Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-1
<< >>

I.A.1.2 Definitioner, afgiftspligt og udenlandske firmabiler

Indhold

Dette afsnit beskriver definitioner og afgiftspligt af motorkøretøjer.

Afsnittet indeholder:

  • Definition af motorkøretøjer
  • Afgiftspligt
  • Udenlandske firmabiler
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Definition af motorkøretøjer

Når det skal afgøres, om et motorkøretøj er afgiftspligtigt, så anvendes definitionerne på motorkøretøjer i færdselsloven.

Færdselsloven indeholder bl.a. en definition på et motordrevet køretøj, nemlig ethvert køretøj, der er forsynet med motor som drivkraft se FÆL § 2, stk. 1, nr. 16.

Motordrevne køretøjer inddeles i:

  • Motorkøretøjer

Motordrevet køretøj, der hovedsagelig er indrettet til selvstændigt at benyttes til personbefordring eller godstransport

Motordrevet køretøj, som er indrettet til at trække andet køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af over 40 km i timen

Motordrevet køretøj, som er indrettet til andet formål, og som er konstrueret til en hastighed af over 40 km i timen

Motorkøretøjer inddeles i bil og motorcykel.

  • Traktor

Motordrevet køretøj, som hovedsagelig er indrettet til at trække andet køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af højst 40 km i timen.

  • Knallert

Knallerter inddeles i stor knallert med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på over 30 km i timen og lille knallert med en maksimal hastighed på højst 30 km i timen.
Knallerter defineres i færdselsloven som to- eller trehjulet køretøj med en forbrændingsmotor med et slagvolumen på ikke over 50 cm3 eller med elmotor og med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på højst 45 km i timen.

Af de motordrevne køretøjer anført i færdselsloven er det kun motorkøretøjer, der er omfattet af registreringsafgiftsloven.

En knallert anses ikke som et motorkøretøj. Det betyder, at knallerter ikke er omfattet af afgiftspligten efter registreringsafgiftsloven, heller ikke selv om de er indregistreret efter køretøjsregistreringsloven.

  • Motorredskaber

Motordrevet køretøj, som hovedsageligt er indrettet som arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af højst 40 km i timen. Motordrevet køretøj, der er bestemt til at føres af en gående, som fx en pølsevogn, anses som motorredskab.

Afgiftspligt

Der skal betales afgift af motorkøretøjer ved et køretøjs første registrering i Motorregisteret, samt af påhængs- og sættevogne til sådanne motorkøretøjer, medmindre andet følger af registreringsafgiftslovens bestemmelser. Se REGAL (registreringsafgiftsloven) § 1 om afgiftspligt.

Afgiftspligten indtræder:

  • Ved et køretøjs første registrering her i landet. Køretøjer, der ikke skal registreres her i landet, er derfor heller ikke afgiftspligtige. Se SKM2015.698.HR. Højesteret udtalte, at efter ordlyden af og formålet med den dagældende færdselslovs § 72, er pligten til at betale registreringsafgift af biler, der er indrettet til kørsel på vej og omfattet af færdselslovens definition af motorkøretøjer, og som tages i brug på færdselslovens område, ikke betinget af, at bilen kan indregistreres eller bliver indregistreret.
  • Når betingelserne for afgiftsfritagelse eller afgiftsnedsættelse ikke længere er opfyldt. Hvis køretøjerne ikke afmeldes fra registrering, skal der betales afgift af køretøjerne.
  • Når et køretøj efter reparation eller ombygning ikke kan betragtes som identisk med et tidligere afgiftsberigtiget køretøj. Se SKM2013.612.BR. Der gælder særlige regler om fritagelse for afgift af køretøjer, der genopbygges efter færdselsskade mv., samt for motorkøretøjer, der genopbygges efter tæringsskade, slitage m.m.
  • Når et køretøj, som er registreret med udenlandske nummerplader, benyttes af en herboende (firmabilordningen mv.).

Nummerplader

Ethvert motorkøretøj, der skal registreres her i landet, skal være registreret og forsynet med nummerplader, inden køretøjet tages i brug. Se afsnit I.A.1.7 Procentafgift, firmabiler, leasingkøretøjer og udlændingebiler om køretøjer, der kan køre med udenlandske nummerplader.

