De gældende regler i KSL (kildeskatteloven) § 25 A om beskatning hos ægtefæller af indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed, om adgang til at overføre en del af virksomhedens overskud til beskatning hos en medarbejdende ægtefælle, og om ægtefællers muligheder for indgåelse af lønaftaler, berøres ikke af virksomhedsordningen. Reglerne suppleres dog af VSL (virksomhedsskatteloven) § 12.
Hvis begge ægtefæller ejer en virksomhed, der indgår i virksomhedsordningen, beskattes indkomst fra virksomheden - bortset fra kapitalafkast, der ikke spares op - hos den ægtefælle, der driver virksomheden, jf. KSL (kildeskatteloven) § 25 A, stk. 1 og 2.
Hvis begge ægtefæller deltager i driften, beskattes indkomst hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden. Såfremt ægtefællerne kan godtgøre, at ingen af dem i overvejende grad driver virksomheden, men deler arbejdet ligeligt mellem sig, kan der ske beskatning efter en ligelig fordeling af virksomhedens resultat istedet, jf. TfS 2000, 81 VLD, hvor landsretten gav skatteyderne medhold i, at beskatningen af virksomhedens resultat i 1992 skulle ske efter en ligelig fordeling af overskuddet. Landsretten lagde herved til grund, at skatteyderne i 1992 begge arbejdede i deres frisørsalon på fuld tid, at de delte virksomhedens administrative opgaver og traf beslutninger i fællesskab, ligesom de begge hæftede for virksomhedens gæld. Kapitalafkast, der ikke spares op i virksomheden, beskattes dog hos den ægtefælle, der ejer virksomheden, eller hos ægtefællerne i forhold til deres andele i virksomheden efter ægteskabslovgivningens regler, jf. KSL (kildeskatteloven) § 25 A, stk. 2. Se dog E.G.2.3.3 Fordeling af virksomhedens resultat om beskatning af indkomst når ægtefællerne benytter sig af muligheden for fordeling af resultatet af en fælles drevet virksomhed, jf. KSL (kildeskatteloven) § 25 A, stk. 8.
Har den anden ægtefælle deltaget i væsentligt omfang i driften af virksomheden, kan denne anses for medarbejdende ægtefælle, således at indtil 50 pct. af overskuddet efter regulering for renter m.v. - i 2010 215.500 kr. - kan overføres til beskatning hos denne som personlig indkomst, jf. KSL (kildeskatteloven) § 25 A, stk. 3.
Ved beregningen af den del af overskuddet, der kan overføres til den medarbejdende ægtefælle, opgøres virksomhedens overskud efter reglerne for opgørelsen af skattepligtig almindelig indkomst. Til indkomsten skal dog lægges virksomhedens renteudgifter og fradragsberettigede kurstab på fordringer og gæld. Virksomhedens rente- og udbytteindtægter og skattepligtige kursgevinster på fordringer og gæld skal endvidere fradrages.
Overførsel til medarbejdende ægtefælle sidestilles med driftsomkostninger og reducerer dermed virksomhedens overskud. Hvis virksomheden er omfattet af virksomhedsordningen, foretages overførslen til medarbejdende ægtefælle således før fradrag af kapitalafkast. Dermed nedsætter kapitalafkastet ikke det beløb, der kan overføres til en medarbejdende ægtefælle og beskattes som personlig indkomst hos denne. Overførslen til den medarbejdende ægtefælle kan derimod betyde en nedsættelse af det beregnede kapitalafkast, idet kapitalafkastet ikke kan overstige årets overskud efter fradrag af det beløb, som er overført til beskatning hos den medarbejdende ægtefælle, jf. VSL (virksomhedsskatteloven) § 12, 2. pkt.
Overførsel kan kun ske for det indkomstår, hvor overskuddet er indtjent, jf. VSL (virksomhedsskatteloven) § 12, 1. pkt. Indestående på en virksomheds konto for opsparet overskud kan således ikke overføres til en medarbejdende ægtefælle. Hvis et beløb, som beskattes som personlig indkomst hos den medarbejdende ægtefælle, ikke er udtaget af virksomheden inden årets udgang, posteret på mellemregningskontoen eller afsat til senere faktisk hævning i regnskabet, er beløbet indskudt i virksomheden af den skattepligtige.
Er der indgået en lønaftale mellem ægtefæller i henhold til KSL (kildeskatteloven) § 25 A, stk. 7, fratrækkes den udbetalte løn til ægtefællen som en sædvanlig driftsudgift. Beløbet overføres derfor ikke i hæverækkefølgen eller via mellemregningskontoen i modsætning til overførsler til medarbejdende ægtefælle.
