A.G.1 Ejendomsværdiskat

Efter SL (statsskatteloven) § 4, litra b, 2. pkt., beskattes ejeren af værdien af bolig i egen ejendom. Der skal ikke beregnes lejeværdi af bolig i egen ejendom efter reglerne i SL (statsskatteloven), hvis ejendommen er omfattet af EVSL (ejendomsværdiskatteloven). Det følger direkte af EVSL (ejendomsværdiskatteloven) § 1, stk. 1, jf. også LL (ligningsloven) § 15 A.

EVSL (ejendomsværdiskatteloven) forudsætter, at ejendommen benyttes af ejeren selv. Er boligen f.eks. stillet til rådighed for ejerens børn, vil ejeren normalt skulle beskattes af en lejeindtægt svarende til markedslejen efter reglerne i SL (statsskatteloven), medmindre ejeren selv anvender ejendommen som bolig, i hvilket tilfælde ejeren skal betale ejendomsværdiskat. Ved bedømmelsen heraf kan der henses til den eksisterende praksis om lejeværdi efter LL (ligningsloven) regler. Se iøvrigt afsnit E.K.1.3 Indtægter ved udlejning i øvrigt vedrørende anvendelse af markedslejen ved udlejning af ejerlejlighed til datter, jf. SKM2002.547.HRD.

Det kan nævnes, at EVSLs regler finder anvendelse, når det er ejerens ægtefælle, der bebor ejendommen alene. EVSLs regler finder f.eks. anvendelse, når den ene ægtefælle midlertidigt bebor en fælles ejendom alene, mens den anden ægtefælle er udstationeret.

Lejeværdi af bolig i egen ejendom for ejendomme, der ikke er omfattet af EVSL (ejendomsværdiskatteloven), skal i overensstemmelse med hovedreglen i SL (statsskatteloven) ansættes efter et skøn. Udgangspunktet for skønnet er, hvad ejendommen (lejligheden) kan indbringe ved udlejning til fremmede. Lejeværdien efter SL (statsskatteloven) af bolig i egen ejendom for 2002 kan dog som hovedregel ikke overstige lejeværdien efter SL (statsskatteloven) for indkomståret 2001, jf LL (ligningsloven) § 15 A, stk. 2, og afsnit E.K.1.3 Indtægter ved udlejning i øvrigt. For så vidt angår fastsættelsen af den skønnede lejeværdi henvises til afsnit E.K.1.3 Indtægter ved udlejning i øvrigt.

Efter EVSL (ejendomsværdiskatteloven) § 2 betaler personer, der er hjemmehørende i Danmark, ejendomsværdiskat af ejerboliger (herunder fritidshuse), som er beliggende i Danmark eller udlandet, herunder Færøerne og Grønland.

1. Ejendomme som kun indeholder en selvstændig lejlighed.
2. To-familieshuse, for hvilke ejendomsværdien efter VURDL § 33, stk. 6, fordeles på ejendommens to selvstændige lejligheder.
3. Stuehuse til landbrugsejendomme m.v. med tilhørende grund og have, for hvilke ejendomsværdien og grundværdien efter VURDL § 33, stk. 4, fordeles på ejendommens stuehus m.v. og på den øvrige ejendom.
4. Skovbrugsejendomme, for hvilke ejendomsværdien efter VURDL § 33, stk. 7, fordeles på den del af ejendommen, der tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige ejendom.
5. Ejendomme, som indeholder en eller to selvstændige lejligheder, og som i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt, således at ejendomsværdien efter VURDL § 33, stk. 5, fordeles på den del, der tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige del af ejendommen.
6. En lejlighed som en eller flere ejere bebor i en udlejningsejendom med 3 til 6 beboelseslejligheder, hvoraf højst én lejlighed er beboet af en eller flere ejere. Det er en dog en betingelse, at ejeren senest 2 måneder efter erhvervelsen af ejendommen anmoder om en vurdering efter VURDL § 33 A, og at ejeren i forbindelse med indgivelse af selvangivelsen for dette indkomstår vælger at lade den beboede lejlighed være omfattet af ejendomsværdiskatteloven. Det foretagne valg omfatter såvel det pågældende indkomstår som senere indkomstår. Ejendomme erhvervet i indkomståret 1999 eller tidligere, hvor ejeren har ladet ejendommen overgå til standardiseret lejeværdiberegning, jf. ligningslovens § 15 C, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, overgår automatisk til ejendomsværdibeskatning.
7. Lejligheder beboet af en eller flere ejere i udlejningsejendomme med 3 til 6 beboelseslejligheder, hvor mere end én lejlighed den 27. april 1994 var beboet af ejerne. Det er dog en betingelse, at ejendommen i indkomståret 1999 var undergivet en standardiseret lejeværdiberegning efter ligningslovens regler. Det bemærkes, at ejendomsværdiskatten kun finder anvendelse for det antal lejligheder, som den 27. april 1994 var beboet af en ejer. Hvis en lejlighed fraflyttes af en ejer i mere end to år, indgår denne lejlighed ikke længere i antallet af lejligheder, for hvilke ejendomsværdiskatten finder anvendelse.
8. Lejligheder i ejendomme til helårsbeboelse, som indeholder flere end to beboelseslejligheder, og som ejes og bebos af deltagerne i et boligsameje, et boliginteressentskab, et boligkommanditselskab eller et andet fællesskab, der ikke er selvstændigt skattesubjekt, og hvor der til deltagelsen er knyttet en brugsret til en beboelseslejlighed i ejendommen. Det er en betingelse, at ejendommen i indkomståret 1999 var undergivet en standardiseret lejeværdiberegning efter ligningslovens regler.
9. Ejendomme over 5.000 kvm., der helt eller delvist er beliggende i landzone, for hvilke ejendomsværdien efter VURDL § 33, stk. 8, fordeles på den del, der tjener til bolig for ejeren og på den øvrige del af ejendommen.
10. Ejendomme, der er samnoteret med en vindmølleparcel, for hvilke ejendomsværdien efter vurderingslovens § 33, stk. 9, fordeles på den del, der knytter sig til ejerboligen og på den del, der knytter sig til vindmølleparcellen.
11. Ejendomme af den i nr. 1-5 og 9-10 nævnte art, der er beliggende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

Ejendomme af den i nr. 6-8 nævnte art beliggende i udlandet er således ikke omfattet af ejendomsværdiskatteloven.