Spørgsmålet om, hvornår et indført køretøj skal forsynes med danske nummerplader, afgøres af Skatteforvaltningen. Personer, der flytter til Danmark med et udenlandsk registreret køretøj, skal lade dette registrere eller aflevere dets nummerplader til Motorstyrelsen senest 30 dage efter, at køretøjet er indført. Se registreringsbekendtgørelsen. Personer, der har bopæl her i landet, må som hovedregel ikke føre køretøj med udenlandske nummerplader.

Op- og nedvejning

Et køretøj skal afgiftsberigtiges på ny, hvis det er afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftsloven, og det efterfølgende op- eller nedvejes

  • hen over en af de vægtgrænser for køretøjets tilladte totalvægt, der er lagt til grund for afgiftsberigtigelsen, eller
  • hen over en af de vægtgrænser for køretøjets tilladte totalvægt, der gælder på tidspunktet for registreringen af op- eller nedvejningen.

Se REGAL (registreringsafgiftsloven) § 1a om betaling af ny afgift ved op- eller nedvejning.

Den del af bilens værdi, der udgør registreringsafgift fra den tidligere afgiftsberigtigelse, modregnes ved opgørelsen af den nye registreringsafgift. Overskydende registreringsafgift tilbagebetales ikke. Afgiftsindholdet i bilen før op- eller nedvejning opgøres efter reglerne for brugte køretøjer i REGAL (registreringsafgiftsloven) §§ 4-5 på grundlag af køretøjets afgiftspligtige værdi før nedvejningen.

Der skal efter den gældende lovgivning ikke betales ny registreringsafgift, hvis op- og nedvejning sker inden for en af følgende vægtgrænser i registreringsbekendtgørelsens § 49, stk. 4:

  • 0-2.000 kg
  • 2.001-2.500 kg
  • 2.501-3.000 kg
  • 3.001-4.000 kg.
  • Over 4.000 kg

Danske grænsenummerplader

Motorstyrelsen kan tillade at nye køretøjer, der bliver indkøbt her i landet og brugte køretøjer, der senest har været registreret her i landet, midlertidigt registreres på danske grænsenummerplader. Bliver køretøjet registreret på grænsenummerplader, skal der skal ikke betales registreringsafgift. Afgiftspligten indtræder, hvis køretøjet senere skal registreres med almindelige, danske nummerplader. Se registreringsbekendtgørelsens § 60.

Udenlandske firmabiler

Hovedreglen i registreringsafgiftsloven og køretøjsregistreringsloven er, at herboende ikke må køre i Danmark med et udenlandsk indregistreret køretøj.

Motorkøretøjer, der stilles til rådighed for en herboende, og som overvejende skal anvendes i udlandet, skal dog ikke afgiftsberigtiges efter registreringsafgiftsloven, jf. nedenfor.

Fritagelse for afgiftsberigtigelse omfatter udenlandske firmabiler. En udenlandsk firmabil er i denne sammenhæng en firmabil, der bliver stillet til rådighed af en udenlandsk virksomhed for en herboende arbejdstager. Bilen anvendes til kørsel af både privat og erhvervsmæssig karakter, og kørsel såvel i Danmark som i udlandet. Kørsel i udlandet omfatter i denne forbindelse både EU/EØS-lande samt tredjelande. Afgiftsfritagelsen omfatter også herboende selvstændigt erhvervsdrivende.

Der skal kun betales registreringsafgift for en udenlandsk firmabil, hvis firmabilen i det væsentlige bliver anvendt varigt i Danmark. For at vurdere om et køretøj væsentligt anvendes varigt i Danmark, anvendes både et dagskriterium og et kilometerkriterium. Begge kriterier vurderes i forhold til en samlet 12-måneders periode, og begge kriterier skal være opfyldt, før der indtræder afgiftspligt. For både dagskriteriet og kilometerkriteriet gælder, at der på den ene side bliver set på den samlede kørsel i Danmark, dvs. både privat og erhvervsmæssig kørsel, og på den anden side på den erhvervsmæssige brug af firmabilen i udlandet. Privat kørsel i udlandet tæller ikke med i opgørelsen. Se mere om kriterierne nedenfor.

Hvem er omfattet

Afgiftsfritagelsen kan opnås af både herboende arbejdstagere, der er ansat ved en udenlandsk virksomhed, samt herboende selvstændigt erhvervsdrivende, der enten har etableret eller udøver virksomhed i et andet EU/EØS-land.

