De certifikatudstedende investeringsforeninger opdeles i udloddende og akkumulerende investeringsforeninger. Denne opdeling har betydning for såvel investeringsforeningens skattepligt som for beskatningen af det udbytte medlemmerne modtager fra foreningen.
Investeringsforeningers skattemæssige klassifikation fremgår af SKAT's hjemmeside i internettet - se www.skat.dk - Rådgiver - Juridiske vejledninger - Årets skattemæssige klassifikation og afkast fra investeringsforening-/ selskab 2009 indberetningen 2010.
Afdelinger
Investeringsforeninger er typisk opdelt i adskilte afdelinger med hver sin formue. Når dette er tilfældet, behandles hver afdeling skattemæssigt som en selvstændig forening.
Disse investeringsforeninger er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 stk. 1 nr. 5 a.
Udbytte fra en akkumulerende investeringsforening beskattes hos personer som kapitalindkomst, jf. PSL (personskatteloven) § 4 stk. 1 nr. 4 og § 4 a stk. 1 nr. 1.
Definition af udloddende forening
LL (ligningsloven) § 16 C, stk. 1 definerer udloddende investeringsforeninger. Om definitionen af udloddende investeringsforeninger samt om minimumsudlodningens bestanddele, se >den juridiske vejledning DJV Subjektiv skattepligt afsnit S.D.1.1.10.9.<
Definition af aktiebaseret udloddende investeringsforening
For de udloddende investeringsforeninger sondres mellem aktiebaserede og øvrige udloddende foreninger. Aktiebaserede foreninger defineres i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 21, stk. 3-6, se også afsnit S.G.12 Investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger - ABL §§ 21-22. Der foretages endnu en sondring i forbindelse med udloddende foreninger. Det drejer sig om de særlige obligationsbaserede foreninger. Se mere om disse nedenfor om indeholdelse af udbytteskat.
>Det bemærkes, at sondringen mellem aktiebaserede og obligationsbaserede udloddende investeringsforeninger er ændret ved § 3 nr. 9-11 i lov nr. 724 af 25. juni 2010. De nye regler har imidlertid først virkning for afståelser, der finder sted den 1. januar 2011 eller senere, jf. § 20, stk. 10, i lov nr. 724 af 25. juni 2010. De nye regler er derfor ikke beskrevet i denne udgave af vejledningen.<
Beskatning af udbytte fra aktiebaseret udloddende investeringsforening
Personer
For personer medregnes udbyttet enten til aktieindkomsten, til kapitalindkomsten, til den personlige indkomst, eller er skattefrit, jf. nedenfor.
Dog beskattes udbyttet fra en forening som kapitalindkomst, hvis beviset er omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19, jf. PSL (personskatteloven) § 4, stk. 1, nr. 4 og PSL (personskatteloven) § 4 a stk. 2.
Er investeringsbeviset omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 17 om næring, beskattes udbyttet som personlig indkomst, jf. PSL (personskatteloven) § 4, stk. 5 uanset beviset skulle være omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19.
Selskaber
Fra og med 1. januar 2010 skal selskaber altid medregne det fulde udbytte til den skattepligtige indkomst, idet den tidligere 66 pct.-regel i SEL (selskabsskatteloven) § 13, stk. 3, er ophævet ved lov nr. 525 af 12. juni 2009. For ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19-beviserne kan der dog under visse betingelser ske nedsættelse efter SEL (selskabsskatteloven) § 17, stk. 3, såfremt investeringsforeningen er eller har været hjemmehørende i udlandet. Se afsnit S.C.1.2.4.5 Udbytte fra udloddende investeringsforeninger. for selskabers skattepligt af udbytte fra investeringsforeninger, samt afsnit S.E.2.2 Eftergivelse af skat, der opkræves af udbytte fra udlandet, SEL § 17, stk.2 og 3.. vedrørende udbytte fra udlandet.
Udbytte fra udloddende investeringsforeninger der ikke er aktiebaserede
Udbytte fra udloddende investeringsforeninger medregnes til den skattepligtige indkomst efter LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 1. Til udbytte henregnes også den del af minimumsudlodningen efter LL (ligningsloven) § 16 C, der ikke udloddes, jf. LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 2 nr. 3.
