A.D.2.18.2.1 Strukturerede fordringer - KGL § 29, stk 3.

Ved Lov nr. 407 af 1/6 2005 er det vedtaget, at fordringssiden (kreditor) af strukturerede fordringer omfattet af KGL (kursgevinstloven) § 29, stk. 3, 1. pkt., skal behandles efter KGL's regler om finansielle instrumenter (kapitel 6) og de af kapitel 7's regler, der vedrører finansielle instrumenter.

Det er en forudsætning, at fordringen er omfattet af KGL (kursgevinstloven) § 1 for at den kan være omfattet af KGL (kursgevinstloven) § 29, stk. 3, jf. afsnit A.D.2.1 Lovens anvendelsesområde m.v.

For at fordringen er omfattet, skal den reguleres helt eller delvist i forhold til udviklingen i priser på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt, jf. KGL (kursgevinstloven) § 29, stk. 3, 1. pkt.

Fordringen kan f.eks. følge udviklingen på sølv og guld eller korn. Det er aktiver, som også kan lægges til grund i en række finansielle kontrakter.

Fordringen omfatter ikke bare det, der ofte kaldes hovedstolen. Det omfatter også ydelser, som skyldneren skal betale herudover, og som ellers ville blive beskattet som kursgevinst. Det afgørende, for om ydelsen beskattes efter KGL (kursgevinstloven) § 29, er, om den skattemæssigt behandles efter kursgevinstloven.

Det er ikke nødvendigvis hele gælden, der skal udvikle sig i overensstemmelse med bestemt opregnede værdipapirer m.v. Det er nok, at det kun skal gælde en del af gælden, og udviklingen behøver ikke være 1 til 1.

Obligationer, der skal indfries med et beløb, der udvikler sig i overensstemmelse med kursudviklingen i hedgeforeninger og andre investeringsselskaber, er omfattet.

Obligationer, der følger udviklingen i bestemt opregnede værdipapirer i en hedgeforening uden at nævne hedgeforeningen, eller som nævner hedgeforeningen uden at opregne værdipapirerne, er omfattet.

I SKM2006.4.LR fandt Ligningsrådet, at to obligationer, hvor indfrielseskursen ville blive reguleret med udviklingen på priser på råvarer, var omfattet af KGL (kursgevinstloven) § 29, stk. 3.

Ligningsrådet fandt i SKM2006.5.LR, at en obligationsserie ikke var omfattet af KGL (kursgevinstloven) § 29, stk. 3. Obligationerne ville blive udstedt til kurs 92 og indfriet til kurs 100. Dette kunne ikke sidestilles med en regulering som nævnt i KGL (kursgevinstloven) § 29, stk. 3. Det fremgik desuden af sagen, at i tilfælde af tab på porteføljen af ansvarlig kapital, så har fundingselskabet ikke tilstrækkelige midler til at indfri obligationerne til kurs 100. Obligationernes indfrielseskurs var bundet op på fundingselskabets betalingsevne. Ligningsrådet fandt, at manglende betalingsevne på indfrielsestidspunktet ikke er omfattet af KGL (kursgevinstloven) § 29, stk. 3. Jf. dertil SKM2006.6.LR.

I SKM2006.20.LR fandt Ligningsrådet, at en ejendomsobligation med en variabel tillægsrente, der var omfattet af KGL (kursgevinstloven), var omfattet af KGL (kursgevinstloven) § 29, stk. 3. Ligningsrådet lagde vægt på, at fordi obligationens indfrielsessum blev reguleret i forhold til nogle ejendommes værdi og det løbende afkast fra disse ejendomme, samt at denne udvikling kunne lægges til grund i en finansiel kontrakt, så var ejendomsobligationen omfattet af § 29, stk. 3.

I SKM2006.304.SR tog Skatterådet stilling til, om en obligation var blåstemplet iht. KGL (kursgevinstloven) § 14 og om obligationen var omfattet af KGL (kursgevinstloven) § 29, stk. 3. Skatterådet fandt, at i den konkrete sag, hvor der alene var sikkerhed i bestemte aktiver, at obligationens indfrielseskurs var bundet op på disse aktivers værdi. Dette medførte, at obligationen var omfattet af KGL (kursgevinstloven) § 29, stk. 3, 1. pkt., første del. Skatterådet vurderede dog, at udviklingen i den konkrete sag ikke kunne lægges til grund i en finansiel kontrakt. Obligationen var derfor ikke omfattet af KGL (kursgevinstloven) § 29, stk. 3. Skatterådet har hermed præciseret praksis i forhold til SKM2006.5.LR og SKM2006.6.LR. Præciseringen har virkning fra offentliggørelsen af SKM2006.304.SR.

