A.D.2.18.3.7 Sædvanlige aftaler - KGL § 30, stk. 1, nr. 7

Sædvanlige aftaler om fremtidig levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed er som udgangspunkt omfattet af § 29, men imidlertid undtaget fra beskatning efter § 30, stk. 1, nr. 7.

Sædvanlige aftaler om levering af varer som produkt af egen virksomhed kan f.eks. være landbrugeres aftaler om salg af deres høstresultat til senere levering. Sådanne aftaler er omfattet af undtagelsesbestemmelsen, hvis de nedenfor anførte betingelser i øvrigt er opfyldt.

Dagligdags aftaler, der indeholder tilbud om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller til brug i virksomhed, kan ligeledes være omfattet af undtagelsesbestemmelsen. Disse aftaler har typisk en sådan karakter, at kontrakterne ikke kan anvendes som finansielle kontrakter. Ved vurderingen af, om en kontrakt er omfattet af undtagelsesbestemmelsen, kan det bl.a. indgå, om der betales et vederlag for kontrakten. Det er således karakteristisk for aftaler om købe- og salgsretter, der anvendes som finansielle kontrakter, at der betales en præmie. For dagligdags aftaler betales der som regel ikke vederlag.

Som eksempel på kontrakter omfattet af undtagelsesbestemmelsen kan nævnes sådanne køberetter, som ofte er indeholdt i leasingkontrakter. Her vil der i reglen være tale om levering af varer til privat brug eller til brug i en virksomhed, og kontrakten kan kun opfyldes ved levering.

Undtagelsen gælder ikke for skattepligtige, der udøver næring ved køb og salg af finansielle kontrakter eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, jf. § 30, stk. 5. For disse skattepligtige er de sædvanlige aftaler, som de måtte indgå, omfattet af § 29.

For andre skattepligtige er virksomhedens karakter og varens eller tjenesteydelsens art uden betydning for, om aftalen er omfattet af undtagelsen. Såvel omsætnings- som anlægsaktiver er omfattet af undtagelsen.

Undtagelsen er betinget af, at der ikke er indgået modgående kontrakter eller forretninger, jf. § 30, stk. 4. Se nærmere om modgående kontrakter under afsnit A.D.2.18.3.5 Aktier - KGL § 30, stk. 1, nr. 5.

Det er endelig en betingelse, at kontrakten ikke er noteret på børs. Afgrænsningen mellem børsnoterede og ikke-børsnoterede kontrakter følger afgrænsningen i aktieavancebeskatningsloven. Efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 3, anses aktier for børsnoterede, hvis de er notereret på en fondsbørs i et land inden for EU/EØS eller på en børs, der er medlem eller assoccieret medlem af FIBV. Om disse børser, se nærmere LV Selskaber og aktionærer afsnit S.G.3.2 Sondringen mellem børsnoterede og unoterede aktier. >Bemærk, at KGL (kursgevinstloven) § 30, stk. 1, nr. 7 justeres med virkning fra 1. januar 2010, jf. lov nr. 462 af 12. juni 2009. Justeringerne beskrives i LV 2010-1.<

Undtagelsen fra beskatning efter reglerne om finansielle kontrakter betyder, at sædvanlige aftaler skal behandles efter skattelovgivningens almindelige regler, dvs. sammen med det underliggende aktiv, jf. § 30, stk. 6.

Er de ovenfor nævnte betingelser for at være omfattet af undtagelsen ikke opfyldt, vil der kunne blive tale om efterreguleringer af den skattepligtige indkomst. Se nærmere om efterreguleringer i afsnit A.D.2.18.3.3 Kurskontrakter - lån omfattet af KGL § 7, stk. 3 og § 19, stk. 4 - KGL § 30, stk. 1, nr. 3.

Valutakurssikring af sædvanlige aftaler er ligeledes undtaget fra beskatning efter § 29, jf. § 30, stk. 1, nr. 7.

Hvis sædvanlige aftaler - omfattet af undtagelsesbestemmelsen i KGL (kursgevinstloven) § 30, stk. 1, nr. 7 - er indgået i fremmed valuta, er en eventuel valutakurssikring af aftalen tillige omfattet af bestemmelsen. For at valutakontrakten anses for omfattet af undtagelsesbestemmelsen gælder de samme betingelser som nævnt ovenfor vedrørende den bagvedliggende aftale om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed. I SKM2002.368.LSR havde klager købt et hus til levering på sin byggegrund. Købesummen skulle erlægges i svenske kroner ved leveringen, og klager havde i forbindelse med entreprisekontrakten indgået en valutaterminskontrakt. Landsskatteretten fandt, at valutaterminskontrakten var omfattet af KGL (kursgevinstloven) § 30, stk. 1, nr. 7, og lagde vægt på, at kontrakten var indgået samme dag som entreprisekontrakten, at beløbet i kontrakten svarede til entreprisesummen, og at formålet havde været at afdække den valutakursrisiko, der var forbundet med entreprisekontrakten.

Valutakontrakter indgået i forbindelse med sædvanlige aftaler kan relatere sig til forventet omsætning, således at indgåede valutakontrakter, der knytter sig til ikke indgåede aftaler om levering af f.eks. varer, kan anses at være omfattet af KGL (kursgevinstloven) § 30, stk. 1, nr. 7, jf. SKM2003.36.LSR. Klager havde godtgjort, at de indgåede valutakontrakter havde den fornødne tilknytning til klagers aftaler om levering af varer.

Undtagelsen omfatter blandt andet valutaterminskontrakter, der er indgået i forbindelse med igangværende arbejder til afdækning af valutakursrisiko på indtægter og udgifter til produkt af egen virksomhed. Det er dog en forudsætning, at betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, jf. det ovenfor anførte vedrørende de sædvanlige aftaler, som valutakurssikringen knytter sig til.

I de tilfælde, hvor valutaterminskontrakter afdækker en valutakursrisiko på udgifter eller indtægter, som fradrages eller beskattes efter reglerne for igangværende arbejder, vil gevinster og tab på valutaterminskontrakten påvirke opgørelsen af udgiften/indtægten. Udgiften skal således opgøres som det beløb, der skal betales for den valuta, som anvendes til betalingen, og indtægten skal opgøres som det beløb, som opnås for den valuta, som modtages. Gevinst og tab på valutaterminskontrakten gøres dermed til en del af udgiften eller indtægten.

Ved vurderingen af om aftaler anses for omfattet af undtagelsesbestemmelsen, kan der eventuelt tages udgangspunkt i de momenter, der var knyttet til tilladelser til anvendelse af realisationsprincippet efter den tidligere gældende KGL (kursgevinstloven) § 8 E, stk. 2. Se afsnit A.D.2.18.7 Dispensation fra lagerprincippet - KGL § 33, stk. 2.