S.G.2.7.1 Definition.

Det er vigtigt at sondre mellem en tildelt og en købt tegningsret, idet den skattemæssige behandling i visse situationer er forskellig. For så vidt angår tildelte tegningsretter sondres desuden imellem, om tegningsretten er tildelt på grundlag af en moderaktie eller ej.

Fortjeneste eller tab ved afståelse af tegningsretter behandles som udgangspunkt efter aktieavancebeskatningslovens almindelige regler, jf. ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 1, stk. 4. Reglerne i aktieavancebeskatningsloven finder dog, bortset fra § 36, ikke anvendelse på tegningsretter til aktier omfattet af LL (ligningsloven) § 28.

En tegningsret, der er erhvervet den 1. januar 2006 eller senere på grundlag af en moderaktie, der er omfattet af skattefrihedsreglen i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 44, kan ikke sælges skattefrit efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 44, idet tegningsretten først er erhvervet efter den 31. december 2005, jf. ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 44, stk. 2 (modsætningsvist).

Aktier, der før den 1. januar 2006 er erhvervet på grundlag af en tegningsret, anses for erhvervet samtidigt med moderaktien, jf. den tidligere ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 5, stk. 3 og § 6, stk. 5. Det gælder også ved salg den 1. januar 2006 eller senere. En aktie, der er erhvervet før den 1. januar 2006 på grundlag af en tegningsret, hvor moderaktien er omfattet af skattefrihedsreglen i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 44, kan derfor sælges skattefrit efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 44, selv om den aktie, der er erhvervet på grundlag en tegningsret, ikke har været ejet i 3 år eller mere.

Der henvises i øvrigt til afsnit S.G.5.2 Realisationsprincippet eller lagerprincippet vedrørende anskaffelsestidspunktet for aktie- og tegningsretter samt aktier, erhvervet på grundlag af aktie- og tegningsretter.

Efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 10 og ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 39, stk. 4 er det fastsat, at bestemmelsen om det tilbagerykkede anskaffelsestidspunkt kun gælder for retter, som giver ret til tegning af aktier til favørkurs. Det fremgår ligeledes af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 45, stk. 1, 4. pkt., at ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 45, stk. 1, 4. pkt., kun omfatter tegningsretter, der giver ret til tegning af aktier til en kurs, der er lavere end markedskursen. Se iøvrigt TfS 1996, 654 HD.

Favørkurs er en kurs, der på tidspunktet for tildelingen af tegningsretten er lavere end markedskursen.

Sondringen mellem favørkurs og markedskurs finder anvendelse for såvel børsnoterede som ikke børsnoterede selskaber.

Udstedelse af tegningsretter kan også have skattemæssige konsekvenser for selskabets hidtidige aktionærer, dvs. den personkreds, der tildeler tegningsretten til modtageren. En udstedelse af en tegningsret til favørkurs vil kunne indebære en overførsel af værdier fra de hidtidige aktionærer til den person, som tegningsretten tildeles, og udstedelse af tegningsret til favørkurs kan efter gældende ret indebære, at der er sket en afståelse af en tegningsret, der beskattes efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven, jf. afsnit S.G.2.7.3 Afståelse - Beskatning af hidtidige aktionærer.

Tegningsforhold 4:1 betyder, at der for hver 4 gamle aktier kan tegnes 1 ny af samme størrelse. Det vil sige, at hvis tegningsforholdet er 4:1, skal man erhverve 4 tegningsretter for at kunne tegne 1 ny aktie, eller sagt på en anden måde - ved beregningen af, hvad der kan opnås ved salg af tegningsretten, skal man multiplicere den nominelle værdi af de gamle aktier med tegningsrettens kurs og dividere med 100.

Tegningskursen er den kurs til hvilken de nye aktier kan tegnes.

Tegningsrettens kurs er den kurs, til hvilken den tegningsret, der er knyttet til 100 kr. gamle aktier, handles.

Værdien af en tegningsret beregnes således: Hvis kursen på de gamle aktier før udvidelsen er 250, giver det med tegningsforholdet 4:1:

Gennemsnitsanskaffelseskurs 221. Forskellen mellem den gamle kurs 250 og den gennemsnitlige anskaffelseskurs 221 udgør tegningsrettens teoretiske værdi, men den faktiske kurs kan afvige noget herfra. Se nærmere om værdiansættelse af tegningsretter (eller warrants) i LV Almindelig del, afsnit A.B.1.11 Konvertible obligationer.

I børssproget tales der altid om tegningsret af så og så mange gamle aktier - ikke om retten til at tegne så og så mange nye aktier.

Udbyttet af en aktie er altid inkluderet i prisen. Finder udvidelsen sted i et selskab - der normalt giver 10 pct. i udbytte - kort før generalforsamlingen, og bærer de nye aktier intet udbytte, trækker man 10 points fra i kursen, inden tegningsrettens værdi beregnes. Fra tegningsdagen noteres de gamle aktier eksklusive tegningsretten, og kursen vil derfor falde under hensyn til tegningsrettens værdi. De nye aktier optages kun til særskilt notering, hvis de ikke bærer fuldt udbytte for det regnskabsår, der endnu ikke er udbetalt udbytte for.