|
Efterlevende ægtefælle | Succession (dvs. indtræden i afdødes eller dødsboets skattemæssige stilling) kan enten forekomme, hvor den efterlevende ægtefælle går i uskiftet bo eller er eneste arving, jf. dødsboskattelovens §§ 58 og 59, eller hvor dødsboet er skattepligtigt, og virksomheden eller aktierne udloddes til den efterlevende ægtefælle, jf. dødsboskattelovens §§ 36 og 43. Reglerne i pensionsbeskatningslovens § 15 A, stk. 2, tager bl.a. sigte på den situation, hvor den ægtefælle, der har ejet og drevet virksomheden, er afgået ved døden, og den efterlevende ægtefælle, som ikke tidligere eller kun i kortere tid har deltaget væsentligt i driften, overtager virksomheden ved succession samt den tilsvarende situation, hvor afdøde har været hovedaktionær, og den efterlevende ægtefælle overtager aktiebesiddelsen med succession. Hvor den efterlevende ægtefælle er succederet med hensyn til virksomheden eller aktiebesiddelsen, vil ægtefællen også succedere med hensyn til den periode, hvor den afdøde har drevet selvstændig erhvervsmæssig virksomhed eller har været hovedaktionær i et selskab, der driver erhvervsmæssig virksomhed. Den efterlevende ægtefælle overtager så at sige den periode, som den afdøde har "optjent" med hensyn til at opfylde 10-års kravet i § 15 A, stk. 2. I tilfælde, hvor boet er skiftet og virksomheden eller aktierne udloddet til den efterlevende ægtefælle, kan denne tillige medregne den periode, hvori boet har drevet virksomhed eller været hovedaktionær. Hvis afdøde f.eks. har drevet virksomhed i 7 år forud for det indkomstår, hvor dødsfaldet har fundet sted, kan den efterlevende ægtefælle således oprette pensionsordning efter § 15 A, hvis den efterlevende ægtefælle har drevet virksomheden videre i 3 år. Hvis den afdøde kun har drevet virksomheden i de sidste 2 år forud for dødsfaldet, skal ægtefællen derimod have drevet virksomheden videre i 8 år efter dødsfaldet for at få adgang til at oprette pensionsordning efter § 15 A. Har ægtefællen selv drevet virksomheden i et længere tidsrum end den afdøde forud for dødsfaldet, er det dette længere tidsrum, der gælder ved opfyldelsen af 10-års kravet. I SKM2002.21.LR havde en landmand frasolgt ca. 19 ha af den samlede ejendom på ca. 21 ha den 18. januar 2001. Landmanden døde den 10. maj 2001. Landmanden havde bagudforskudt indkomstår 1/6 - 31/5. Såfremt den efterlevende ægtefælle overtager boet til hensidden i uskiftet bo, følger det af dødsboskattelovens § 59, stk. 1, 1. pkt., at ægtefællen succederer i afdødes stilling med virkning fra dødsdagen. Hvis afdøde ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret drev en erhvervsvirksomhed, succederer den efterlevende ægtefælle imidlertid med virkning fra begyndelsen af dødsåret i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til virksomheden. Dødsåret er i dødsboskattelovens § 96, stk. 2, 1. pkt. defineret som det indkomstår, som afdøde benytter, og hvori dødsfaldet er sket. Dødsåret var således perioden 1/6 2000 - 31/5 2001. Mellemperioden var 1/6 2000 - 10/5 2001. Den der kan indskyde et beløb på en § 15 A-ordning, er den af ægtefællerne, som skal medregne fortjenesten ved salget i den skattepligtige indkomst. Det følger af dødsboskattelovens § 62, at den efterlevende ægtefælle skal beskattes af såvel sin egen indkomst som den indkomst, som afdøde havde erhvervet inden dødsfaldet (indkomsten i mellemperioden). Under hensyn hertil fandt Ligningsrådet, at den efterlevende ægtefælle, såfremt vedkommende blev hensiddende i uskiftet bo og i øvrigt opfyldte lovens betingelser, kunne indskyde fortjenesten ved landmandens frasalg af de 19 ha jord den 18. januar 2001 på en § 15 A-ordning. |