I forhold til en herboende arbejdstager vil reglerne om udenlandske firmabiler kun være relevante i de situationer, hvor den udenlandske arbejdsgiver har hjemsted (hovedsæde) eller fast forretningssted i et andet EU/EØS-land. Det er derfor et krav, at der er en reel og faktisk beskæftigelse i den udenlandske virksomhed, ligesom den udenlandske virksomhed har instruktionsbeføjelsen i forhold til arbejdstageren.

Afgiftsfritagelsen omfatter også herboende selvstændigt erhvervsdrivende, der benytter en dansk eller udenlandsk firmabil. Det afgørende i denne forbindelse er, at der er en grænseoverskridende økonomisk aktivitet, og at køretøjet anvendes til brug for udførelsen af den selvstændige erhvervsvirksomhed i udlandet (EU/EØS-land).

Tilladelse til kørsel i udenlandsk firmabil

Der skal ansøges om at blive fritaget for betaling af registreringsafgift ved kørsel i udenlandsk firmabil, jf. registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 9.

Ansøgningen skal sendes til Motorstyrelsen.

Tilladelse meddeles efter følgende regler, jf. registreringsafgiftsbekendtgørelsens §§ 10-12:

  • Den udenlandske arbejdsgiver skal afgive en erklæring om, at køretøjet er omfattet af REGAL (registreringsafgiftsloven) § 1, stk. 4 og 5. Det skal også fremgå af erklæringen, hvor køretøjet i forhold til dagskriteriet og kilometerkriteriet skal anvendes i perioden. Erklæringen skal indeholde oplysninger om navn og bopælsadresse på den arbejdstager, som får køretøjet stillet til rådighed, ansættelsessted og adresse samt en identifikation af køretøjet i form af en kopi af registreringsattesten og en evt. leasingaftale. Som dokumentation for ansættelsesforholdet kan der eksempelvis være vedlagt en ansættelseskontrakt til ansøgningen.
  • Den selvstændigt erhvervsdrivende skal afgive en erklæring om, at køretøjet er omfattet af REGAL (registreringsafgiftsloven) § 1, stk. 4 og 5, da køretøjet anvendes i forbindelse med udøvelse af en grænseoverskridende beskæftigelse. Det skal også fremgå af erklæringen, hvor køretøjet i forhold til dagskriteriet og kilometerkriteriet skal anvendes i perioden. Erklæringen skal desuden indeholde oplysninger om den selvstændigt erhvervsdrivendes bopælsadresse, adressen på forretningsstedet samt identifikation af køretøjet i form af en kopi af registreringsattesten og en evt. leasingaftale.

Motorstyrelsen kan i forbindelse med behandlingen af ansøgningen kræve yderligere dokumentation for, at forholdet er omfattet af REGAL (registreringsafgiftsloven) § 1, stk. 4 og 5, hvis det er nødvendigt for at behandle ansøgningen. Eksempelvis kan Motorstyrelsen bede om at se en ansættelseskontrakt som dokumentation for ansættelsesforholdet. Hvis der ikke fremgår detaljerede oplysninger om arbejdsgiver af ansættelseskontrakten, må yderligere dokumentation fremlægges, så det er dokumenteret, hvor arbejdsgiver har hjemsted.

Skatteforvaltningen kan efterfølgende kræve dokumentation for, at betingelserne for anvendelsen af den udenlandske firmabil har været opfyldt. En måde at dokumentere den faktiske kørsel på er fx ved at fremlægge kørebog, udskrifter fra GPS, kvitteringer for kørsel over Øresundsbroen og lignende. I forhold til den selvstændigt erhvervsdrivende kan Skatteforvaltningen også kræve dokumentation i form af ordrebekræftelser, salgsfakturaer, indgåede kontrakter eller andet, hvor det fremgår, både hvor arbejdet er udført og den tidsmæssige udstrækning heraf. 

Det er en forudsætning, at Motorstyrelsen har givet tilladelse til den afgiftsfri kørsel i udenlandske firmabil, inden køretøjet tages i brug på færdselslovens område. Landsskatteretten har ved kendelse af 27. november 2020 anset et køretøj, indregistreret på svenske nummerplader, for registrerings- og afgiftspligtig efter de almindelige bestemmelser, idet køretøjet var taget i brug på færdselslovens område, inden der var givet tilladelse til en afgiftsfri kørsel efter reglerne for udenlandske firmabiler. Se Landsskatterettens kendelse i SKM2021.28.LSR.

