholdet eller arbejdet er af en sådan karakter, at der bliver tale om skattepligt efter de almindelige regler.

Sociale ydelser, fx sociale pensioner, kan beskattes i kildestaten. Det samme gælder andre former for offentlige ydelser.

Private pensioner og lignende vederlag kan som udgangspunkt kun beskattes i bopælsstaten. Dette gælder, hvad enten de pågældende pensioner eller vederlag har forbindelse med tidligere ansættelsesforhold eller ej. Dog gælder, at sådanne pensioner og vederlag også kan beskattes i kildestaten, hvis kildestaten i opsparingsfasen har givet fradrag for indbetalinger til pensionsordningen eller givet bortseelsesret for arbejdsgivers indbetaling af pensionsbidrag.

Det er i § 2 i  Lov nr. 1078 af 20/11/2009 fastsat, at personer, som den 9. september 2009 (datoen for undertegnelsen af den nye overenskomst) var hjemmehørende i Israel, og som på dette tidspunkt modtog pensioner, sociale ydelser og lignende betalinger, som efter artikel 17 i den nye overenskomst kan beskattes i Danmark, men som efter artikel 17 eller artikel 21 i den gamle overenskomst kun kunne beskattes i Israel, fritages for beskatning i Danmark af de pågældende ydelser.

Fritagelse for beskatning bortfalder, hvis den pågældende ophører med at være hjemmehørende i Israel, eller hvis de pågældende pensionsudbetalinger mv. ophører. Dette gælder dog ikke, hvis retten til en ydelse ophører og afløses af retten til en anden ydelse i umiddelbar forlængelse heraf. Der tænkes her især på den situation, at en udbetaling af dansk førtidspension eller anden ydelse ophører på grund af overgang til folkepension.

Hvis den pågældende derimod senere modtager en ny ydelse, vil denne blive beskattet efter de nye regler.

Danmark anvender creditmetoden som lempelsesmetode. Hvis en person i Danmark modtager indkomst, som efter DBO'en kun kan beskattes i Israel, anvendes exemptionsmetoden (exemption med  progressionsforbehold).

Israel anvender credit som lempelsesmetode.

Overenskomsten medtager i stk. 5 OECD-modellens voldgiftsbestemmelser i disses fulde udstrækning. Der er dog i stk. 6 aftalt en såkaldt mestbegunstigelsesklausul, der betyder, at  voldgiftsbestemmelserne først får virkning fra det tidspunkt, hvor tilsvarende bestemmelser i en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og et tredjeland får virkning.

Efter denne bestemmelse skal de to stater yde hinanden bistand ved inddrivelse af skattekrav. Der er som i artikel 23 i stk. 9 aftalt en såkaldt mestbegunstigelsesklausul, der betyder, at  inddrivelsesbestemmelserne først får virkning fra det tidspunkt, hvor en overenskomst mellem Israel og et tredjeland, som indeholder en tilsvarende bestemmelse træder i kraft.

Efter denne bestemmelse kan man ikke opnå lempelser efter overenskomsten, hvis hovedformålet eller et af hovedformålene med en transaktion eller en handling var at opnå fordele under overenskomsten. Det præciseres yderligere, at overenskomsten ikke er til hinder for anvendelse af staternes interne lovgivning vedrørende skatteunddragelse og skatteundgåelse.