A.A.4.2 Den ægteskabelige samlivsstatus

Hvorvidt ægtefællerne i relation til skatteberegningen er omfattet af de særlige regler, som ifølge PSL (personskatteloven) og KSL (kildeskatteloven) gælder for ægtefæller, beror på en fortolkning af den enkelte bestemmelse, jf. TfS 1996, 592 VLK om den subsidiære hæftelse for skattekrav mellem ægtefæller, der blev skilt og derefter påny giftede sig.

Om ægtefællerne kan anses for at være samlevende i skattemæssig henseende, afgøres ved en fortolkning af KSL (kildeskatteloven) § 4, stk. 3-6. Disse bestemmelser afgrænser spørgsmålet i negativ forstand, idet de beskriver, hvornår samlivet i skattemæssig henseende anses for at være ophævet.

Ved separation eller skilsmisse mellem samlevende ægtefæller anses samlivet i skattemæssig henseende for ophævet på tidspunktet for separationen eller skilsmissen, jf. kildeskattelovens § 4, stk. 3. Dette indebærer, at ægtefællerne ikke har været samlevende i skattemæssig forstand i hele indkomståret, hvorfor ægtefællerne bliver beskattet som ugifte i dette indkomstår med tilbagevirkende kraft fra indkomstårets begyndelse.

Genoptager ægtefæller samlivet efter separation eller samlivsophævelse, anses samlivet også i skattemæssig henseende for genoptaget på dette tidspunkt, jf. kildeskattelovens § 4, stk. 5.

Bortfalder fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1 for en af ægtefællerne eller for begge, anses samlivet i skattemæssig henseende for ophævet på tidspunktet for skattepligtens bortfald, jf. KSL (kildeskatteloven) § 4, stk. 6.

Det er således en betingelse for, at ægtefællerne kan anses for samlevende i skattemæssig forstand, at begge er fuldt skattepligtige her til landet efter kildeskattelovens § 1.

Iøvrigt anses samlivet kun at være ophævet i skattemæssig forstand, hvis ægtefællerne lever varigt adskilt uden fælles husførelse. En midlertidig adskillelse anses således ikke som samlivsophævelse i skattemæssig forstand.

SKM2005.71.ØLR omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for udlæg efter ægtefællehæftelsen i KSL (kildeskatteloven) § 72 var opfyldt. Afgørende var i den forbindelse om ægtefællerne havde ophævet samlivet under separationen. Landsretten fandt, at samlivet fortsat bestod, idet ægtfælle 1 fortsat disponerede over ægtefælle II's ejendom og personbil, at ægtefælle I forsatte brugen af ejendommen, som ægtefælle II beboede, og det forhold, at ægtefælle I forsat stod registreret som havende fastnettelefonnummer på ejendommens adresse både i privat og erhvervsmæssig sammenhæng.

SKM2009.463.LSR Der kunne foretages modregning i en skyldners ægtefælles overskydende skat til dækning af skyldnerens skatterestance, uanset ægtefællen havde særeje.

I SKM2005.96.LSR flyttede skatteyderen ind hos samleveren den 1/1 1999. Han blev anholdt i februar 1999 og isolationsfængslet i 4 måneder. Den 29/6 1999 giftede han sig med samleveren. I juni 1999 blev skatteyderen idømt 4 års fængselsstraf. Landsskatteretten udtalte:

"Bestemmelsen fortolkes efter praksis således, at sambeskatning forudsætter, at der er etableret samliv efter ægteskabets indgåelse. Dette følger bl.a. af Landsskatterettens kendelse af 23. september 1996, der offentliggjort i TfS 1996, nr. 819. Klageren og ægtefællen skal således i indkomstårene 2000 og 2001 beskattes af hver deres indkomst, medmindre det kan anses for godtgjort, at ægtefællerne efter ægteskabets indgåelse den 29. juni 1999 og inden udgangen af 2000 henholdsvis 2001 har etableret samliv i skattemæssig henseende. Samliv i skattemæssig henseende forudsætter i henhold til juridisk litteratur og praksis, at ægtefællerne efter ægteskabets indgåelse har etableret fælles husførelse, jf. bl.a. den ovenfor nævnte kendelse fra Landsskatteretten. Det følger imidlertid tillige af praksis, at det ikke er enhver form for manglende samliv, der medfører, at et allerede etableret samliv mellem ægtefæller anses for ophørt i relation til kildeskattelovens § 4, stk. 4. Det ægteskabelige samliv anses således ikke for ophørt i skattemæssig henseende som følge af, at den ene ægtefælle afsoner en langvarig fængselsstraf, jf. den af repræsentanten påberåbte praksisændring, der er offentliggjort i TfS 1985, nr. 604. Da det forhold, at den ene ægtefælle afsoner en langvarig fængselsstraf, ikke er til hinder for, at et allerede etableret ægteskabeligt samliv kan anses som bestående, må retten nære betænkelighed ved antage, at fængsling i sig selv er til hinder for, at ægteskabeligt samliv mellem ægtefæller kan etableres under afsoningen. Ægtefællerne har boet sammen, før manden bliver indsat og ægteskabet indgås. Efter ægteskabets indgåelse er han fortsat fængslet, men har - bortset fra en kortvarig periode - bopæl på samme adresse som hustruen. Han opholder sig på den fælles bopæl, når han har udgang fra fængslet, og han fungerer som ægtefælle og familiefar, når fængselsopholdet ikke forhindrer dette. På denne baggrund anses det for godtgjort, at klageren og ægtefællen i 2000 og 2001 har været samlevende ægtefæller i relation til reglerne i kildeskattelovens § 4".

Bedømmelse af samlivets status i skattemæssig henseende fremgår af nedenstående skema: