| Rateopsparing og opsparing i pensionsøjemed.De opsparede midler skal ifølge PBL (pensionsbeskatningsloven) §§ 11 A, stk. 1, nr. 2, og 12, stk. 1, nr. 1, indsættes på indlånskonti i det pågældende pengeinstitut mv. eller på en indlånskonto i en kapitalpensionsfond, der er godkendt efter PBL (pensionsbeskatningsloven) §§ 11 A, stk. 1, nr. 1, eller 12, stk. 1, nr. 1. Midlerne i en opsparing i et penge- eller kreditinstitut omfattet af lov om finansiel virksomhed, dvs. pengeinstitutter med hjemsted her i landet og faste driftssteder her i landet af udenlandske kreditinstitutter, skal anbringes i overensstemmelse med reglerne i §§ 50 og 51 i lov om finansiel virksomhed (lovbekendtgørelse nr. 1125 af 23. september 2010), jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 12, stk. 1, nr. 1, 9. pkt. Med hjemmel i §§ 50 og 51 i lov om finansiel virksomhed har Finanstilsynet i bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006 om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer m.v. (Puljebekendtgørelsen) fastsat nærmere regler om, i hvilke værdipapirer m.v. bl.a. ratepensioner og kapitalpensioner kan anbringes. Det følger af disse regler, at midlerne kan anbringes kontant, i forskellige typer af obligationer, aktier m.v. og andele i investeringsforeninger. For så vidt angår placering i noterede kapitalandele, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, må højst 20 pct. placeres hos en enkelt emittent, jf. Puljebekendtgørelsens § 12. For så vidt angår unoterede kapitalandele må kontohaveren eksempelvis ikke eje 25 pct. eller mere af aktierne m.v. i det unoterede selskab. Endvidere må værdien af unoterede aktier m.v. højst udgøre 20 pct. af den del af opsparingen, der ligger under 2 mio. kr. Af den del, der ligger mellem 2 og 4 mio. kr., kan højst 50 pct. placeres i unoterede aktier m.v., og af den del, der ligger over 4 mio. kr., udgør andelen højst 75 pct. Kravet om, at de opsparede pensionsmidler skal anbringes i overensstemmelse med reglerne i lov om finansiel virksomhed, gælder kun for pengeinstitutter og kreditinstitutter, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed. Ved lov nr. 1534 af 19. december 2007 (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) er der fastsat krav til placering af midlerne i rate- og kapitalpensioner i udenlandske penge- og kreditinstitutter. Kravene til placering af midlerne i pengeinstitutter og kreditinstitutter, der ikke er omfattet af lov om finansiel virksomhed, fremgår af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 12, stk. 1, nr. 1, 3.-7. pkt.. Sådanne midler kan ikke anbringes i fast ejendom, aktier m.v., der har som formål eller som et af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter eller lignende i selskabet , eller i andele i en personligt drevet virksomhed ejet af kontohaveren. Fast ejendom omfatter såvel afskrivningsberettiget som ikke-afskrivningsberettiget fast ejendom.Ved anbringelse af særskilte depoter i aktier m.v., der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, må værdien af værdipapirer udstedt af en enkelt emittent ikke overstige 20 pct. Der kan dog altid anbringes et beløb, der svarer til det maksimalt tilladte årlige indskud på en kapitalpensionsordning (i 2011: 46.000 kr.) i værdipapirer udstedt af en enkelt emittent. Ved anbringelse af særskilte depoter i aktier m.v., der ikke handles på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, i aktieselskaber og anpartsselskaber inden for den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, må kontohaveren ikke eje 25 pct. eller mere af aktierne i det pågældende selskab m.v. Anbringelse kan således ske i selskaber uden for Den Europæiske Union i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område. Der skal som minimum investeres 100.000 kr. i hvert enkelt selskab. Det er desuden et krav, at værdien af aktier m.v., der ikke handles på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, på investeringstidspunktet højst udgør 20 pct. af den del af opsparingen i samme pengeinstitut placeret kontant, i puljer og i særskilte depoter, der ligger under 2 mio. kr. Af den del, der ligger mellem 2 og 4 mio. kr., kan højst 50 pct. placeres i aktier m.v., der ikke handles på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, og af den del, der ligger over 4 mio. kr., kan højst 75 pct. placeres i sådanne aktier. Med virkning for godkendelser efter den 22. december 2010 og for afgivelse af erklæringer efter den 22. december 2010, efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 15 C, stk. 1, nr. 3, medregnes aktier og anparter, som kontohaveren ejer uden for pensionsordningen, ved opgørelsen af ejerandelen på 25 pct., jf. lov nr. 1561 af 17. december 