Beskatning af selskabsdeltageren/kapitalfondspartneren

>Når betingelserne er opfyldt jf. ovenfor sker der en beskatning svarende til CFC-beskatning af kapitalfondspartnerne, således at partneren umiddelbart beskattes med selskabsskattesatsen af merafkastet på aktier i det indskudte selskab.<

>Partnernes almindelige afkast fra selskabet beskattes som aktieindkomst. Der kan dog skattefrit udloddes et beløb til betaling af partnerens skat.<

>Ved opgørelsen af den skattepligtiges indkomst medregnes den del af selskabets aktieindkomst, der svarer til den gennemsnitlige direkte eller indirekte andel af selskabets samlede aktiekapital, som den skattepligtige har ejet i indkomståret. <

>Der medregnes dog kun aktieindkomst optjent af selskabet i den del af selskabets indkomstår, hvor den skattepligtige har kontrol over selskabet.<

>Der gives nedslag for selskabets danske og udenlandske skatter efter ligningslovens § 33, stk. 1 og 6, dvs. creditlempelse.<

>Der gives tillige nedslag for skatter som den skattepligtige eller dennes selskab skal betale efter de almindelige CFC-beskatningsregler i SEL (selskabsskatteloven) § 32 eller LL (ligningsloven) § 16 H såfremt den skattepligtige måtte blive omfattet af både LL (ligningsloven) § 16 I og almindelig CFC-beskatning.<

>Der kan ikke opnås nedslag for den del af selskabets skatter, der ikke vedrører aktieindkomsten. Det gælder derfor, at nedslaget ikke skal kunne overstige den del af den samlede skat, der forholdsmæssigt falder på selskabets aktieindkomst efter LL (ligningsloven) § 16 I, stk. 4.<

>Den skattepligtige skal ikke medregne udbytte fra selskabet til den skattepligtige indkomst, i det omfang udbyttet ikke overstiger den skat, som den skattepligtige skal betale af indkomsten i selskabet. Bestemmelsen medfører, at der kan udloddes udbytte fra selskabet til den skattepligtige til betaling af den skattepligtiges skat.<

>Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i ligningslovens § 16 H, stk. 13, vedrørende almindelig CFC-beskatning af fysiske personer.<

>Merafkastet beskattes på det tidspunkt, hvor kapitalfondspartneren (eller evt. dennes selskab) endelig erhverver ret til merafkastet. Hvornår der opnås endelig ret til merafkastet, afgøres ud fra det almindelige retserhvervelsesprincip. <

>Som følge at at beskatningen sker i overensstemmelse med retserhvervelsesprincippet, er der indsat en bestemmelse om tilbagebetaling ved efterregulering. Bestemmelsen findes i LL (ligningsloven) § 16 J.<

Kapital- og venturefonde vil ofte være kommanditselskaber, der skattemæssigt behandles på samme måde som interessentskaber. Højesteret har i SKM2003.389.HR taget stilling til retserhvervelsen i interessentskaber:

Hvis kapitalfonden er opbygget således, at der opgøres merafkast på baggrund af de enkelte salg, kan de øvrige investorer have krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt merafkast. Der kan f.eks. være udbetalt for meget merafkast, hvis de succesfulde investeringer realiseres først og de sidste investeringer reducerer investorernes samlede afkast. Dette vil medføre, at der sker beskatning af merafkast, som kapitalfondspartneren reelt ikke får lov til at beholde.

Der gælder på den baggrund en regel om tilbagebetaling af merafkastbeskatningen, hvis der i kapitalfonden sker en efterregulering af merafkastet. Efterreguleringsmekanismen svarer til princippet i den almindelige CFC-beskatning for så vidt angår periodeforskydninger mellem dansk og udenlandsk beskatning, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 14.

Bestemmelsen er generel således, at den finder anvendelse, uanset om der oprindeligt er sket beskatning af kapitalfondspartneren personligt som følge af aktieavancebeskatningslovens § 17 A eller ligningslovens §§ 16 H eller 16 I, eller om der oprindeligt er sket beskatning af kapitalfondspartnerens selskab som følge af aktieavancebeskatningslovens § 9 eller selskabsskattelovens § 32. Udbetalingen sker til den skatteyder, der oprindeligt betalte skatten.