A.F.6 Fradrag for gaver til kulturinstitutioner - LL § 8 S

Ved lov nr. 1389 af 20. december 2004 (L 39) er der etableret en fradragsordning for gaver til kulturinstitutioner. Ordningen indebærer, at virksomheder kan fradrage pengegaver til kulturinstitutioner, der i det foregående år har modtaget offentligt driftstilskud, samt at personer og virksomheder kan fradrage værdien af gaver i form af kunstværker og kultur- og naturhistoriske genstande til sådanne kulturinstitutioner. Er den modtagende institution nyetableret, kan den på tilsvarende vilkår modtage gaver, hvis der foreligger et skriftligt tilsagn om driftstilskud fra stat eller kommune.

Bestemmelserne vedrørende ordningen er sat i kraft den 21. august 2005 og har virkning for gaver, der ydes fra og med 1. januar 2005.

Hvis gaven er et kunstværk eller en kultur- og naturhistorisk genstand, som den pågældende kulturinstitution ønsker at modtage, udvides kredsen af skatteydere, der er berettiget til at foretage fradrag, til alle skatteyderne. Dette fremgår af LL (ligningsloven) § 8 S, stk. 2. I det tilfælde kan skatteyderne fradrage værdien af kunstværket eller den kultur- og naturhistoriske genstand.

Testamentariske gaver og gaver fra et dødsbo i form af et kunstværk eller en kultur- og naturhistorisk genstand til en kulturinstitution er også omfattet af bestemmelsen. Det betyder, at der skal gives fradrag for værdi af gaver i form af et kunstværk eller en kultur- eller naturhistorisk genstand ved opgørelsen af boets skattepligtige indkomst, såfremt boet er skattepligtigt. Fradraget for gaven har i disse tilfælde en skattemæssig værdi på 50 pct. Bestemmelsen har dog i praksis alene betydning for dødsboer over 1,9 mio. kr.

Fradragsretten kan ifølge § 8 S, stk. 5, ikke udnyttes af skattepligtige, der på gavetidspunktet er nærtstående til medlemmer af ledelse eller bestyrelse på kulturinstitutionen eller af selskaber, som de samme personer eller nærtstående til disse udøver en bestemmende indflydelse over, jf. LL (ligningsloven) § 2, stk. 2. Som nærtstående anses ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter disse personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Definitionen af nærtstående svarer til den definition, der findes andre steder i skattelovgivningen.

For at lette administrationen af ordningen er fradraget ifølge § 8 S, stk. 4, betinget af, at gaven til den enkelte kulturinstitution i det pågældende indkomstår har en værdi på mindst 500 kr. Desuden er der kun fradrag for det beløb, hvorved de samlede gaver efter § 8 S, stk. 1 og 2, overstiger 500 kr. årligt.

Fradraget reduceres efter § 8 S, stk. 7, hvis den skattepligtige får eller tidligere har fået fradrag efter en anden bestemmelse i skattelovgivningen for en del af eller hele værdien af gaven eller de omkostninger, der har været afholdt for at frembringe eller erhverve kunstværket eller den kultur- eller naturhistoriske genstand. Fradraget reduceres med det beløb, der er fradraget med hjemmel i en anden bestemmelse i skattelovgivningen.

Fradraget er et ligningsmæssigt fradrag.

For de fleste af disse kulturinstitutioner vil der være tale om institutioner, der hvert år modtager et driftstilskud. Der kan dog også være institutioner, der får driftstilskud i nogle år, og ikke får driftstilskud i andre år. For at den skatteyder, der donerer gaver, på forhånd kan vide, om gaven er fradragsberettiget, er det indsat som en betingelse i § 8 S, stk. 1 og 2, at kulturinstitutionen i det foregående kalenderår har fået driftstilskud fra stat eller kommune.

Hvis den modtagende institution er nyetableret, kan denne på tilsvarende vilkår modtage gaver, såfremt der foreligger et skriftligt tilsagn om driftstilskud fra stat eller kommune.

