Til forside
tax.dk - skat og afgift
Ligningsvejledningen 2012-2
<< indholdsfortegnelse >>

D.E.2 Australien

Bekendtgørelse nr. 33 af 22. marts 1982 af DBO af 1. april 1981. Skatteministeriets cirkulære af 4. januar 1983 (vejledning).

Skattesystemet er beskrevet i Skat.Udland 2000, 88.

Indholdsfortegnelse:

Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer.

Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter.

Artikel 3: Almindelige definitioner.

Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.

Artikel 5: Fast driftssted.

Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.

Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.

Artikel 8: Skibs- og luftfart.

Artikel 9: Indbyrdes forbundne foretagender.

Artikel 10: Udbytte.

Artikel 11: Renter.

Artikel 12: Royalties.

Artikel 13: Afhændelse af ejendele.

Artikel 14: Frit erhverv.

Artikel 15: Personligt arbejde i tjenesteforhold.

Artikel 16: Bestyrelseshonorar.

Artikel 17: Optrædende.

Artikel 18: Pensioner og livrenter.

Artikel 19: Offentligt erhverv.

Artikel 20: Studerende.

Artikel 21: Ikke udtrykkeligt omtalte indkomster.

Artikel 22: Indkomstkilde.

Artikel 23: Metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning.

Artikel 24: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler.

Artikel 25: Udveksling af oplysninger.

Artikel 26: Personer ansat ved diplomatiske og konsulære repræsentationer.

Artikel 27: Ikrafttræden.

Artikel 28: Opsigelse.

Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen og praksis

Artikel 2Formueskatter er ikke omfattet af DBO'en.

Den af de australske enkeltstater opkrævede lønskat er ikke omfattet af DBO'en.

Artikel 4En ikke-fysisk person, der ifølge stk. 1 er hjemmehørende i begge stater, anses for hjemmehørende i den stat, hvor den er stiftet. Artiklen indeholder ikke nogen bestemmelse om, at de kompetente myndigheder skal træffe afgørelse om, hvor en person er hjemmehørende, når de foranstående bestemmelser ikke er tilstrækkelige. Det er efter australsk opfattelse et domstolsanliggende.

Artikel 5Indkomst fra tilsynsvirksomhed i mere end 12 måneder i forbindelse med et bygningsarbejde e.l. beskattes som driftsstedsindkomst.

Artikel 6Artikel 6, stk. 1 og 2, afviger fra de tilsvarende bestemmelser i modelkonventionens artikel 6, stk. 1-3. Modelkonventionens bestemmelser gælder også for landbrugs- og skovbrugsejendomme, hvorimod overenskomsten betragter landbrugs- og skovbrugsejendomme som fast driftssted.

Artikel 7Interne regler om fastsættelse af et fast driftssteds fortjeneste i tilfælde af utilstrækkelige oplysninger kan anvendes.

Australske forsikringsselskaber med fast driftssted i Danmark kan i medfør af bestemmelsen beskattes efter SEL (selskabsskatteloven) § 12.

Artikel 8Bestemmelsen omfatter enhver form for skibs- og luftfartsvirksomhed, og ikke kun international trafik.

Fortjeneste, som erhverves ved transport med skib eller fly af passagerer, husdyr, post eller varer, der indskibes i en kontraherende stat for at blive losset på en anden plads i denne stat, behandles som fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed, der er begrænset udelukkende til pladser i denne stat.

Bestemmelsen finder f.eks. anvendelse, når et dansk skib, der transporterer varer fra én australsk havn til en anden australsk havn, undervejs anløber en havn i tredjeland.

Fortjeneste ved skibs- og luftfartsvirksomhed beskattes i den stat, hvor den, der driver virksomheden, er hjemmehørende.

Fortjeneste kan beskattes i den stat, hvor foretagendet ikke er hjemmehørende, såfremt virksomheden er begrænset til pladser i denne anden stat, f.eks. forsyningsfartøjer til boreplatforme.

Danmark har beskatningsretten til den danske andel af fortjenesten, som erhverves af SAS.

Artikel 9Interne regler om fastsættelse af et foretagendes fortjeneste i tilfælde af utilstrækkelige oplysninger kan anvendes.

Artikel 10Kildelandet har beskatningsretten til udbytte med 15 pct.

Artikel 11Kildelandet har beskatningsretten til renter med 10 pct.

Artikel 12Kildelandet har beskatningsretten til royalties med 10 pct. Definitionen af royalty er udvidet i forhold til modelkonventionen, jf. DBO'ens artikel 12, stk. 3, litra d og f.

Artikel 13Fortjeneste ved afståelse af erhvervsaktiver, der har tilknytning til et fast driftssted eller et fast sted, kan beskattes i kildelandet. Dette gælder også for skibe og luftfartøjer. Artikel 13 regulerer ikke beskatningen af fortjeneste ved afståelse af aktiver, der hverken er fast ejendom eller erhvervsaktiver. Sådanne fortjenester er omfattet af artikel 21.

Australien har ved lov besluttet, at fortjeneste ved salg af fast ejendom - ejet indirekte af flere enheder, der er begrænset skattepligtige - skal beskattes, hvor ejendommen er beliggende.

Artikel 14Opregningen i artikel 14, stk. 2, af, hvad der må anses for frit erhverv, er udtømmende.

Artikel 15183-dages-reglen finder anvendelse i forhold til arbejdslandets indkomstår. Det australske indkomstår går fra 1. juli til 30. juni. Anvendelse af 183-dages-reglen er betinget af, at indkomsten er skattepligtig i bopælsstaten.

Danmark har beskatningsretten til lønindkomst, som en i Danmark hjemmehørende person har optjent ved arbejde om bord på et af SAS's luftfartøjer i international trafik.

Artikel 18Artiklen omfatter også livrenter. Offentlige pensioner og pensioner i henhold til den sociale sikringslovgivning kan beskattes i kildestaten, hvis modtageren er statsborger i kildestaten.

Artikel 19Vederlag til offentligt ansatte kunstnere og sportsfolk er omfattet af bestemmelserne i denne artikel og ikke af artikel 17.

Artikel 20Artiklen omfatter alene studerende, og ikke erhvervspraktikanter.

Artikel 21Indkomst, der ikke udtrykkeligt er omtalt i de øvrige artikler, beskattes i bopælsstaten, men den anden stat kan også beskatte sådan indkomst, såfremt indkomsten hidrører fra denne stat.

Artikel 22Indkomst, der erhverves af en dansker, og som efter DBO'en kan beskattes i Australien, skal anses for at være indkomst, der hidrører fra kilder i Australien. Indkomst, der erhverves af en australier og som efter DBO'en kan beskattes i Danmark, anses som indkomst, der hidrører fra kilder i Danmark.

Bestemmelsen hænger sammen med, at Australien efter sine interne regler ikke beskatter indkomst fra udlandet, medens Australien på den anden side anser udenlandske personer for hjemmehørende i videre omfang end sædvanligt.

Artikel 23Som hovedregel ophæves dobbeltbeskatning ved creditmetoden.

Exemption (ny metode) anvendes dog ved indkomst omfattet af artikel 19.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning
Så grådige er dommerne: I strid med reglerne scorede dommer 444.873 kr. på bijobs

,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.

Folketingets Ombudsmand i redegørelse af 21. marts 2018

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.