R.5.4.2 Praksis for strafnedsættelse i bødesager

Det er en forudsætning for at opnå status som selvanmelder, at den pågældende frivilligt har angivet sig selv og aflagt fuldstændig tilståelse, jf. § 82, nr. 9.

Ved selvanmeldelse efter denne bestemmelse gøres der ikke ansvar gældende, såfremt sagen kan afgøres med bøde, jf. straffelovens § 83, jf. § 82, nr. 9.

Dvs. at der ikke gøres bødeansvar gældende i sager om grov uagtsomhed - uanset størrelsen af den unddragne skat eller de unddragne afgifter og i sager om forsætlig unddragelse, såfremt den samlede unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.

Ved selvanmeldelse af forsætlige forhold, hvor afgifts- og/eller skatteunddragelsen overstiger 100.000 kr., skal der gøres strafansvar gældende, og sagen sendes til anklagemyndigheden med henblik på indbringelse for domstolene med påstand om betinget frihedsstraf og en tillægsbøde i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, svarende til halvdelen af de unddragne afgifter og eventuelle skatter.

Hvor forholdet er omfattet af straffelovens § 289, nedlægges der påstand om ubetinget frihedsstraf samt en tillægsbøde i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, svarende til halvdelen af unddragelsen.

Selvanmelderstatus er udelukket i tilfælde af lovgivning, der har som konsekvens, at skatte- eller afgiftsunddragelsen opdages.

Viden eller sikker formodning om opdagelse udelukker ligeledes selvanmeldelse. Dette vil fx være tilfældet, hvor en virksomhed henvender sig til told- og skatteforvaltningen forårsaget af kendskab til, at told- og skatteforvaltningen vil indlede kontrol af den pågældende branche.

Fejlagtig tro hos den pågældende udelukker dog ikke selvanmelderstatus. Den omstændighed, at den pågældende burde have en sikker formodning - men altså ikke havde det - afskærer ikke fra at blive anset som selvanmelder.

Told- og skatteforvaltningen har bevisbyrden for, at henvendelsen ikke er sket frivillig.

Selvanmeldelse omfatter tilfælde, hvor virksomheden selv eller dens revisor, advokat mv. på virksomhedens vegne henvender sig til told- og skatteforvaltningen med anmodning om at efterberigtige fejl, eller hvor virksomheden selv har berigtiget fejlen og medtaget beløbet i en senere afgifts- eller selvangivelse.

Hvis der ikke er tale om selvanmeldelse, men den skatte- eller afgiftspligtige har medvirket til sagens opklaring, kan bøden nedsættes til halvdelen af normalbøden.

Ved overtrædelse af § 16, stk. 2, er normalbøden en tredjedel af den unddragne skat. Dette gælder både for forsætlige og groft uagtsomme forhold. Det skal dog vurderes, om overtrædelsen er af mere ordenspræget karakter. Hvis dette er tilfældet, gøres der ikke ansvar gældende.

Der bør udvises tilbageholdenhed med at gøre strafansvar gældende efter § 16, stk. 2. Dette gælder særligt i sager, hvor told- og skatteforvaltningen har haft gode muligheder for umiddelbart at konstatere fejlen, idet der fx kunne være foretaget en vurdering af de indberettede oplysninger, der ligger til grund for skatteansættelsen, eller det kunne være undersøgt om en - efter omstændighederne - stor udbetaling af overskydende skat var korrekt.

Ansvar for overtrædelse af § 16, stk. 2 bør dog gøres gældende, hvor forholdet må anses for at have en ikke ringe grovhed. Dette kan især være tilfældet, hvor det er skatteyderen, der er skyld i den for lave ansættelse - uden der dog er fuldt bevismæssigt grundlag for at henføre forholdet til § 16, stk. 3. Ligeledes kan det uanset fejl hos myndighederne være tilfældet, hvor der er udbetalt stor overskydende skat, der for skatteyderen burde have fremstået som urigtig.

Hvis differencen vedrører et beløb, der automatisk og landsdækkende indberettes til skattemyndighederne, rejses der ikke ansvarssag. I andre tilfælde, hvor differencen er let konstaterbar, vil bøden kunne nedsættes med en tredjedel.

Ved forskydningsdifferencer, dvs. differencer der er eller vil blive udlignet i et senere indkomstår, fastsættes bøden normalt til halvdelen af normalbøden. Forskydningsdifferencer vedrører alene den skattepligtige indkomst. I afgiftssager behandles spørgsmålet som uberettiget kredit, se nedenfor.

En påstand fra skatteyder om, at en difference påtænkes selvangivet i det kommende indkomstår, er naturligvis ikke i sig selv tilstrækkeligt til at godkende unddragelsen som en forskydningsdifference, hvis påstanden ikke understøttes af de faktiske omstændigheder. Der rejses kun sag om forskydningsdifferencer, når følgende betingelser er opfyldt:

• differencen overstiger eller har oversteget 30.000 kr.
• differencer mellem 30.000 kr. og 200.000 kr. skal udgøre mindst 10% af den aktiv/passivmasse, som differencen vedrører.

Differencen er 35.000 kr., og aktiv/passivmassen, som differencen vedrører, er 175.000 kr. Differencen udgør 20% af aktiv/passivmassen, og er over 30.000 kr. Der kan rejses ansvarssag.

Differencen er 35.000 kr., og aktiv/passivmassen, som differencen vedrører, er 700.000 kr. Differencen udgør kun 5% af aktiv/passivmassen, så der rejses ikke ansvarssag, selvom differencen er over 30.000 kr.

