Til forside
tax.dk - skat og afgift
Ligningsvejledningen 2009-2
<< indholdsfortegnelse >>

A.D.2.3.1 Mindsterenteordningen

Efter KGL (kursgevinstloven) § 14, stk. 2, er det et krav, at fordringer i danske kroner, som er omfattet af § 1, mindst skal forrentes med en pålydende rente lig mindsterenten for, at kursgevinsten på fordringen er skattefri for kreditor. Mindsterenten udregnes på grundlag af markedsrenten efter retningslinier, som er omtalt i afsnit A.D.2.20 Beregning af mindsterenten - KGL § 38.

Hvis renten på en fordring opfylder mindsterentekravet, er kursgevinsten på fordringen skattefri, medmindre fordringen er omfattet af KGL (kursgevinstloven) § 15 om fordringer, som erhverves for lånte midler. Opfylder fordringen ikke kravet til mindsterenten, skal hele kursgevinsten beskattes. Kursgevinsten beskattes, uanset om fordringen afstås eller indfries helt eller delvis.

Afgørende for, om en fordring opfylder kravet til mindsterenten er, om fordringens pålydende rente opfylder kravet til mindsterenten på tidspunktet for debitors påtagelse af forpligtelsen (stiftelsestidspunktet), jf. afsnit A.D.2.3.1.2 Mindsterentekravet, pålydende rente. Er dette tilfældet, bliver kursgevinsten skattefri efter mindsterentebestemmelsen for kreditor og for en senere erhverver af fordringen.

Beskatning efter KGL (kursgevinstloven) § 14, stk. 2, omfatter således kun fordringer, hvis pålydende rente på stiftelsestidspunktet er lavere end mindsterenten.

Fordringens rente behøver dermed kun at opfylde mindsterentekravet på stiftelsestidspunktet, for at en kursgevinst kan være skattefri. Det er derimod uden betydning, hvorledes renteudviklingen bliver på et senere tidspunkt.

Fordringer, der er udstedt før den 2. oktober 1985, anses for udstedt med en pålydende rente, der er lig med eller højere end den efter § 38 fastsatte mindsterente, jf. KGL (kursgevinstloven) § 42, stk. 1.

Mindsterenten har foreløbig udgjort følgende:

2. okt. 1985 - 1. apr. 1986: 9 pct. p.a.
2. apr. 1986 - 30. jun. 1986: 7 pct. p.a.
1. jul. 1986 - 31. dec. 1986: 8 pct. p.a.
1. jan. 1987 - 30. jun. 1988: 10 pct. p.a.
1. jul. 1988 - 16. jun. 1991: 9 pct. p.a.
17. jun. 1991 - 17. maj 1993: 8 pct. p.a.
18. maj 1993 - 30. jun. 1993: 7 pct. p.a.
1. jul. 1993 - 31. dec. 1993: 6 pct. p.a.
1. jan. 1994 - 30. jun. 1994: 5 pct. p.a.
1. jul. 1994 - 31. dec. 1994: 6 pct. p.a.
1. jan. 1995 - 21. dec. 1995: 7 pct. p.a.
22. dec. 1995 - 21. okt. 1996: 6 pct. p.a.
22. okt. 1996 - 30. jun. 2000: 4 pct. p.a.
1. jul. 2000

-

31. dec. 2000:

5 pct. p.a.

1. jan. 2001

-

22. nov. 2001 4 pct. p.a.
23. nov. 2001

-

31. dec. 2001 3 pct. p.a.
1. jan. 2002

-

9. okt. 2002 4 pct. p.a.
10. okt. 2002

-

30. jun. 2003 3 pct. p.a.
1. jul. 2003

-

31. dec. 2003 2 pct. p.a.
1. jan. 2004

-

30. jun. 2005 3 pct. p.a.
1. jul. 2005

-

30. jun. 2006 2 pct. p.a.
1. jul. 2006

-

30. jun. 2007 3 pct. p.a.
1. jul. 2007

-

30. jun. 2008 4 pct. p.a.
1. jul. 2008

-

31. dec. 2008 4 pct. p.a.
1. jan. 2009

-

>31. marts 2009< 3 pct. p.a.
>1. april 2009 <

-

>30. jun. 2009 < > 2 pct. p.a.<
>1. jul. 2009 <

-

>(indtil ny offentliggøres<) >2 pct. p.a.<

Mindsterenten offentliggøres senest 5. sidste børsdag forud for den periode, hvori den skal gælde. Offentliggørelsen sker i Bekendtgørelse, på børskurslisten og i diverse fagblade.

Blåstemplede fordringer

Hvis kravet til mindsterenten er opfyldt på stiftelsestidspunktet, bliver fordringen en såkaldt blåstemplet fordring. Det betyder, at kursgevinsten til enhver tid er skattefri for kreditor, medmindre der foreligger erhvervelse for lånte midler, jf. KGL (kursgevinstloven) § 15. Det er således uden betydning, om fordringens rente ikke opfylder kravet til mindsterenten på et senere tidspunkt. Omsættes en blåstemplet fordring på et sådant senere tidspunkt, bevarer fordringen den oprindelige status som blåstemplet, og kursgevinsten vil følgelig også være skattefri for den nye kreditor uden for lånefinansieret erhvervelse. Det kan derfor fastslås, at når fordringen ved udstedelsen har opnået status som blåstemplet fordring, bevares denne status.

Sortstemplede fordringer

Hvis fordringen ikke opfylder kravet til mindsterenten på stiftelsestidspunktet, bliver fordringen en såkaldt sortstemplet fordring. Det betyder, at kursgevinsten til enhver tid er skattepligtig hos kreditor. Det er således uden betydning, om fordringens rente kommer til at opfylde kravet til mindsterenten på et senere tidspunkt. Omsættes en sortstemplet fordring på et sådant senere tidspunkt, bevarer fordringen den oprindelige status som sortstemplet, og kursgevinsten vil følgelig også være skattepligtig hos den nye kreditor. Det kan derfor fastslås, at når fordringen ved udstedelsen har fået status som sortstemplet, bevares denne status.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning
Så grådige er dommerne: I strid med reglerne scorede dommer 444.873 kr. på bijobs

,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.

Folketingets Ombudsmand i redegørelse af 21. marts 2018

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.