Indeholdelse og indbetaling af arbejdsmarkedsbidrag til staten skal foretages af arbejdsgiveren i forbindelse med enhver udbetaling af løn m.v. efter lov om arbejdsmarkedsbidrag § 11, stk. 1, 6 og 10 og § 13, stk. 1.
Det følger af ligningslovens § 7 L, stk. 1, at personer, der er omfattet af bidragspligten efter lov om arbejdsmarkedsbidrag § 7, stk. 1, jf. § 8, stk. 1, ikke skal medregne de beregnede bidrag omfattet af indeholdelsespligten i lovens § 11, stk. 10 ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst (bortseelsesret for arbejdsgiverens indbetalinger).
For indbetalinger, som arbejdsgiveren, de kommunale dagpenge- og socialmyndigheder, Arbejdsdirektoratet eller arbejdsløshedskassen foretager til en pensionsordning omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 19, skal pensionsinstituttet herunder ATP og ikke arbejdsgiveren m.v. foretage indeholdelse og indbetaling af arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag § 11, stk. 5 og 10 og § 13, stk. 2.
I SKM2002.285.TSS meddelte Told- og Skattestyrelsen, at tilbageregulering af for meget tilbageholdt arbejdsmarkedsbidrag af en arbejdsgiveradministreret pensionsordning, jf. pensionsbeskatningslovens § 19, skal ske til pensionsinstituttet og ikke til ejeren af ordningen. Følger den manglende bidragspligt af arbejdsmarkedslovens fritagelsesregler, kan pensionsinstituttet, i år hvor endelig afregning ikke har fundet sted, tilbageføre eventuelle á conto indbetalte bidrag ved at regulere herfor i den endelige indbetaling pr. 1. april i det efterfølgende år. I øvrige situationer indgiver pensionsinstituttet en efterangivelse og tilbageposterer beløbet, hvorefter told- og skatteforvaltningen vil foranledige beløbet tilbagebetalt. Da pensionsinstituttet beregner arbejdsmarkedsbidrag af en indbetaling, som i forvejen ikke skal medregnes i den skattepligtige indkomst, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 19, er der ikke behov for en yderligere fradrags-/bortseelsesret.
Foretager arbejdsgiveren indbetalinger for de ansatte til pensionsinstitut omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser, eller til en hjælpe- og understøttelsesfond efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 52, skal arbejdsgiveren og ikke pensionsinstituttet foretage indeholdelsen og indbetalingen af arbejdsmarkedsbidraget, hvis indbetalingen ikke kan henføres til den enkelte lønmodtager, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag §§ 9 og 11, stk. 2. Da bidragene ikke er personhenførbare, kan de ikke beskattes hos de enkelte ansatte, hvorfor der ikke er behov for en særlig fradragshjemmel for disse indbetalinger.
.
Fradragsret, arbejdsmarkedsbidrag
Hvor bidragspligten påhviler en person efter lov om § 7, stk. 1, litra a, men hvor arbejdsgiveren ikke er indeholdelsespligtig af udbetalt løn, vederlag, honorar, m.v. til den ansatte, vil den ansatte ikke kunne udnytte bortseelsesreglen i ligningslovens § 7 L. Den ansatte kan i stedet fradrage arbejdsmarkedsbidraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 8 M, stk. 1. Efter personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 7 er arbejdsmarkedsbidraget endvidere fradragsberettiget i den personlige indkomst.
Tilsvarende gælder efter bestemmelsen personer, der er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 af vederlag, honorarer eller anden indkomst for personligt arbejde her i landet uden for tjenesteforhold, som ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed, og der som følge heraf er bidragspligtige efter lov om arbejdsmarkedsbidrag § 7, stk. 1, litra c.
Er en person fuldt skattepligtig til og hjemmehørende i Danmark uden at være undergivet dansk social sikringslovgivning, og betaler personen obligatoriske udenlandske sociale bidrag som følge af, at vedkommende er undergivet den udenlandske sociale sikringslovgivning i henhold til forordning 1408/71 EØF eller anden mellemfolkelig aftale, jf. ovenfor, kan personen fradrage obligatoriske udenlandske sociale bidrag i den skattepligtige personlige indkomst, jf. ligningslovens § 8 M, stk. 2, sammenholdt med personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 7.
I Landsskatterettens afgørelse SKM2001.203.LSR var en skatteyder udstationeret i Danmark af en fransk arbejdsgiver. Skatteyderen var fuldt skattepligtig til Danmark og havde foretaget fradrag for udgifter til social sikring i Frankrig for indkomstårene 1995 og 1996, idet skatteyderen havde valgt at forblive under fransk social lovgivning. Reglen i ligningslovens § 8 M, stk. 2, var først indført fra og med indkomståret 1997. Landsskatteretten imødekom skatteyderens ønske om at få fradrag for obligatoriske franske social bidrag, idet Landsskatteretten fandt, at den manglende interne hjemmel for fradrag for tidligere år var i strid med EF-traktatens artikel 39 om arbejdskraftens fri bevægelighed.
Personer, som er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 eller 3, og som i medfør af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere, selvstændigt erhvervsdrivende og deres familier, der flytter inden for Det Europæiske Fællesskab, er undergivet udenlandsk social sikringslovgivning, kan fradrage udenlandske obligatoriske sociale arbejdsgiverbidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidragene vedrører. Det er en betingelse for fradrag, at der i medfør af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring er indgået aftale om, at de udenlandske arbejdsgiverbidrag påhviler lønmodtageren, jf. ligningslovens § 8 M, stk. 4. For arbejdsudlejede personer omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3 fragår de udenlandske sociale bidrag før beregningen af skatten på 30 pct., jf. kildeskattelovens § 48 B, stk. 2.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
Folketingets Ombudsmand i redegørelse af 21. marts 2018
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.