Idrætsorganisationer og institutioner med idrætsaktiviteter er ikke omfattet af bestemmelsen. Hvis en institution både har kulturelle aktiviteter og idrætsaktiviteter, er det afgørende for fradraget, at de kulturelle aktiviteter er dominerende. At en bordtennisklub f.eks. træner i kælderen til et medborgerhus, forhindrer ikke, at der kan opnås fradrag for gaver til medborgerhuset.

Kulturinstitutioner, der modtager andre former for støtte fra staten eller kommunerne, er ikke omfattet af den foreslåede fradragsordning. Det gælder bl.a. for kulturinstitutioner, der modtager støtte fra kommunen eller staten til gennemførelse af et konkret projekt. Heller ikke institutioner, der modtager andre former for offentlige tilskud som f.eks. miljøtilskud vil være berettiget til at modtage fradragsberettigede gaver.

Ved ordet gave forstås i denne sammenhæng alle former for ydelser mellem den skattepligtige og kulturinstitutionen, der ikke indebærer en modydelse fra institutionen. Begrebet gaver er ikke defineret i lovgivningen, men efter dansk rets almindelige regler, herunder retspraksis, foreligger der en gave, når en juridisk person giver eller lover at tilføre en anden part en vederlagsfri fordel på giverens bekostning. Dispositionen skal således fremtræde som et udslag af gavmildhed.

En skattepligtig virksomhed vil således ikke som følge af indførelsen af ordningen kunne fradrage udgifter for medlemskab af en støtteforening til f.eks. et museum, hvis medlemskabet medfører, at virksomheden får en modydelse, f.eks. fri entré, rabatter m.v. for virksomhedens forretningsforbindelser. Sådanne udgifter skal fortsat behandles efter de almindelige fradragsregler, herunder reglerne om fradrag for repræsentationsudgifter og sponsorbidrag, jf. Ligningsvejledningen E.B.3.6 og Ligningsvejledningen E.B.3.7.

Der kan gives gaver til både driften og til anlæg af nye aktiviteter som f.eks. en tilbygning til et museum. Hvis gaven vedrører bidrag til et anlægsprojekt, skal institutionen - inden gaven accepteres - have en godkendelse fra sin offentlige hovedtilskudsyder af, at gaven kan accepteres. En sådan godkendelse indebærer enten, at eventuelle afledte driftsudgifter afholdes inden for institutionens økonomiske rammer, eller at hovedtilskudsyder accepterer at afholde eventuelle afledte driftsudgifter inden for institutionens rammer. Se SKM2009.15.SR og SKM2009.303.SR.

Begrebet kultur- og naturhistoriske genstande skal ses i sammenhæng med beskrivelsen af de kultur- og naturhistoriske museers virksomhed i museumsloven. Efter museumslovens § 4 er de kultur- og naturhistoriske museers virksomhed at belyse forandring, variation og kontinuitet i menneskers livsvilkår fra de ældste tider til nu.

Vejledende kan det siges, at en kulturhistorisk genstand er en menneskeskabt genstand, der indeholder eller tillægges en fortælling og betydning om menneskelig aktivitet og tænkning. En naturhistorisk genstand er en naturskabt genstand, der indeholder en fortælling om naturen, dens struktur, processer eller funktioner.

I tilfælde af tvivl om, hvorvidt genstanden kan kvalificeres som et kunstværk, indhenter den skatteansættende myndighed en vurdering af genstanden fra Akademiraadet.

I tilfælde af tvivl om, hvorvidt genstanden kan kvalificeres som kultur- og naturhistorisk genstand, indhenter den skatteansættende myndighed en vurdering af genstanden gennem Kulturarvsstyrelsen.

Fradragsordningen omfatter ikke andre naturaliegaver end kunstværker samt kultur- og naturhistoriske genstande.

Hvis gavegiveren selv fremstiller eller forhandler kunstværket eller den kultur- og naturhistoriske genstand, kan dog alene fradrages de omkostninger, der har været afholdt for at frembringe eller erhverve værket/genstanden, jf. § 8 S, stk. 2, 4. pkt. Et galleri, der giver et kunstværk til et museum, kan således ikke fradrage salgsprisen for kunstværket. Galleriet kan alene fradrage kunstværkets indkøbspris.