Udlodninger fra en delvis kapitalnedsættelse i en investeringsforening er ligeledes omfattet af LL (ligningsloven) § 16 A, se hertil SKM2002.165.LSR.
Baggrunden for reglerne er, at medlemmet af foreningen så vidt muligt beskattes af udlodninger fra foreningen, som om medlemmet havde foretaget investeringen selv. Det tilstræbes eksempelvis, at afkast, der ville have været skattefrit ved en direkte investering, også er skattefrit som udlodning fra foreningen. I overensstemmelse hermed er den skattemæssige behandling af udlodninger fra udloddende investeringsforeninger afhængig af den investering, som danner baggrund for udlodningen.
Udloddende investeringsforeninger opgør via minimumsudlodningen de indtægter og avancer, der ville være skattepligtige for personer ved direkte investering. Foreningerne kan ligeledes i vidt omfang foretage fradrag i udlodningen for de tab, der ville være fradragsberettigede hos personer ved direkte investering, jf. LL (ligningsloven) § 16 C. På denne måde tilstræbes det, at medlemmet beskattes som var investeringen foretaget direkte, samt at beskatningen sker med det fulde beløb (der sker ikke geninvestering af afkastet uden fornyet indskud i foreningen af beskattede midler). Endelig kommer beskatningen til at foregå i samme periode, som afkastet optjenes. Se om minimumsudlodningens indhold >i den juridiske vejledning DJV Subjektiv skattepligt afsnit C.D.1.1.10.9 SIKAV'er.<
Personer
LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 1-5, PSL (personskatteloven) § 4, stk. 1, nr. 4 og 18, samt PSL (personskatteloven) § 4 a, stk. 1, nr. 3 indeholder reglerne for beskatning af udlodninger fra udloddende investeringsforeninger hos personer uden for næring, jf. nærmere nedenfor. Reglerne sikrer en opdeling af udlodningerne i en skattefri del, en aktieindkomstbeskattet del og en kapitalindkomstbeskattet del. Opdelingen er foretaget efter transparensprincippet, jf. ovenfor. PSL (personskatteloven) § 4 a, stk. 1, nr. 3 fastlægger hvilken del af den skattepligtige udlodning, der skal medregnes som aktieindkomst og dermed også hvilken del, der medregnes som kapitalindkomst. Opgørelsen tager sit udgangspunkt i den del af udlodningerne, der er skattepligtig efter LL (ligningsloven) § 16 A. Det vil for næringsskattepligtige efter KGL (kursgevinstloven) § 13 sige hele udlodningen (se nedenfor), mens en vis del af udlodningen for øvrige personer er skattefri, jf. LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 4-7.
Den skattefri del af udlodningen
LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 4 nr. 3 og stk. 5 fastsætter den skattefri del af udlodningen. Bestemmelsen indeholder regler om beregning af et maksimumsbeløb for den skattefri del af udlodningen. Efter LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 5 opgøres den skattefri del som hele udlodningen fratrukket den del af minimumsudlodningen, som består af indtægter, der hos personer ved en direkte investering ville blive beskattet som kapitalindkomst eller som aktieindkomst. Dvs. hvis foreningen kun udlodder beløb omfattet af minimumsudlodningen, udgøres beløbet (opgjort efter stk. 5) kun af gevinst på blåstemplede obligationer>(erhvervet før den 27. januar 2010, såfremt udlodningen sker i investeringsforeningens indkomstår 2011 eller senere). <Udlodder foreningen mere end minimumsudlodningen udgøres beløbet (efter stk. 5) af gevinst på blåstemplede obligationer >(erhvervet før den 27. januar 2010, såfremt udlodningen sker i investeringsforeningens indkomstår 2011 eller senere)< og disse frivillige udlodninger. Efter LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 5 opgøres den skattefri del af udlodningen som den del af udlodningen, der stammer fra årets nettogevinster på blåstemplede obligationer >(erhvervet før den 27. januar 2010, såfremt udlodningen sker i investeringsforeningens indkomstår 2011 eller senere)< minus visse administrationsudgifter, jf. LL (ligningsloven) § 16 A stk. 5 og § 16 C stk. 4 og stk. 5 nr. 4. Den skattefri del af udlodningen kan altså maksimalt andrage foreningens gevinster på blåstemplede obligationer >(erhvervet før den 27. januar 2010, såfremt udlodningen sker i investeringsforeningens indkomstår 2011 eller senere).<
>Det bemærkes, at reglerne er ændret ved § 7 i lov nr. 724 af 25. juni 2010. De nye regler har virkning for udlodninger, der sker i investeringsforeningens indkomstår 2011 eller senere, jf. § 20, stk. 12, i lov nr. 724 af 25. juni 2010<.
