Der opstår typisk dobbeltbeskatning ved, at en person, som er fuldt skattepligtig i sin bopælsstat, tillige er begrænset skattepligtig i en anden stat. Dobbeltbeskatning kan ligeledes opstå, hvis en person er fuldt skattepligtig i 2 stater, f.eks. fordi personen har bopæl i begge stater eller har bopæl i den ene stat samtidig med, at der tages længerevarende ophold (længere end 6 måneder) i den anden stat.
Dobbeltbeskatning for en person hjemmehørende her i landet kan løses dels ved hjælp af de dobbeltbeskatningsaftaler, som Danmark har indgået, dels ved lempelsesreglerne i LL (ligningsloven) § 33.
Når størrelsen af den lempelse, som den skattepligtige har krav på, skal beregnes, må der tages udgangspunkt i den lempelsesmetode, som skal finde anvendelse.
I dobbeltbeskatningsaftalerne kan der være tale om, at metoden er eksemption med progressionsforbehold efter gammel metode, eksemption med progressionsforbehold efter ny metode eller creditlempelse.
Efter LL (ligningsloven) § 33 er metoden credit.
LL (ligningsloven) § 33 kan også anvendes i tilfælde af begrænset skattepligt her til landet.
Metoderne til lempelsen af dobbeltbeskatning kan nærmere beskrives således:
- Eksemption med progressionsforbehold efter gammel metode. Den udenlandske indkomst medregnes ikke i den skattepligtige indkomst. Ved skatteberegningen medtages imidlertid den udenlandske indkomst. Der indrømmes herefter et nedslag i de pålignede skatter, svarende til den del af den samlede danske skat, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst. Der er tale om relativt få, navnlig ældre aftaler, hvor der lempes efter denne metode.
- Eksemption med progressionsforbehold efter ny metode. Den udenlandske indkomst medregnes i den skattepligtige indkomst, og skatten beregnes på normal vis. Der indrømmes herefter et nedslag i de pålignede skatter svarende til den del af den samlede danske skat, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst.
De to eksemptionsmetoder giver samme størrelse lempelse. Forskellen ligger alene i den betydning, det har i forskellige sammenhænge, at den skattepligtige indkomst efter den gamle metode er mindre.
Størrelsen af den udenlandske skat er uden betydning, da størrelsen af lempelsen alene er afhængig af den danske skat, som forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst.
- Creditmetoden. Den udenlandske indkomst medregnes efter creditmetoden ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Herefter ophæves dobbeltbeskatningen ved, at Danmark i de beregnede skatter giver nedslag med det mindste af følgende 2 beløb:
- enten den betalte udenlandske skat af den udenlandske indkomst,
- eller den del af den danske skat, som forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst.
Denne creditmetode benævnes almindelig credit.
Metoden medfører, at der indrømmes credit for hele den skat, der er betalt i udlandet, når den udenlandske skat er mindre end den danske skat af den udenlandske indkomst. Der indrømmes derimod kun credit for et beløb svarende til den danske skat af den udenlandske indkomst, når den udenlandske skat er højere end den danske skat.
Lempelserne beregnes efter alle metoderne med udgangspunkt i en brøk, der ser således ud:
udenlandsk indkomst x dansk skat
den samlede skattepligtige indkomst
Når lempelsen er beregnet, må man i credittilfældene herefter se, om den udenlandske skat eventuelt er mindre end den lempelse, der er beregnet efter ovenstående brøk. Det er det mindste af de 2 beløb, den danske skat skal lempes med.
Når der er tale om virksomhedsindkomst, og der i virksomhedsindkomsten indgår såvel udenlandske som danske indkomster, opgøres den udenlandske indkomst som den del af den skattepligtige virksomhedsindkomst, der kan henføres til den udenlandske virksomhed. Brøken ser herefter således ud:
| (dansk skat x skattepligtig virksomhedsindkomst x (udenlandsk indkomst / overskud efter AM-bidrag))/(samlet skattepligtig indkomst) |
Lempelse efter PSL (personskatteloven) skal beregnes særskilt for hver af de skatteberegninger, som er angivet i PSL (personskatteloven) §§ 6-8 a. Desuden beregnes en lempelse for virksomhedsskatten.
