Til forside
tax.dk - skat og afgift
Ligningsvejledningen 2010-2
<< indholdsfortegnelse >>

S.D.2.7.1 Spaltning uden fastsættelse af vilkår

TfS 1994, 816 LR Et selskab, M A/S, ønskedes spaltet (ophørsspaltet) ved, at de finansielle anlægsaktiver/værdipapirer skulle overføres til 4 nystiftede selskaber. Selskaberne A.B Personlig indkomst, fratrædelsesgodtgørelse m.v. og skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse og C skulle modtage andele på ca. 1.681.000 kr. hver. Omsætningsaktiverne (tilgodehavender og likvide beholdninger i alt 4.302.994 kr.) skulle fordeles på selskaberne A.B Personlig indkomst, fratrædelsesgodtgørelse m.v. og skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse og C med hver 500.000 kr. og resten 2.802.984 kr. til selskab D, der endvidere skulle modtage samtlige anlægsaktiver (udlejningsejendomme) på 2.653.568 kr. Omsætningsaktiverne, der skulle overføres til de 3 nystiftede selskaber, omfattede del af tilgodehavende (nu likvid beholdning). Af selskabet M A/S's gæld på 2.234.843 kr. skulle der overføres 40.000 kr. kortfristet gæld til hvert af selskaberne A.B Personlig indkomst, fratrædelsesgodtgørelse m.v. og skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse og C, mens resten skulle overføres til D, herunder samtlige selskabsskatter samt udskudte skatter. Selskabets revisor oplyste, at den udskudte skat på i alt 183.000 kr. vedrørte de til selskab D overførte ejendomme og driftsmidler med henholdsvis 73.000 kr. og 110.000 kr., at der ikke var knyttet udskudt skat til selskaberne A.B Personlig indkomst, fratrædelsesgodtgørelse m.v. og skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse og C, idet børskursen på de overførte obligationer var mindre end værdipapirernes anskaffelsessum og at der ikke var praksis for at balanceføre negativ udskudt skat. Spaltningen var bl.a. begrundet med, at den nuværende hovedaktionær, som var 75 år og som ejede nom. 256.000 kr. af aktiekapitalen i M A/S, ønskede en opdeling i flere selskaber, for derved via testamentariske dispositioner at kunne fordele selskaberne mellem sine arvinger. Ligningsrådet gav tilladelsen.

TfS 1995, 664 LR Ligningsrådet gav tilladelse til spaltning uden særlige vilkår i forbindelse med en eneaktionærs forestående pensionering. Et selskab ønskedes spaltet i to nye selskaber, hvorefter det ene selskab umiddelbart efter ønskedes overdraget til eneaktionærens søn under anvendelse af reglerne om skattemæssig succession ved familieoverdragelse.

TfS 1996, 763 LR Et norsk børsnoteret selskab A, hvis aktivitetsområder var udnyttelse af vandfaldsrettigheder samt medicinalvirksomhed, blev opdelt i 2 adskilte aktivitetsområder med virkning fra den 1. januar 1996. Udnyttelse af vandfaldsrettighederne forblev i det børsnoterede selskab A, medens medicinalvirksomheden udskiltes til et ligeledes børsnoteret selskab stiftet til formålet. Ligningsrådet gav tilladelse til, at aktionærerne i selskab A kunne anvende successionsreglerne i FUL (fusionsskatteloven) § 15 b, stk. 4, 2. - 14. pkt., således at samtlige aktionærer blev omfattet af Ligningsrådets afgørelse og skulle selvangive i overensstemmelse hermed. Der kunne ikke gives aktionærerne valgmulighed mellem anvendelse af beskatningsreglerne i de nævnte bestemmelser og andre beskatningsregler.

TfS 1998, 160 LR Ligningsrådet gav tilladelse til, at et selskab A A/S, som var et helejet selskab af A Holding A/S, kunne spaltes, således at A A/S opløstes efter overdragelse af selskabets 2 hovedaktiviteter til 2 nystiftede selskaber A1 A/S og A2 A/S med henblik på frasalg af A2 A/S. Ved spaltningen blev et skattepligtigt frasalg af en aktivitet konverteret til et skattefrit salg af aktier. Ligningsrådet fandt i modsætning til kommunen ikke, at der var grundlag for at nægte en skattefri spaltning.