Virksomhed ejet af den ene og drevet af den anden ægtefælle
Hvis den ene ægtefælle ejer, og den anden driver virksomheden, skal den ægtefælle, der driver virksomheden, beskattes af virksomhedens indkomst. Ejeren af virksomheden kan, hvis betingelserne er opfyldt, beskattes som medarbejdende ægtefælle.
Efter KSL (kildeskatteloven) § 25 A, stk. 2, er det under alle omstændigheder ejeren, der skal medregne kapitalafkast efter VSL (virksomhedsskatteloven) § 7, som ikke spares op i virksomheden, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og kapitalindkomsten. Den af ægtefællerne, der driver virksomheden, beskattes af det eventuelt resterende overskud som personlig indkomst. Det følger af VSL (virksomhedsskatteloven) § 2, stk. 3, at en virksomhed, der ejes af den ene og drives af den anden ægtefælle, i forhold til virksomhedsordningen skal behandles som én virksomhed sammen med den aktive ægtefælles eventuelle andre virksomheder, jf. E.G.2.2.3.
Overdragelse af virksomhed til medarbejdende ægtefælle
Hvis en virksomhedsejer, som har drevet virksomheden, overdrager denne til en medarbejdende ægtefælle, vil den pågældende kunne fortsætte med at spare overskud op i virksomhedsordningen, hvis vedkommende fortsætter med at drive virksomheden. Dette indebærer, at den pågældendes opsparede overskud ikke skal tvangshæves og dermed beskattes som personlig indkomst i forbindelse med overdragelsen af virksomheden til ægtefællen. Kapitalafkast, der ikke spares op, vil imidlertid efter overdragelsen tilfalde den anden ægtefælle i egenskab af ejer af virksomheden og dermed blive beskattet hos denne. Om overdragelse af en virksomhed fra en ægtefælle til den anden ægtefælle med succession, se nu KSL (kildeskatteloven) § 26 A, stk. 4-7, indsat ved lov nr. 458 af 9. juni 2004 om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove m.v.
Overdragelse af virksomhed og af driften til ægtefællen
Ved lov nr. 458 af 9. juni 2004 om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove m.v. er der indført adgang til succession i virksomhedsordningen ved overdragelse af en virksomhed fra en ægtefælle til en anden ægtefælle, jf. KSL (kildeskatteloven) § 26 A, stk. 4-7. Reglerne har virkning for overdragelser, der finder sted den 1. januar 2004 eller senere. Se også afsnit E.G.2.15.1.11 Succession. I TfS 1989, 103 DEP, tog departementet stilling til den situation, hvor ægtefællen overtog driften af virksomheden, der i de foregående år var drevet af den anden ægtefælle. Ejendomsretten til virksomheden blev således ikke overdraget, se E.G.2.3.3 Fordeling af virksomhedens resultat.
Hvis ægtefællernes arbejdsindsats ændres således, at en virksomhed, som i overvejende grad er blevet drevet af den ene ægtefælle i år 1, i overvejende grad bliver drevet af den anden ægtefælle i år 2, anses virksomhedsordningen efter Skatteministeriets opfattelse ikke for ophørt, medmindre den skattepligtige ønsker det, eller der sker andre ændringer med hensyn til afståelse, ophør eller omdannelse efter reglerne i VSL (virksomhedsskatteloven) kapitel 5, jf. E.G.2.15. Dette indebærer, at den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden i år 2, indtræder i ægtefællens sted i forhold til virksomhedsordningen. Dvs. at den ægtefælle, der i eksemplet i overvejende grad driver virksomheden i år 2, overtager den anden ægtefælles indskudskonto, opsparingskonto, mellemregningskonto, hensættelser, kapitalafkastgrundlag m.v., dog således at kapitalafkast, der ikke spares op i virksomheden, altid tilfalder den af ægtefællerne, der ejer virksomheden, og dermed beskattes hos denne, jf. KSL (kildeskatteloven) § 25 A, stk. 2. Disse principper medfører f.eks., at hvis en eventuel opsparing foretaget af den ægtefælle, der drev virksomheden i år 1, hæves i år 2, skal efterbeskatningen ske hos den ægtefælle, der driver virksomheden i år 2 (TfS 1989, 103 DEP).
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
Folketingets Ombudsmand i redegørelse af 21. marts 2018
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.
