A.F.1.1.2 Fradrag efter den generelle regel i SL § 6, litra a
Såfremt betingelserne for fradrag for er der mulighed for fradrag ved indkomstopgørelsen for de nævnte udgifter efter den generelle regel i SL (statsskatteloven) § 6, litra a. Dette forudsætter, at der er tale om nødvendige, aktuelle, erhvervsmæssige udgifter, dvs. driftsomkostninger, jf. afsnit A.F.1.1 Rejseudgifter og LV Erhvervsdrivende, afsnit E.A.2.1.2 Drift - anlæg/etablering - formueforvaltning. Det er endvidere en forudsætning for fradrag efter SL (statsskatteloven) § 6, litra a, at størrelsen af de nævnte driftsomkostninger kan dokumenteres.
Driftsomkostninger defineres i SL (statsskatteloven) § 6, litra a, som de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger.
Fradrag efter SL (statsskatteloven) § 6, litra a, forudsætter ikke, at udgifterne (driftsomkostningerne) skal være afholdt på en rejse, der opfylder betingelserne i LL (ligningsloven) § 9 A, således som det er tilfældet ved fradrag for rejseudgifter efter LL (ligningsloven) § 9 A, stk. 7 - 10. Se om rejsebegrebet i LL (ligningsloven) § 9 A, stk. 1, i relation til driftsomkostningsbegrebet i SL (statsskatteloven) § 6, litra a, i afsnit A.B.1.7.1 Skattefri rejsegodtgørelse.
Driftsomkostningsbegrebet i SL (statsskatteloven) § 6, litra a, forudsætter imidlertid, at der er tale om merudgifter i forhold til sædvanlige privatforbrugsudgifter, dvs. private udgifter til f.eks. kost, småfornødenheder og logi. Se herom i LV Erhvervsdrivende, afsnit E.A.2.1.1 Drift - privat. Derfor skal de dokumenterede, faktiske udgifter af den omhandlede art reduceres med den skønnede værdi af den pågældende persons sparede hjemmeforbrug.
Om hvorvidt og i hvilket omfang en persons dokumenterede udgifter til kost, småfornødenheder og logi på en rejse kan anses for fradragsberettigede merudgifter, må afgøres ved en konkret, ligningsmæssig vurdering.
Se SKM2001.562.ØLR, hvor en lektor ved Københavns Universitet på eget initiativ fik et ulønnet ophold ved European University Institute i Firenze som "visiting fellow". Hendes ægefælle var blevet ansat i et 4-årigt professorat samme sted. Lektoren blev ikke anset for berettiget til fradrag for rejseudgifter til logi, kost m.v., idet udgifterne ikke havde været nødvendige for og ikke havde en direkte forbindelse med hendes arbejde ved Københavns Universitet. Endvidere havde hun ikke dokumenteret, at opholdet i Firenze havde fundet sted under sådanne vilkår, at merudgifter til logi, fortæring m.v. var en nødvendig følge heraf.
Se også SKM2002.669.VLR, hvor en skatteyder påstod sig tilkendt fradrag for udgifter i forbindelse med deltagelse i to kurser. Kurserne kunne imidlertid ikke anses som udelukkende ajourførende efteruddannelse af skatteyderens hidtidige uddannelse som folkeskolelærer, hvorfor betingelserne for fradrag efter SL§ 6, stk. 1, litra a, ikke fandtes at være opfyldt.
I SKM2005.183.ØLR fastslog Østre Landsret, at de rejseudgifter, en forretningsfører havde haft for en boligfond, ikke i deres helhed kunne antages at have haft en klar erhvervsmæssig baggrund.
I SKM2006.109.LSR fandt Landsskatteretten, at der ikke var fradrag for ekstra udgifter til logi i forbindelse med fastansættelse. Opretholdelsen af to boliger blev anset for en privat disposition, hvorfor udgiften var indkomstopgørelsen uvedkommende, jf. statsskattelovens § 6, litra a.
I SKM2006.161.LSR fandt Landsskatteretten, at selvom ansættelsesforholdet ved en svensk virksomhed nødvendiggjorde, at skatteyder havde etableret en svensk overnatningsmulighed og måtte antages at have medført en ikke nærmere dokumenteret ekstraudgift for skatteyder, fandtes der ikke at være hjemmel til fradrag for disse udgifter i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller i skattelovgivningen i øvrigt. Ved vedtagelsen af rejsereglerne måtte fradragsmuligheden for logi- og forplejningsudgifter antages at være begrænset til ansættelsesforhold på midlertidige arbejdspladser.
Person- grupper omfattet af SL (statsskatteloven) § 6, litra a
Følgende persongrupper kan foretage fradrag ved indkomstopgørelsen efter SL (statsskatteloven) § 6, litra a, for dokumenterede, erhvervsmæssige merudgifter til kost, småfornødenheder og logi, medmindre de pågældende kan fradrage de nævnte udgifter efter specielle bestemmelser i skattelovgivningen, herunder reglerne i LL (ligningsloven) § 9 A, stk. 7 - 10:
Hvis en person overnatter på rejsen i sin egen campingvogn eller lignende og derfor ikke kan fremvise dokumentation for logiudgiften, kan den pågældende i stedet for standardfradrag for disse udgifter med logisatsen foretage skattemæssige afskrivninger efter afskrivningslovens regler på campingvogn eller andre driftsmidler, der anvendes i forbindelse med logiet. Se i LV Erhvervsdrivende, afsnit E.C.2 Driftsmidler og skibe om skattemæssige afskrivninger.
Fradrag ved indkomst- opgørelsen
Lønmodtagere og medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende, som for dette hverv får et vederlag, der er A-indkomst, samt forskere, der modtager tilskudsbevillinger, der er A-indkomst, kan alle foretage fradrag for deres dokumenterede, erhvervsmæssige merudgifter til kost, småfornødenheder og logi efter SL (statsskatteloven) § 6, litra a, i den skattepligtige indkomst.
Honorarmodtagere kan efter praksis foretage fradrag for de førnævnte, dokumenterede merudgifter i den personlige indkomst.
Selvstændigt erhvervsdrivende kan ligeledes fradrage disse udgifter i den personlige indkomst, jf. PSL (personskatteloven) § 3, stk. 2, nr. 1 og 11.
Fradragsbe- grænsning:
1. Lønmodtagere
Den generelle begrænsning af lønmodtageres fradrag LL (ligningsloven) § 9, stk. 1, gælder også ved denne persongruppes fradrag for dokumenterede erhvervsmæssige merudgifter til kost mv. og logi efter SL (statsskatteloven) § 6, litra a.
Derimod gælder den særlige fradragsbegrænsning på 50.000 kr. i grundbeløb (2010-niveau) , jf. LL (ligningsloven) § 9 A, stk. 7,ikke ved det generelle fradrag for dokumenterede erhvervsmæssige merudgifter til kost mv. og logi efter SL (statsskatteloven) § 6, litra a.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
Folketingets Ombudsmand i redegørelse af 21. marts 2018
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.
