E.H.2.1.8 Omdannelse af virksomheder med flere ejere

Ud over de angivne betingelser for omdannelse af enkeltmandsejede virksomheder kræves visse særlige betingelser opfyldt, når en virksomhed med flere ejere omdannes efter lovens bestemmelser, jf. VOL (virksomhedsomdannelsesloven) § 2, stk. 2 og 3.

Det kræves således, at samtlige ejere af virksomheden

• anvender reglerne i virksomhedsomdannelsesloven,
• anvender samme regnskabsperiode, og
• vederlægges i forhold til deres andele i den personligt ejede virksomhed, jf. dog VOL (virksomhedsomdannelsesloven) § 2, stk. 3.

Ønskes en virksomhed med flere ejere, der ikke har foretaget lige store afskrivninger, omdannet efter loven, skal der udarbejdes en opgørelse over, hvorledes den udskudte skat, der påføres selskabet - opgjort som den beregnede selskabsskat af den samlede skattepligtige fortjeneste, som ville være konstateret ved et sædvanligt salg, jf. VOL (virksomhedsomdannelsesloven) § 4, stk. 2, 3. pkt., kan henføres til de enkelte ejere. Fordeler den beregnede skat sig ikke på ejerne i samme forhold som deres andele af den personligt ejede virksomhed, skal ejerne udligne dette ved indbetaling til selskabet i forbindelse med stiftelsen. Selve indbetalingen til selskabet har ikke skattemæssige konsekvenser for selskabet eller ejerne.

Det er nødvendigt at tage udgangspunkt i den udskudte skat, der kan opgøres på baggrund af VOL (virksomhedsomdannelsesloven) § 4, stk. 2 og 3, og ikke den i henhold til VOL (virksomhedsomdannelsesloven) § 2, stk. 1, nr. 8, hensatte skat, da sidstnævnte er opgjort på grundlag af regnskabsmæssige værdier og principper, der på flere punkter kan afvige fra de skattemæssige.

Beløbet, som den pågældende ejer indbetaler til selskabet, tillægges anskaffelsessummen, opgjort efter VOL (virksomhedsomdannelsesloven) § 4, for de aktier eller anparter, som ejeren erhverver ved omdannelsen.

At det er nødvendigt at foretage udligning i forbindelse med omdannelser, ses også i forbindelse med interessenters udligning af deres kapitalkonti forud for omdannelsen. Kapitalkontoen er udtryk for, hvad den enkelte interessent har til gode i eller skylder interessentskabet, og er uafhængig af interessentens ideelle andel af virksomheden.

I tilfælde, hvor et interessentskab omdannes til et selskab, og ejerne efter virksomhedsomdannelsesloven således skal vederlægges i forhold til deres ejerandel, er det en given forudsætning, at interessenterne pr. statusdatoen for sidste årsregnskab i den personligt ejede virksomhed har sørget for, at forholdet mellem indeståendet på de enkelte kapitalkonti svarer til forholdet mellem ejerandelene. I modsat fald vil der ske en økonomisk forskydning mellem interessenterne, da det, som den enkelte indskyder i selskabet, ikke står i forhold til vederlaget. I praksis accepteres det, at udligningen af kapitalkontiene fremgår af intresentskabsregnskabet med status (typisk 31.12) året inden omdannelsesdatoen, ved at interessenterne i regnskabet under gæld hensætter et beløb til en af interessenterne, således at kapitalkontiene svarer til ejerandelene og udligningen faktisk er sket inden omdannelsen.

Ved beregning af udligningsbeløbene efter VOL (virksomhedsomdannelsesloven) § 2, stk. 3, må der tages højde for størrelsen af ejerandelene, da selskabsdeltagerne kommer til at eje det indskudte beløb i dette forhold. Nedenfor er vist en forenklet opgørelse for et interessentskab med 3 ejere med forskellige afskrivningsgrundlag.

I SKM2005.366.LSR fandt Landsskatteretten, at anvendelse af reglerne i virksomhedsomdannelsesloven forudsatte for virksomheder med flere ejere bl.a., at alle ejerne blev vederlagt i forhold til deres ejerandele i den personligt ejede virksomhed. En interessent i et interessentskab skulle derfor indskyde det samme beløb til dækning af den negative anskaffelsessum for sine anparter i anpartsselskabet, som medinteressenten i henhold til loven var forpligtet og berettiget til at indskyde for at anvende reglerne.

Eksempel på omdannelse af virksomhed med flere ejere

^{1) Beløbet udligner forskelle mellem den udskudte skat mellem interessenterne med udgangspunkt i den udskudte skat hos interessenten med den forholdsmæssigt mindst udskudte skat. I eksemplet udgør A's udskudte skat 12,5 pct. af driftsmidlernes værdi, B's 16,5 pct og C's 15 pct. Udligningsbeløbet for B opgøres således som 4 pct. af 300.000 kr. og for C som 2,5 pct. af 500.000 kr.}