B.B.1.1 Oversigt over selvstændige skattesubjekter - § 2

Nedenfor gennemgås reglerne i § 2, som fastlægger, hvilke boer, der betragtes som selvstændige skattesubjekter. For disse boer finder reglerne om beskatning af skiftede boer i lovens afsnit II (§§ 3-57) anvendelse.

Der er ikke overensstemmelse mellem de boer, som i skatteretlig forstand betragtes som selvstændige skattesubjekter, og de boer, der i skifteretlig forstand betragtes som skiftede boer. Det gælder således i de tilfælde, hvor der skifteretligt er tale om et skifte, men hvor boet på grund af den efterlevende ægtefælles stilling ikke betragtes som et selvstændigt skattesubjekt, jf. DBSL (dødsboskatteloven) § 58, stk. 1, nr. 2-4.

Et dødsbo, der skiftes i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, bortset fra boer, som overtages af en efterlevende ægtefælle efter DBSL (dødsboskatteloven) § 58, stk. 1, nr. 2-4 eller stk. 2, 1. pkt.

Hvis afdøde efterlader sig en ægtefælle, der får udleveret boet efter førstafdøde til uskiftet bo, skal beskatning i anledning af dødsfaldet derimod ske efter reglerne om uskiftede boer, jf. § 58, stk. 1, nr. 1. I disse tilfælde foreligger der ikke et selvstændigt skattesubjekt, og beskatningen sker hos den efterlevende ægtefælle.

Reglerne om uskiftede boer i lovens afsnit III finder også anvendelse, når skifte har været indledt, men er afsluttet med, at den efterlevende ægtefælle har overtaget boet, jf. § 58, stk. 2, 1. pkt. Det samme er tilfældet, hvor der skifteretligt er tale om et skifte, men hvor den efterlevende ægtefælle er afdødes eneste legale arving eller dog indtager en sådan særstilling, at boet i skattemæssig henseende ikke betragtes som et selvstændigt skattesubjekt, jf. § 58, stk. 1, nr. 2-4.

Efter DBSL (dødsboskatteloven) § 2, stk. 1, nr. 4 gælder reglerne om skiftede boer i afsnit II tillige for dødsboer, der udleveres til en efterlevende ægtefælle efter § 58, stk. 1, nr. 4, når den efterlevende ægtefælle har valgt beskatning efter dette afsnit, jf. § 58, stk. 5.

De tilfælde, hvor et bo udleveres til uskiftet bo, efter at der er skiftet med en eller flere livsarvinger efter førstafdøde, er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2. Er der foretaget et sådant partielt skifte, således at kun restboet er udleveret til uskiftet bo, skal situationen i skattemæssig henseende behandles som et skifte. Det er SKATs opfattelse, at der ved bedømmelsen af, om DBSL (dødsboskatteloven) § 58 (om uskiftet bo m.v.) skal finde anvendelse, alene skal lægge skifterettens afgørelse om boets behandling til grund for bedømmelsen. Såfremt skifteretten accepterer, at der er givet afkald f.eks. ned til 1.000 kr. og ikke har gjort brug af DSL (dødsboskifteloven) § 13, stk. 3, 2. pkt., anses boet for skiftet i skattemæssig henseende. En arvings afkald på arv mod vederlag fra boet anses i denne forbindelse ikke som udskiftning af den pågældende arving, da arvingen ikke deltager i skiftet, jfr. ØLD af 27. juni 1984, TfS 1984, 346, samt TfS 1988,453 (LSR).

Om afgrænsningen af, hvornår et partielt skifte af et uskiftet bo skal behandles efter henholdsvis reglerne om skiftede boer (lovens afsnit II) og uskiftede boer (lovens afsnit III), henvises i øvrigt til § 58, stk. 2 og 3, og afsnit B.C.1.2 Betingelser for anvendelse af reglerne om uskiftede boer mv. - § 58.

De situationer, hvor en efterlevende ægtefælle indleder et skifte af uskiftet bo i levende live og herunder skifter med alle arvinger og legatarer efter førstafdøde (fuldstændigt skifte), er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 3. Særregler om denne situation findes i lovens kapitel 12 (§§ 71-75), jf. afsnit B.C.3 Skifte af uskiftet bo i den efterlevende ægtefælles levende live.

Uskiftede boer og dødsboer efter en efterlevende ægtefælle skiftes i henhold til § 2, stk. 1, nr. 4, ved den sidstafdødes død, når ægtefællerne er afgået ved døden i samme indkomstår. Boerne behandles som selvstændige skattesubjekter, uanset at den sidstafdøde ægtefælle har overtaget det uskiftede bo eller dødsboet efter den førstafdøde ægtefælle efter reglerne i § 58, stk. 1, eller stk. 2, 1. pkt.

§ 2, stk. 1, nr. 5, omhandler begrænset skattepligtige dødsboer. Der henvises til B.A.2.2 Skattepligtsbestemmelser - § 1, stk. 2-6. om § 1, stk. 3 og 4. Med hensyn til disse dødsboer gælder reglerne i §§ 53-57, jf. afsnit B.B.7 Begrænset skattepligtige dødsboer.

§ 2, stk. 1, nr. 6, omhandler genoptagelsesboer. Særregler herom findes i lovens afsnit V, kapitel 14 (§§ 81 - 83). For genoptagelsesboernes vedkommende afhænger deres selvstændige skattesubjektivitet ikke af, hvad det er for et bo, der genoptages, men af, hvordan genoptagelsesboet sluttes. Sker det ved boudlæg eller ved, at en efterlevende ægtefælle overtager boet efter en af reglerne i § 58, er der ikke tale om et selvstændigt skattesubjekt, jf. afsnit B.C.1.2 Betingelser for anvendelse af reglerne om uskiftede boer mv. - § 58 om § 58.

Det fremgår af § 2, stk. 2, at reglerne om beskatningen af skiftede boer i lovens afsnit II ikke finder anvendelse i fuldt omfang i de tilfælde, hvor en afdød gift person både efterlader sig et fuldstændigt særeje, der skiftes, og et fælleseje og/eller skilsmissesæreje, der udleveres til den efterlevende ægtefælle til uskiftet bo. Særboet er da omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, men beskatningen er påvirket af, at der ved siden af særboet findes et uskiftet bo. Særreglerne findes i lovens kapitel 11, jf. afsnit B.C.2 Skifte af førstafdødes særbo.

Reglerne om skattefritagne dødsboer skal anvendes med enkelte tilpasninger. Reglerne findes i DBSL (dødsboskatteloven) § 52, som er omtalt under afsnit B.B.6 Insolvente dødsboer - § 52.