Hvis det efterfølgende viser sig, at betingelserne for afgiftsfritagelse ikke er opfyldt, vil der blive rejst krav om betaling af registreringsafgift mod ejeren.

Tilladelsen skal opbevares i køretøjet.

Dagskriterium

Dagskriteriet indebærer, at hvis køretøjet inden for en periode af 12 måneder skal anvendes eller faktisk er blevet anvendt 183 dage eller mere i Danmark, så bliver køretøjet anset for at være anvendt i det væsentlige varigt i Danmark. Modsat gælder det, at hvis køretøjet anvendes mindre end 183 dage i Danmark inden for en periode på 12 måneder, skal der ikke betales dansk registreringsafgift for køretøjet. I praksis betyder kriteriet, at det antal dage, hvor firmabilen anvendes i Danmark, tælles sammen over en 12-måneders periode.

Hvis firmabilen samme dag anvendes både i Danmark og i udlandet gælder følgende:

Hvis anvendelse i udlandet er helt eller delvist erhvervsmæssig, indgår dagen ikke i forhold til de talte dage på dansk territorium i den relevante 12-måneders periode. Det gælder uanset, om anvendelsen i Danmark er af erhvervsmæssig eller privat art.

Hvis anvendelsen i udlandet kun er privat, tæller dagen med i forhold til anvendelsen af køretøjet på dansk territorium. Det gælder uanset, om anvendelsen i Danmark er erhvervsmæssig eller privat.

Den rene private anvendelse i udlandet af en firmabil tæller således kun med i forhold til anvendelsen i Danmark, hvis firmabilen samme dag har været anvendt enten privat eller erhvervsmæssigt i Danmark. Har bilen kun været anvendt i udlandet og kun privat, tæller denne dag ikke med hverken i forhold til anvendelsen i Danmark eller i udlandet.

Selv om køretøjet efter dagskriteriet bliver anset for i det væsentlige at blive anvendt varigt i Danmark, skal der ikke betales registreringsafgift, medmindre kilometerkriteriet også er opfyldt.

Kilometerkriterium

Et køretøj anses for at være anvendt væsentligt og varigt i Danmark, når motorkøretøjet i erhvervsmæssig henseende inden for en 12-måneders periode skal anvendes eller faktisk er blevet anvendt mindre i udlandet end den samlede kilometermæssige private og erhvervsmæssige kørsel i Danmark.

Ved kilometerkriteriet bliver omfanget af den samlede brug af firmabilen i Danmark vurderet i forhold til omfanget af antal kørte kilometer med firmabilen i udlandet i erhvervsmæssig henseende.

Det betyder, at der bliver lagt vægt på antal erhvervsmæssigt kørte kilometer i udlandet i forhold til den samlede kørsel med firmabilen i Danmark. Dvs. både privat og erhvervsmæssig kørsel inden for en periode af 12 måneder.

Hvis køretøjet inden for 12-måneders perioden i udlandet i erhvervsmæssig henseende har kørt mindre end den samlede kørsel i Danmark, bliver køretøjet anset for i det væsentlige at være anvendt varigt i Danmark.

Privat kørsel i udlandet eksempelvis ved ferier eller weekendophold tæller ikke med i forhold til antal kørte kilometer i udlandet.

Kørsel i henholdsvis Danmark og udland

Den erhvervsmæssige kørsel i udlandet omfatter den erhvervsmæssige kørsel på udenlandsk territorium samt kørsel mellem bopælen i Danmark og arbejdspladsen i udlandet, inklusive den del, der foregår i Danmark. Den samlede kørsel i Danmark er i denne sammenhæng privat og erhvervsmæssig kørsel på dansk territorium, fratrukket den del af kørslen, mellem bopælen i Danmark og den udenlandske arbejdsplads, der foregår i Danmark.

Kørsel mellem bopæl og arbejde indgår derfor i opgørelsen af den erhvervsmæssige kørsel. Ved kørsel fra bopælen i Danmark til eksempelvis arbejdspladsen i Tyskland vil hele turen blive anset for at være erhvervsmæssig kørsel i udlandet, både i forhold til dagskriteriet og i forhold til kilometerkriteriet.

Selv om køretøjet efter kilometerkriteriet bliver anset for i det væsentlige at blive anvendt varigt i Danmark, skal der ikke betales registreringsafgift, medmindre dagskriteriet også er opfyldt.

