| Ifølge AL (afskrivningsloven) § 22 kan der, når en bygning, hvorpå der er afskrevet efter AL (afskrivningsloven) § 14, nedrives, foretages et fradrag i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori nedrivningen sker. Der kan ligeledes efter AL (afskrivningsloven) § 22 opnås nedrivningsfradrag, hvor der sker endelig nedtagelse af en installation i en ikke-afskrivningsberettiget bygning, en installation i en delvist afskrivningsberettiget bygning eller en blandet benyttet installation. Uanset ordlyden af AL (afskrivningsloven) § 22, stk. 1, 1. punktum, er nedrivningsfradrag ikke gjort betinget af, at der er foretaget faktiske afskrivninger på den pågældende bygning eller installation. Det er tilstrækkeligt, at bygningen eller installationen blot har opfyldt betingelserne for at kunne afskrives, jf. således SKM2004.52.LSR. AL (afskrivningsloven) § 22 finder endvidere anvendelse på bygninger og installationer, hvorpå der er afskrevet efter afsnit IV i den tidligere afskrivningslov eller efter SL (statsskatteloven) § 6, litra a. Der er fradragsret for tabet på tidspunktet for nedrivningen. Spørgsmålet om hvornår der foreligger nedrivning, der berettiger til nedrivningsfradrag, må afgøres efter et skøn, jf. f.eks. TfS 1998, 277 ØLD. I LSRM 1984.97 og TfS 1999, 92 LSR fastslås, at der kan foretages nedrivningsfradrag, når en del af en bygning fjernes fuldstændigt. Ved delvis nedrivning beregnes nedrivningsfradraget som en del af den uafskrevne anskaffelsessum med fordeling efter bygningens areal. De udgifter, der er forbundet med nedrivningen kan ikke fradrages, jf. LSRM 1970.143. Derimod kan udgiften til nedrivning af bygninger og installationer eventuelt indgå i afskrivningsgrundlaget for eventuelle nye bygninger eller installationer. I TfS 1999, 804 VLD fandt Landsretten, at der ikke var ført bevis for, hvornår nogle bygningsændringer var foretaget, og at det ikke var godtgjort, at de pågældende bygningsdele var nedrevet inden udgangen af de respektive skatteår, ligesom der i et vist omfang var sket genanvendelse. Der kunne derfor ikke foretages nedrivningsfradrag. Nedrivningsfradraget opgøres som bygningens eller installationens nedskrevne værdi (dvs. anskaffelsessum reduceret med foretagne afskrivninger) nedsat med den eventuelle salgssum for bygninger, materialer m.v. Med salgssum for bygninger sidestilles erstatninger, der modtages i forbindelse med salg af den grund, hvorpå bygningerne ligger, når det f.eks. er en betingelse for aftalen, at bygningerne skal nedrives inden overdragelsen. Det er i AL (afskrivningsloven) § 22, stk. 1, 2. pkt., fastsat, at den nedskrevne værdi ved opgørelsen af nedrivningsfradraget er den nedskrevne værdi, der er opgjort efter AL (afskrivningsloven) § 21, stk. 2. For blandet benyttede bygninger skal den nedskrevne værdi opgøres som den gennemsnitlige anskaffelsessum med fradrag af de foretagne afskrivninger efter AL (afskrivningsloven) § 21, stk. 2. Nedrivningsfradrag kan ikke foretages, når en bygning nedbrænder, LSRM 1972.40. Der kan heller ikke foretages nedrivningsfradrag ved skade som følge af storm. Hvor en bygning er nedbrændt delvis, kan der foretages nedrivningsfradrag vedrørende den resterende del. Ved salg af ejendommen kan nedrivningsfradrag i almindelighed kun foretages, såfremt nedrivningen sker inden der er indgået en endelig og bindende aftale om overdragelse af ejendommen. Hvis sælgeren i forbindelse med salget af ejendommen har forpligtet sig til at nedrive bygningerne og rent faktisk gør dette, således at køberen ikke erhverver bygningerne, er sælgeren berettiget til at foretage nedrivningsfradrag, uanset om nedrivningen sker før eller efter den aftalte dato for køberens overtagelse af ejendommen, jf. SKM2002.311.VLR. Det er en forudsætning for, at sælgeren er berettiget til at foretage nedrivningsfradrag, at det klart fremgår af aftalen, at bygningerne ikke er omfattet af overdragelsen, ligesom det er en forudsætning, at bygningerne faktisk nedrives. På baggrund af den nævnte dom, SKM2002.311.VLR, fandt Landsskatteretten i SKM2003.222.LSR, at et selskab som ejer var berettiget til at foretage nedrivningsfradrag i et tilfælde, hvor det pågældende selskabet ved skøde af 25. maj 1998 havde overdraget en ejendom til et ejendomsselskab. Overtagelsen i skødet var den 7. maj 1998. Det fremgik af skødet, at ejendommen var overdraget som et ubebygget areal, og at selskabet var forpligtet til at rydeliggøre og fjerne samtlige bygninger m.v. I andre tilfælde, hvor nedrivningen foretages efter overdragelsen, kan der ikke foretages nedrivningsfradrag, selv om det kan godtgøres, at bygningerne var værdiløse ved overdragelsen. Det er for så vidt angår bygninger en forudsætning for at foretage nedrivningsfradraget, at den skattepligtige har ejet bygningen i mindst 5 år før nedrivningen og i et tidsrum af mindst samme varighed, mens den skattepligtige har ejet bygningen, har anvendt den til et formål, der berettiger til skattemæssig afskrivning. Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, for eksempel fordi ejendommen ikke har været anvendt til et afskrivningsberettiget formål inden for den anførte tidsramme, kan tabet (nedrivningsfradraget) først fradrages ved salg af den ejendom, hvorpå den nedrivningsberettigede bygning eller installation har været beliggende. Ved succession efter KSL (kildeskatteloven) § 33 C stilles erhververen med hensyn til betingelserne i AL (afskrivningsloven) § 22, stk. 1, sidste punktum, for at kunne foretage nedrivningsfradrag, som om han selv havde erhvervet ejendommen på det tidspunkt, hvor ejendommen blev erhvervet af den tidligere ejer, ligesom erhververen med hensyn til anvendelse af ejendommen identificeres med den tidligere ejer, jf. SKM2003.79.LR og SKM2003.346.LSR. Selv om betingelserne i AL (afskrivningsloven) § 22, stk. 1, ikke er opfyldt, kan der i medfør af AL (afskrivningsloven) § 22, stk. 2, opnås nedrivningsfradrag i det indkomstår, hvori ejendommen eller den del af ejendommen, hvor bygningen var beliggende, sælges. Dette fradrag skal ses i sammenhæng med bestemmelsen om tabsfradrag i AL (afskrivningsloven) § 21. Med bestemmelsen om tabsfradrag i AL (afskrivningsloven) § 22, stk. 2, sikres et tabsfradrag i de tilfælde, hvor bygningen ikke længere eksisterer og derfor ikke indgår i salgssummen for den afhændede ejendom. I denne situation kan der således opnås fradrag for nedrivning af bygningen inden 5 års ejertid, men fradraget sker i form af et tabsfradrag. Efter AL (afskrivningsloven) § 20, stk. 2, kan afskrivning ikke ske i det indkomstår, hvor bygningen nedrives. |
