S.H.14.3 Afgift af indskud i en udenlandsk lavt beskattet fond/trust

Bestemmelsen omfatter fuldt skattepligtige personer, selskaber m.v., og fonde m.v. omfattet af KSL (kildeskatteloven) § 1, SEL (selskabsskatteloven) § 1, FBL (fondsbeskatningsloven) § 1, samt dødsboer, der skiftes her i landet, jf. DBSL (dødsboskatteloven) § 1, stk. 2. Derudover finder reglen anvendelse, hvis en person, et selskab m.v., som tidligere har været fuldt skattepligtig i Danmark, bliver fuldt skattepligtig påny, og inden for de sidste 5 år forud for den fulde skattepligts genindtræden har indskudt midler i en udenlandsk lavt beskattet fond eller trust, jf. FBL (fondsbeskatningsloven) § 3 A, stk. 4.

Tilsvarende gælder, hvis et selskab eller en forening m.v., som personen på indskudstidspunktet kontrollerede, jf. FBL (fondsbeskatningsloven) § 3 A, stk. 3, i denne periode har foretaget sådanne indskud. Begrænset skattepligtige personer, dødsboer, selskaber og fonde er ikke i øvrigt omfattet af reglen.

I modsætning til fonde er trusts ikke selvstændige juridiske personer. De enkelte staters eller lavskattezoners trustregler kan være meget varierende. Der er dog visse fællestræk, som går igen de fleste steder.

I den typiske trust optræder tre persongrupper. En stifter, en bestyrer (trustee) og nogle begunstigede.

Som oftest opstilles der ikke egentlige formkrav - såsom registrering og lignende i offentlige registre - til truststiftelser, men der vil normalt foreligge et stiftelsesdokument.

Etablering af trusten foretages ved, at stifteren overdrager midler til en eller flere bestyrere, der skal fordele midlerne og afkastet heraf blandt en kreds af begunstigede, som stifteren har opregnet i stiftelsesdokumentet.

Civilretligt vil bestyreren efter trustens etablering stå som ejer af de midler, der er overført til trusten. Bestyrerens rådighed over disse midler vil imidlertid være begrænset til at handle i overensstemmelse med de retningslinier, der er fastlagt af stifteren. Endvidere vil bestyrerens kreditorer ikke have mulighed for at søge fyldestgørelse i trustmidlerne. I langt de fleste tilfælde vil bestyreren være en lokal advokat, revisor eller et egentlig professionelt bestyrerselskab hjemmehørende i det pågældende skattely.

Forskelle i de enkelte staters civilretlige regler om fonde eller trusts har normalt ikke betydning for om der er tale om en udenlandsk fond eller trust. Efter nogle landes selskabsretlige lovgivning er der dog mulighed for at sætte fonden eller trusten på aktier eller andre omsættelige andele. En sådan fond eller trust betragtes ikke som en fond eller trust i FBL (fondsbeskatningsloven) § 3 A's forstand. Dette indebærer bl.a., at udenlandske investeringsforeninger, som benævnes »fond« eller »trust«, men som i det væsentligste er opbygget og fungerer som et dansk selskab eller en dansk investeringsforening, ikke er omfattet af reglen. I stedet finder bestemmelserne i FBL (fondsbeskatningsloven) § 12, LL (ligningsloven) § 16 H eller SEL (selskabsskatteloven) § 32 - forudsat at betingelserne er opfyldt - anvendelse.

Skatterådet har i 2009 taget stilling til en række udenlandske trusts. Sammenfattende kan det konkluderes, at der ikke på forhånd kan opstilles en generel definition af en dansk skattemæssig kvalifikation af udenlandske trusts. Det må i stedet vurderes konkret, hvad trusts skal betragtes som skattemæssigt, og hvem der efter dansk ret kan anses for at have retlig adkomst til aktiverne og afkastet i de pågældende trusts.

I SKM2009.748.SR bekræftede Skatterådet, at de udbetalinger, som spørgerne modtog fra den i sagen omtalte trust, skulle anses som værende arv fra afdøde til spørgerne. Der blev i besvarelsen lagt særlig vægt på det forhold, at aktiverne i trusten skulle realiseres så hurtigt, som det var muligt, og efterfølgende udbetales til de begunstigede. Det var derfor sammenfattende Skatterådets vurdering, at organiseringen med trusten mest mindede om afviklingen af et dødsbo.