Eksempler på kørselsmønster

En herboende arbejdstager kører dagligt (dvs. mandag til fredag) mellem bopælen i Danmark og arbejdspladsen i Tyskland, og samtidig benyttes køretøjet privat i Danmark i weekenden. Den daglige kørsel mellem bopæl og arbejde foregår både i Danmark og i Tyskland. Efter dagskriteriet tæller denne kørsel ikke med som kørsel i Danmark. Ved 45 arbejdsuger i et år, bliver bilen således efter dagskriteriet brugt erhvervsmæssigt 225 dage årligt i udlandet og 140 dage i Danmark. Da firmabilen bliver brugt i mindre end 183 dage i Danmark, vil køretøjet efter disse regler ikke i det væsentlige blive anvendt varigt i Danmark, og vil dermed ikke være afgiftspligtigt.

En herboende arbejdstager er ansat ved et svensk firma, som sælger på det danske marked. Arbejdstageren kører derfor primært i Danmark, men kører ca. en gang ugentligt til Sverige for at deltage i møder og lignende.

Da firmabilen efter dagskriteriet anvendes ca. 50 dage årligt i udlandet og ca. 315 dage i Danmark, bliver firmabilen brugt i flere end 183 dage i Danmark, og vil efter dagskriteriet således i det væsentlige blive anvendt varigt i Danmark.

Hvis firmabilen også efter kilometerkriteriet bliver brugt mest i Danmark, er køretøjet afgiftspligtigt efter registreringsafgiftsloven. Hvis bilen ved hvert besøg i Sverige kører 400 kilometer, køres der i alt 20.000 kilometer som erhvervsmæssig udenlandsk kørsel. Hvis den erhvervsmæssige kørsel i Danmark udgør 18.000 kilometer, og den private kørsel i Danmark udgør 10.000 kilometer, vil den samlede kørsel i Danmark i alt udgøre 28.000 kilometer. Firmabilen bliver i dette tilfælde anset for i det væsentlige at blive anvendt varigt i Danmark og er omfattet af afgiftspligten.

En herboende selvstændigt erhvervsdrivende har sin virksomhed i Malmø, men leverer hovedsageligt tjenesteydelser i Danmark. Den selvstændigt erhvervsdrivende er en gang ugentligt i Malmø i erhvervsmæssigt øjemed.

Firmabilen bliver anvendt ca. 50 dage erhvervsmæssigt i udlandet og ca. 315 dage i Danmark, og i følge dagskriteriet bliver firmabilen anset for i det væsentlige at blive anvendt varigt i Danmark. Hvis firmabilen kører 50 gange af 200 kilometer, dvs. 10.000 kilometer, til Malmø, mod en samlet kørsel i Danmark på 30.000 kilometer, køres der mest i Danmark. Både dagskriteriet og kilometerkriteriet er opfyldt, og firmabilen vil være omfattet af pligten til at betale registreringsafgift.

Dispensation

Hvis et afgiftsberigtiget køretøj efter en 12-måneders periode faktisk ikke i det væsentlige har været anvendt varigt i Danmark, vil den betalte forholdsmæssige registreringsafgift kunne tilbagebetales. Dette forudsætter, at der bliver sendt en ansøgning om tilbagebetaling til Motorstyrelsen.

Motorstyrelsen kan efter udløbet af en 12-måneders periode i ganske særlige tilfælde fravige dagskriteriet og kilometerkriteriet. Det vil sige, at hvis der i løbet af en 12-måneders periode indtræder nogle ganske særlige omstændigheder, der medfører, at et ellers afgiftsfrit køretøj alligevel bliver omfattet af afgiftspligten, kan Motorstyrelsen efter en konkret vurdering fravige afgiftskravet. Bestemmelsen kan efter en konkret vurdering benyttes i den situation, hvor den herboende arbejdstager eksempelvis har barselsorlov eller er blevet indlagt på hospitalet i en periode og derfor ikke har kunnet anvende firmabilen i udlandet i perioden.

Se REGAL (registreringsafgiftsloven) § 1, stk. 4 om afgiftsfritagelse for motorkøretøjer, der stilles til rådighed af en udenlandsk virksomhed. Se også REGAL (registreringsafgiftsloven) § 3a om betaling af kvartalsafgift for firmabiler.