Aktie- og kapitalindkomst
For personer udenfor næring (jf. KGL (kursgevinstloven) § 13) tager PSL (personskatteloven) § 4 a, stk. 1, nr. 3 derfor udgangspunkt i minimumsudlodningen fraregnet gevinst og tab på blåstemplede obligationer, >erhvervet før den 27. januar 2010, såfremt udlodningen sker i investeringsforeningens indkomstår 2011 eller senere< (minimumsudlodningens nr. 10 i LL (ligningsloven) § 16 C stk. 3). Gevinst og tab på sådanne ville være skatteopgørelsen uvedkommende, såfremt de var opnået ved direkte investering for personen (transparensprincip). Herfra fratrækkes gevinster, der indgår i minimumsudlodningens nr. 1-5 samt 7-8. Tilbage er altså beløb, der medregnes efter minimumsudlodningens nr. 6 (gevinst fratrukket tab ved afståelse af aktier) + nr. 9 (aktieudbytte), samt beløb som foreningen vælger at udlodde, selvom disse ikke er omfattet af minimumsudlodningen (frivillige udlodninger).
Reguleringer efter LL (ligningsloven) § 16 C, stk. 4-6
I gennemgangen ovenfor er der - for overblikkets skyld - ikke nævnt reguleringer af minimumsudlodningens forskellige beløb efter LL (ligningsloven) § 16 C, stk. 4-6. Disse stykker rummer regler for fradrag i minimumsudlodningen. Stk. 4 vedrører bestemte typer tab på fordringer i fremmed valuta, investeringsforeningsbeviser i foreninger omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 22, stk. 3 (obligationsbaserede foreninger, der alene investerer i fordringer i fremmed valuta, jf. dog afsnit S.G.12.2 Udloddende investeringsforeninger, der ikke er aktiebaserede - ABL § 22, >for udlodninger, der sker i investeringsforeningens indkomstår 2011 eller senere, dog alle obligationsbaserede foreninger<), samt aktier omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19. Stk. 4 nævner derudover, i hvilke dele af udlodningen disse tab kan fradrages. Stk. 5 handler om fradrag for foreningens administrationsomkostninger, samt i hvilke dele af udlodningen disse kan fradrages. Stk. 6 vedrører fremførsel af et eventuelt negativt beløb opgjort efter stk. 3-4. Se for en uddybning >den juridiske vejledning DJV Subjektiv skattepligt afsnit C.D.1.1.10.9 SIKAV'er.<
Er beviset omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 17 beskattes hele udlodningen som personlig indkomst, jf. PSL (personskatteloven) § 4, stk. 5, selvom beviset også kunne være omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19.
For næringsdrivende efter KGL (kursgevinstloven) § 13 opgøres aktie- og kapitalindkomst på samme måde som for øvrige personer. Dog er det hele minimumsudlodningen - inkl. LL (ligningsloven) § 16 C, stk. 3, nr. 10 (gevinst på blåstemplede fordringer, >erhvervet før den 27. januar 2010, såfremt udlodningen sker i investeringsforeningens indkomstår 2011 eller senere<) - der indgår i fordelingen mellem de to indkomstarter, jf. LL (ligningsloven) § 16 A stk. 5. Dette medfører, at også gevinst fra blåstemplede obligationer >(erhvervet før den 27. januar 2010, såfremt udlodningen sker i investeringsforeningens indkomstår 2011 eller senere), <der udloddes gennem en investeringsforening beskattes som kapitalindkomst for denne personkreds. Var investeringen foretaget direkte var disse gevinster beskattet som personlig indkomst. Der er altså her et brud på transparensprincippet.