2010. Det vil sige, at kontohaveren anses at have en ejerandel på 25 pct. eller mere, uanset hvordan den samlede ejerandel i selskabet er sammensat på aktier og anparter i og uden for det særskilte pensionsdepot. For opsparing foretaget i udenlandske kreditinstitutter, der ikke omfattes af lov om finansiel virksomhed gælder i øvrigt, at der kan gælde anbringelsesregler i det pågældende instituts hjemland for opsparingen. Efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 15 C vil det være et vilkår for, at SKAT godkender en pensionsordning oprettet i et andet land inden for EU/EØS som omfattet af lovens kap. 1, at opsparingen anbringes efter reglerne i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 12, stk. 1, nr. 1. Midlerne kan endvidere anbringes i andele i kommanditselskaber eller kommanditaktieselskaber ifølge Finanstilsynets puljebekendtgørelse. For kommanditselskaber er det som ved anbringelse i unoterede aktier eller anparter et krav, at kontohaveren ikke må eje 25 pct. eller mere af kapitalen. Endvidere er det et krav, at deltagelsen alene sker som kommanditist og ikke som komplementar, da komplementaren ofte vil være tillagt beslutningskompetencen alene ifølge kommanditselskabskontrakten og desuden hæfter ubegrænset. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 30 B indeholder regler om, hvad der skal ske, hvis ejerandelen kommer op på 25 pct. eller mere, såvel ved overskridelse af ejerandelen i et unoteret selskab som ejergrænsen i et kommanditselskab eller kommanditaktieselskab. Ved opgørelsen af kontohaverens ejerandel finder aktieavancebeskatningslovens § 4 tilsvarende anvendelse, således at aktier og anparter, der tilhører forsikringstagerens ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer, medregnes til kontohaverens ejerandel. Stedbørn og adoptivbørn sidestilles med biologiske børn. Aktier og anparter tilhørende en tidligere ægtefælle medregnes ikke. Ifølge reglerne i § 30 B skal kontohaveren inden 3 måneder efter overskridelsen nedbringe sin ejerandel til under 25 pct. For så vidt angår ejerandelen i et unoteret selskab har kontohaveren også den mulighed at købe samtlige aktier eller anparter for frie midler. Sker nedbringelsen m.v. ikke, skal kontohaveren efter udløbet af fristen give meddelelse til pengeinstituttet herom. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 30, stk. 1, finder herefter tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til de kapitalandele, der er placeret i det unoterede selskab, og som kunne være udbetalt ved ophævelsen af ordningen, eller den andel af kommanditaktieselskabet eller kommanditselskabet, som kunne være udbetalt ved ophævelse af ordningen. Det vil sige, at der ikke skal betales en afgift på 60 pct. af hele pensionsordningens værdi, men kun af den del, der vedrører placeringen i unoterede aktier eller i kommanditselskabet eller kommanditaktieselskabet. Hvis kontohaveren erhverver aktierne m.v. for frie midler, skal aktierne m.v.erhverves for det højeste beløb af enten den afståelsessum, der blev anvendt på det tidspunkt, hvor rate- eller kapitalpensionsordningen blev anbragt i de pågældendeaktier m.v., eller værdien på afståelsestidspunktet, dvs. det tidspunkt, hvor aktierne m.v. udloddes fra pensionsordningen. Med den afståelsessum, der blev anvendt på det tidspunkt, hvor pensionsordningen blev anbragt i de pågældende aktier m.v., menes det beløb, som pensionsordningen erhvervede aktierne m.v. for, dvs. det beløb, som pensionsinstituttet betalte for erhvervelsen af aktierne m.v. Hvis kontohaveren ikke erhverver aktiverne for frie midler, idet de afstås i almindelig fri handel, skal der beregnes afgift på 60 pct. efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 29, stk. 1, i det tilfælde, hvor afståelsessummen for aktivet er lavere end det beløb, som det blev anskaffet til af pensionsordningen, da det blev lagt ind i pensionsordningen. Det er forskellen mellem værdien på det tidspunkt, hvor aktierne blev lagt ind i ordningen, og afståelsessummen, der er grundlaget for afgiftsberegningen i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 29, stk. 1 (afgift på 60 pct.). Hvis kontohaveren ikke erhverver aktiverne for frie midler, idet de afstås i almindelig fri handel, skal der beregnes afgift på 60 pct. efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 29, stk. 1, i det tilfælde, hvor afståelsessummen for aktivet er lavere end det beløb, som det blev anskaffet til af pensionsordningen, da det blev lagt ind i pensionsordningen. Det er forskellen mellem værdien på det tidspunkt, hvor aktierne blev lagt ind i ordningen, og afståelsessummen, der er grundlaget for afgiftsberegningen i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 29, stk. 1 (afgift på 60 pct.). SKAT kan tilbagekalde en godkendelse af en pensionsordning eller af et pensionsinstitut, såfremt placeringsreglerne ikke overholdes. Ved lov nr. 462 af 12. juni 2009 er begrebsanvendelsen i bl.a. