|
Samlet ordning | Spørgsmålet om, hvad der skal forstås ved en samlet ordning mellem debitor og dennes kreditorer, må afgøres i overensstemmelse med reglen i PSL (personskatteloven) § 13 a, stk. 5. Efter PSL (personskatteloven) § 13 a begrænses en debitors adgang til at fremføre eventuelle skattemæssige underskud i forbindelse med en tvangsakkord, en gældssanering og en aftale om en samlet ordning mellem debitor og dennes kreditorer (frivillig akkord). En samlet ordning vil typisk omfatte tilfælde, hvor der sker en ligelig reduktion af de enkelte kreditorers fordringer i overensstemmelse med konkurslovens regler. Ved en samlet ordning kan også forstås tilfælde, hvor der ikke er en sådan fuldstændig ligelighed, f.eks. fordi småkrav gives en fuld dividende. Det forhold, at der skal være tale om en samlet ordning, er dog ikke i sig selv til hinder for, at der også vil kunne foreligge en frivillig akkord i de tilfælde, hvor kun en enkelt eller enkelte hovedkreditorer er med i ordningen, mens småkrav holdes udenfor. Har aftalen ikke et sådant omfang, at der kan siges at foreligge en samlet ordning mellem en debitor og dennes kreditorer, vil der derimod ikke foreligge en frivillig akkord i PSL´s og KGL´s forstand. Spørgsmålet om hvornår der foreligger en aftale afgøres efter de almindelige regler herom, herunder om suspensive aftaler. En akkordaftale kan f.eks. foreligge, selvom en enkelt kreditor for sit vedkommende ikke ønsker at indgå i akkorden eller kun på visse betingelser ønsker at indgå i en akkord. Gælder akkordaftalen derimod efter sit indhold ikke, medmindre alle kreditorer indgår i aftalen, kan aftalen ikke anses for indgået, før den sidste kreditor har meddelt at ville indgå heri. I SKM2001.129.LR blev et ægtepars økonomiske forhold vurderet under ét, da de havde modtaget et samlet tilbud fra deres kreditorer. Ligningsrådet tiltrådte, at den delvise eftergivelse af ægteparrets gæld, der udgjorde 82,5 pct. af parrets samlede usikrede gæld, ikke skulle beskattes, jf. KGL (kursgevinstloven) § 24. Der er tale om en samlet ordning, når følgende er opfyldt. Ordningen skal omfatte mere end 50 pct. af den usikrede gæld, og den resterende usikrede gæld må kun udgøres af småkrav, jf. TfS 2000.605.ØLR og SKM2001.179.DEP. I SKM2007.677.SR fandt Skatterådet, at en debitors næststørste og tredjestørste kreditors fordringer, der udgjorde i alt 28,8 pct. af debitors usikrede gæld, ikke kunne betragtes som småkrav. >I det bindende svar SKM2010.303.SR blev en aftale mellem debitor og kreditor anset for at være en samlet ordning omfattet af KGL (kursgevinstloven) § 24. Kreditor var den eneste usikrede kreditor. Debitor og kreditor var ikke enige om gældens størrelse, men ville indgå en aftale til fuld og endelig afgørelse vedr. gældsforholdet. Debitor havde dog anerkendt, at gælden udgjorde ca. 30.000.000 kr.
Aftalen indebar, at debitor månedligt skulle betale 4.000 kr. indtil han fyldte 70 år, at kreditor skulle have transport i salgssummerne (helt eller delvist) for debitors aktiver, bl.a. 350.000 kr. vedr. debitors ejendom i Danmark og hele salgssummen fra en timesharelejlighed, der ifølge aftalen skulle sælges. Desuden skulle kreditor have uigenkaldelig transport i debitors krav på overskydende skat for indkomståret 2006, der udgjorde et betydeligt beløb (anslået ca. 30.000.000-32.000.000 kr.). Endelig var det oplyst, at debitor ikke havde udsigt til store fremtidige formueforøgelser.
Henset til de ovennævnte omstændigheder, og til at debitor ikke kunne betale større beløb end aftalt i ovennævnte aftale, fandt Skatterådet, at aftalen var en samlet ordning omfattet af KGL (kursgevinstloven) § 24, hvor gælden ikke blev nedskrevet til et lavere beløb end værdien for kreditor.<
Der henvises i øvrigt til LV Erhvervsdrivende afsnit E.L.2 Gældsreduktion. |
