Til forside
tax.dk - skat og afgift
Ligningsvejledningen 2010-2
<< indholdsfortegnelse >>

E.C.4.1.2 Accessoriske bygninger m.v.

Uanset om en bygning eller nogle lokaler er omfattet af de bygningskategorier, hvorpå der efter AL (afskrivningsloven) § 14, stk. 2, nr. 1-3, ikke kan afskrives, kan der ifølge AL (afskrivningsloven) § 14, stk. 3, alligevel afskrives på de pågældende bygninger og lokaler, hvis de er beliggende i tilknytning til afskrivningsberettigede erhvervsmæssigt benyttede bygninger og tjener driften af den virksomhed, hvortil de afskrivningsberettigede bygninger anvendes. Under samme betingelser kan der afskrives på udgifter til udgravninger, veje, gårdspladser, parkeringspladser, hegn eller lignende. Der kan dog ikke afskrives på udgifter til erhvervelse af grund.

Det er en forudsætning for, at et aktiv kan afskrives som accessorisk, at aktivet er af underordnet betydning i forhold til hovedaktiviteten i virksomheden. Således afviste SKM2009.479.VLR, at et golfbaneanlæg kunne afskrives efter AL (afskrivningsloven) § 14, stk. 3, med henvisning til, at det var accessorisk til nogle afskrivningsberettigede bygninger (klubhus, maskinhuse m.v). Landsretten udtalte i den forbindelse følgende:"Landsretten finder endvidere ikke, at golfbaneanlægget kan anses for at tjene driften af de afskrivningsberettigede bygninger (klubhus, maskinhuse m.v., da der i begrebet "tjener driften" ligger, at det accessoriske aktiv skal være af underordnet betydning i forhold til hovedaktiviteten i virksomheden. Golfbaneanlægget er udgangspunkt for den erhvervsmæssige aktivitet. Brugen af klubhuset m.v. er alene afledt af, at der spilles golf på golfbaneanlægget, og det er således bygningerne, som må anses for accessoriske i forhold til golfaktiviteten, og ikke omvendt."

I sagen SKM2002.19.LR udtalte Ligningsrådet, at det er en forudsætning for at afskrive efter AL (afskrivningsloven) § 14, stk. 3, at den accessoriske bygning eller de accessoriske lokaler tjener driften af den afskrivningsberettigede aktivitet i den bygning eller de lokaler, som bygningen eller lokalerne er accessoriske i forhold til. Endvidere fandt Ligningsrådet, at afskrivning efter AL (afskrivningsloven) § 14, stk. 3, forudsætter, at der er en vis kvalificeret driftsmæssig tilknytning mellem bygningerne eller lokalerne. Dette betød i den konkrete sag, at det var en forudsætning for, at en kontorbygning kunne afskrives som accessorisk, at kontorbygningen i lighed med den bygning med postsortering, som den knyttede sig til, vedrørte postomdeling. Dette var efter Ligningsrådets opfattelse tilfældet.

I SKM2006.618.SR udtalte Skatterådet, at der ikke er holdepunkter for at antage, at andre bygninger end dem, der er nævnt AL (afskrivningsloven) § 14, stk. 3, nr. 1-3, kan afskrives som accessiske. Afgørelsen er nærmere omtalt i afsnit E.C.4.4.2.1 Forhøjede satser.

SKM2006.762.LSR vedrørte et selskab, der både var ejer af en kæde af byggemarkedsforretninger og en kæde af trælastforretninger. Da der lå et af selskabets byggemarkeder og en af selskabets trælastforretninger i umiddelbar nærhed af en administrationsbygning tilhørende selskabet, blev selskabet anset for berettiget til at afskrive administrationsbygningen som accessorisk, jf. AL (afskrivningsloven) § 14, stk. 3, skønt administrationsbygningen varetog funktioner for alle selskabets kædeforretninger.

Det følger af AL (afskrivningsloven) § 14, stk. 3, at kontorbygninger- og lokaler, jf. AL (afskrivningsloven) § 14, stk. 2, nr. 1, bygninger og lokaler til finansiel virksomhed, jf. AL (afskrivningsloven) § 14, stk. 2, nr. 2, og postbygninger, jf. AL (afskrivningsloven) § 14, stk. 2, nr. 3, kan afskrives i det omfang, de opfylder de nævnte betingelser for at kunne anses for accessoriske. Derimod kan der ikke afskrives på beboelsesbygninger, jf. AL (afskrivningsloven) § 14, stk. 2, nr. 4, hoteller og plejehjem opdelt i ejerlejligheder, jf. AL (afskrivningsloven) § 14, stk. 2, nr. 5, og hospitaler og lægeklinikker m.v., jf. AL (afskrivningsloven) § 14, stk. 2, nr. 6, uanset om de pågældende bygninger eller lokaler er accessoriske. For at kunne afskrives som accessorisk skal bygningen eller lokalerne m.v. være beliggende i umiddelbar tilknytning til en afskrivningsberettiget bygning. Dette krav kan f.eks. opfyldes af en selvstændig kontorbygning. Kravet om geografisk nærhed belyses af TfS 1996, 717, hvor der blev nægtet afskrivning på en administrationsbygning, der lå 2,5 km. fra nogle produktionsbygninger.

