En selvstændigt erhvervsdrivende kan anvende et andet indkomstår end kalenderåret, hvis det er begrundet i de forhold, der gør sig gældende for den skattepligtige, såsom hensyn til sæson, brancheændring, personaleferie eller nye forretningsforbindelser (også benævnt "særlige forhold"). Bestemmelsen omhandler kun forhold, der gør sig gældende for den skattepligtige. Derfor vil forhold, som gør sig gældende for den, der udarbejder den skattepligtiges skatteregnskab mv., ikke kunne være "særlige forhold". Landmænd vil ofte være omfattet af begrebet "særlige forhold", når de har planteproduktion, eftersom de kan henvise til hensynet til sæson, SKM2006.578.DEP.
SKM2008.438.DEP: Skatteministeriets departement udtalte, at en omlægning, som alene eller primært har det formål, at få skattekrav omfattet af en akkord, falder uden for anvendelsesområdet for KSL (kildeskatteloven) § 22, stk. 2.
Tilbagelægning fra et forskudt indkomstår, der efter de hidtil gældende regler er godkendt af skattemyndighederne, til kalenderårsregnskab kan ske uden ansøgning, hvis omlægningen er begrundet i et eller flere af de hensyn, som er nævnt i KSL (kildeskatteloven) § 22, stk. 2, og omlægningen gennemføres efter lovens ikrafttræden, SKM2006.578.DEP.
Ligeledes vil omlægning fra et forskudt indkomstår til et andet forskudt indkomstår kunne ske uden tilladelse, hvis der er begrundet i de nævnte "særlige forhold".
Omlægning af et indkomstår kan kun ske, hvis alle indkomstperioder kommer til beskatning, og såfremt intet indkomstår overspringes eller dubleres.
Som det fremgår af Kildeskattecirkulærets (cirkulære nr. 135 af 4. november 1988) kapitel 6 og SKM2006.578.DEP finder skatteansættelsen altid sted på grundlag af en 12 måneders periode ved omlægning af indkomstår, uanset at overgangsåret omfatter en kortere (hhv. længere) indtjeningsperiode.
Der er med indførelse af de objektiverede regler ikke sket nogen ændring af mangeårig praksis. Behandlingen af eventuelle engangsindtægter og engangsudgifter følger ligeledes mangeårig praksis.
Et indkomstår, der afviger fra kalenderåret, skal begynde den første i en måned.
Den selvstændigt erhvervsdrivende skal inden udløbet af det indkomstår, der ønskes omlagt, give meddelelse herom til SKAT. Den skattepligtige kan, såfremt der er mulighed for det, indsende meddelelsen til SKAT digitalt, jf. KSL (kildeskatteloven) § 22, stk. 4.
Ved valg af et andet indkomstår end kalenderåret skal en samlevende ægtefælle anvende samme indkomstår. Dette gælder dog ikke, hvis omlægningen ønskes foretaget i det år, hvori ægteskabet er indgået. Det følger således af KSL (kildeskatteloven) § 100, 1. pkt., at indkomsten ansættes på grundlag af det hidtil anvendte indkomstår for det kalenderår, hvori ægteskabet er indgået. Hensynet til at kunne gennemføre en forskellig beskatning af parterne henholdsvis før og efter ægteskabets indgåelse betyder, at anvendelsen af samme indkomstår for ægtefællerne i denne situation må udskydes ét år.
Ændring af den samlevende ægtefælles indkomstår sker på grundlag af meddelelsen til SKAT fra den anden ægtefælle, og den samlevende ægtefælle behøver således ikke selv at give meddelelse om omlægningen til SKAT.
Efter KSL (kildeskatteloven) § 99, stk. 2, skal en af ægtefællerne - hvis deres indkomstår ved ægteskabets indgåelse ikke er sammenfaldende - ændre sit indkomstår, så det bliver sammenfaldende med den anden ægtefælles indkomstår. Ægtefællerne skal senest ved indgivelse af selvangivelsen vedrørende det kalenderår, hvori ægteskabet indgås, oplyse, hvilket fælles indkomstår ægtefællerne fremtidig agter at anvende.
Sker omlægningen efter KSL (kildeskatteloven) § 22 af et indkomstår, hvori ægtefællerne har indgået ægteskab, behøver ægtefællerne ikke at iværksætte den nævnte procedure i § 99, stk. 2, hvis det indkomstår, som ønskes omlagt, udløber før ægtefællernes selvangivelsesfrist, jf. KSL (kildeskatteloven) § 99, stk. 3. Ægtefællen skal i denne situation give besked om omlægningen inden indkomstårets udgang, og SKAT vil ved modtagelsen af meddelelsen også registrere ændringen af indkomstår for den samlevende ægtefælle.
SKM2008.145.LSR: Landsskatteretten fandt, at efter ordlyden af dagældende KSL (kildeskatteloven) § 99 havde klageren og hendes ægtefælle været berettiget til at anvende forskudt indkomstår efter indgåelse af ægteskab den 1. september 2004. Der var efter rettens opfattelse hverken i lovens ordlyd eller forarbejder sagligt grundlag for en af et skattecenter truffet afgørelse om omlægning af indkomståret til kalenderår. Skattecentret var inden sagens afgørelse vidende om, at valget af kalenderåret ville medføre et betydeligt restskattetillæg for klageren. Skattecentrets afgørelse måtte derfor anses at være truffet i strid med proportionalitetsprincippet, idet centret ved valget af fælles indkomstår efter KSL (kildeskatteloven) § 99 ikke havde valgt det mindst indgribende indgreb over for klageren.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
Folketingets Ombudsmand i redegørelse af 21. marts 2018
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.
