Til forside
tax.dk - skat og afgift
Ligningsvejledningen 2010-2
<< indholdsfortegnelse >>

E.F.1.2 Almindelige bemærkninger

Indkomsten er omfattet af anpartsreglerne, hvis et eller flere af punkterne nedenfor er opfyldt, og virksomheden er anskaffet d. 12. maj 1989 eller senere, medmindre den skattepligtige deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang.

  1. Selvstændig erhvervsvirksomhed med flere end 10 ejere, jf. PSL (personskatteloven) § 4, stk. 1, nr. 10.
  2. Selvstændig erhvervsvirksomhed med juletræer m.v. efter LL (ligningsloven) § 8 K, stk. 2.
  3. Udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe uanset antal ejere, jf. PSL (personskatteloven) § 4 stk. 1, nr. 12. De hidtidige regler om udlejning af afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri (hidtil PSL (personskatteloven) § 4, stk.1, nr. 12, 1. pkt.) og om fælles udlejning af afskrivningsberettiget fast ejendom fra flere end 10 personer til samme lejer (hidtil PSL (personskatteloven) § 4, stk. 1, nr. 12, 2 .pkt.) kan fortsat finde anvendelse i visse tilfælde, se herom afsnit E.F.1.4 Afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri, tidligere PSL § 4, stk. 1, nr. 12, 1.pkt., jf. afsnit E.F.1.5 Fælles udlejning fra flere end 10 personer til samme lejer.

Anpartsreglernes virkningerIndkomst fra en virksomhed omfattet af anpartsreglerne beskattes som kapitalindkomst.

Et underskud fra en virksomhed, hvorfra indkomsten er omfattet af anpartsreglerne, kan ikke modregnes i anden indkomst hos den skattepligtige for det pågældende indkomstår, men alene fremføres til modregning i senere positiv indkomst fra samme virksomhed.

Dette gælder dog ikke indkomst fra skibsvirksomhed, når industriministeren (nu Økonomi- og erhvervsministeren) har godkendt skibsprojektet, jf. PSL (personskatteloven) § 13, stk. 6.

Virksomhedsordningen kan ikke anvendes på indkomst fra en virksomhed omfattet af anpartsreglerne. Se dog de særlige overgangsregler under afsnit E.F.1.12.1 Fælles udlejning m.v. - overgangsregler.

Virksomheden kan ikke omdannes efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. denne lovs § 1, stk. 3. Dette gælder, uanset om der er givet dispensation for anpartsreglerne, jf. om virksomhed med udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe PSL (personskatteloven) § 4, stk. 6 (jf. lov nr. 425 af 6. juni 2005, § 11, nr. 1) og om dispensation for virksomhed med udlejning af afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri, den hidtidige regel i PSL (personskatteloven) § 4, stk. 6, der fortsat kan anvendes på virksomhed erhvervet i indkomstår før indkomståret 2006 (jf. lov nr. 425 af d.6. juni 2005, § 11, nr.2 og § 18, stk.3.

DispensationOm muligheden for dispensation fra anpartsreglerne, se afsnit E.F.1.4 Afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri, tidligere PSL § 4, stk. 1, nr. 12, 1.pkt.. og E.F.1.6.1 Skatterådets dispensationsbeføjelse, nu PSL § 4, stk. 6.

Udlejningsbegrebet - lejeaftaler contra andre aftaler Vedrørende indkomst ved udlejning giver lovens motiver ingen afgrænsning af, hvornår der foreligger en aftale om udlejning af aktiver, eller en nærmere afgrænsning af udlejningsbegrebet i forhold til andre aftaler, som skattepligtige personer indgår med tredjemand.

Ved leje forstås i almindelighed, at ejeren af løsøre eller fast ejendom overlader aktivet til en andens brug mod vederlag. Aftaler om tjenesteydelser, vareleverancer, bestyrer- og managementkontrakter er i almindelighed ikke omfattet af lejebegrebet.

Sædvanlig hoteldrift er normalt heller ikke udlejningsvirksomhed.

