S.H.2.1 Ikke-erhvervsdrivende fonde

FBL (fondsbeskatningsloven) § 1, stk. 1, nr. 1 afgrænser kredsen af fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven. FBL (fondsbeskatningsloven) § 1, stk. 1, nr. 1 nævner for det første fonde, der er omfattet af fondsloven (FL), dvs. ikke-erhvervsdrivende fonde.

Den begrebsmæssige afgrænsning af ikke-erhvervsdrivende fonde foretages af den lokale told- og skatteforvaltnignen i forbindelse med ligningen. Se nærmere herom afsnit S.H.1.2 Skattesubjekterne.

Justitsministeren er fondsmyndighed for alle ikke-erhvervsdrivende fonde samt for visse erhvervsdrivende fonde, jf. FL § 36 og EFL § 57. Se hertil afsnit S.H.2.2 Erhvervsdrivende fonde. Justitsministerens kompetence varetages af Civilstyrelsen.

En ikke-erhvervsdrivende fond skal ved oprettelsen have aktiver for over 250.000 kr. Aktiverne og egenkapitalen skal stå i rimeligt forhold til formålet, jf. FL § 8, stk. 1.
Fondsmyndigheden kan i særlige tilfælde tillade oprettelse af en fond med aktiver på 250.000 kr. eller derunder, jf. FL § 8, stk. 2.

Kapitalkravet gælder ikke for fonde, der stiftes i henhold til et testamente, der er oprettet før den 1. januar 1985, jf. FL § 8, stk. 3.

Fonde stiftet efter fondslovens § 8, stk. 2 og stk. 3 vil dog ikke være omfattet af fondsloven, jf. fondslovens § 1, stk. 4, da deres aktiver ikke overstiger 250.000 kr. Den dispensation som fondsmyndigheden kan give er en dispensation til, at fonden kan oprettes uden kapitalkravet i fondslovens § 1 er opfyldt. Der er dog ikke hjemmel til at dispensere fra kapitalkravet i fondslovens § 1, stk. 4. Disse fonde vil således ikke være skattepligtige efter fondsbeskatningsloven.

Ifølge FL § 1, stk. 2, nr. 1-7, er en række fonde og foreninger m.v. generelt undtaget fra fondsloven. Det drejer sig om:

1. fonde, som er oprettet ved eller i henhold til lov eller ved mellemfolkelig overenskomst mellem Danmark og en anden stat, og som er undergivet tilsyn af en af staterne,
2. fonde, med hvilke en kommune eller amtskommune har indgået aftale til opfyldelse af kommunens eller amtskommunens forpligtelser i henhold til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, såfremt fonden ikke varetager andre opgaver,
3. folkekirkens selvejende institutioner, trossamfund og godkendte uddannelsesinstitutioner, såfremt fonden ikke udover sit hovedformål varetager andre opgaver,
4. fonde, der er omfattet af erhvervsfondsloven,
5. fonde, der i medfør af EFL § 1, stk. 4 og 5, ikke er omfattet af erhvervsfondsloven (se afsnit S.H.2.2 Erhvervsdrivende fonde nedenfor),
6. selvejende institutioner, der som vilkår for godkendelse eller tilskud fra det offentlige er undergivet tilsyn og økonomisk kontrol af en offentlig myndighed efter anden lovgivning eller bestemmelser udstedt i henhold til anden lovgivning,
7. selvejende institutioner, hvis drift overvejende dækkes af statslige eller kommunale midler, og som er undergivet tilsyn af det offentlige, hvis det i institutionens vedtægt er fastsat, at det offentlige træffer bestemmelse om anvendelse af institutionens midler i tilfælde af dennes opløsning.

Ifølge FL § 1, stk. 3, kan fondsmyndigheden (Civilstyrelsen) bestemme, at en fond, som er undergivet et vist statsligt eller kommunalt tilsyn, helt eller delvist skal være undtaget fra fondslovens regler.

Som følge af de enkelte fondes forskellighed og forskelle i intensiteten i de offentlige tilsyn er det ikke muligt præcist at angive, hvilke mindstekrav der må stilles, for at fritagelse kan ske, udover at tilsynet skal være fuldt betryggende ud fra fondsretlige synspunkter. Der må herved navnlig lægges vægt på, om tilsynsmyndigheden foretager regnskabsgennemgang med henblik på, om de fondsretlige regler er overholdt, og om der er fastsat regler om godkendelse af ekstraordinære dispositioner.

Det er således ikke tilstrækkeligt for fritagelse efter FL § 1, stk. 3, at den lokale told- og skatteforvaltning alene får tilsendt institutionens reviderede årsregnskab og sammenholder dette med institutionens formålsparagraf for at påse, at driften opfylder formålsparagraffen.

Mange fonde er undergivet et fuldt betryggende offentligt tilsyn (typisk i forbindelse med ydelse af kommunale tilskud) og har derfor mulighed for at blive fritaget for også at være undergivet tilsyn af fondsmyndigheden.

I henhold til FL § 1, stk. 3, kan fondsmyndigheden bestemme, at fondens undtagelse fra fondslovens regler kun skal være delvis. Spørgsmålet om, hvorvidt den pågældende fond i disse tilfælde er omfattet af fondsbeskatningsloven, afhænger af en konkret vurdering af de forhold, som undtagelsen omfatter. Gives der dispensation fra regler af mindre grundlæggende karakter, vil fonden typisk være omfattet af fondsbeskatningsloven. Der kan i den forbindelse nævnes bestemmelserne i FL § 3 om fondes navn og FL § 17 om suppleanter for bestyrelsesmedlemmer.

Fonde og foreninger der i henhold til FL § 1, stk. 2 eller FL § 1, stk. 3 ikke omfattes af fondsloven, er heller ikke omfattet af skattepligten i medfør af fondsbeskatningsloven. Derimod er de i almindelighed omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6, jf. endvidere afsnit S.H.2.4 Fonde omfattet af selskabsskatteloven.

Som nævnt ovenfor omfatter fondsloven kun fonde, hvis aktiver overstiger 250.000 kr. Bliver fondens aktivmasse 250.000 kr. eller mindre, er fonden ikke længere omfattet af fondsloven og dermed heller ikke af fondsbeskatningsloven. Hvis fonden har erhvervsmæssige indtægter, vil den blive beskattet i henhold til SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6. Kommer aktivmassen senere over 250.000 kr., omfattes fonden igen af fondsloven og dermed af fondsbeskatningsloven.

Med hensyn til de skattemæssige konsekvenser af fondens indtræden og udtræden af fondsbeskatningsloven kan der henvises til afsnit S.H.6 Skattepligtens indtræden. til S.H.8 Overgang til anden form for skattepligt.