A.D.2.12.1.1 Særreglen i KGL § 10

Efter KGL (kursgevinstloven) § 10 skal realkreditinstitutter, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, Kreditforeningen af Kommuner og regioner i Danmark og aktieselskaber, der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut, uanset reglerne i § 9 ikke medregne gevinst og tab på visse udlån ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

For realkreditinstitutter m.v. finder reglerne i § 10 alene anvendelse på lån og de dertil svarende obligationer, hvor lånet er baseret på obligationer i fondskoder, der lukkes med udgangen af 1999, jf. § 41, stk. 9, 1. pkt.

For aktieselskaber, der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut, finder reglerne i § 10 alene anvendelse på lån og de dertil svarende obligationer, hvor lånet er ydet inden 1. januar 1999, jf. § 41, stk. 9, 2. pkt.

Institutterne kan fra og med indkomståret 1998 vælge at overføre lån med tilhørende obligationer omfattet af § 10 til beskatning efter reglerne i § 9, jf. § 41, stk. 9. Lån omfattet af § 10, stk. 1, nr. 5, dvs. henstandslån m.m. kan dog ikke vælges overført til beskatning efter reglerne i § 9, men skal forblive under § 10 til de er indfriet. Baggrunden herfor er bl.a., at der er tale om lån, der afviger fra normale realkreditlån, idet lånene ikke er obligationsbaserede. En overflytning til anvendelse af reglerne i § 9 er betinget af, at overflytningen omfatter hele den del af instituttets udlånsportefølje (lån og obligationer) under § 10, der kan overflyttes, og at overflytningen sker med virkning fra et indkomstår. Som indgangsværdier anvendes kursværdien pr. 1. januar i det første år overflytningen skal have virkning. Vælges en overførsel før, der er lukket for nytilkomne lån under § 10, anses overførslen for at omfatte såvel den bestående portefølje af lån og dertil svarende obligationer som fremtidige lån og dertil svarende obligationer, der ellers kunne have været omfattet af § 10.

Kriterierne for, om et udlån og finansieringen heraf er omfattet af bestemmelsen, vil være, at der er tale om et lån i danske kroner, at lånet udbetales på grundlag af realkreditobligationer eller andre værdipapirer, og at instituttets kursgevinst på udlånet inden for hvert indkomstår svarer til instituttets kurstab på de udstedte værdipapirer. I forbindelse med sidstnævnte betingelse ses dog bort fra forskelle mellem indkomstårets kursgevinst og kurstab som følge af mindre tidsmæssige afvigelser mellem forfaldsterminer og mellem indfrielser og dertil hørende udtrækninger.

I den praktiske afvikling af realkreditinstitutternes udlån og finansiering heraf er der i visse tilfælde tale om afvigende forfaldsterminer, eksempelvis således at udtrækning af obligationer umiddelbart efter indkomstårets afslutning modsvarer afdrag på lån inden indkomstårets afslutning. Tilsvarende kan der eksempelvis ske ekstraordinære indfrielser af lån umiddelbart inden indkomstårets afslutning, mens realkreditinstituttets opkøb eller udtrækning af de dertil hørende værdipapirer først finder sted efter indkomstårets afslutning. Sådanne mindre tidsmæssige afvigelser, der typisk er af op til nogle måneders varighed, indebærer ikke en tilsidesættelse af det strikte balanceprincip, og lånene omfattes af § 10. Bestemmelsen omfatter således både lån, som er udstedt i overensstemmelse med det strikte balanceprincip, og lån og værdipapirer, hvor instituttets kursgevinst og kurstab som følge af de nævnte forhold ikke modsvarer hinanden inden for det enkelte indkomstår.

For perfekt matchende obligationslån, det vil sige lån, hvor hovedstole, rentesatser, forfaldsterminer m.v. er sammenfaldende, er kursgevinst og kurstab lige store og opgøres derfor ikke.

Fritagelsen efter § 10, stk. 1, nr. 1, omfatter alene obligationslån m.v. i danske kroner. Gevinst og tab på obligationslån i fremmed valuta og kontantlån i såvel danske kroner og fremmed valuta behandles efter kursgevinstlovens almindelige regler.