I SKM2009.474.SR kunne Skatterådet bekræfte, at spørgerne ikke ville være skattepligtige af indkomst oppebåret af trusten. Skatterådet fandt, at trusten måtte betragtes som en båndlagt kapital med aktuel ejer, hvor ejeren dog var en anden end spørgerne. Skatterådet fandt endvidere, at en anden trust, der blev spurgt til, måtte betragtes som en gave direkte fra stifter til den begunstigede.

I SKM2009.249.SR kunne Skatterådet bekræfte, at spørger ikke ville være skattepligtig af indkomst oppebåret af trusten. Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at spørger skulle medregne udbetalingerne fra trusten som kapitalindkomst. Skatterådet begrundede dette med, at trusten måtte sidestilles med en båndlagt kapital uden aktuel ejer.

I bindende svar offentliggjort som SKM2007.504.SR skulle Skatterådet bl.a. vurdere, hvorvidt der efter danske retsregler forlå en selvstændig juridisk enhed, og hvorvidt udskillelsen af stifterens midler til den udenlandske trust måtte anses for at opfylde de skattemæssige krav til en effektiv og uigenkaldelig overdragelse. I det konkrete tilfælde var det Skatterådets vurdering, at den pågældende trust skulle anses for at være en selvstændig juridisk enhed. Skatterådet lagde vægt på, at midlerne var overført til trusten på en sådan måde, at stifteren såvel inter vivos som mortis causa var afskåret fra at råde over disse, at administrationen af trusten var overgivet til et af stifteren uafhængigt og professionelt trustadministrationsselskab, og at midlerne ikke på nogen måde kunne tilbageføres til stifteren, dennes ægtefælle eller mindreårige børn under nogen omstændigheder.

Både indskud, der foretages i forbindelse med selve stiftelsen, og senere indskud, udløser afgift. Bestemmelsen er ikke begrænset til indskud af kontante midler, men omfatter indskud af aktiver af enhver art. Indskud i en udenlandsk fond eller trust, som ikke foretages af personen selv, men af et udenlandsk selskab eller forening m.v., som kontrolleres af personen, anses for foretaget af personen selv, jf. FBL (fondsbeskatningsloven) § 3 A, stk. 3. Kontrol defineres i denne forbindelse på samme måde som i SEL (selskabsskatteloven) § 32, stk. 6, jf. afsnit S.D.5.1 Skattesubjekter.

Hvis den udenlandske fond eller trust ud fra en konkret vurdering anses for lavt beskattet, vil indskud i fonden være afgiftpligtige. Dette gælder, uanset om fonden efterfølgende udlodder midler, der ville have været fradragsberettigede efter danske regler.

En udenlandsk fond eller trust anses automatisk for at være lavt beskattet, hvis der er mulighed for at aftale skattesats eller skattegrundlag med skattemyndighederne i den stat, hvori fonden eller trusten er hjemmehørende. Dette gælder, uanset om fonden eller trusten har udnyttet en indgået DBO. Tilsvarende gælder, når skattereglerne i den pågældende stat er indrettet efter, hvor indskyderen er hjemmehørende, jf. FBL (fondsbeskatningsloven) § 3 A, stk. 5.

Det er op til indskyderen at dokumentere, at den udenlandske fond eller trust anvender sine midler til almenvelgørende eller almennyttige formål. Det kan eksempelvis ske ved, at indskyderen fremlægger vedtægter og regnskaber fra fonden eller trusten. Der kan dog alene lægges vægt på vedtægter o.lign., hvis de afspejler den reelle aktivitet. Afgrænsningen af, om en fond eller trust må anses for almenvelgørende eller almennyttig, foretages efter de samme kriterier, som lægges til grund for bedømmelsen om fradragsadgang efter FBL (fondsbeskatningsloven) § 4, stk. 1, jf. nærmere afsnit S.H.21.3 Uddelinger til almenvelgørende eller almennyttige formål.

Der skal ikke foretages meddelelse, hvis der efter 10.000 kr.'s-reglen ikke skal betales afgift. Indgives der en ansøgning om dispensation om fritagelse for indskudsafgiften til den lokale told- og skatteforvaltning, jf. FBL (fondsbeskatningsloven) § 3 A, stk. 2, er meddelelsespligten opfyldt.