Bemærk

Hvis det viser sig, at køretøjet i det væsentlige skal bruges varigt i Danmark, og derfor er omfattet af afgiftspligten i registreringsafgiftsloven, kan Motorstyrelsen efter ansøgning tillade en ratevis (kvartalsvis) betaling af afgift. Dette svarer til ordningen for firmabiler og udlændingebiler. Se registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 14.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse
 
Afgørelsen i stikord Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2015.698.HR

Appellanten var blevet opkrævet registreringsafgift på ca. 6,3 mio. kr. af sin tysk indregistrerede Ferrari, som ubestridt ved - i hvert fald - 3 lejligheder samlet havde kørt minimum 500 km på færdselslovens område.

Appellanten gjorde gældende, at han ikke skulle betale registreringsafgift, bl.a. fordi bilen ikke kunne indregistreres i Danmark. Der var således tale om en specialkonstrueret racerbil, og bilen var monteret med H-seler, som ikke opfylder de danske krav om 3-punktseler.

Højesteret udtalte, at efter ordlyden af og formålet med den dagældende færdselslovs § 72, er pligten til at betale registreringsafgift af biler, der er indrettet til kørsel på vej og omfattet af færdselslovens definition af motorkøretøjer, og som tages i brug på færdselslovens område, ikke betinget af, at bilen kan indregistreres eller bliver indregistreret. Højesteret bemærkede videre, at der i øvrigt ikke var noget til hinder for, at bilen kunne indregistreres i Danmark, idet bilen som følge af den foreliggende EU-typegodkendelse og EU-overensstemmelsesattesten udstedt af Ferrari S.p.A. ikke skulle godkendes ved syn før registrering.

Højesteret udtalte herefter, at brugen af Ferrarien efter de 3 kørslers formål og omfang ikke kunne anses for bagatelagtig. Højesteret fandt derfor, at bilen var taget i brug, og at registreringspligten og dermed også pligten til at betale registreringsafgift var indtrådt.

Appellanten havde endvidere ikke været berettiget til at få udleveret faste prøveskilte og bruge dem på bilen til de 3 omhandlede kørsler.

Landsrettens dom blev derfor stadfæstet.

Stadfæstelse af SKM2013.788.ØLR
Landsretsdomme
SKM2015.771.ØLR

Sagen omhandlede, om appellanten hæftede for betaling af registreringsafgift vedrørende fem biler i henhold til den dagældende registreringsafgiftslovs § 19, stk. 2.

Landsretten fandt, at appellanten måtte anses for selvstændigt erhvervsdrivende i Tyskland, og at han derfor var omfattet af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4. Landsretten fandt imidlertid, at appellanten hverken havde løftet bevisbyrden for, at bilerne skulle anvendes i Tyskland i den erhvervsmæssige virksomhed, eller at kilometerkriteriet kunne føre til afgiftsfritagelse. Herefter hæftede appellanten for registreringsafgiften. 

Endelig fandt landsretten, at spørgsmålet om opgørelsen af størrelsen af registreringsafgiften, som følge at der efterfølgende var betalt registreringsafgift vedrørende fire af de fem biler, var et nyt spørgsmål. Spørgsmålet havde imidlertid en sådan sammenhæng med sagens hovedspørgsmål, at det kunne prøves under sagen i medfør af skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 2. pkt., fordi appellanten ellers kunne lide et uforholdsmæssigt retstab.

I den forbindelse fandt landsretten, at skattemyndighederne måtte anses for forpligtet til at tage stilling til, hvilken betydning den betalte registreringsafgift har for appellantens hæftelse. Sagen blev herefter hjemvist for fire af sagens biler, idet landsretten ikke fandt spørgsmålet egnet til afgørelse under retssagen. Byrettens dom i SKM2014.714.BR vedrørende den sidste og femte bil blev stadfæstet.

SKM2015.93.ØLR Appellanten, som var ansat i et fransk selskab, der ejede sagens fransk indregistrerede køretøj, fandtes at være bruger af køretøjet.

Landsretten fandt endvidere, at appellanten havde fast bopæl i Danmark i sagens relevante periode, og at han ikke kunne anses for også at have bopæl i Frankrig. Den dokumentation, som appellanten havde fremlagt for at løfte bevisbyrden for bopæl i Frankrig, belyste i stedet et forretnings- eller ferieophold i Frankrig. Køretøjet var derfor registreringspligtigt og registreringsafgiftspligtigt. Landsretten stadfæstede dermed byrettens dom.

Stadfæstelse af SKM2013.420.BR
SKM2014.524.VLR SKATs tilbagekaldelse af tidligere meddelt afgiftsfritagelse for en tysk indregistreret firmabil samt opkrævning af registreringsafgift blev stadfæstet, idet bilen blev anset for faktisk at have været anvendt i det væsentlige i Danmark.

Retten fandt, at bilejeren, der drev virksomhed både i Danmark og i Tyskland, ikke på tilstrækkelig vis havde godtgjort, at hans erhvervsmæssige kørsel i Tyskland havde haft et sådan omfang, at betingelserne for afgiftsfritagelse var opfyldt.

Ved meddelelsen i 2009 om afgiftsfritagelse havde bilejeren ikke opnået en retsbeskyttet forventning om, at hans kørsel i bilen ville være omfattet af fritagelsesbestemmelsen for firmabiler i registreringsafgifts-loven. 

Stadfæstelse af SKM2013.299.BR 
Byretsdomme
SKM2014.714.BR Sagen handlede om, hvorvidt sagsøgeren hæftede for betaling af registreringsafgift på samlet kr. 13.313.005 vedrørende fem biler i henhold til den dagældende registreringsafgiftslov § 19, stk. 2.

Sagsøgeren ejede et tysk selskab, som havde været ejer af de fem biler. For fire af bilerne havde selskabet erklæret, at de ville blive anvendt af sagsøgeren som ansat i selskabet i forbindelse med ejendomsvirksomhed i Tyskland, mens det sidste køretøj ifølge selskabet ville blive anvendt af sagsøgerens ægtefælle, ligeledes som ansat i selskabet.

Retten fandt, at hverken sagsøgeren eller dennes ægtefælle havde haft en reel eller faktisk beskæftigelse i det tyske selskab, som kunne begrunde, at de blev anset for arbejdstagere eller selvstændigt erhvervsdrivende efter EU-retlige principper. Herefter blev sagsøgeren anset for den reelle ejer af alle fem biler, og hæftede dermed for registreringsafgiften i medfør af den dagældende registreringsafgiftslov § 19, stk. 2, idet betingelserne for registreringsafgiftsfritagelse ikke var opfyldt.

SKM2014.603.BR Sagen drejede sig om to forskellige problemstillinger, dels om sagsøgeren, der var polsk statsborger, var registrerings- og afgiftspligtig af en polsk indregistreret personbil, der var taget i brug her i landet, dels om betingelserne for at benytte køretøjet afgiftsfrit i Danmark efter reglerne om udenlandske firmabiler var opfyldt.

Sagsøgeren var indrejst til Danmark fra Polen i marts 2007 og havde siden da boet og været folkeregistertilmeldt i Danmark hos sin danske ægtefælle sammen med sine to mindreårige børn, som også gik i skole i Danmark. I 2009, som sagen vedrørte, havde sagsøgeren arbejdet såvel i Danmark som i Polen, hvor hun havde startet en virksomhed.

Retten fandt, at sagsøgeren havde oprettet det varige midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark på det tidspunkt i 2009, hvor køretøjet første gang blev benyttet i Danmark, og at hun derfor var hjemmehørende i Danmark i registreringsbekendtgørelsens forstand. Sagsøgeren var derfor registrerings- og afgiftspligtig af køretøjet ved ibrugtagningen.

Sagsøgeren havde anført, at køretøjet ikke var typegodkendt i Danmark og derfor slet ikke kunne indregistreres i Danmark, hvortil retten imidlertid bemærkede, at det ikke er afgørende for afgiftspligten, om køretøjet rent faktisk kan indregistreres.

Om spørgsmålet om afgiftsfri kørsel i køretøjet efter reglerne om udenlandske firmabiler bemærkede retten, at uanset, om en henvendelse fra sagsøgeren til SKAT måtte anses som en ansøgning om tilladelse til afgiftsfri kørsel i Danmark - hvilket var bestridt af Skatteministeriet - var henvendelsen indgivet efter køretøjets ibrugtagning i Danmark og dermed efter afgiftspligtens indtræden. Reglerne om udenlandske firmabiler, som forudsatte at der før afgiftspligtens indtræden blev ansøgt om og givet tilladelse til afgiftsfri kørsel, kunne derfor ikke finde anvendelse

 
SKM2013.612.BR Et som veterankøretøj afgiftsberigtiget køretøj fandtes på baggrund af de foretagne senere ændringer i form af montering af kompressor samt ændringer af baghjulsophænget ved montering af "Hijackers" og "Tractionsbars" ikke længere at være identisk med det oprindeligt indregistrerede køretøj i afgiftsmæssig henseende.