Ifølge svar til Skatteudvalget gælder undtagelsesbestemmelsen i § 8 S, stk. 2, 4. pkt., for dødsboet efter en gavegiver, der ville være omfattet af bestemmelsen. Derimod gælder den ikke, hvis kunstværket gives af f.eks. enken efter kunstneren, idet kunstneren i disse tilfælde ikke længere disponerer over det frembragte kunstværk. Det er i den forbindelse uden betydning, om enken sidder i uskiftet bo.

En gave, der er baseret på en gensidig testamentarisk disposition af et ægtepar, anses, ifølge svar til skatteudvalget, for givet på det tidspunkt, hvor den længstlevende af ægtefællerne afgår ved døden. Hvis gaven består af et kunstværk, der er skabt af kunstneren, og ægtefællen afgår ved døden først, kan kunstværkets fremstillingspris fradrages. Afgår kunstneren ved døden først, vil kunstværkets salgspris kunne fradrages.

1) Gaven til kulturinstitutionen må ikke være forbundet med nogen form for modydelse til eller klausulering fra gavegiver.

Det er ikke muligt at give en klausuleret gave til en kulturinstitution med fradragsret. Det betyder, at hvis et maleri doneres af en gavegiver i levende live, hvor gavegiver betinger sig brugsretten til maleriet i en efterfølgende periode eller til sin død, vil gavegiveren ikke være omfattet af fradragsordningen.

Ifølge svar til Skatteudvalget vil der være tale om en modydelse, hvis det modtagende kunstmuseum efter gavegivers ønske angiver gavegivers navn ved udstilling af gaven. Indgår det derimod i kulturinstitutionens generelle politik, at gavegiver f.eks. nævnes i institutionens årlige beretning, vil der ikke være tale om en modydelse.

Der henvises i øvrigt til omtalen af gavebegrebet ovenfor i afsnittet om fradragsberettigede gaver.

2) Gaven skal gives til kulturinstitutionens kulturelle virksomhed.

Derved undgås bl.a., at en fradragsberettiget gave kan medføre konkurrenceforvridning f.eks. mellem en restauration på et museum og en privatejet restauration. Gaver, der gives til kulturinstitutionens mere kommercielle aktiviteter som cafédrift og boghandel er således ikke omfattet af den foreslåede fradragsordning.

3) Kulturinstitutionen skal ønske at modtage gaven.

Nogle kulturinstitutioner får allerede i dag tilbudt flere genstande, som de ikke ønsker at modtage. Det er derfor en betingelse for fradraget, at den pågældende kulturinstitution ønsker at modtage genstanden.

Betingelsen omfatter dog ikke kun gaver i form af kunstværker samt kultur- og naturhistoriske genstande. Den finder også anvendelse på pengegaver. En pengegave til et anlægsarbejde kan være forbundet med så store afledte driftsudgifter, at kulturinstitutionen vælger at afvise pengegaven til anlægsarbejdet.

4) Kulturinstitutionen skal indberette værdien af gaven efter skattekontrollovens § 7 K.

Det er den gavemodtagende kulturinstitution, der skal indberette, hvem der i årets løb har givet en gave omfattet af ordningen til foreningen. Kulturinstitutionen skal indberette oplysningerne til skattemyndighederne senest den 20. januar i det efterfølgende kalenderår.

Fradragsordningen i § 8 S omfatter desuden gaver i form af kunstværker samt kultur- og naturhistoriske genstande både fra private og virksomheder. § 8 S indeholder ligesom § 8 A en minimumsstørrelse for gaver på 500 kr. og et bundfradrag på 500 kr. ved beregningen af fradraget. Der kan imidlertid opstå den situation, at en skatteyder efter den nye bestemmelse får et mindre fradrag end efter § 8 A. Det vil være tilfældet, hvis f.eks. en virksomhed giver 600 kr. til en kulturinstitution som f.eks. Nationalmuseet og 600 kr. til en humanitær organisation som f.eks. Røde Kors. I det tilfælde vil fradraget efter § 8 S være på 100 kr. mod et fradrag i dag på 700 kr. efter § 8 A. For at undgå denne situation giver § 8 S, stk. 6, skatteyderen mulighed for at vælge at blive beskattet efter § 8 A.i stedet for § 8 S.