Til forside
tax.dk - skat og afgift
Ligningsvejledningen 2011-2
<< indholdsfortegnelse >>

Bekendtgørelse om godkendelse mv. efter ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3, af almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde, stiftelser, institutioner og religiøse samfund mv. her i landet eller i et andet EU/EØS-land

Bekendtgørelse om godkendelse mv. efter ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3, af almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde, stiftelser, institutioner og religiøse samfund mv. her i landet eller i et andet EU/EØS-land

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006, som ændret ved § 10 i lov nr. 335 af 7. maj 2008, fastsættes:

§ 1. Godkendelse efter ligningslovens § 8 A af almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde, stiftelser, institutioner mv. forudsætter, at følgende grundlæggende betingelser alle er opfyldt:

1) Midlerne anvendes til fordel for en kreds af personer, der ikke geografisk eller på anden måde er begrænset til et befolkningsunderlag på under 40.000.

2) Antallet af gavegivere i EU/EØS overstiger 100 i gennemsnit om året over en 3-årig periode.

3) Den årlige bruttoindtægt eller formuen (egenkapitalen) overstiger 150.000 kr.

§ 2. For foreninger, der er et selvstændigt retssubjekt, kræves yderligere følgende betingelser opfyldt:

1) Foreningens bestyrelse er ikke i overvejende grad selvsupplerende.

2) Antallet af kontingentbetalende medlemmer i EU/EØS overstiger 300.

3) Foreningen er ikke medlem af en allerede godkendt hovedforening. Denne betingelse gælder dog ikke, hvis den ansøgende forening er en landsorganisation.

§ 3. For fonde, andre institutioner, stiftelser mv. kræves - udover at betingelserne i § 1 er opfyldt - at fonden mv. enten er omfattet af lov om fonde og visse foreninger eller lov om erhvervsdrivende fonde eller ledes af et styrelsesorgan, hvor mindst ét medlem er uafhængigt og uvildigt i forhold til stifterne.

§ 4. Godkendelse efter ligningslovens § 12, stk. 3, forudsætter, at de almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde, stiftelser, institutioner mv. anvender sine midler til:

1) humanitære formål, dvs. afhjælpning af menneskelig nød, eller

2) forskning, dvs. videnskabelig undersøgelse og granskning, eller

3) beskyttelse af naturmiljøet, dvs. bekæmpelse af vand-, luft- og jord forurening, herunder beskyttelse af truede dyre- og plantearter.

Stk. 2. Foreninger mv. skal desuden opfylde betingelserne i §§ 1-3.

§ 5. Er betingelserne i §§ 1-4 opfyldt, kan godkendelse efter ligningslovens §§ 8 A og 12, stk. 3, af almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde, stiftelser, institutioner og religiøse samfund mv. ske, hvis følgende krav er opfyldt og fremgår af vedtægter, fundats eller lignende:

1) Foreningens mv. formål er almenvelgørende, dvs. at midlerne alene kan anvendes til støtte for en videre kreds af personer, som er i økonomisk trang eller har vanskelige økonomiske forhold, eller til et formål, som ud fra en i befolkningen almindeligt herskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt, og som kommer en vis større kreds til gode.

2) Et likvidationsprovenu eller overskud ved opløsning skal tilfalde en anden forening mv. eller religiøse samfund mv., som er hjemmehørende her i landet eller i et andet EU/EØS-land og har et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål.

3) Foreningen mv. er hjemmehørende her i landet eller i et andet EU/EØS-land, hvorved forstås, at hovedparten af styrelsesorganerne og hovedkontoret skal have sæde her i landet eller i et andet EU/EØS-land.

§ 6. Religiøse samfund, trossamfund, en sammenslutning af trossamfund eller en organisation, som er oprettet af et eller flere trossamfund eller en kreds af trossamfundsmedlemmer, kan godkendes både efter ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3, uden yderligere betingelser, når kravene til vedtægterne i § 5, nr. 2 og 3, og når kravet til gudsdyrkelse i stk. 2, er opfyldt.

Stk. 2. Ved et trossamfund forstås en sammenslutning eller forsamling (religionssamfund), hvis primære formål er gudsdyrkelse efter en nærmere udformet lære. Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt en åndelig bevægelse kan karakteriseres som et trossamfund, kan spørgsmålet forelægges for Justitsministeriet til udtalelse.

