Hovedreglen er, at gevinst og tab skal opgøres efter gennemsnitsmetoden, jf. ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 24 stk. 1 og § 26. Som undtagelse herfra gælder, at gevinst og tab på aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier skal opgøres efter aktie-for-aktie metoden, jf. afsnit S.G.5.3 Aktie-for-aktie-metode. Der bortses endvidere fra aktier, der indgår i en beholdning omfattet af overgangsreglen i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 44 om skattefritagelse for visse børsnoterede aktier, jf. ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 44 stk. 3 samt afsnit S.G.5.3 Aktie-for-aktie-metode. Endvidere bortses fra gennemsnitsmetoden, når lagerprincippet anvendes ved avanceopgørelsen enten af eget valg eller fordi det er obligatorisk. Det vil sige, at der f.eks. bortses fra gennemsnitsmetoden, når det for selskaber er obligatorisk at anvende lagerprincippet, og ved aktier, investeringsforeningsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab, omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19, i og med at gevinst og tab på disse beviser skal opgøres efter lagerprincippet. Se afsnit S.G.4 Selskaber, afsnit S.G.5.2 Realisationsprincippet eller lagerprincippet, afsnit S.G.8.2 Den skattemæssige behandling af næringsaktier. Uanset om opgørelsen af gevinst og tab sker efter gennemsnitsmetoden eller efter aktie-for-aktie-metoden, sker opgørelsen på grundlag af den faktiske anskaffelsessum og den faktiske afståelsessum. Den faktiske anskaffelsessum udgøres af det beløb, for hvilket den pågældende aktie er erhvervet med tillæg af omkostninger ved erhvervelsen. I de tilfælde, hvor kursværdien på et givet tidspunkt, som ikke er et erhvervelses- eller afståelsestidspunkt, er relevant, tillægges omkostningerne ved erhvervelsen ikke kursværdien af aktierne. Dette vil f.eks. være situationen ved anvendelse af indgangsværdier i medfør af overgangsregler. Omkostninger i forbindelse med salg kan tilsvarende fradrages i den faktiske afståelsessum. De omkostninger, som kan tillægges den faktiske anskaffelsessum henholdsvis fratrækkes den faktiske afståelsessum, er en eventuel købs- eller salgsprovision samt eventuelle udgifter til formidling og rådgivning forbundet med købet eller salget, så som f.eks. advokat- og revisorudgifter og honorarer til finansielle rådgivere. >Udgifter til rådgivning vedrørende investering i aktier m.v. med henblik på helt eller delvis at erhverve et eller flere selskaber m.v. med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse kan ikke fradrages, jf. LL (ligningsloven) § 8 J. Se i øvrigt LV Erhvervsdrivende afsnit E.A.2.1.2 Drift - anlæg/etablering - formueforvaltning. og E.A.2.1.4.2 LL § 8 J Udgifter til advokat og revisor - overgangsregel for indkomståret 2010.< Ved opgørelsen af anskaffelsessummen for udenlandske aktier omregnes købesummen til danske kroner efter valutakursen på købstidspunktet og afståelsessummen omregnes ligeledes til danske kroner efter valutakursen på afståelsestidspunktet. Avancebeskatningen vil således også omfatte svingningerne i valutakursen. Hvor den skattepligtige skifter fra realisationsprincippet til lagerprincippet, anvendes aktiens anskaffelsessum som værdien ved begyndelsen af det første indkomstår under lagerprincippet, jf. ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 24 stk. 3. Ved skift fra lagerprincippet til realisationsprincippet anvendes aktiernes værdi ved slutningen af det sidste indkomstår under lagerprincippet (ultimoværdien) som aktiernes anskaffelsessum ved en senere opgørelse af gevinst og tab på aktierne, jf. ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 24 stk. 3. Aktier, der er omfattet af den skattepligtiges beholdning af næringsaktier, kan skifte status og i stedet overgå til den skattepligtiges beholdning af anlægsaktier. Ved aktiens overgang til anlægsbeholdningen foretages en afsluttende opgørelse af gevinst og tab under lagerprincippet, idet overgangen altid skal anses for sket ved slutningen af et indkomstår. Ved en senere afståelse af aktien skal opgørelsen af gevinst og tab ske på grundlag af aktiens værdi ved slutningen af det indkomstår, hvor overgangen til anlægsbeholdningen er sket. Hvis aktien er erhvervet før skattepligtens indtræden, anses aktien for erhvervet på det oprindelige tidspunkt, men anskaffelsessummen er værdien ved skattepligtens indtræden, jf. ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 37. Har den skattepligtige tidligere været skattepligtig til Danmark, og er der på tilflytningstidspunktet fortsat en henstandssaldo som følge af, at den skattepligtige har været omfattet af reglerne i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 38 om fraflytterbeskatning og har fået henstand med betalingen af fraflytterskatten i henhold til ABL (aktieavancebeskatningsloven) §§ 39 og 39 A, skal der dog ske en nedsættelse af handelsværdien på aktierne, jf. ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 39 B. Se afsnit S.G.19.8 Henstand med skattebetaling Disse regler har virkning fra den 30. maj 2008, jf. § 7 stk. 2 i lov nr. 906 af 12. september 2008. Efter de før 30. maj 2008 gældende regler bortfaldt fraflytterskatten, såfremt den skattepligtige påny blev fuldt skattepligtig til Danmark. Ved senere afståelser skulle der anvendes såvel det oprindelige anskaffelsestidspunkt som den oprindelige anskaffelsessum, jf. ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 40 stk. 1 (i den før 30. maj 2008 gældende formulering) samt Landsskatterettens kendelse af 6.12.2007 (SKM2007.902.LSR). Ved ophør af skattepligt beregnes gevinst og tab på aktier på tidspunktet for skattepligtens ophør. Afståelsessummen er værdien på det pågældende tidspunkt, jf. ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 38. Se afsnit S.G.19 Beskatning ved fraflytning. Ved opgørelser efter gennemsnitsmetoden tages der udgangspunkt i en gennemsnitlig anskaffelsessum for aktionærens beholdning af aktier i det pågældende selskab i stedet for anskaffelsessummen for de enkelte aktier. Gevinst eller tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og den gennemsnitlige anskaffelsessum. Ved anvendelse af gennemsnitsmetoden, skal der under ét beregnes en gennemsnitlig anskaffelsessum for såvel aktier som konvertible obligationer udstedt af samme selskab. Medarbejderaktier i selskabet, der er båndlagt efter reglerne i ligningslovens § 7 A, skal ikke medregnes, jf. ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 26, stk. 5, medmindre der er tale om en avanceopgørelse som følge af fraflytning. Endvidere skal aktieretter og tegningsretter til aktier/konvertible obligationer udstedt af selskabet medregnes - dog kun aktie- og tegningsretter til unoterede aktier. Som en undtagelse fra reglen om, at tegningsretter til aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, skal medregnes, er det fastsat, at tegningsretter til sådanne aktier, der er omfattet af reglen i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 16, stk. 1, om skattefrihed for de hidtidige aktionærer, ikke skal medregnes i den gennemsnitlige anskaffelsessum, jf. ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 26 stk. 3. Endvidere er det fastsat, at tegningsretter til aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked og som er omfattet af ligningslovens § 7 A ikke skal medregnes i den gennemsnitlige anskaffelsessum, jf. ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 26 stk. 3. Denne undtagelse skal ses i lyset af reglen om, at båndlagte aktier erhvervet på grundlag af disse tegningsretter først skal medregnes ved båndlæggelsens ophør, idet det samtidig skal bemærkes, at de pågældende tegningsretter ikke længere vil være omfattet af ligningslovens § 7 A, hvis de overdrages. Det er alle aktier m.v. i selskabet, der skal indgå i beregningen af den gennemsnitlige anskaffelsessum, jf. dog de ovenfor nævnte undtagelser. Det vil sige, uanset om de måtte have forskellige rettigheder, og uanset om de er optaget til handel på et reguleret marked eller ej. Endvidere skal alle aktier indgå i beregningen af den gennemsnitlige anskaffelsessum uanset ejertid. Anskaffelsessummen for aktie- og tegningsretter til aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, skal ikke medregnes i den gennemsnitlige anskaffelsessum, jf. ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 26 stk. 3. Hvis de pågældende retter afstås, foretages avanceopgørelsen efter reglerne i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 25. Hvis retterne udnyttes til erhvervelse af aktier, skal anskaffelsessummen for aktierne medregnes i den gennemsnitlige anskaffelsessum. Anskaffelsessummen for aktier, der er erhvervet ved konvertering af en fordring på selskabet, er fordringens værdi. Hvor aktier anskaffes i forbindelse med en forhøjelse af selskabets kapital, anerkendes kapitalindskuddet som det beløb, hvortil aktierne er erhvervet. Der er dog i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 28 fastsat en undtagelse til denne regel, jf. afsnit S.G.6 Kapitaludvidelse ved gældskonvertering. Hvis et selskab afstår aktier til en kurs under handelsværdien, kan selskabet i visse situationer fradrage forskellen mellem handelsværdien og afståelsessummen som en driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. I disse situationer skal aktierne ved opgørelsen af gevinst og tab anses for afstået til handelsværdien. Er der foretaget en kapitalnedsættelse eller en delvis udlodning af likvidationsprovenu, og sker der senere et salg af de i behold værende aktier, skal anskaffelsessummen for de aktier, der blev annulleret ved kapitalnedsættelsen henholdsvis den delvise udlodning, fortsat medregnes ved beregningen af den gennemsnitlige anskaffelsessum. Er der sket et tilbagesalg af aktier til det udstedende selskab, hvor salgssummen beskattes efter ligningslovens § 16 B (samme beskatning som udbytter), og sker der senere et salg af i behold værende aktier i selskabet, skal anskaffelsessummen for de aktier, der er afstået til det udstedende selskab, fortsat medregnes ved beregningen af den gennemsnitlige anskaffelsessum. Hvis der til andele i andelsforeninger, jf. ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 18, er knyttet særlige rettigheder eller forpligtelser til medlemskabet, indgår en eventuel værdi heraf i anskaffelses- og afståelsessummen for andelen. Der kan f.eks. være forbundet en leveringsret til den pågældende andelsforening med medlemskabet. Værdien heraf skal således ikke adskilles fra den samlede sum, der opnås ved afståelse af andelsbeviset. Der kan ikke ansættes et negativt likvidationsprovenu. Et tab opstået som følge af andelshaverens hæftelse for foreningens forpligtelser ved foreningsophør er ikke knyttet til andelsbeviset, men er udtryk for en personlig forpligtelse, som udløses af andelsforeningens likvidation. Denne hæftelse er avanceopgørelsen uvedkommende. Afståelsessummen for en konvertibel obligation er den kontante indfrielsessum på indfrielsestidspunktet. Afståelsessummen kan ikke fastsættes til en højere værdi end dette beløb. Aktieretter og tegningsretter til aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, betragtes i relation til fastlæggelsen af den gennemsnitlige anskaffelsessum som aktier. Dermed skal aktie- og tegningsretterne indgå i fordelingen af anskaffelsessummen og en eventuel anskaffelsessum for retterne skal medregnes. Tegningsretter betragtes som aktier, der er erhvervet med forpligtelse til at indbetale det beløb, der skal erlægges i forbindelse med aktietegningen. Reglen omfatter såvel købte aktie- og tegningsretter som tildelte aktie- og tegningsretter. I forhold til tildelte tegningsretter er det uden betydning, om tegningsretten er tildelt på grundlag af en moderaktie, om den er tildelt i et ansættelsesforhold eller om tegningsretten er tildelt på andet grundlag. Reglen omfatter alle kategorier af tildelte tegningsretter, også de aktie- og tegningsretter, der er tildelt den skattepligtige i dennes egenskab af aktionær i selskabet. Anskaffelsessummen for købte aktieretter er købesummen for aktieretten, mens anskaffelsessummen for tildelte aktieretter er 0 kr. Anskaffelsessummen for købte tegningsretter til aktier og købte tegningsretter til konvertible obligationer er købesummen med tillæg af det beløb, der skal betales ved tegningen. Tilsvarende skal afståelsessummen opgøres som salgssummen for tegningsretten med tillæg af det beløb, der skal betales ved tegningen. Anskaffelsessummen for tildelte tegningsretter er det beløb, der skal betales ved tegningen. Se endvidere styresignal af 27. marts 2009 (SKM2009.232.SKAT). For tegningsretter, der er erhvervet som led i et ansættelsesforhold, er anskaffelsessummen købesummen med tillæg af det beløb, der har dannet grundlag for personalegodebeskatningen og med tillæg af det beløb, der skal betales ved tegningen, dvs. aktiens handelsværdi. Dette har kun relevans, hvor de pågældende tegningsretter falder uden for reglerne i LL (ligningsloven) § 28, idet tegningsretter omfattet af LL (ligningsloven) § 28 ikke er omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven), jf. § 1, stk. 4. Ved overgang til EUR har de lande, der er overgået til EUR, skullet foretage en EUR-redenominering af deres værdipapirer denomineret i national valuta. En af metoderne er at tillade anvendelsen af no par value-aktier. Disse er karakteriseret ved, at en aktie svarer til en andel af den samlede aktiekapital i stedet for at have en pålydende værdi. I stedet for eksempelvis en 100-kr.''s-aktie har man herefter blot "en aktie". Denne metode er i hvert fald tilladt i Frankrig, Spanien og Tyskland. Eksempel på anvendelsen af opgørelsesmetoden for en beholdning af no par value-aktier, se afsnit S.G.5.5.3 No par value-aktier nedenfor. I det omfang, aktierne har en pålydende værdi, anvendes denne fortsat ved fordelingen af