Det må herudover bero på en konkret bedømmelse, om en aftales vilkår og indhold vil kunne karakteriseres som en udlejning af et aktiv efter bestemmelserne eller om aftalen enten direkte er undtaget fra anpartsindgrebet eller helt eller overvejende vil kunne betegnes som en aftale om tjenesteydelser, leverancer og lign., der falder uden for anpartsbestemmelsernes udlejningsbegreb. Lejebegrebet kan ikke afgrænses alene ud fra aftalens varighed. Også kortvarige aftaler kan være leje i juridisk forstand. Aftalens varighed kan dog indgå som bestanddel i en samlet bedømmelse af, om der foreligger leje. Leje kan endvidere indgå som en (underordnet) del af et retsforhold, således at det samlede retsforhold ikke anses som leje.

Driftsmidler der indgik i en forpagtningskontrakt om en samlet landbrugsejendom blev efter en konkret bedømmelse anset for stillet til rådighed for forpagteren som et integreret led i en samlet ydelse, der i sin helhed falder uden for udlejningsbegrebet i PSL (personskatteloven) § 4, stk.1, nr.13 (nu nr.12) SKM2006.357.LSREt selskab drev virksomhed med produktion og levering af tekstilservice og tekstilpleje og havde i forbindelse hermed en mindre beholdning af udlejningsartikler. Landsskatteretten fandt, at da serviceelementet udgjorde en væsentlig del af den samlede aktivitet i forbindelse med udlejning af aktiverne, var de pågældende aktiver ikke omfattet af undtagelsesbestemmelsen i AL (afskrivningsloven) § 3, stk. 7, (nu § 6, stk. 3), og selskabet kunne derfor foretage straksafskrivning på aktiverne, TfS 1999, 515, LSR.

Ligningsrådet har i nogle tilfælde ved bindende forhåndsbesked taget stilling til sondringen mellem lejeaftaler og andre aftaler: Et partrederis påtænkte udlejning af skib med egen besætning på timecharter basis, formidlet og administreret ved bestyrende reder, kunne sidestilles med salg af tjenesteydelser o.l. De påtænkte fragtaftaler mellem befragterne (lejerne) og bortfragteren (partrederiet) kunne således ikke anses for omfattet af den daværende bestemmelse i PSL (personskatteloven) § 4, stk. 1, nr. 12,(nu ligeledes PSL (personskatteloven) § 4, stk. 1, nr. 12),TfS 1991, 540 LR. Udlejning af afskrivningsberettigede skibe på bareboat basis vil derimod kunne henføres til udlejningsbegrebet.

Et antal kommanditselskaber, der i 1989 påtænkte at etablere vindmølledrift i USA, fandtes uanset administrationsformen ikke at drive udlejningsvirksomhed med vindmøller, hvorimod selskaberne blev anset som leverandører af den producerede el, TfS 1990, 103. Tilsvarende fandt Skatterådet, at indkomsten for kommanditisterne i et vindmølleprojekt ikke var omfattet af PSL (personskatteloven) § 4, stk.1, nr.13 (nu nr.12), idet der ikke var tale om udlejning af driftsmidler men derimod om produktion og salg af elektricitet, SKM2006.539.SR.

Et tidligere skib, hvori der skulle drives et vandrerhjem, ansås ikke omfattet af reglen om udlejning af driftsmidler i PSL (personskatteloven) § 4, stk. 1, nr. 13, (nu nr. 12) I tilknytning til overnatningen havde gæsterne mulighed for at spise morgenmad mv., der var reception med servicefunktioner og adgang til benyttelse af fællesrum med bordtennis og TV-stue. Ligningsrådet anså i skattemæssig henseende benyttelsen af værelserne og tilhørende servicefaciliteter i vandrerhjemmet som køb af en samlet service- eller tjenesteydelse, der ikke er omfattet af PSL (personskatteloven) § 4, stk. 1, nr. 13, (nu nr. 12) TfS 1994, 429, LR.

Om virksomhed med stilladsudlejning/-opsætning, se TfS 1994, 630, LR og 1995, 553, LR.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning
Så grådige er dommerne: I strid med reglerne scorede dommer 444.873 kr. på bijobs

,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.

Folketingets Ombudsmand i redegørelse af 21. marts 2018

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.