| Ved hel eller delvis overdragelse eller anden overførsel til eje eller pant betales en afgift på 60 pct. af det beløb, der på tidspunktet for dispositionen m.v. kunne være udbetalt ved ordningens ophævelse, eventuelt af kapitalværdien af fripolice eller lignende. Det samme gælder, hvis der foretages en disposition m.v., der medfører, at ordningen ikke længere opfylder betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 30.
Med de nævnte dispositioner sidestilles ændring af udbetalingsvilkårene for en rateforsikring eller en rateopsparing i pensionsøjemed efter det aftalte tidspunkt for første udbetaling, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 30, stk. 1. Dog kan udbetalingstidspunktet, udbetalingsperiodens længde og udbetalingsforløbet ændres, indtil første rateudbetaling finder sted.
Ved lov nr. 1561 af 21. december 2010 er det desuden blevet muligt at forlænge udbetalingsperioden og ændre terminerne for de enkelte rateudbetalinger efter den første rateudbetaling sket, uden at der skal betales 60 pct. i afgift. Dette gælder både for forsikringstageren eller kontohaveren og for den person, som modtager rateudbetalingen efter den forsikredes eller kontohaverens død. Ved forlængelse kan udbetaling af sidste rate ikke ske på et senere tidspunkt end det tidspunkt, hvor sidste rate ville være blevet udbetalt, hvis der oprindeligt var valgt den maksimale udbetalingsperiode for ordningen. De oprindeligt valgte terminer kan alene ændres til månedlige eller kvartalsvise terminer. Aftalte halv- eller helårlige terminer i en ratepensionsordning kan dog opretholdes uændret i forbindelse med forlængelse af udbetalingsperioden (eller for rateopsparingers vedkommende ved valg af andet udbetalingsforløb, jf. nedenfor). En årlig rateudbetaling den 1. december vil eksempelvis kunne fastholdes som en årlig rateudbetaling med termin den 1. december, men vil ikke kunne ændres til en årlig rateudbetaling den 1.januar eller til halvårlige terminer.
Det er for rateopsparing blevet muligt at vælge et andet udbetalingsforløb, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 11 A, stk. 2, efter at udbetalingen er påbegyndt, end det udbetalingsforløb, som kontohaveren valgte for ordningen forud for første rateudbetaling.
Ved forlængelse af udbetalingsperioden, ændring af terminerne for de enkelte rateudbetalinger og for rateopsparingers vedkommende ved valg af et andet udbetalingsforløb, beregnes de nye rater først med virkning fra det førstkommende kalenderårs begyndelse. Der er ikke noget til hinder for, at der kan ske forlængelse af udbetalingsperioden eller ændring af terminerne flere gange.
Ønsker forsikringstageren eller kontohaveren at forlænge en ratepensionsordning under udbetaling, ændre udbetalingsforløbet eller ændre terminerne for de enkelte rateudbetalinger, skal det ske efter aftale med pensionsinstituttet.
Ved lov nr. 1561 af 21. december 2010 er det endvidere fastsat, at såfremt udbetalingsvilkårene for en pensionsordning med løbende udbetalinger ændres efter den løbende ydelse er påbegyndt udbetalt, svares der afgift på 60 pct. Det er dog muligt at forlænge udbetalingsperioden for ophørende livrenter og ændre terminerne for de enkelte udbetalinger for så vidt angår pensionsordninger med løbende udbetalinger. Ligesom for ratepensioner under udbetaling vil det kunne ske med virkning fra førstkommende kalenderårs begyndelse, ligesom de oprindeligt aftalte terminer for de løbende ydelser alene kan ændres til månedlige eller kvartalsvise terminer.
De nye regler har virkning for forlængelser af udbetalingsperioden og ændringer af udbetalingsforløbet for ratepensioner og ændringer af udbetalingsvilkårene for ophørende livrenter under udbetaling, der sker den 1. januar 2011 eller senere.
Hvad angår ordninger fra før 1980, se nedenfor under afsnit A.C.1.4.4 Overgangsregler for ordninger fra før 1980 ved ophævelse i utide.