Når der udelukkende er tale om udenlandske indkomster fra samme land, er udgangspunktet for lempelsesberegningerne følgende brøker:
- Beregning af nedslag i kommunale skatter:
|
(Kommunale skatter x skattepligtige hævninger x (udenlandsk indkomst / overskud efter AM-bidrag))/(skattepligtig indkomst ) |
| |
Med kommunale skatter menes i brøken kommunale skatter fratrukket skatteværdien af personfradrag. Med skattepligtig hævning menes i brøken hævning af årets overskud efter AM-bidrag.
|
(bundskat x skattepligtig hævning x (udenlandsk indkomst /overskud efter AM-bidrag))/(personlig indkomst + positiv eller negativ kapitalindkomst) |
|
(mellemskat x skattepligtig hævning x (udenlandsk indkomst /overskud efter AM-bidrag))/(personlig indkomst + positiv kapitalindkomst) |
|
|
Med mellemskat menes i brøken mellemskat - eventuel resterende skatteværdi af personfradrag.
|
(topskat x topskattegrundlag hidrørende fra hævning x (udenlandsk indkomst / overskud efter AM-bidrag))/(personlig indkomst + heri fradragne indbetalinger til kapitalpension + positiv kapitalindkomst) |
| |
Med topskat menes i brøken topskat - eventuelt resterende skatteværdi af personfradrag. Med topskattegrundlag hidrørende fra hævning menes hævning af årets overskud til beskatning som personlig indkomst efter AM-bidrag og tillagt hævning af årets kapitalafkast, i det omfang dette indgår i topskattegrundlaget.
|
(virksomhedsskat x opsparet overskud x (udenlandsk indkomst / overskud før AM-bidrag))/(opsparet overskud) |
|
For en nærmere beskrivelse af beregningen af nedslag i henholdsvis bundskat, kommunale skatter, mellemskat og topskat henvises til told- og skatteforvaltningens vejledning om beregning af personlige indkomstskatter m.v., pkt. D.
For så vidt angår rentekorrektion efter VSL (virksomhedsskatteloven) § 11, har Skatteministeriets Departement afgivet en udtalelse i TfS 1997,830 DEP. Det fremgår heraf, at den lempelsesberettigede udenlandske indkomst opgøres efter danske indkomstopgørelsesregler. Det er derfor uden betydning for lempelsesspørgsmålet, om rentekorrektionen indgår i virksomhedsindkomsten eller i den personlige indkomst. Rentekorrektionen er en del af den danske opgørelse af den udenlandske indkomst, hvorfor den inkluderes i den lempelsesberettigede indkomst.
Det fremgår ikke af VSL (virksomhedsskatteloven) § 11, hvordan rentekorrektionen skal fordeles mellem den danske og den udenlandske virksomhed. Rentekorrektionen skal modvirke, at der opnås fuldt fradrag for private renteudgifter. Det er derfor i overensstemmelse med rentekorrektionens formål, såfremt denne fordeles efter nettorenteudgifterne forhøjet med kurstab og nedsat med kursgevinster, der er skattepligtige efter kursgevinstloven. Den del af rentekorrektionen, der henføres til den udenlandske virksomhed, skal svare til den del af de samlede nettorenteudgifter (forhøjet med fradragsberettigede kurstab og nedsat med skattepligtige kursgevinster), der henføres til den udenlandske virksomhed. Ved at anvende nettorenteudgifterne som fordelingsnøgle opnås, at korrektionen sker, hvor der er givet fradragsret for renteudgifterne.
Vedrørende beregningseksempler, se told- og skatteforvaltningens vejledning om beregning af personlige indkomstskatter m.v. | 
