Til forside
tax.dk - skat og afgift
Ligningsvejledningen 2010-2
<< indholdsfortegnelse >>

S.D.1.10.4 Eksempler til belysning af FUL §§ 9 og 11

Afsnit I.

En selskabsdeltager (en skattepligtig person) har ved en skattefri fusion af to aktieselskaber (det indskydende selskab, S1, og det modtagende selskab, S2) følgende aktier i det indskydende selskab:

1) A-aktier i S1 til pålydende 50.000 kr. (Kursværdi på fusionsdatoen er 100.000 kr.). Aktierne er anskaffet således:

a) Pålydende 1.000 kr., erhvervet i næring i 1992 til parikurs

1.000 kr.

b) Pålydende 29.000 kr., erhvervet i næring i 1993 til parikurs

29.000 kr.

c) Pålydende 20.000 kr., erhvervet uden for næring i 1994 til kurs 150

30.000 kr.

2) B-aktier i S1 til pålydende 100.000 kr. (Kursværdi på fusionsdatoen er 100.000 kr.). Aktierne er anskaffet således:

d) Pålydende 50.000 kr., erhvervet i næring i 1993 til parikurs

50.000 kr.

e) Pålydende 50.000 kr., erhvervet uden for næring i 1994 til parikurs

50.000 kr.

Anskaffelsessum for aktier erhvervet i næring udgør

80.000 kr.

Anskaffelsessum for aktier erhvervet uden for næring udgør

80.000 kr.

I forbindelse med den skattefri fusion af selskaberne modtager selskabsdeltageren:

  • 10.000 kr. kontant (dvs. under 10 pct. af den pålydende værdi af de modtagne aktier).
  • A-aktier i S2 til pålydende 95.000 kr.
  • B-aktier i S2 til pålydende 47.500 kr.

Afsnit II.

Beskatning ved fusionen, jf. FUL (fusionsskatteloven) § 9.

1) Den kontante indløsning

Ifølge FUL (fusionsskatteloven) § 9, stk. 1, behandles aktier i det indskydende selskab til kursværdi 10.000 kr. som afstået til tredjemand (»indløst«). Reglen i FUL (fusionsskatteloven) § 9, stk. 3, 1. pkt., fører til, at aktiepost a) anses fuldt ud for indløst til en kursværdi på 2.000 kr. (pålydende 1.000 kr. til kurs 200). Herudover anses en aktiepost med en kursværdi på 8.000 kr. for indløst. Aktieposterne b) og d), der er erhvervet samtidig, anses dermed delvis for indløst.

Reglen i FUL (fusionsskatteloven) § 9, stk. 3, 2. pkt., indebærer, at den forholdsmæssige fordeling af de indløste aktier mellem aktieposterne b) og d) foretages på grundlag af kursværdierne på indløsningstidspunktet. Kursværdien af aktiepost b) er 58.000 kr., kursværdien af aktiepost d) er 50.000 kr., og den samlede kursværdi af aktieposterne b) og d) er dermed 108.000 kr.

Dette fører til, at aktiepost b) anses for indløst for så vidt angår en kursværdi på:

(8.000. kr. x 58.000 kr.) / 108.000 kr = 4.296 kr.

Aktiepost d) anses for indløst for så vidt angår en kursværdi på:

(8.000 kr. x 50.000) / 108.000 kr. = 3.704 kr.

2) Fortjenestens beregning (alle indløste aktier er næringsaktier)

Samlet anskaffelsessum for aktierne i det indskydende selskab erhvervet i næring, jf. afsnit I

80.000 kr.

Kursværdi for indløste aktier

10.000 kr.

Kursværdi for samtlige aktier i det indskydende selskab erhvervet i næring, jf. afsnit I, 1)

110.000 kr.

Af anskaffelsessummen, 80.000 kr., henføres som anskaffelsessum for de indløste aktier:

(80.000 kr. x 10.000 kr.) / 110.000 = 7.273 kr.

Fortjenesten udgør herefter:

Afståelsessummen (kursværdien) for de indløste aktier

10.000 kr.

Anskaffelsessummen for de indløste aktier

7.273 kr.

Fortjeneste

2.727 kr.

Fortjenesten medregnes til den personlige indkomst, jf. FUL (fusionsskatteloven) § 9, stk. 2, ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 3, og PSL (personskatteloven) § 3.

3) Anskaffelsessummen for de resterende aktier i det indskydende selskab (de ombyttede aktier) udgør:

Samlet anskaffelsessum for aktierne i det indskydende selskab erhvervet i næring

80.000 kr.

Henført som anskaffelsessum for de indløste aktier

7.273 kr.

Resterende anskaffelsessum for aktier erhvervet i næring

72.727 kr.

Anskaffelsessum for aktier erhvervet uden for næring

80.000 kr.

Afsnit III.

Ombytningen, jf. FUL (fusionsskatteloven) § 11.

1) Efter den ovenfor under afsnit II foretagne kontante indløsning består de ombyttede aktier af:

- Post a)

helt medgået ved indløsning

- Post b)

erhvervet i næring i 1993

- kursværdi 58.000 kr. - 4.296 kr.

53.704 kr.

- Post c)

erhvervet uden for næring i 1994

- kursværdi

40.000 kr.

- Post d)

erhvervet i næring i 1993

- kursværdi 50.000 kr. - 3.704 kr.

46.296 kr.

- Post e)

erhvervet uden for næring i 1994

- kursværdi

50.000 kr.

- Samlet kursværdi

190.000 kr.

2) Ombyttede aktier til en kursværdi på 53.704 kr. + 46.296 kr. = 100.000 kr. er således erhvervet i næring i 1993, medens ombyttede aktier til en kursværdi på 40.000 kr. + 50.000 kr. = 90.000 kr. er erhvervet uden for næring i 1994.

3) I henhold til FUL (fusionsskatteloven) § 11, stk. 1, og stk. 2, 1. og 2. pkt., skal

100.000 kr. / (100.000 kr. + 90.000 kr.) = 10/19

af de modtagne aktier anses for erhvervet i næring i 1993, og

90.000 kr. / (100.000 kr. + 90.000 kr.) = 9/19

af de modtagne aktier, anses for erhvervet uden for næring i 1994.

4) Da der udleveres A-aktier pålydende 95.000 kr. og B-aktier pålydende 47.500 kr. i S2, gælder følgende:

  • Efter FUL (fusionsskatteloven) § 11, stk. 2, 3. pkt., er 10/19 af henholdsvis A- og B-aktierne i S2 at anse for erhvervet i næring i 1993.

    Dette svarer til en pålydende værdi af A-aktierne på 95.000 kr. x 10/19 = 50.000 kr. og en pålydende værdi af B-aktierne på 47.500 kr. x 10/19 = 25.000 kr.

  • 9/19 af henholdsvis A- og B-aktierne i S2 er at anse for erhvervet uden for næring i 1994.

    Dette svarer til en pålydende værdi af A-aktierne på 95.000 kr. x 9/19 = 45.000 kr. og en pålydende værdi af B-aktierne på 47.500 kr. x 9/19 = 22.500 kr.

  • Anskaffelsessummen for næringsaktierne er 72.727 kr. og anskaffelsessummen for aktierne erhvervet uden for næring er 80.000 kr., jf. afsnit II 3).
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning
Så grådige er dommerne: I strid med reglerne scorede dommer 444.873 kr. på bijobs

,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.

Folketingets Ombudsmand i redegørelse af 21. marts 2018

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.