§ 7. Ansøgning om godkendelse efter ligningslovens § 8 A og/eller § 12, stk. 3, sendes til SKAT (Skattecenter Bornholm), eventuelt på mail via www.http:///skat.dk/kontakt. Ansøgningsskema kan hentes på www.skat.dk. - blanket 03.068 eller rekvireres hos et skattecenter. Følgende skal altid vedlægges:

1) Underskrevne og daterede vedtægter.

2) Seneste regnskab. Er foreningen nystartet indsendes i stedet dokumentation for formue eller årlig bruttoindtægt.

3) Sandsynliggørelse eller dokumentation for, at betingelsen om, at antallet af gavegivere overstiger 100 i gennemsnit om året over en 3-årig periode, vil kunne opfyldes.

4) Udenlandske foreninger mv. hjemmehørende i EU/EØS-lande skal vedlægge dokumentation for, at de er godkendte i deres hjemland som almenvelgørende eller almennyttige, f.eks. ved en erklæring om fritagelse for indkomstskat.

Stk. 2. Godkendelsen har virkning for det kalenderår, der søges godkendelse for, hvis ansøgningen er modtaget af told- og skatteforvaltningen senest den 1. oktober. Det er en forudsætning for godkendelse, at foreningen mv. er stiftet, at de generelle lovkrav om vedtægtsindhold er opfyldt, og at betingelserne mv. i §§ 1-4 er opfyldt på ansøgningstidspunktet. Godkendelsen kan for nystiftede foreninger, fonde, stiftelser, institutioner mv. tidligst få virkning fra stiftelsestidspunktet.

Stk. 3. Godkendelsen har virkning indtil den konkret bringes til ophør og skal ikke fornys hvert år. Skattecenter Bornholm offentliggør en liste over godkendte organisationer.

§ 8. Skattecenter Bornholm tilser, om godkendelsesbetingelserne fortsat er opfyldt. Til brug herfor skal foreningen mv. på begæring indsende sine regnskaber, specifikationer mv. til told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2. Godkendte foreninger mv. efter ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3, skal hvert år, senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning, til SKAT (Skattecenter Bornholm) sende oplysning om hjemstedskommune, formue, årlig bruttoindtægt, antallet af kontingentbetalende medlemmer, antallet af gavegivere efter ligningslovens § 8 A, det samlede gavebeløb efter ligningslovens § 8 A, de samlede løbende ydelser efter ligningslovens § 12, stk. 3, og det samlede beløb, der er uddelt efter formålsparagraffen. Gaveskemaet, der også kan sendes på mail via www.skat.dk/kontakt, kan rekvireres hos et skattecenter eller hentes på www.skat.dk - blanketter. Religiøse samfund skal sende oplysning om det samlede gavebeløb efter ligningslovens § 8 A, de samlede løbende ydelser efter ligningslovens § 12, stk. 3, og det samlede beløb, der er uddelt efter formålsparagraffen.

Stk. 3. Godkendte foreninger mv. og religiøse samfund skal endvidere foretage årlig indberetning efter skattekontrollovens § 8 Æ af gavebeløb og løbende ydelser.

Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen kan konkret indkræve mere specificerede oplysninger til regnskabet, f.eks. hvis foreningen mv. anvender sine midler til aktiviteter uden for EU/EØS-lande. Told- og skatteforvaltningen kan således forlange, at en ansøgende forening mv. eller en allerede godkendt forening mv. til dokumentation af det almenvelgørende eller almennyttige formål fremkommer med oplysninger om projektet uden for EU/EØS-lande, herunder formålet med projektet, den ansvarlige for projektet, budgetrammer, navne på modtagerne af midlerne mv.

Stk. 5. Er betingelserne ikke længere opfyldt, kan godkendelsen tilbagekaldes. Tilbagekaldelse vil som udgangspunkt ske med virkning for det efterfølgende kalenderår.

§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2008 og har virkning fra og med indkomståret 2008.

SKAT, den 6. august 2008

Ole Kjær

/ Carsten Vesterø

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning
Så grådige er dommerne: I strid med reglerne scorede dommer 444.873 kr. på bijobs

,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.

Folketingets Ombudsmand i redegørelse af 21. marts 2018

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.