Brud på transparensprincip
Udgangspunktet er beskatning efter transparensprincippet. Dette fraviges dog på enkelte punkter. For det første er det ejertiden for investeringsforeningsbeviset, der >efter de tidligere regler var <afgørende for, om dette ejet i 3 år eller mere. Transparensprincippet er ikke i sig selv en beskatnings- eller fradragshjemmel, men blot et underliggende udgangspunkt for beskatning af udbytte. Der kan derfor heller ikke med hjemmel i transparensprincippet modregnes kildeartsbegrænsede tab på aktier i udlodninger fra foreningen, selvom disse måtte stamme fra gevinst på tilsvarende aktier. Selvom en person, der personligt havde foretaget investering i begge aktieposter, ville have kunnet modregne tab på den ene post i gevinst på den anden, jf. ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 13 A , er det ikke muligt at modregne et personligt tab i udlodning af foreningens gevinst. Se hertil SKM2002.151.LR.
Også på andre punkter vil transparensprincippet kunne blive brudt.
Se endvidere SKM2002.165.LSR vedrørende begrænsningen for anvendelsen af transparensprincippet i et tilfælde hvor en investeringsforening udelukkende investerede i obligationer.
Indeholdelse af udbytteskat
Udloddende investeringsforeninger, jf. LL (ligningsloven) § 16 C, stk. 1, skal mindst indeholde udbytteskat i minimumsudlodningen som nævnt i LL (ligningsloven) § 16 C, stk. 2 eller 15, jf. KSL (kildeskatteloven) § 65, stk. 3, 2. pkt.
Obligationsbaserede udloddende investeringsforeninger, jf. ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 22, stk. 2, er undtaget fra pligten til at indeholde udbytteskat, jf. KSL (kildeskatteloven) § 65, stk. 3, 3. pkt.
Skatterådet har i et bindende svar (SKM2008.243.SR) bekræftet, at en bevisudstedende og udloddende investeringsforening, der har skiftet status fra en blandet afdeling til en udloddende obligationsafdeling, ikke længere skal indeholde udbytteskat ved udbetaling af udbytte.
Landsskatteretten har i SKM2009.452.LSR fastslået, at de danske regler om udbytteskat ikke kan anses for diskriminerende i relation til EU's regler om arbejdskraftens frie bevægelighed. Der var ikke grundlag for at antage, at den forskellige behandling af udbytter fra her i landet hjemmehørende selskaber til hhv. et udenlandsk investeringsinstitut og en dansk udloddende investeringsforening indebar en diskrimination af sammenlignelige situationer.
Obligationsbaseret investeringsforening
En udloddende investeringsforening anses for obligationsbaseret, hvis den opfylder kravene i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 22, stk. 2. Efter denne bestemmelse må obligationsbaserede foreninger udelukkende anbringe midler i fordringer omfattet af kursgevinstloven og evt. aktier i egne administrationsselskaber, foreningens administrationsbygninger og finansielle kontrakter omfattet af KGL (kursgevinstloven) kap. 6. Undtagelsen for pligten til at indeholde udbytteskat gennemførtes, fordi en direkte investering i den type aktiver en obligationsbaseret investeringsforening kan investere i, ikke som direkte investering ville medføre indeholdelse af udbytteskat.
>Disse regler er ændret ved § 3 nr. 9-11 i lov nr. 724 af 25. juni 2010. Ændringerne har imidlertid først virkning fra 2011, jf. § 20, stk. 10 i den nævnte lov. De nye regler er derfor ikke beskrevet i denne udgave af vejledningen.<
Kontoførende forening
I visse tilfælde skal en kontoførende forening også indeholde udbytteskat, jf. KSL (kildeskatteloven) § 65, stk. 3. Efter denne bestemmelse skal en kontoførende investeringsforening indeholde udbytteskat, hvis den erhverver udbytte, som der ikke er indeholdt udbytteskat i efter bestemmelsen i stk. 4. Denne bestemmelse bemyndiger skatteministeren til at fastsætte regler om, at der ikke skal indeholdes udbytteskat i udbytter, der ikke skal medregnes ved modtagerens skattepligtige indkomst.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
Folketingets Ombudsmand i redegørelse af 21. marts 2018
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.