TfS 2000, 329 LR vedrørte en grenspaltning, hvor det var hensigten, at låneprovenu med tilhørende tilbagebetalingsforpligtelse skulle adskilles ved spaltningen. Ifølge sædvanlig praksis tillades en sådan adskillelse ikke, idet det er i strid med grenkravet i FUL (fusionsskatteloven) § 15 a, stk. 3. I denne sag var der imidlertid helt ekstraordinære omstændigheder, som helt konkret medførte, at Ligningsrådet gav tilladelse til adskillelse. Der var ikke tale om en vilkårlig opdeling uden forretningsmæssig begrundelse, men tale om en opdeling, der var baseret på regnskabsdata for de sidste 10 år forud for spaltningen. Afgørelsen er således ikke udtryk for ændring af den bestående praksis, men derimod for en nuancering.

SKM2001.80.LR omhandlede spørgsmålet om grenkrav i relation til fælleseje om fast ejendom og varemærker. Det indskydende selskab ejede nogle faste ejendomme, som hidtil havde været benyttet af begge grene i virksomheden. Ejendommene skulle også fremover benyttes af begge grene - dvs. af såvel det indskydende selskab som det modtagende selskab. Det samme gjorde sig gældende for varemærker. De pågældende ejendomme og varemærker kunne ikke entydigt placeres i en af grenene. Det indskydende selskab ønskede derfor, at der ved spaltningen skulle opstå fælleseje mellem det indskydende selskab og det modtagende selskab om de pågældende aktiver. Ligningsrådet gav tilladelse hertil, idet etableringen af fællesejet ikke fandtes at være i strid med grenkravet.

SKM2002.407.TSS En anmodning om tilladelse til skattefri ophørsspaltning blev imødekommet uden fastsættelse af særlige vilkår. Anparterne i selskabet havde frem til 31. december 2001 været eneejet. Som følge af en bodeling i forbindelse med separation blev halvdelen af anparterne udlagt til den tidligere ægtefælle pr. 31. december 2001.

Som begrundelse for anmodningen om skattefri spaltning blev det anført, at på baggrund af separationen ønskede ægtefællerne ikke at skulle arbejde sammen om driften af selskabet, med de mulige samarbejdsvanskeligheder der vil kunne opstå som følge af samlivets ophør. De ved spaltningen opståede to holdingselskaber ville give mulighed for enten gennem driftsaktivitet eller eventuel datterselskabsstiftelse at skabe grobund for fremtidig vækst, uden at ægtefællerne behøvede at deltage i driftsaktiviteterne sammen.

SKM2002.590.LSR Et vilkår, som var fastsat af Told- og Skattestyrelsen i forbindelse med tilladelse til skattefri ophørsspaltning, og som gik ud på, at låneprovenu stort 1.500.000 kr. med tilhørende låneforpligtelse enten samlet skulle overføres til driftsselskabet benævnt B ApS eller samlet skulle overføres til kapitalselskabet C ApS uanset at låneoptagelsen ikke var sket på markedsvilkår, kunne ikke opretholdes, da selskabet havde godtgjort, at hovedformålene med spaltningen ikke omfattede skatteunddragelse eller skattesvig, jf. fusionsdirektivets artikel 11, stk. 1, litra a.

SKM2003.102.TSS En ansøgning om tilladelse til skattefri ophørsspaltning af et holdingselskab blev imødekommet uden fastsættelse af særlige vilkår. Spaltningen var begrundet med, at der kunne opnås en mere smidig og hensigtsmæssig koncernstruktur, og en adskillelse af ejerskabet ville gøre det muligt for de to aktionærer via deres respektive holdingselskaber, at foretage investeringer med forskellig risikoprofil og tidshorisont. Endvidere ville det være muligt for dem at opstarte nye aktiviteter/foretage investeringer med andre samarbejdspartnere, men uafhængigt af hinanden. Told- og Skattestyrelsen fandt efter en samlet konkret vurdering, at det ansøgte kunne imødekommes uden fastsættelse af særlige vilkår, da hovedformålet med den påtænkte spaltning ikke fandtes at være skatteundgåelse eller skatteunddragelse.

SKM2003.359.TSS Et holdingselskab ønskedes ophørsspaltet, således at de to aktionærer fik hver deres holdingselskab, og derefter kunne gennemføre et generationsskifte med deres respektive børn. Told- og Skattestyrelsen meddelte tilladelse til skattefri spaltning uden fastsættelse af særlige vilkår, blandt andet fordi styrelsen lagde til grund, at aktionærerne med den nuværende formulering af aktieavancebeskatningslovens § 11 ikke kunne anvende denne bestemmelse ved et generationsskifte med aktionærernes respektive børn.