anskaffelsessummen, henholdsvis fortjenesten. Hvis der er tale om en beholdning af no par value-aktier, fordeles anskaffelsessummen ikke efter pålydende, men med et ens beløb på hver eneste aktie. Om eksempler på opgørelse efter gennemsnitsmetoden, se afsnit S.G.5.5.1 Gennemsnits- og aktie-for-aktie-metode nedenfor. Anvendelsen af gennemsnitsmetoden får betydning, hvor den skattepligtige afstår en del af aktierne i selskabet og beholder en anden del. Gennemsnitsmetoden får endvidere betydning i visse tilfælde, uanset at den skattepligtige afstår hele sin beholdning af aktier i det pågældende selskab. Gennemsnitsmetoden har således betydning ved afståelse af alle aktier i et selskab, hvis der skal beregnes nedslag i fortjenesten efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 47 (hovedaktionærregel) og aktierne er erhvervet på forskellige tidspunkter, eller en del af aktierne er omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 47, mens andre aktier ikke er omfattet af denne bestemmelse. Se afsnit S.G.3.3.9 Personer, der inden den 19. maj 1993 har været omfattet af hovedaktionærreglerne eller som ved en aktieafståelse den 18. maj 1993 ville være omfattet af hovedaktionærreglerne og S.G.3.3.12 Nedslag for hovedaktionærer. Ved en aktionærs afståelse af en del af aktieposten i selskabet opgøres fortjeneste eller tab på grundlag af en anskaffelsessum, der beregnes som en forholdsmæssig andel af den samlede anskaffelsessum for aktionærens hele aktiebeholdning i selskabet lige før afståelsen, idet den samlede anskaffelsessum fordeles på de afståede aktier og de aktier, som aktionæren beholder. Den del af den samlede anskaffelsessum, der ved denne fordeling henføres til de afståede aktier, lægges til grund ved opgørelsen af fortjeneste eller tab ved afståelsen. Resten af den samlede anskaffelsessum betragtes som anskaffelsessum for de i behold værende aktier og skal ved senere afståelser fordeles efter foranstående regler. Tilsvarende skal der foretages en fordeling af den samlede anskaffelsessum i andre tilfælde, hvor forskellige dele af afståelsen behandles efter forskellige skattemæssige regler. Landsskatteretten har i kendelse af 13.11.2007 (SKM2007.900.LSR) fastslået, at opgørelse af anskaffelsessummen efter gennemsnitsmetoden i et tilfælde, hvor et selskab afstod samtlige sine aktier i et selskab, men hvor nogle af aktierne havde været ejet i mindre end 3 år, medens andre havde været ejet i 3 år eller mere, ikke var i strid med dagældende ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 6 (nu ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 26). Fordelingen af den samlede anskaffelsessum mellem afståede aktier og beholdne aktier sker på grundlag af aktiernes pålydende. Hvis der er tale om en beholdning af no par value-aktier, fordeles anskaffelsessummen ikke efter pålydende, men med et ens beløb på hver eneste aktie. I de tilfælde, hvor aktierne er forbundet med forskellige rettigheder, tages der altså ikke hensyn til aktiernes forskellige kursværdi ved fordelingen. Aktier med forskellige rettigheder holdes dermed ikke adskilt ved opgørelsen af den samlede anskaffelsessum og ved fordelingen af denne. Omkostninger ved erhvervelsen medregnes ved opgørelsen af den samlede anskaffelsessum. Tegningsretter betragtes som aktier, der er erhvervet med forpligtelse til at indbetale det beløb, der skal erlægges i forbindelse med aktietegningen. Dvs. at anskaffelsessummen for tegningsretten udgøres af et eventuelt vederlag, som er betalt for tegningsretten (er der tale om en tildelt tegningsret, udgør dette vederlag 0 kr.), tillagt det beløb, som skal erlægges ved aktietegningen, og at der ved opgørelsen af afståelsessummen ved afståelse af tegningsretten medregnes såvel det beløb, tegningsretten afstås for, som det beløb, som skal indbetales i forbindelse med tegningen. Det samlede beløb, som udgør anskaffelsessummen for tegningsretterne, indgår ved beregningen af den gennemsnitlige anskaffelsessum. Se eksempler i afsnit S.G.5.5.2 Aktieretter, tegningsretter m.v. (Favørkurs) nedenfor. Bemærk, at reglerne om børsnoterede contra unoterede aktier ved lov nr. 462 af 12. juni 2009 er ændret til aktier, optaget til handel på et reguleret marked contra aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Ændringen har virkning fra og med den 1. januar 2010. Bemærk, at reglerne for blandt andet selskabers beskatning af gevinst og tab på aktier, samt reglerne for anvendelse af realisationsprincippet eller lagerprincippet er ændret ved lov nr. 525 af 12. juni 2009. Ændringerne har virkning fra og med indkomståret 2010. Se afsnit S.G.4 Selskaber. | 