Differencen er 350.000 kr., og aktiv/passivmassen, som differencen vedrører, er 7.000.000 kr. Differencen overstiger 200.000 kr., og der kan rejses ansvarssag uanset størrelsen af den aktiv/pasivmasse, differencen vedrører.

Uberettiget kredit er tilfælde, hvor det må anses for utvivlsomt, at regulering senere ville have fundet sted, fx hvis det af regnskabet fremgår, at virksomheden ved opgørelse af afgiften konsekvent har anvendt betalingsprincippet i stedet for leveringsprincippet, eller hvis virksomheden i "dårlige perioder" har angivet mindre beløb, og i perioder med forbedret likviditet har angivet større beløb end afgiftsregnskabet for de enkelte kontrollerede perioder udviser. Uberettiget kredit kan også omfatte angivelse af A-skat, f.eks. hvor korrekt angivelse først sker ved årets afslutning.

Hvis overtrædelsen er sket forsætligt, kan bøden nedsættes til en femtedel af normalbøden, og ved grov uagtsomhed til en tiendedel af normalbøden. Bøden beregnes ud fra det på kontroltidspunktet ikke-berigtigede beløb. I situationer, hvor der er systematisk forskydning i angivelsen omkring angivelsestidspunktet, f.eks. når salgsmoms for måneden før afregningstidspunktet bogføres i måneden efter afregningstidspunktet, beregnes bøden af forskelsbeløbene. Hvis dette fører til en urimelig lav bøde, kan en ordensbøde i stedet komme på tale.

Medfører en forsætlig kredittagen et afgiftstab for det offentlige, og har virksomhedens indehaver måttet indse dette, afgøres sagen som en egentlig unddragelsessag.

Når den fremførte negative indkomst kan anvendes til modregning, beregnes bøden ud fra en fiktiv skat på 50% af forhøjelsen.

Ved overtrædelser, der vedrører enkeltstående forhold af både regnskabsmæssig og forståelsesmæssig karakter, kan bøden alt efter unddragelsens karakter og forudsat, at der er tale om relativt små beløb, fastsættes til halvdelen af normalbøden.

Ved groft uagtsomme overtrædelser, hvor det unddragne beløb er af betydelig størrelse, og unddragelsen vedrører engangsindtægter, skal bøden fastsættes således, at der er balance mellem dennes størrelse og strafværdigheden af handlingen/overtrædelsen. Dvs. der skal ske en efter omstændighederne både totalt og relativt betydelig nedsættelse af bøden.

Se TfS 2003, 869 ØLD, hvor bøden bliver nedsat til halvdelen af normalbøden for grov uagtsom udeholdelse af indtægter fra sag af anparter fra eget selskab.

Hvis der er tale om gamle forhold, kan bøden nedsættes, jf. straffelovens § 82, nr. 14. Hvis overtrædelserne er mere end 5 år gamle, nedsættes bøden i almindelighed til halvdelen af normalbøden.

Hvis en virksomhed er ophørt fx i forbindelse med konkurs o.l., og indehaveren nu er folkepensionist eller lønmodtager, kan bøden i groft uagtsomme sager evt. nedsættes til halvdelen af normalbøden efter en vurdering af den pågældendes økonomiske situation efter virksomhedens ophør og hans udsigter for fremtiden.

Hvis gerningsmanden er fyldt 70 år ved sagens afslutning, eller sygdom gør det overvejende sandsynligt, at en eventuelt idømt frihedsstraf ikke kan afsones, kan sagen afsluttes administrativt med en bøde beregnet som normal forsætsbøde, medmindre der foreligger en overtrædelse af straffelovens § 289, hvilket er tilfældet, når unddragelsen er over 500.000 kr.

For forsøg, jf. straffelovens § 21, stk. 2, udgør bøden normalt halvdelen af normalbøden, men dette gælder dog ikke sager omfattet af toldlovens § 118. Der kan kun straffes for forsøg på forsætlige overtrædelser, og da der typisk er tale om erklærings- eller undladelsesforbrydelser, vil det være vanskelig at bevise et forsøgsforsæt ved en førstegangs overtrædelse. Der straffes derfor typisk kun for forsøg, når afgifts- eller skatteovertrædelsen forud for forsøget er fuldbyrdet.

For medvirken, jf. straffelovens § 23, stk. 1, 2. pkt., udgør bøden halvdelen af normalbøden. Hvis der er flere indehavere af en virksomhed, deles normalbøden i almindelighed mellem dem. Det samme gælder tilfælde, hvor en ægtefælle eller samlever medvirker til overtrædelsen. I smuglerisager, hvor flere i forening har begået overtrædelsen beregnes dog en normalbøde for hver enkelt på grundlag af det samlede told- og afgiftsbeløb.

I sager, hvor der foreligger rådgiverfejl, skal der foretages en konkret vurdering af, hvorledes ansvaret skal fordeles.

Hvis rådgiveren har begået væsentlige fejl, kan grundlaget for at statuere strafansvar hos den afgifts- eller skattepligtige ofte mangle. Dette gælder især ansvar for grov uagtsomhed. I de tilfælde, hvor ansvar alligevel pålægges, kan bøden nedsættes til en halvdel, en tredjedel eller en fjerdedel af normalbøden i samme omfang, som medansvar placeres hos rådgiver.

Bøde til rådgiver beregnes ikke takstmæssigt, men er en ordensbøde. Ordensbødens størrelse fastsættes dog i relation til det underliggende unddragne beløb, som rådgiveren har medvirkensansvar for. Bøden fastsættes normalt ikke under 5.000 kr., og der er givet bøder på også 10.000 kr. og 50.000 kr.