I SKM2006.705.SR har Skatterådet præciseret, at ved vurderingen af hvorvidt udviklingen kan lægges til grund for en finansiel kontrakt, skal der lægges vægt på, om der vil være en reel risiko for, at der bliver indfriet til en anden kurs end kurs pari. Skatterådet fandt i den konkrete sag, at der ikke var en sådan risiko. >Se hertil det bindende svar SKM2009.34.SR, hvor et selskab påtænkte at udstede obligationer i euro. Obligationerne skulle have hovedstolsgaranti og en garanteret forrentning på 0,50 %, dvs. obligationerne ville altid blive indfriet til mindst kurs 100 og blive forrentet. Hovedstolsgarantien fremkom ved, at største delen af provenuet fra obligationsudstedelsen blev placeret i højt ratede (AAA/AA) forrentede bankobligationer, der jf. spørgers oplysninger, anses som sikre obligationer. Bankobligationerne ville fuldt ud kunne dække en indfrielse af de udstedte obligationer til kurs 100. Obligationernes indfrielseskurs blev desuden reguleret af udviklingen i afkastet i en investering i derivater på elmarkedet, hvori det resterende provenu fra obligationsudstedelsen blev investeret. Derivatinvesteringen var på non-recourse, hvilket betød, at tab hverken kunne føre til manglende forrentning eller at obligationerne blev indfriet til mindre end kurs 100, jf. hovedstolsgarantien. Hvis afkastet fra derivatinvesteringen var positivt, ville obligationerne blive indfriet til over kurs 100. Hvis afkastet fra derivatinvesteringen var negativt, ville indfrielseskursen være 100 som følge af hovedstolsgarantien. Indfrielseskursen kunne således som følge af kastet på derivatinvesteringen være større end kurs 100, dvs. forskellig fra kurs 100. Obligationerne (i euro) blev anset for omfattet af KGL (kursgevinstloven) § 29, stk. 3 som følge af reguleringen, der kunne henføres til afkastet i derivatinvesteringen, jf. KGL (kursgevinstloven) § 29, stk. 3, 4. pkt.<

I SKM2006.706.SR fandt Skatterådet, at to obligationer, hvor indfrielseskursen henholdsvis fulgte udviklingen i et vindindeks eller på udvalgte vindmøllers el-produktion, var omfattet af KGL (kursgevinstloven) § 29, stk. 3.

I SKM2006.715.SR fandt Skatterådet, at en obligation udstedt af et selskab, hvor den underliggende aktivitet var udenlandsk statsgæld, var omfattet af KGL (kursgevinstloven) § 29, stk. 3.

I SKM2006.716.SR fandt Skatterådet, at en obligation, hvor indfrielseskursen afhang af udviklingen på afgrøder og guld, var omfattet af KGL (kursgevinstloven) § 29, stk. 3.

I SKM2007.881.SR fandt Skatterådet, at fordringssiden på et profit sharing lån var omfattet af § 29, stk. 3. Lånet blev forrentet med en variabel rente og der ville udover det udlånte beløb blive tilbagebetalt 25 pct. af det akummulerede regnskabsmæssige overkud efter nærmere fastsatte regler. Se SKM2008.245.SR.

I SKM2008.207.SR fandt Skatterådet, at fem forskelliger modeller for finansiering ikke var omfattet af § 29, stk. 3, da der var tale om renteprodukter og udviklingen (forskellen mellem stiftelseskursen og indfrielseskursen) ikke kunne anvendes i en finansiel kontrakt.

I SKM2008.449.SR fandt Skatterådet, at et Struktureret indlån på en indlånskonto, hvor afkastet af indskuddet på kontoen afhænger af udviklingen i en række aktieindeks og enkeltaktier, var omfattet af § 29, stk. 3.

I SKM2008.573.SR fandt Skatterådet, at en fordring udstedt i fremmed valuta, hvor indfrielses skete til en kurs, der blev beregnet på grundlag af forholdene for lejeindtægter, var omfattet af § 29, stk. 3.

I SKM2008.708.SR har Skatterådet taget stilling til om en række produkter var omfattet af § 29, stk. 3. Produkterne var Long/Short certifikater, Discount certifikater, Bonus certifikater, Struktureret værdipapir med garanteret kuponrente (med kontant afregning eller fysisk levering af en aktie).

Andre afgørelser vedr. KGL (kursgevinstloven) 29, stk. 3, fra Skatterådet, jf. SKM2007.436.SR, SKM2008.233.SR og SKM2008.578.SR.

Følgende typer af fordringer er fuldstændig undtaget fra KGL's regler om finansielle instrumenter (kapitel 6) og de af kapitel 7's regler, der vedrører finansielle instrumenter.

