Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-1
<< >>

J.A.10.5.2.5.1 Identifikation og vurdering af risikofaktorer

Nedenfor er uddybet nogle af de risikofaktorer, der er til stede ved udbud af landbaseret kasino

  • Virksomhedens kundetyper.
    • Storspillere
    • Måneds- og årskortholdere (forretningsforbindelse).
    • Lejlighedsspillere.
    • Politisk eksponerede personer (PEP), nærtstående til PEP eller nære samarbejdspartnere til PEP, både indenlandske og udenlandske.
    • Spillere, der ændrer i deres sædvanlige spilmønster.
    • Spillere, der er tilbageholdende med oplysninger.
    • Stråmandsaktivitet.
  • Produkter.
    • Typer af spil, der udbydes, fx kortspil og roulette.
  • Leveringskanaler (fx fysisk fremmøde)
    • Type og effektivitet af de eksisterende overvågningsmekanismer.
    • Udbud af multiplayerspil, hvor der spilles mod andre spillere.
  • Forretnings- og transaktionsomfang.
    • Typer af betalingsmidler, der accepteres fra spillere, herunder kontanter.
    • Veksling af penge uden væsentlig spilaktivitet.
    • Chip-dumping i poker.
    • Spillerens samlede antal transaktioner og/eller transaktionsstørrelser, der er store set i forhold til kasinoets ressourcer, hvilket vanskeliggør overvågning.
    • Størrelse af lokaler.
    • Om kasinoets forretningsmodel vedrører en af følgende muligheder eller dem begge:
      • Tiltrækker et stort antal spillere, der spiller for relativt små beløb.
      • Tiltrækker et mindre antal spillere, der spiller for relativt store beløb.
    • Erfaringsniveau hos medarbejderne.
    • Samarbejde med andre aktører.
  • Geografiske risici.
    • Kasinoets beliggenhed.
    • Registrering af kunder bosiddende i udlandet.

Nedenfor er en uddybning af nogle af ovenstående risikofaktorer.

Storspillere

Storspillere er en risiko, da det kan være svært for kasinoet at vurdere, hvorfra midlerne stammer.

Definitionen af en storspiller kan variere alt efter hvilket kasino, der er tale om. Overordnet kan spillere betragtes som storspillere på grund af deres samlede spilforbrug over et tidsrum. Tilsvarende kan hverdagsspillere, der spiller for et forholdsvist stort beløb ved et begrænset antal lejligheder, også betragtes som storspillere. Storspillere kan også være spillere, der ved et enkelt besøg bruger en meget stor sum penge.

Et landbaseret kasino skal have forståelse for, hvorfra deres storspilleres kilder til indkomst eller formue stammer. Kasinoet skal udarbejde forretningsgange for, hvordan kasinoet opnår viden om spillernes finansielle ressourcer. Disse forretningsgange skal være baseret på en risikobaseret vurdering taget af kasinoet. Oplysninger om indkomst og formue kan give et vist indblik i det sandsynlige niveau for disponible aktiver, som spillerne har rådighed over.

Se også

Lejlighedsspillere

Lejlighedsspillere, herunder turister, kan udgøre en øget risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme, da det kan være vanskeligt at vurdere, om deres transaktioner afviger fra deres normale adfærd.

Politisk eksponerede personer, nærtstående og nære samarbejdspartnere, både indenlandske og udenlandske

En politisk eksponeret person (PEP) er en højrisikokunde, hvorfor spiludbyderens risikovurdering skal tage højde for dette.

Se også

Spillere, der ændrer i deres sædvanlige spilmønster

Under denne kategori hører faste spillere, der kan udgøre en risiko, hvis deres forbrug ændrer sig, fx hvis deres forbrug drastisk øges, eller hvis deres spilmønster ikke passer til deres spilprofil.

Type af udbudte spil

Spiludbydere skal foretage en risikovurdering af, om nogle af de spil, der udbydes i kasinoet, er mere eksponerede for hvidvask end andre.

Chip-dumping i poker

Hvis spillere spiller mod hinanden i poker i stedet for mod kasinoet, kan de på forhånd have aftalt, at en spiller bevidst skal tabe til en anden spiller for herved at få kriminelt udbytte til at fremstå som en legal gevinst fra spil. Spiludbyderen skal have klare regler i forhold til underretninger, forespørgsler og efterfølgende handlinger vedrørende hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.

Overvågningsmekanismer

Det landbaserede kasino skal have IT-systemer, der bør tilpasses for at sikre nøjagtig overvågning af spillere og sikre, at de nødvendige oplysninger registreres og opbevares. En risikobaseret tilgang kan dog ikke udelukkende være afhængig af IT-systemer, hvorfor der også skal være et menneskeligt tilsyn og personale, der svarer til risikoniveauet i spiludbyderens virksomhed.

 Se også

Betalingsmidler

Ved modtagelse af kontanter har kasinoet ikke mulighed for at lave samme kontrol, som det har mulighed for ved almindelige bankkonti. Kunder, der ofte ankommer med kontanter, som bliver vekslet, eller som ankommer med et stort beløb i kontanter, bør derfor kategoriseres som højrisikokunder. Spillere kan på et landbaseret kasino veksle store mængder af ulovligt udbytte til store sedler, der er lettere at skjule eller transportere. Visse kontante indskud fra en kunde, navnlig kontante indskud, der anses for relativt store enten i forhold til 1) et bestemt kasinos gennemsnitlige indskud, eller 2) hvad der vides om en kundes finansielle situation, kan også udgøre en risikofaktor.

Veksling af penge uden væsentlig spilaktivitet

Hvis en spiller ankommer til kasinoet med et pengebeløb, som spilleren får vekslet til jetoner for dernæst at forlade kasinoet igen uden reelt at have spillet særlig meget, kan det medføre, at en tilbageveksling af disse jetoner til kontanter vil få kontanterne til at fremstå som gevinster fra spil på trods af, at der kan være tale om ulovlige midler. Et landbaseret kasino skal vurdere risikoen og agere ud fra denne risiko i de tilfælde, hvor dette kan forekomme.

Stråmandsaktivitet

Stråmandsaktivitet kan foregå i de tilfælde, hvor en person veksler penge til jetoner, giver jetonerne videre til en anden person på kasinoet, som dernæst blot veksler jetonerne til penge igen. Herved er der reelt ikke spillet for pengene, men blot sket en veksling ad flere omgange, og udbyttet fremstår derved som en legal gevinst.

Samarbejde med andre

Hvis kasinoet eksempelvis har kommercielle arrangementer, skal kasinoet sikre, at forretningspartnere og forretningspartneres personale er ærlige og troværdige.

Registrering af kunder bosiddende i udlandet

Udbydere af landbaseret kasino bør have procedurer for, hvordan de registrerer en kunde bosiddende i udlandet, herunder specielt spillere fra lande, der ikke er omfattet af EU/EØS eller lande, som er omfattet af FATF-listen, EU-sanktionslister eller øvrige lister.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.