E.3.6.3.3 Beskrivelse af sagens faktiske forhold

Under dette afsnit beskrives alle de faktiske oplysninger, der har betydning for sagens afgørelse.

Faktum er de kendsgerninger, som kan beskrives objektivt, konstaterende, og dokumenterende. Faktum er altså kort sagt en beskrivelse af virkeligheden - det vil som regel sige noget, der er fysisk eksisterende (personer, bygninger, ting), eller noget som faktisk er sket.

Formålet med faktumbeskrivelsen er for det første at sikre, at alle relevante forhold er belyst. Faktumbeskrivelsen skal dog også sikre, at en udenforstående kan forstå sagens sammenhæng, og at sagens parter er klar over, hvilke oplysninger der er lagt til grund ved afgørelsen.

Beskrivelsen af faktum skal indeholde de faktiske oplysninger, som er relevante for afgørelsen og for forståelsen af sagen. Det vil sige, at det ikke er hele virkeligheden, der skal beskrives, men den del der er nødvendig for, at der kan træffes en afgørelse. Der skal altså foretages en begrænsning og en afgrænsning af de faktiske oplysninger, så kun de oplysninger, som er relevante for afgørelsen, fremgår af sagsfremstillingen.

Når SKAT mener, at der skal foretages en regulering, kan forholdet henføres til en lovbestemmelse eller en bekendtgørelse. Ved at tage udgangspunkt i denne bestemmelses ordlyd kan man som regel finde frem til, hvilke oplysninger der er relevante for afgørelsen. En lovbestemmelse definerer og afgrænser nemlig hvilke faktiske omstændigheder, der skal være til stede, for at reglen kan finde anvendelse. Når SKAT har de oplysninger, som er beskrevet i bestemmelsen, kan der træffes en afgørelse. Det er disse oplysninger, som er relevante for afgørelsen, og som skal fremgå af sagsfremstillingen.

Som eksempel kan nævnes selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2:

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler her i landet hjemmehørende....andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital.

De faktiske oplysninger, som SKAT skal være i besiddelse af for at kunne træffe en afgørelse efter denne bestemmelse, er derfor om nogle af deltagerne hæfter personligt, og om overskuddet er fordelt i forhold til den kapital, som den enkelte deltager har indskudt i selskabet. Det er derfor disse faktiske oplysninger, som skal beskrives under dette afsnit. Andre faktiske oplysninger er normalt ikke relevante for sagens afgørelse.

Der er imidlertid bestemmelser, som ikke helt klart udtrykker, hvilke oplysninger der er nødvendige for, at reglen kan finde anvendelse. I disse tilfælde må det afhænge af en konkret bedømmelse af sagen, hvilke faktiske oplysninger der er nødvendige og relevante for afgørelsen.

En udenforstående skal alene ved beskrivelsen af faktum kunne sætte sig ind i sagen.

Det er vigtigt, at beskrivelsen har en logisk opbygning og en klar inddeling. For at skabe en sammenhængende beskrivelse af de faktiske forhold, gengives disse så vidt muligt i kronologisk rækkefølge.

Afsnittet skal derimod ikke indeholde en kronologisk redegørelse for sagens forløb i SKAT, da en sådan redegørelse ikke er en del af sagens faktum, medmindre redegørelsen belyser konkrete problemstillinger i sagen. Fx er oplysninger om kontrollens baggrund, gennemførelse mv. sjældent relevante. Også oplysninger om, hvornår forslaget til afgørelsen er udsendt, og hvem der har indkaldt materiale om hvad, og hvornår dette er indsendt, er som regel irrelevante.

Hvis borgeren/virksomheden har sendt de ønskede oplysninger, skal der blot redegøres for oplysningerne. Har borgeren/virksomheden imidlertid ikke indsendt oplysningerne, er det relevant at redegøre for, hvilke oplysninger der er bedt om, fx hvis et fradrag er nægtet på grund af manglende dokumentation.

Der skal skelnes mellem faktum, opfattelser og begrundelser herfor ved udarbejdelsen af en sagsfremstilling. Kun de faktiske oplysninger skal fremgå af dette afsnit.

Beskrivelsen af faktum skal ikke indeholde en beskrivelse af retsregler mv., og der skal ikke indblandes eventuelle kommentarer fra borgeren/virksomheden eller SKAT i beskrivelsen af faktum - uanset hvor objektive disse kommentarer måtte være.

Borgerens/virksomhedens oplysninger om faktum skal ikke ind under et særskilt afsnit, men skal indarbejdes her. SKAT må ikke undlade at beskrive de faktiske forhold, som borgeren/virksomheden finder relevante, selv om SKAT finder dem uden betydning. Undgå derfor at forvandle en faktisk oplysning, som er fremsat af borgeren/virksomheden, til en påstand under punktet "borgerens/virksomhedens opfattelse og begrundelse herfor", fx når borgeren/virksomheden fremlægger oplysning om udstedelse af et gældsbrev for en fordring, eller dokumenterer aftaledato og vilkår.

Borgerens/virksomhedens fortolkning af retsregler og fakta beskrives derimod ikke her, men under "borgerens/virksomhedens opfattelse og begrundelse herfor".

Beskrivelsen af faktum skal være neutral og bestå i en angivelse af konstaterbare kendsgerninger. Sagens faktiske forhold beskrives som en helhed. Sproget skal være objektivt og subjektivitet skal undgås.

Undgå under beskrivelsen af faktum SKATs overvejelser og vurderinger, fx af typen "SKAT har behandlet den overtagne aktivitet som en vederlagsfri overdragelse af goodwill, som således er anset som et skattepligtigt tilskud". Eller "borgeren har fratrukket 8000 kr., og beløbet er ikke indtægtsført hos sønnen, formentlig ud fra den betragtning at beløbet bliver skattefrit, når personfradraget fragår i skatteberegningen." Dette vedrører ikke sagens faktiske forhold. SKATs synspunkter beskrives under "SKATs begrundelse for ændringen".

Det er normalt uden betydning at skrive, hvem der har fremskaffet en oplysning. Hvis det undtagelsesvis er nødvendigt, kan det beskrives her.

Dokumenter eller dele heraf, der indeholder relevante faktiske oplysninger om et punkt på forslaget til afgørelsen, bør citeres.

Andre oplysninger refereres kort.

Hvis der er uenighed mellem SKAT og borgeren/virksomheden om de faktiske oplysninger, skal begge opfattelser af faktum fremgå af sagsfremstillingen med en angivelse af, hvem der mener hvad. Er der tvivl om holdbarheden af et væsentligt faktum, hører det med til sagsoplysningen at søge denne tvivl afklaret, så det kan afgøres, om oplysningen kan lægges til grund. Hvilket faktum SKAT vælger at lægge til grund ved afgørelsen og hvorfor, skal fremgå af den senere begrundelse, jf. afsnit E.3.6.3.4.