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 30 B ændret, således at der med virkning fra 1. januar 2010 ikke længere sondres mellem børsnoterede og unoterede aktier, men mellem aktier, der er optaget til handel på regulerede markeder, og aktier, der ikke er optaget til handel på regulerede markeder. Ved lov nr. 1561 af 17. december 2010 er begrebsanvendelsen præciseret, således at der sondres mellem aktier, der er optaget til handel på regulerede markeder eller multilaterale handelsfaciliteter, og aktier, der ikke er optaget til handel på regulerede markeder eller multilaterale handelsfaciliteter. Skatterådet har i SKM2006.510.SR fastslået, at køb af unoterede anparter for ratepensionsmidler ikke er i strid med PBL (pensionsbeskatningsloven) § 30. Betingelserne i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 30 B var ifølge de faktiske oplysninger opfyldt. Det er desuden lagt til grund, at Puljebekendtgørelsens bestemmelser er overholdt. >Se ligeledes SKM2011.70.SR om investering i unoterede anparter ved anvendelse af kapital- og ratepensionsmidler.< I SKM2006.638.SR har Skatterådet bekræftet, at investering i unoterede kapitalandele i et holdingselskab med midler fra ratepensioner ikke vil blive betragtet som ophævelse i utide. Det unoterede holdingselskab kan stiftes både af skatteydere, som anvender deres ratepensioner, og skatteydere der anvender frie midler. Det er uden betydning, om holdingselskabet investerer i andre unoterede kapitalandele, hvor også andre skatteydere, der ikke er investorer i holdingselskabet, investerer. Kapitalpensionsfonde kan tillige anbringe de opsparede midler i fast ejendom her i landet, såfremt den aftalte købesum for ejendommen ikke overstiger 50 pct. af de opsparede midler. Investeringer i pantebreve med tinglyst pant i fast ejendom her i landet sidestilles i denne sammenhæng med investeringer i fast ejendom, jf. § 29, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 281 af 9. december 2009 om beskatningen af pensionsordninger. Anbringes indlånskontoens midler på konti efter lov om gevinstopsparing er det en forudsætning, at eventuelle gevinster efter fradrag af lotteriafgift indsættes på kapitalpensionskontoen. Udbetales en gevinst direkte til kontohaveren, foreligger en delvis ophævelse, der udløser afgiftspligt, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 28, Told Skat Nyt 1991.16.912 (TfS 1991, 361 DEP). >I SKM2011.70.SR har Skatterådet bekræftet, at en privatperson kan investere i unoterede anparter ved anvendelse af kapital- og ratepensionsmidler.
Et selskab A A/S påtænker at stifte en række anpartsselskaber (driftsselskaber), som skal eje en række ejendomme, således at hvert driftsselskab er bygherre og ejer for den enkelte ejendom i opførelsesperioden. Driftsselskabet indgår en aftale med en privatperson, som også samtidig kan være anpartshaver i selskabet, om køb af driftsselskabets ejendom.
A A/S skal eje mindst 51 pct. af kapitalen og stemmerne i driftsselskabet, og resten af anparterne tegnes af private investorer, herunder eventuelt køberen af den faste ejendom, således at den enkelte investor ejer mellem 10 pct. og 24 pct. En investor kan, såfremt investeringen foretages med pensionsmidler, aldrig eje 25 pct. eller mere af den samlede anpartskapital. Det er udelukkende danske rate- og kapitalpensionsordninger, der ønskes anvendt.
Skatterådet fandt, at Finanstilsynet havde bekræftet, at betingelserne i bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006 om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer vil være opfyldt, forudsat at de i Finanstilsynets svar anførte forudsætninger opfyldes. Herefter fandt Skatterådet, at investeringerne i driftsselskaberne vil være i overensstemmelse med PBL (pensionsbeskatningsloven) § 12, stk. 1, nr. 1, 8. pkt.
Skatterådet lagde endvidere vægt på, at anparterne ikke kan bruges som sikkerhedsstillelse, når de er tegnet via en pensionsopsparing, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 30, stk. 1. Skatterådet lagde endelig vægt på, at hvis værdien af investorernes pensionsopsparing (eksklusiv værdien af anparterne) reduceres til at være mindre end 350.000 kr. pr. den 31. december i hvert løbende indkomstår, skal anparterne sælges ud af pensionsopsparingen inden 3 måneder eller ombyttes ved hjælp af frie midler fra investoren, idet der ellers vil ske en beskatning af pensionsopsparingen, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 30 B, stk. 3.< |