I SKM2007.876.VLR fandtes det ikke godtgjort, at nogle bygninger, der tilhørte en møbelfabrik, der delvist nedbrændte i august 2000, var blevet anvendt erhvervsmæssigt i 2001 og 2002, hvorfor der ikke kunne afskrives på bygningerne. Den ene af bygningerne blev delvist anvendt til kontor. Der kunne heller ikke afskrives på denne del af bygningen, da der alene kan ske afskrivning på kontorbygninger, der ligger i tilknytning til andre afskrivningsberettigede bygninger eller lokaler. jf. AL (afskrivningsloven) § 14, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 1.

Bygninger eller lokaler, der tjener bygninger, der ikke er afskrivningsberettigede, kan heller ikke selv afskrives, selv om de pågældende bygninger eller lokaler ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i AL (afskrivningsloven) § 14, stk. 2. Dette betyder, at der ikke kan afskrives på f.eks. en kantine, toilet, receptionslokale eller et garderoberum i tilknytning til f.eks. en kontorbygning eller en bygning, der anvendes af en finansiel virksomhed. Der kan tilsvarende ikke afskrives på udgifter til udgravninger, veje, gårdspladser, parkeringspladser, hegn eller lignende, til en sådan ikke-afskrivningsberettiget bygning.

Der gælder dog den undtagelse, at der kan afskrives på garager og laboratorier, uanset om de tjener afskrivningsberettigede eller ikke-afskrivningsberettigede bygninger og lokaler. Dette gælder dog ikke for så vidt angår garager, der knytter sig til beboelsesbygninger, idet sådanne garager anses for omfattet af ordene "eller hertil knyttede formål" og derfor i medfør af AL (afskrivningsloven) § 14, stk. 2, nr. 4, er undtaget fra retten til at afskrive, jf. SKM2006.381.HR.

I SKM2004.49.LSR fandtes en parkeringskælder i et butikscenter at være accessorisk til centret, der både indeholdt afskrivningsberettigede og ikke-afskrivningsberettigede arealer. Da parkeringskælderen fandtes at kunne sidestilles med en garage, og da der - bortset fra ovennævnte undtagelse - også kan afskrives på garager, der knytter sig til ikke-afskrivningsberettigede bygninger og lokaler, blev der godkendt fuld afskrivningsret på udgifter afholdt på parkeringskælderen.

I SKM2008.257.LSR blev en plansilo anset som en selvstændig bygning, der kunne afskrive efter afskrivningslovens § 14, stk. 1. Køreflader, der blev anlagt i forbindelse med siloen, og som var etableret af materialer, der normalt på en landbrugsejendom bruges til vejfyld, anlæg af gårdsplads eller lignende, kunne afskrives som accessoriske efter afskrivningslovens § 14, stk. 3

Accessoriske anlægSom tidligere nævnt kan udgravninger, veje, gårdspladser, parkeringspladser, hegn og lignende under samme betingelser som bygninger og lokaler gøres til genstand for skattemæssig afskrivning, hvis de pågældende anlæg er accessorisk knyttet til afskrivningsberettigede bygninger.

I SKM2009.479.VLR afviste det at anse et golfbaneanlæg for at falde ind under opregningen af aktiver, der kan afskrives som accessoriske. Landsretten lagde herved vægt på, at golfbaneanlægget - selv om mindre dele af anlægget, herunder bunkers og stier - faldt ind under opregningen, som helhed ikke kunne anses for sammenligneligt med de udtrykkeligt opregnede aktiver.

I SKM2003.233.LSR fandt Landsskatteretten, at et hegn kunne anses for en selvstændig bygning i afskrivningslovens forstand, og derfor kunne afskrives efter AL (afskrivningsloven) § 14, stk. 1.
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning
Så grådige er dommerne: I strid med reglerne scorede dommer 444.873 kr. på bijobs

,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.

Folketingets Ombudsmand i redegørelse af 21. marts 2018

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.