I.1.3 Frister

Udgangspunktet i SFL (skatteforvaltningsloven) § 48, stk. 1, om, at der skal være tale om endelige administrative afgørelser, fraviges endvidere i SFL (skatteforvaltningsloven) § 48, stk. 2, hvorefter en borger/virksomhed altid kan indbringe en sag for domstolene 6 måneder efter, at sagen er påklaget til den endelige administrative instans på området, selv om den endelige administrative instans ikke har truffet afgørelse i sagen. Er der imidlertid afsagt kendelse efter 6-månedersfristen, uden at sagen er indbragt for domstolene, kan overspringelsesreglen ikke længere bruges, jf. SKM2003.144.ØLR, der vedrører den tidligere hjemlede overspringelsesregel i SSL § 31, stk. 2.

Overspringelsesreglen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 48, stk. 2, gælder ikke i sager, hvor 1. instansens afgørelse ikke kan påklages - altså i sager, hvor den første instans er den endelige administrative instans.

Efter SFL (skatteforvaltningsloven) §48, stk. 3, skal en borger/virksomhed, der ønsker domstolsprøvelse, indbringe sagen for domstolene senest 3 måneder efter, at den endelige administrative instans enten har afgjort klagen eller har afvist at behandle klagen.

Søgsmålsfristen efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 48, stk. 3, finder dog ikke anvendelse på isolerede aktindsigtsafgørelser, men gælder alene for det materielle indhold af afgørelser på skatte-, afgifts- og toldområdet, herunder om sådanne afgørelser er ugyldige på grund af formelle fejl, jf. FOB 2002, 299 ff.

Fristen regnes fra afgørelsens datering, jf. TfS 1999, 211 HR, TfS 1998, 310 ØLR og SKM2002.414.ØLR, og fristen udløber ved rettens kontortids ophør, jf. TfS 1999, 364 ØLD. Afgørelserne er truffet på grundlag af bestemmelserne i den tidligere skattestyrelseslov, men er forsat udtryk for gældende praksis, jf. også SKM2006.496.HR, hvor sagen blev afvist i en situation, hvor stævningen var modtaget af retten 12 minutter efter sædvanlig kontortids ophør den dag, hvor 3-måneders fristen udløb.

Fristen forlænges ikke, selv om den udløber på en helligdag, jf. TfS 1996, 868 HR, TfS 1997, 5 VLR, TfS 1997, 41 VLR, eller udløber i en weekend, jf. SKM2002.305.VLR, og SKM2007.246.ØLR.

Fristen forlænges som udgangspunkt heller ikke, hvis en rettidig stævning indsendes til det forkerte sted, og først når frem til retten efter udløbet af fristen, jf. TfS 1998, 591 HR. Se dog TfS 1999, 209 HR hvor stævning fremsendt til Østre Landsret i en sag, hvor Vestre Landsret var rette værneting, fandtes anlagt ved indleveringen af stævning til Østre Landsret. Afgørelserne vedrører SSL's bestemmelser, men praksis er stadig gældende.

I SKM2003.480.ØLR fastslog Østre Landsret, at der var en klar formodning for, at Landsskatterettens kendelse var fremsendt til sagsøgeren straks efter afsigelsen, og da sagsøgeren ikke fandtes at have sandsynliggjort, at dette ikke var tilfældet, afviste landsretten sagen på grund af overskridelse af søgsmålsfristen. Afgørelsen vedrører SSL's bestemmelser, men praksis er stadig gældende.

I SKM2002.225.ØLR fastslog landsretten, at fristen for domstolsprøvelse af en afgørelse måtte regnes fra den skattepligtiges repræsentants modtagelse af afgørelsen, og sagen var således anlagt for sent, hvorefter landsretten afviste sagen. Afgørelsen vedrører SSL's bestemmelser, men praksis er stadig gældende.

I SKM2007.33.VLR fastslog landsretten i en sag om søgsmålsfrist efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 48, stk. 3, at det er sagsøgers risiko, at sagen er anlagt rettidigt, og det afgørende tidspunkt er landsrettens modtagelse af stævningen (5 dage efter fristens udløb), ikke dato på stævningen (3 dage før fristens udløb), hvorefter sagen blev afvist.

Hvis en sag oprindeligt er anlagt rettidigt, men afvist af domstolene på grund af fx udeblivelse, har det oprindelige søgsmål ikke suspenderende virkning, hvis et nyt søgsmål herefter anlægges efter udløbet af fristen, jf. SKM2001.102.VLR. Afgørelsen vedrører SSL's bestemmelser, men praksis er stadig gældende.

I SKM2002.104.DEP meddelte skatteministeriets departement imidlertid, at sager, som bliver genanlagt inden 14 dage efter landsrettens afvisningskendelse, anses for anlagt uden ufornødent ophold. I den konkrete sag havde landsretten afvist en rettidig anlagt sag, da den skattepligtige ikke havde indgivet replik inden for den frist, som retten havde fastsat, og den skattepligtige valgte 2 dage efter at anlægge en ny sag i stedet for at kære landsrettens kendelse. Afgørelsen vedrører SSL's bestemmelser, men praksis er stadig gældende.

Fristen har hidtil kunnet fraviges, hvis der inden 3-månedersfristens udløb er indgivet en begrundet anmodning om fristforlængelse til departementet, jf. TfS 1994, 645 DEP. Skatteministeriet ændrer imidlertid denne praksis fra og med den 1. april 2009,jf. SKM2008.988.DEP.

Anmodning om fristforlængelse efter efter fristens udløb vil stadig følge hidtidig praksis, som er beskrevet i TfS 1994,645 DEP. Der er tale om en meget restriktiv praksis, hvor der skal foreligge helt særlige omstændigheder. Sådanne kan være, at skatteyderen på grund af udlandsophold eller alvorlig sygdom først har fået kendskab til Landsskatterettens kendelse efter fristens udløb. I sådanne sager vil der fortsat kunne gives tilsagn om, at ministeriet ikke vil nedlægge påstand om afvisning, hvis sagen indbringes for domstolene inden en vis frist.Hvis borgeren/virksomheden har opnået fristforlængelse, skal borgeren/virksomheden anlægge sag inden udløbet af den meddelte yderligere frist, da sagen ellers vil blive afvist, jf. TfS 2000, 247 ØLR. Afgørelserne vedrører SSL's bestemmelser, men praksis er stadig gældende.

Efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 49, kan skatteministeren indbringe Landsskatterettens kendelser for domstolene indenfor en frist på 3 måneder fra kendelsens afsigelse.

Hvis fristen for sagsanlæg er overskredet, nedlægger Skatteministeriet konsekvent påstand om afvisning af sagen, og domstolene følger altid en sådan påstand, jf. fx TfS 1999, 102 VLR og SKM2003.145.ØLR. Afgørelserne vedrører SSL's bestemmelser, men praksis er stadig gældende. Hvis skatteministeren undtagelsesvist ikke nedlægger afvisningspåstand, vil en domstol normalt ikke af sig selv afvise sagen på grund af fristoverskridelsen.