A.D.2.13.2 Mulighed for at vælge lagerprincip uden tilladelse - KGL § 25, stk. 2 og stk. 4
Bemærk, at KGL (kursgevinstloven) § 25 justeres med virkning for indkomståret 2010, jf. lov nr. 525 af 12. juni 2009 § 11, og lov nr. 462 af 12. juni 2009 § 11 med virkning fra 1. januar 2010. Justeringerne betyder, at reglerne for personer og selskaber ikke længere er fælles i samme omfang som tidligere. Endvidere har justeringerne medført overgangsregler for indkomståret 2010.
Efter reglerne i KGL (kursgevinstloven) § 25, stk. 2 og 4 kan henholdsvis personer og selskaber uden tilladelse fra told- og skatteforvaltningen vælge at anvende lagerprincippet på visse fordringer. Selskaber kan desuden uden tilladelse fra told- og skatteforvaltningen vælge at anvende lagerprincippet på visse former for gæld. Se nærmere nedenfor.
Fysiske personer og dødsboer omfattet af KGL (kursgevinstloven) § 12 kan ved opgørelsen af gevinst og tab på obligationer optaget til handel på et reguleret marked vælge at anvende lagerprincippet efter KGL (kursgevinstloven) § 33, stk. 1. Valget skal træffes for alle obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked. Når lagerprincippet er valgt, kan denne opgørelsesmetode kun ændres efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen, jf. KGL (kursgevinstloven) § 25, stk. 2. Told- og skatteforvaltningens afgørelse kan påklages til Landsskatteretten, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 11. Muligheden for at vælge lagerprincippet efter KGL (kursgevinstloven) § 25, stk. 2 gælder både obligationer i DKK og fremmed valuta, hvis obligationerne er optaget til handel på et reguleret marked, og lagerprincippet omfatter både børskursændringer og valutakursændringer. Det er derimod ikke muligt efter KGL (kursgevinstloven) § 25, stk. 2 at vælge lagerprincippet vedr. fordringer i fremmed valuta, der ikke optaget til handel på et reguleret marked, og gæld i fremmed valuta. Se nedenfor om overgangsreglen for indkomståret 2010 for personer, der efter de hidtidige regler har valgt lagerprincippet for fordringer i fremmed valuta, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked og gæld i fremmed valuta.
I § 22, stk. 14 i lov nr. 525 af 12. juni 2009 er der en overgangsregel, hvor udgangspunktet er at det trufne valg om lagerprincip bevares for fysiske personer og dødsboer. Fysiske personer og dødsboer, der efter den hidtidige affattelse af KGL (kursgevinstloven) § 25, stk. 2 har valgt at anvende lagerprincippet for gevinst og tab på ikke-børsnoterede fordringer og gæld som følge af valutakursændringer bevarer det trufne valg for de fordringer og gæld i fremmed valuta som personen eller dødsboet har henholdsvis erhvervet eller påtaget sig inden udløbet af indkomståret 2009. Personer og dødsboer har dog mulighed for i stedet at vælge realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab som følge af valutakursændringer på de pågældende ikke-børsnoterede fordringer og gæld, hvis der inden udløbet af selvangivelsesfristen for indkomståret 2010 er givet told- og skatteforvaltningen meddelelse herom. Valget har virkning fra og med indkomståret 2010. Hvis realisationsprincippet vælges, skal fordringens ultimoværdi (henholdsvis gældens ultimoværdi) for det seneste indkomstår før ændring af opgørelsesmåde anvendes som anskaffelsessum ved senere opgørelse af gevinst og tab, idet KGL (kursgevinstloven) § 42, stk. 9, 1. pkt. finder anvendelse.
Realkreditlån er set fra låntagers side ikke umiddelbart en børsnoteret obligationsgæld, hvorfor realkreditlån ikke kan anses for børsnoteret gæld i relation til § 25, stk. 2, jf. TfS 1999, 192 (DEP).