Et kontantlån er kendetegnet ved, at låntagers hovedstol ifølge pantebrevet svarer til provenuet, dvs. kursværdien af de udstedte obligationer. Derfor opnår instituttet ikke nogen kursgevinst på pantebrevet. Til gengæld er der på pantebrevssiden en større renteindbetaling fra låntager. Denne renteindbetaling svarer til den betaling, som instituttet skal betale til obligationsejerne, dels i form af rente, dels i form af en kursgevinst i forbindelse med udtrækning af obligationer til pari. Det betyder, at en del af renteindtægten fra låntager beløbsmæssigt svarer til det kurstab, som instituttet lider over for obligationsejerne.

Bestemmelsen i § 10, stk. 1, nr. 2, indebærer, at gevinst og tab på indekslån og indeksobligationer holdes uden for opgørelsen af instituttets skattepligtige indkomst. Institutterne beskattes endvidere ikke af den del af renteindtægterne, der medgår til at amortisere kurstabet på obligationerne, jf. KGL (kursgevinstloven) § 10, stk. 2.

Ved indekslån ydet på basis af obligationer til overkurs kan institutterne ikke fradrage den del af renteudgiften til obligationsejerne, som overstiger låntagernes renteindbetalinger ifølge indekspantebrevene, jf. KGL (kursgevinstloven) § 10, stk. 3.

Bestemmelsen omfatter principielt lån og obligationer i såvel danske kroner som i fremmed valuta.

Ved allerede ydede kontantlån, som er ydet på basis af obligationer til overkurs, kan institutterne ikke fradrage den del af renteudgiften til obligationsejerne, som overstiger låntagernes renteindbetalinger ifølge kontantlånspantebrevene, jf. KGL (kursgevinstloven) § 10, stk. 3.

Indtil 1993 var kontantlån derefter ikke omfattet af særreglen. Der kan for kontantlån ydet fra 1993 henvises til det nedenfor anførte om § 10, stk. 1, nr. 6.

Bestemmelsen omfatter principielt lån og obligationer i såvel danske kroner som i fremmed valuta.

Ved kontantlån optaget til refinansiering af K-lån, der er ydet på basis af obligationer til overkurs, kan institutterne ikke fradrage den del af renteudgiften til obligationsejerne, som overstiger låntagernes renteindbetalinger ifølge kontantlånspantebrevene, jf. KGL (kursgevinstloven) § 10, stk. 3.

Bestemmelsen omfatter principielt lån og obligationer i såvel danske kroner som i fremmed valuta.

Et kontantlån er kendetegnet ved, at låntagers hovedstol ifølge pantebrevet svarer til provenuet, dvs. kursværdien af de udstedte obligationer. Derfor opnår instituttet ikke nogen kursgevinst på pantebrevet. Til gengæld er der på pantebrevssiden en større renteindbetaling fra låntager. Denne renteindbetaling svarer til den betaling, som instituttet skal betale til obligationsejerne, dels i form af rente, dels i form af en kursgevinst i forbindelse med udtrækning af obligationer til pari. Det betyder, at en del af renteindtægten fra låntager beløbsmæssigt svarer til det kurstab, som instituttet lider over for obligationsejerne.

Bestemmelsen i § 10, stk. 1, nr. 6, indebærer, at gevinst og tab på kontantlån og underliggende obligationer holdes uden for opgørelsen af instituttets skattepligtige indkomst. Institutterne beskattes endvidere ikke af den del af renteindtægterne, der medgår til at amortisere kurstabet på obligationerne, jf. KGL (kursgevinstloven) § 10, stk. 2.

Ved kontantlån ydet på basis af obligationer til overkurs, kan institutterne ikke fradrage den del af renteudgiften til obligationsejerne, som overstiger låntagernes renteindbetalinger ifølge kontantlånspantebrevene, jf. KGL (kursgevinstloven) § 10, stk. 3.

Fritagelsen efter § 10, stk. 1, nr. 6, omfatter kontantlån, der udbetales den 27. juni 1993 eller senere.

Bestemmelsen gælder alene instituttets egne lån omfattet af § 10, stk. 1. Såfremt et realkreditinstitut f.eks. i forbindelse med en tvangsauktion overtager lån i andre realkreditinstitutter, vil lånet være omfattet af >KGLs almindelige regler.<