Indsættelse som begunstiget af en person, der ikke er angivet i PBL (pensionsbeskatningsloven) §§ 5, stk. 2, 11 A, stk. 1, nr. 6 og 12, stk. 1, nr. 4, bevirker ifølge motiverne til pensionsbeskatningsloven (lov nr. 310 af 9. juni 1971), at der foreligger en disposition, der medfører, at ordningen ikke længere opfylder betingelserne i kapitel 1, jf. herved PBL (pensionsbeskatningsloven) § 30, stk. 1, 1. pkt.
Reglerne om afgiftspligt ved dispositioner i strid med pensionsformålet anvendes også på ændringer i pensionsordninger, der er oprettet før pensionsbeskatningslovens ikrafttræden, men som omfattes af overgangsreglerne, medmindre ændringen kan forenes med pensionsbeskatningslovens almindelige betingelser for en ordning af den pågældende art.
Såfremt en afgiftspligtig disposition eller overførsel kun vedrører en del af ordningen, og der inden udløbet af fristen for afgiftens indbetaling oprettes selvstændig police eller konto for den resterende del, skal afgiften kun beregnes af det beløb, som dispositionen m.v. vedrører, PBL (pensionsbeskatningsloven) § 30, stk. 7.
Der indtræder ikke afgiftspligt ved udlodning til ægtefælle ved skifte af et fællesbo med respekt af udbetalingsvilkårene m.v. Det betragtes ikke som en afgiftspligtig disposition, hvis ægtefællen efter udlodningen indsætter begunstigede efter reglen i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 5, stk. 2. Der indtræder heller ikke afgiftspligt for overgang af en overlevelsesrente til en fraskilt ægtefælles fri rådighed efter reglerne i lov om bevarelse af enkepensionsret ved separation og skilsmisse jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 30, stk. 5. Se i øvrigt afsnit A.C.1.8 Udlodning af pensionsordning til ægtefælle i forbindelse med separation, skilsmisse eller bosondring.
Hvis Finanstilsynet (eller en tilsvarende tilsynsmyndighed i et andet EU-land eller EØS-land) beslutter at tage et livsforsikringsselskabs forsikringsbestand eller en pensionskasses bestand af pensionstilsagn under administration, anses dette ifølge PBL (pensionsbeskatningsloven) § 30, stk. 9, ikke for at være en disposition m.v., der medfører, at en pensionsordning med løbende udbetalinger, en rateforsikring eller en kapitalforsikring ikke længere opfylder betingelserne i kapitel 1. Der indtræder således ikke afgiftspligt i denne situation, og der vil fortsat være fradragsret eller bortseelsesret for eventuelle præmier eller bidrag til ordninger, der er omfattet af administrationen.
I det afgiftspligtige beløb skal fragå et eventuelt uafskrevet kapitalindskud, hvis der er indtrådt afgiftspligt for hele den pågældende ordning, PBL (pensionsbeskatningsloven) § 35.
Såfremt klage over en foretagen afgiftsberigtigelse medfører, at en del af afgiften tilbagebetales, ydes der en indkomstskattefri rentegodtgørelse. Rentegodtgørelsen udgør en variabel rente med et tillæg på 0,4 pct. pr. påbegyndt måned og beregnes fra det tidspunkt, hvor afgiften blev indbetalt til SKAT, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 39, stk. 3. Den variable rente fastsættes efter lov om opkrævning af skatter og afgifter § 7 stk. 2 (lovbekendtgørelse nr. 1402 af 7. december 2010). Med virkning fra 1. januar 2011 er den variable rente fastsat til 0,1 pct., jf. SKM2010.825.SKAT. Den samlede rentegodtgørelse udgør således 0,5 pct. pr. påbegyndt måned.
Når der er indtrådt afgiftspligt, er ordningen ikke længere omfattet af kapitel 1. Dette medfører, at skatteyder er skattepligtig af arbejdsgivers bidrag til forsikringen (herunder også af de beløb, der eventuelt er tilbageholdt af arbejdstagerens løn). Hvor afgiftspligten kun omfatter en del af ordningens værdi, gælder dette dog kun for den hertil svarende del af arbejdsgiverens bidrag, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 37. |