I SKM2005.243.LSR fandt landskatteretten, at KGL (kursgevinstloven) § 25, stk. 2 som affattet før ændringen i lov nr. 525 af 12. juni 2009, alene giver adgang til at anvende lagerprincippet for gevinst og tab på ikke-børsnoteret gæld udløst af valutakursændringer, og at realisationsprincippet skal anvendes på gevinster og tab udløst af andre forhold. Lagerprincippet kan alene anvendes ved opgørelse af gevinster og tab som følger af valutakursændringer, og ikke begrunde en fravigelse af udgangspunktet om, at låneomkostninger skal fradrages i takt med lånets afvikling (realisationsprincippet).
Baggrunden for dagældende regel er, at værdiansættelsen og kursændringerne kan opgøres med stor nøjagtighed.
Den skattepligtiges valg af lagerprincippet efter den dagældende regel skal således træffes enten for begge eller for hver af følgende to grupper
for alle børsnoterede obligationer i danske kroner (såvel kreditor- som debitorsiden), og
for alle fordringer (herunder børsnoterede obligationer) og gæld i fremmed valuta, dvs. såvel valutakursændringer og børskursændringer.
Der er således ikke adgang til at anvende forskellige principper for f.eks. fordringer og gæld i fremmed valuta eller forskellige principper på de enkelte fordringer i fremmed valuta.
Som følge af lov nr. 525 af 12. juni 2009 skal selskaber som hovedregel anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer. Visse fordringer er dog undtaget fra det obligatoriske lagerprincip. Selskaber kan uden tilladelse fra told- og skatteforvaltningen efter KGL (kursgevinstloven) § 25, stk. 4 vælge at anvende lagerprincippet på fordringer, der ikke er omfattet af det obligatoriske lagerprincip som anført i KGL (kursgevinstloven) § 25, stk. 3. Selskaber kan vælge at anvende lagerprincippet på følgende fordringer, der ikke er omfattet af KGL (kursgevinstloven) § 25, stk. 3, 1. pkt., KGL (kursgevinstloven) § 25, stk. 5 eller KGL (kursgevinstloven) § 25, stk. 7-10, det vil sige:
fordringer omfattet af KGL (kursgevinstloven) § 4, inkl. fordringer, der er optaget til handel på et reguleret marked og fordringer i DKK og fremmed valuta
fordringer erhvervet som skattepligtigt vederlag for varer og andre aktiver samt tjenesteydelser, både fordringer i DKK og fremmed valuta
Valget skal træffes samlet for fordringer opdelt i disse kategoerier:
fordringer erhvervet som skattepligtigt vederlag for varer og andre aktiver samt tjenesteydelser
øvrige fordringer
Selskabers mulighed for at vælge lagerprincippet - gæld
Selskaber skal som hovedregel opgøre gevinst og tab på gæld efter realisationsprincippet. Selskaber kan dog uden tilladelse fra told- og skatteforvaltningen vælge at anvende lagerprincippet for opgørelse af gevinst og tab på:
gæld optaget til handel på et reguleret marked
gæld i fremmed valuta, der er ikke er optaget til handel på et reguleret marked
Valget skal træffes samlet for fordringer i de nævnte kategorier.
Når lagerprincippet er valgt, kan denne opgørelsesmetode kun ændres efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen, jf. KGL (kursgevinstloven) § 25, stk. 4.
I § 22, stk. 15 i lov nr. 525 af 12. juni 2009 er der en overgangsregel for selskaber, der efter den hidtil gældende regel i KGL (kursgevinstloven) § 25, stk. 2 har valgt lagerprincippet vedr. valutakursændringer på gæld. I overgangsreglen er udgangspunktet, at valget af lagerprincip bevareres for den gæld som selskabet havde påtaget inden udløbet af indkomståret 2009. Selskabet har imidlertid også mulighed for at vælge realisationsprincippet vedr. valutakursændringer på ikke-børsnoteret gæld, hvis der gives told- og skatteforvaltningen meddelelse herom inden udløbet af selvangivelsesfristen for indkomståret 2010. Valget har virkning fra og med indkomståret 2010. Hvis realisationsprincippet vælges, skal gældens ultimoværdi for det seneste indkomstår før ændring af opgørelsesprincip anvendes som anskaffelsessum ved senere opgørelse af gevinst og tab, jf. KGL (kursgevinstloven) § 41, stk. 10, 1. pkt.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
Folketingets Ombudsmand i redegørelse af 21. marts 2018
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.
