S.H.18.1 Indtægter

I FBL (fondsbeskatningsloven) § 8, stk. 1, foretages en positiv afgrænsning af de indtægtsarter, som arbejdsmarkedssammenslutninger skal medregne ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Efter FBL (fondsbeskatningsloven) § 8, stk. 1, skal arbejdsmarkedssammenslutninger medregne indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed, renteindtægter, udbytteindtægter efter LL (ligningsloven) § 16 A, skattepligtige ejendomsavancer, skattepligtige aktieavancer og indkomst efter kursgevinstloven, jf. ovenfor under afsnit S.H.13.2 Ejendomsavance. - S.H.13.4., til den skattepligtige indkomst.

Til den skattepligtige indkomst medregnes desuden fortjeneste og tab på ombygnings- og forbedringsudgifter, indretninger m.v. indvundet ved afståelse af lejede lokaler, jf. AL (afskrivningsloven) § 39, og fortjeneste og tab ved afståelse m.v. af goodwill, tidsbegrænsede rettigheder m.m., jf. AL (afskrivningsloven) § 40.

LL (ligningsloven) § 16 B om afståelse af aktier til det udstedende selskab samt de under afsnit S.H.12 Udbytte og lempelsesregler omtalte regler i FBL (fondsbeskatningsloven) §§ 10 og 11, finder tilsvarende anvendelse for arbejdsmarkedssammenslutninger.

Endvidere medregnes beløb omfattet af LL (ligningsloven) § 16 G (afløsning af bortfald af visse pensionsordninger) og indkomst som nævnt i AL (afskrivningsloven) §§ 9 og 21.

Gaver, løbende ydelser og kontingenter medregnes derimod ikke ved arbejdsmarkedssammenslutningers opgørelse af den skattepligtige indkomst, jf. FBL (fondsbeskatningsloven) § 8, stk. 1. Herved adskiller arbejdsmarkedssammenslutningers indkomstopgørelse sig fra indkomstopgørelsen for andre foreninger omfattet af fondsbeskatningsloven.

Såfremt arbejdsmarkedssammenslutningen har foretaget opdeling af kontingentet i henholdsvis en ikke-erhvervsmæssig og en erhvervsmæssig del, medregnes den erhvervsmæssige del af kontingentet dog til den skattepligtige indkomst.

Afgørelsen SKM 2005.197.LSR angik en arbejdsmarkedssammenslutning, som havde indgået aftale med brancheforbundet om selvstændig administration af indbetaling og udbetaling af feriegodtgørelse. Landsskatteretten fastslog, at arbejdsmarkedssammenslutningen ikke var skattepligtig af afkastet af den etablerede feriekonto, idet arbejdsmarkedssammenslutningen ikke kunne anses for ejer af kapitalen, og afkastet heraf dermed ikke kunne karakteriseres som renteindtægt.

Den skattepligtige indkomst opgøres i øvrigt efter sædvanlige regler med de undtagelser, der følger af FBL (fondsbeskatningsloven) § 8, stk. 2 og 3 og FBL (fondsbeskatningsloven) § 9.

FBL (fondsbeskatningsloven) § 8, stk. 3 angiver, at foreninger omfattet af FBL (fondsbeskatningsloven) § 1, stk. 1, nr. 3 beskattes fuldt ud af indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed. Den øvrige indkomst beskattes derimod alene i det omfang den overstiger 200.000 kr., jf. nedenfor.

Begrebet erhvervsmæssig virksomhed er defineret i SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 4, hvoraf det fremgår, at som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed betragtes indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom.

I tilfælde, hvor der er tillagt en forening m.v. en ret til andel i overskuddet af en erhvervsmæssig virksomhed, som ikke drives af den pågældende forening selv, betragtes den deraf flydende indtægt ligeledes som erhvervsmæssig indtægt for foreningen m.v.

SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6 angiver, at: "Skattepligten omfatter alene indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed".

Det er fast praksis, at f.eks. afskrivninger på en bygning fragår i den erhvervsmæssige virksomhed, når ejendommen udlejes til trediemand. Det vil derfor også være således, at genvundne afskrivninger beskattes som erhvervsmæssig indkomst.

Af ovenstående udleder SKAT, i relation til arbejdsmarkedsforeninger, at realisationsavancer på aktiver, der har eller har haft tilknytning til foreningens erhvervsmæssige virksomhed, skal behandles på samme måde.

Dette indebærer, at avancer på fast ejendom, der har været anvendt af foreningen selv, skal behandles som anden indkomst, hermed er der mulighed for udnyttelse af bundfradraget på indtil 200.000 kr. Avancer på fast ejendom, som en forening har udlejet helt eller delvist til trediemand skal derimod helt eller delvist medregnes ved opgørelsen af den erhvervsmæssige indkomst med de deraf følgende konsekvenser.

I SKM2009.16.SR ønskede en række fagforeninger at benytte genanbringelsesreglen i EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 6A, når de solgte bygninger, der har været anvendt til foreningsaktiviteter finansieret af kontingenter fra medlemmerne. Skatterådet svarede, at fagforeninger ikke kunne gøre brug af genanbringelsesreglen i § 6A i den beskrevne situation. Dette fulgte af, at der i medfør af fondsbeskatningslovens § 8 skulle sondres mellem indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed, øvrig indkomst og skattefri indkomst.

>Da bygningerne i det konkrete tilfælde havde været benyttet til ikke-skattepligtig virksomhed, fandt Skatterådet, at kravet i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A om erhvervsmæssig anvendelse i ejerens erhvervsvirksomhed ikke varr opfyldt, jf. sondringen for denne type skattesubjekter i fondsbeskatningslovens § 8, hvorefter denne form for aktivitet skatteretligt i et sådant tilfælde netop ikke ville være at betragte som en del af ejerens erhvervsvirksomhed.<