A.F.4.4.5.2 Gensidigt bebyrdende aftaler
|
Aftaler indgået før 1. juli 1999 | Efter LL (ligningsloven) § 12, stk. 7, er der ubegrænset fradragsret for løbende ydelser, der udredes som led i en gensidigt bebyrdende aftale indgået før 1. juli 1999. Dette gælder, uanset om ydelserne tilfalder personer, dødsboer, selskaber m.v., fonde eller andre institutioner. Hvis skatteyderen har forpligtet sig til at udrede løbende ydelser mod delvist vederlag, er den del af ydelsen, der svarer til forholdet mellem vederlaget og ydelsens kapitalværdi på tidspunktet for indgåelsen af forpligtelsen, fradragsberettiget. Hvis fx vederlaget har en værdi på 75.000 kr., og den kapitaliserede løbende ydelse har en værdi på 100.000 kr., kan der opnås fradrag for 75.000/100.000 = 75 pct. af de løbende ydelser. Der er dog ikke fradragsret for løbende ydelser, der udredes efter en gensidigt bebyrdende aftale, hvis yderen er forpligtet til at udrede ydelserne til selvejende institutioner, stiftelser og fonde m.v., som er stiftet af yderen. Det samme gælder, hvis institutionen m.v. er stiftet af yderens ægtefælle, af ægtefællernes forældre eller livsarvinger, eller hvis den nævnte personkreds har en bestemmende indflydelse over institutionen m.v. Stedbørn og plejebørn sidestilles med livsarvinger. For at en modydelse skal kunne gøre ydelser i henhold til forpligtelseserklæringer over for afkom mv. fradragsberettigede, må det kræves, at modydelsen erlægges senest samtidig med forpligtelsens stiftelse, jf. LSRM 1962.57. Fradrag for løbende ydelser skal som hovedregel foretages i den skattepligtige indkomst. Fradrag for løbende ydelser, der udredes efter en gensidigt bebyrdende aftale, kan dog fradrages i den personlige indkomst, hvis den, som udreder ydelsen, er selvstændig erhvervsdrivende, og ydelsen har karakter af en driftsomkostning i virksomheden. Der henvises i øvrigt til cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om PSL (personskatteloven) punkt 3.3.1.1.4. |
|
Aftægtsydelser som led i en aftale indgået før 1. juli 1999 | Udgifter i forbindelse med aftægtsforhold, som skatteyderen har forpligtet sig til i en gensidigt bebyrdende aftale, kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen. Men kun de faktiske afholdte udgifter. Kan der ikke præsteres fyldestgørende regnskab for disse udgifter, må fradragets størrelse fastsættes skønsmæssigt, LSRM 1972.147. At aftægtsmodtageren beskattes af en skønsmæssigt ansat højere værdi af den modtagne aftægt, er uden betydning for aftægtsyderens fradrag, jf. LSRM 1983.97, ligesom det er uden betydning, hvilken værdi aftægten er fastsat til ved en eventuel kapitalisering i skødet eller salgskontrakten, LSRM 1984.66. Ved en gensidig bebyrdende aftale, hvor en ejendoms købspris er sat under hensyntagen til en indrømmet aftægtsforpligtigelse, skal skatteyder medregne den objektive udlejningsværdi af friboligen ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. statsskatteloven § 4b. Skatteyder kan dog samtidig fradrage et tilsvarende beløb som aftægtsydelse, SKM2004.128.LSR. For at en aftægtsydelse kan anses som en del af en gensidigt bebyrdende aftale, er det et krav, at der er sket en reel overdragelse af modydelsen. I TfS 1996, 66 blev fradrag efter LL (ligningsloven) § 12, stk. 7 (tidligere stk. 8) nægtet ved en overdragelse af aktier fra far til søn, idet faderen havde fået aktierne i håndpant som sikkerhed og endvidere havde beholdt stemmeretten på aktierne. For personligt arbejde med pleje og pasning af aftægtsnydere gives ikke fradrag. |
|
Aftaler indgået 1. juli 1999 eller senere. | I forbindelse med aftaler om overdragelser af et eller flere aktiver kan parterne vælge at indgå en gensidigt bebyrdende aftale om, at en del af købesummen betales med en løbende ydelse. Reglerne om den skattemæssige behandling af sådanne løbende ydelser findes i LL (ligningsloven) § 12 B, stk. 1-11. På aftaletidspunktet skal der foretages en kapitalisering af den løbende ydelse. Den kapitaliserede værdi skal føres på en saldo, som hvert indkomstår reduceres med de i det pågældende indkomstår betalte ydelsers nominelle værdi. Først i det indkomstår, hvori saldoen bliver negativ, kan yderen fradrage det negative beløb i den skattepligtige indkomst og modtageren skal ligeledes først medregne beløbet til den skattepligtige indkomst i dette indkomstår. Har skatteyderen forpligtet sig til at udrede en aftægtsydelse i forbindelse med en gensidigt bebyrdende aftale om overdragelse af et eller flere aktiver, kan fradrag for udgifterne i forbindelse med aftægtsforholdet først fratrækkes på det tidspunkt, hvor den nominelle sum af de akkumulerede ydelser overstiger den kapitaliserede værdi af den løbende aftægtsforpligtelse på aftaletidspunktet. Er der etableret et aftægtsforhold som led i overdragelse af en beboelsesejendom, skal køberen/skatteyderen fra aftaletidspunktet i hvert af de følgende indkomstår indtægtsføre en nettolejeindtægt efter de almindelige regler i SL (statsskatteloven) § 4 b. Selvom der således er en løbende beskatning af lejeindtægten, vil der efter reglerne i LL (ligningsloven) § 12 B først være fradrag for aftægtsforpligtelsen fra det tidspunkt, hvor saldoen for den kapitaliserede værdi bliver negativ. I det pågældende indkomstår fradrages det negative beløb i den skattepligtige indkomst. I de efterfølgende indkomstår fradrages de faktiske udgifter til aftægtsydelsen, jf. § 12 B, stk. 5. Se SKM2001.135.LR om en overdragelse af en beboelsesejendom fra far til datter med forbehold af en livsvarig bopælsret. |
|