Landsskatteretskendelser 

SKM2021.28.LSR

 Landsskatteretten fastslog, at det følger af registreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 1, at skatteforvaltningen skal træffe afgørelse om, hvorvidt et køretøj er omfattet af afgiftsfritagelsen for firmabiler i § 1, stk. 4, inden dette køretøj tages i brug på færdselslovens område. Da der ikke forelå en sådan forudgående tilladelse på tidspunktet, hvor et svensk registreret køretøj blev taget i brug her i landet, fandt Landsskatteretten, at køretøjet var omfattet af registreringsafgiftspligten. Landsskatteretten fandt endvidere, at klager som bruger af køretøjet hæftede for denne afgift.

 
SKM2020.178.LSR

SKATs afgørelse om at tilbagekalde tilladelse til afgiftsfritagelse ved kørsel i udenlandsk firmabil i Danmark blev stadfæstet.

Klageren fik tilladelse til afgiftsfritagelse ved kørsel i en udenlandsk bil, der var ejet af hans delvist ejede selskab, til kørsel i Danmark. Det var oplyst, at klageren på intet tidspunkt havde haft beskæftigelse i selskabet mod vederlag. Da betingelsen i registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, således ikke var opfyldt, fandt Landsskatteretten, at SKATs afgørelse om, at der skulle svares registreringsafgift var rigtig.

Den omstændighed, at selskabet forud for SKATs tilladelse til afgiftsfritagelse havde oplyst, at "Der eksisterer ikke lønsedler, da A som anpartshaver ikke modtager løn", kunne ikke føre til et andet resultat. I en situation som den foreliggende, hvor klageren erkendte, at han på intet tidspunkt har haft reel og faktisk beskæftigelse mod vederlag for selskabet, ville det være i åbenbar modstrid med registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, at afgiftsfritage bilen. Allerede som følge heraf var der med SKATs tilladelse til afgiftsfritagelse ikke skabt en retsbeskyttet forventning hos A om, at bilen kunne afgiftsfritages, jf. SKM2006.553.HR. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.

 
SKM2014.667.LSR

SKATs afslag på anmodning om tilladelse til kørsel i Danmark med en polsk indregistreret bil blev stadfæstet.

Klageren havde familiemæssig tilknytning til Polen og erhvervsmæssig tilknytning til Danmark. Da klageren ikke havde godtgjort, at han regelmæssigt vendte hjem til Polen, havde han bopæl i Danmark og var ikke berettiget til at føre et udenlandsk motorkøretøj i Danmark.

SKM2013.193.LSR SKATs afslag på anmodning om afgiftsfritagelse for en udenlandsk firmabil blev stadfæstet.

Kørslen til udlandet blev anset for ikke at være erhvervsmæssig. Der blev lagt vægt på, at familen deltager i kørslen og opholdene, hvorved der er et ikke uvæsentligt privat islæt.

REGAL (registreringsafgiftsloven) § 1, stk. 4 omfatter alene en selvstændig erhvervsdrivende og dennes brug af køretøjet for udførelse af den selvstændige erhvervsvirksomhed i et andet EU/EØS-land, og klagerens samlevers brug af den pågældende bil i hans selvstændige erhvervsvirksomhed kan ikke i relation til klagerens erhvervsvirksomhed anses for erhvervsmæssig kørsel.

Afgørelser fra Skatteankestyrelsen 

SKM2014.794.SANST Skatteankestyrelsen stadfæstede SKATs afgørelse om tilbagekaldelse af tilladelse til afgiftsfritagelse af udenlandsk firmabil, da der ikke var fremlagt tilstrækkelig dokumentation for erhvervsmæssig kørsel i udlandet i et omfang, der berettigede til afgiftsfritagelse.

Skatterådet

SKM2015.327.SR Skatterådet kunne ikke bekræfte, at erhvervsmæssig kørsel mellem spørgers bopæl og Københavns Lufthavn i en udenlandsk indregistreret firmabil, kunne betragtes som kørsel mellem bopæl og arbejdsplads, og dermed som kørsel i udlandet i forhold til opgørelsen af kilometerkriteriet.
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.