Fordringer, der er omfattet af KGL (kursgevinstloven) §§ 4 og 5, jf. KGL (kursgevinstloven) § 29, stk. 3, 1. pkt. Der henvises til afsnit S.C.1.2.2.3.1 Tab på koncernfordringer - KGL § 4 (KGL (kursgevinstloven) § 4) og S.C.1.2.2.3.2 Tab på fordringer omfattet af en DBO - KGL § 5 (KGL (kursgevinstloven) § 5).

Fordringer, hvor kreditor er omfattet af KGL (kursgevinstloven) § 10, jf. KGL (kursgevinstloven) § 29. stk. 1, 1. pkt. Der henvises til afsnit A.D.2.12.1.1 Særreglen i KGL § 10 (KGL (kursgevinstloven) § 10).

Følgende fordringer er som udgangspunkt undtaget, men kan dog i visse situationer blive omfattet, jf. nedentående "Undtagede fordringer, der alligevel er omfattet".

I det bindende svar SKM2009.11.SR (spørgsmål 1) fandt Skatterådet, at en obligation i danske kroner ikke var omfattet af KGL (kursgevinstloven) § 29, stk. 3, men at obligationen derimod var omfattet af KGL (kursgevinstloven) § 16. Obligationen i danske kroner blev som følge af reguleringen i forhold til flere valutakurser anset for at være i fremmed valuta, jf. KGL (kursgevinstloven) § 1, stk. 2. Da obligationen ikke blev reguleret på andet grundlag, var den ikke omfattet af KGL (kursgevinstloven) § 29, stk. 3, jf. KGL (kursgevinstloven) § 29, stk. 3, 4.pkt. Obligationen byggede på en model, hvori der indgik 10 valutaer (valutakurv). Afkastet fra valutakurven skulle optimeres ved regulering af de vægte, hvormed de enkelte valutaer indgik i valutakurven. Vægtene skulle ændres ugentligt. Obligationen var en nulkuponobligation. Der var ingen kapitalgaranti, men der var en "stop-loss" ordning, der betød, at obligationen ved tab på valutatkurven større end et fastlagt niveau ville blive indfriet til markedsværdi. Ved obligationens udløb tilbagebetales hovedstolen med et beløb opgjort som hovedstolen gange værdien af valutakurven fratrukket en akkumuleret fee på 1 %. I afkastet indgik der desuden en rente. Hverken fee eller rente blev anset for andet grundlag som fastsat i KGL (kursgevinstloven) § 29, stk. 3, 1. pkt., da disse ikke fulgte udviklingen i priser og andet på værdipapirer mv.

Fordringer, der alene reguleres i forhold til udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks, jf. KGL (kursgevinstloven) § 29, stk. 3, 2. pkt.

Fordringer, der alene reguleres i forhold til udviklingen i tilsvarende officielle forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks, som dem fra Danmarks Statistik, inden for Den Europæiske Union eller dens medlemsstater, jf. KGL (kursgevinstloven) § 29, stk. 3, 3. pkt.

Fordringer, der opfylder kravene i KGL (kursgevinstloven) § 29, stk. 3, 2. og 3. pkt., er ikke undtaget fra KGL (kursgevinstloven) § 29, stk. 3, i følgende situationer.

Fordringer, der også reguleres helt eller delvist i forhold til udviklingen i et andet grundlag, jf. KGL (kursgevinstloven) § 29, stk. 3, 4. pkt.

Fordringer, som reguleres på grundlag af valuta og prisindeks, der ikke vedrører samme område. Udstedelse i fremmed valuta sidestilles med regulering på grundlag af den pågældende valuta. Prisindeks i et land, der deltager i euroen, og euroen antages at vedrøre samme område, jf. KGL (kursgevinstloven) § 29, stk. 3, 4., 5. og 6. pkt.

KGL (kursgevinstloven) § 29, stk. 3, gælder ikke for fordringer, hvor den første kreditor i henhold til fordringen har erhvervet den efter udstedelsen, og denne erhvervelse er sket inden 4. maj 2005, jf. KGL (kursgevinstloven) § 43, stk. 1.

Hvis en fordring er omfattet KGL (kursgevinstloven) § 29, stk. 3, 1. pkt., skal kreditor behandle sin fordring efter reglerne om finansielle instrumenter i KGL's kapitel 6 og 7.

I SKM2006.307.SR har Skatterådet taget stilling til, om tab på finansielle kontrakter opstået i 2002 til 2004 kan modregnes i strukturerede obligationer. Skatterådet fandt, at der kunne ske modregning i gevinster på strukturerede obligationer omfattet af KGL (kursgevinstloven) § 29, stk. 3, dog med det forbehold, at de strukturede obligationer ikke var omfattet af KGL (kursgevinstloven) § 29, stk. 3, 2. og 3. pkt.