SKM.2004.147.TSS Sagen vedrørte skattefri spaltning af et holdingselskab. I umiddelbar forlængelse af spaltningen var det hensigten, at to af de modtagende selskaber skulle successionsoverdrages til hovedaktionærens to sønner i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 11. Told- og Skattestyrelsen imødekom anmodningen om skattefri spaltning uden fastsættelse af vilkår, da formålet fandtes at være forretningsmæssigt begrundet.

SKM2005.429.TSS Der ansøgtes om tilladelse til skattefri ophørsspaltning af et holdingselskab, således at koncernen blev opsplittet mellem de to aktionærer, der i øvrigt var brødre. Spaltningen ønskedes gennemført som følge af en fundamental uoverensstemmelse de to aktionærer imellem. Efter en samlet konkret vurdering af sagens omstændigheder meddelte Told- og Skattestyrelsen tilladelse til den ønskede spaltning.

SKM.2005.543.SKAT To aktionærer ønskede at ophørsspalte et holdingselskab stiftet ved en forudgående skattefri aktieombytning, således at de fik hvert deres helejede holdingselskab. Begrundelsen for den ønskede omstrukturering var primært forberedelse af et generationsskifte. I forbindelse med sagsbehandlingen uddybede rådgiver den forretningsmæssige begrundelse. SKAT meddelte herefter tilladelse til den ønskede skattefri spaltning.

SKM2006.97.SKAT Et moderselskab (M) ønskede at grenspalte et datterselskab (D). Ved den skattefrie spaltning skulle aktiver og passiver vedrørende samtlige ejendomme i D udskilles til et selvstændigt ejendomsselskab. Derved blev ejendommene adskilt fra den øvrige aktivitet i D.M havde finansieret Ds erhvervelse af ejendommene, ligesom M også havde finansieret andre investeringer, der var foretaget i D. På denne vis var der opstået en mellemregningskonto mellem selskaberne. Ved grenspaltningen blev mellemregningskontoen opdelt, således at den gæld, der relaterede sig til erhvervelse af ejendommene, blev indskudt i det nystiftede ejendomsselskab sammen med ejendommene, mens den øvrige gæld forblev i det indskydende selskab. SKAT meddelte tilladelse til skattefri grenspaltning.

SKM2006.321.SKAT A, der er et dansk selskab ejet af en større udenlandsk koncern med D som det ultimative moderselskab, ejer hele aktiekapitalen i selskab B. På vegne A anmodede rådgiver om tilladelse til skattefri grenspaltning af B.B er beskæftiget inden for IT branchen, og selskabets aktiviteter er opdelt i tre hovedområder, hvoraf det ene område ønskedes udspaltet i et nystiftet selskab. Efter modtagelsen af den oprindelige anmodning, men inden afgørelsen oplyste rådgiver, at den udspaltede gren ville blive frasolgt kort efter gennemførelsen af spaltningen. Omstruktureringen og frasalget var et led i en beslutning, der var truffet på verdensplan. SKAT, Store Selskaber Service fandt efter en samlet konkret vurdering, at betingelserne i fusionsskatteloven var opfyldte, hvorfor anmodningen blev imødekommet.

SKM2006.323.SKAT Der blev anmodet om tilladelse til skattefri grenspaltning med det formål bl.a. at salgsmodne de udspaltede ejendomme. Der blev meddelt tilladelse efter en konkret vurdering.

SKM2006.324.SKAT Selskabet A der ejes af B og C med henholdsvis 87,5 % og 12,5 %, ønskes ophørsspaltet. Selskabet har efter frasalg af aktierne i driftsselskaberne ikke nogen driftsmæssig aktivitet. Begrundelsen for den ønskede omstrukturering var primært uenighed mellem anpartshaverne om hvorledes midlerne i A skulle investeres. På baggrund af en samlet konkret vurdering af de forelagte oplysninger, herunder særligt de fremtidige forretningsmæssige planer som B havde redegjort for, meddelte SKAT tilladelse til den ønskede skattefri ophørsspaltning.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning
Så grådige er dommerne: I strid med reglerne scorede dommer 444.873 kr. på bijobs

,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.

Folketingets Ombudsmand i redegørelse af 21. marts 2018

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.