G.A.3.2.2.1.4 Udlægsforretningens gennemførelse

Indhold

Dette afsnit beskriver de formelle regler, der gælder ved gennemførelsen af en udlægsforretning.

Afsnittet indeholder:

• Pantefogedens pligter
• Skyldners rettigheder og pligter
• Udfyldelse mv. af fogedbogen
• Vidner
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Bemærk

Fremgangsmåden under en udlægsforretning er den samme, uanset hvor den finder sted, og uanset om skyldneren tidligere har været tilsagt for kravet eller et andet krav.

Pantefogedens pligter

Før udlægsforretningen skal pantefogeden påse, at

• pantefogeden har kompetencen til at foretage udlægget, se afsnit G.A.1.3 om pantefogedordningen, begreb og kompetence
• de formelle betingelser for at foretage udlæg er opfyldt, se afsnit G.A.3.2.2.1.2 om udlægsforretningens forberedelse.

Pantefogeden skal præsentere sig over for den, som møder eller træffes under en udlægsforretning, og skal, hvis der anmodes om det, forevise legitimation.

Normalt kan skyldneren lade en anden møde for sig. Pantefogeden bør derfor sikre sig, at det er skyldner, der møder, og kan evt. bede om at få forevist legitimation.

Inden udlægsforretningen gennemføres, opfordrer pantefogeden skyldneren til frivilligt at opfylde kravet. Se retsplejeloven § 496, stk. 1.

Bemærk

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan ikke afvise en delvis betaling af kravet, da en fordringshaver ikke kan afvise afdrag på fordringen. Se retsplejeloven § 496.

Vejledningspligt

Pantefogeden skal altid under og efter en udlægsforretning vejlede skyldneren objektivt om hans retstilling - pligter og rettigheder - uanset om skyldner tidligere har været mødt til en udlægsforretning. Se retsplejeloven § 500, stk. 1.

Er skyldneren ikke til stede, skal vejledningen ske ved skriftlig meddelelse eller til skyldners repræsentant.

Der skal i pantefogedbogen gøres bemærkning om, at vejledningen er sket.

Hvis pantefogeden ikke iagttager vejledningspligten, og forsømmelsen er væsentlig, fx vejledning om klageadgang, se afsnit G.A.2.2, kan retsvirkningen af forsømmelsen være, at udlægget ophæves som ugyldigt.

Normalt er det fogedretten, der afgør, om en manglende vejledningspligt medfører, at et udlæg betragtes som ugyldigt og dermed ophæves, men restanceinddrivelsesmyndigheden kan frafalde et udlæg, hvis det er fejlbehæftet/mangelfuldt.

Opgørelse af kravet

Det eller de krav, der foretages udlæg for, opgøres for skyldneren og indføres på udlægsbladet. Hvis skyldneren har spørgsmål, besvares de så vidt muligt og på en sådan måde, at skyldneren er klar over, hvad det er for krav, der foretages udlæg for.

Vurdering af aktivet

Hvis pantefogeden finder det nødvendigt, eller skyldneren forlanger det, skal pantefogeden foretage en vurdering af det udlagte. Se afsnit G.A.3.2.2.1.3.2.1 om, at et aktiv skal have en økonomisk værdi.

Trangsbeneficiet /udtagelsesret

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan ikke foretage udlæg i aktiver, der er nødvendige til at opretholde et beskedent hjem og en beskeden levefod for skyldneren og dennes husstand. Se retsplejeloven § 509.

Reglen er præceptiv. Det vil sige, at reglen ikke kan fraviges til ugunst for skyldner.

Pantefogeden skal iagttage, at udtagelsesretten overholdes.

Se afsnit G.A.3.2.2.1.3.2.3 om trangsbeneficiet (beskedent hjem og beskeden levefod).

Påvisningsretten

Skyldneren har ret til at påvise de aktiver, som restanceinddrivelsesmyndigheden skal foretage udlæg i, og pantefogeden skal iagttage, at reglen overholdes. Se retsplejeloven § 517, stk. 1.

Påvisningsretten bliver kun aktuel, når skyldner ejer flere aktiver, hvis værdi tilsammen overstiger gældens størrelse.

Skyldners rettigheder og pligter

De følgende afsnit handler om, hvilke rettigheder og herefter hvilke pligter skyldner har under udlægsforretningen.

Rettigheder

I retsplejeloven er der indsat en række bestemmelser, som skal beskytte skyldneren under en udlægsforretning. De to væsentligste rettigheder er:

• udtagelsesret / trangsbeneficiet og
• påvisningsretten

som kort er beskrevet i afsnittet ovenover.

Herudover har skyldner ret til at møde ved en befuldmægtiget.

Den, der uden at være advokat møder for skyldner, skal som hovedregel medbringe fuldmagt. Se retsplejeloven § 265. Fuldmagten skal forevises pantefogeden, som noterer i sagen, at den er forevist og derefter arkiverer fuldmagten på sagen.

Det ligger i en advokats stillingsfuldmagt, at han kan varetage klientens interesser, og der skal derfor ikke forevises en særskilt fuldmagt. Se retsplejeloven § 265, stk. 2. Reglerne om stillingsfuldmagt kan ikke umiddelbart udstrækkes til at gælde for andre grupper, herunder revisorer. Se retsplejeloven § 265, stk. 3.

Et mangelfuldt fuldmagtsforhold medfører, at udlægget er ugyldigt, ligesom skyldneren ikke er bundet af de oplysninger, som er afgivet under udlægsforretningen.

Personen, der har fuldmagten, kan kun give en erklæring om, at skyldneren ikke ejer noget, der kan foretages udlæg i, hvis rekvirenten accepterer dette. Højesteret har udtalt, at fogedretten ikke med virkning efter retsplejeloven § 490 (den såkaldte fredningsregel) kan konstatere, at en skyldner er insolvent, hvis det kun er på grundlag af en erklæring fra en fuldmægtig for skyldneren. Se UfR 2000.1952 HK.

Møder en ægtefælle/registreret partner uden fuldmagt, men medbringende tilsigelsen, og mundtligt oplyser at have fuldmagt fra skyldner, kan pantefogeden, når sagen er fuldt oplyst, og det findes ubetænkeligt, dog gennemføre udlægsforretningen. 

Mødepligt

Skyldneren har mødepligt. Se retsplejeloven § 494, stk.1. Dette skal sammenholdes med, at skyldneren efter reglen i skatteinddrivelsesloven § 10 kan tilsiges til en udlægsforretning, og at tilsigelsen er et pålæg om at møde.

En direktør, forretningsfører eller i fornødent fald et medlem af bestyrelsen kan tilsiges som repræsentant for et selskab. Se retsplejeloven § 494, stk. 4.

Oplysningspligt

Skyldneren skal give de oplysninger, som pantefogeden finder er nødvendige til at gennemføre udlægsforretningen. Se retsplejeloven § 497, stk. 1.

Efter bestemmelsen har skyldner derfor pligt til at give oplysninger, der kan have indflydelse på skyldners mulighed for at betale gælden. Herunder

• egne og husstandens økonomiske forhold
• egne formueforhold
• andre oplysninger

Bestemmelsen skal ikke tolkes for snævert. Se fx UfR 1982.461 VLK, hvor skyldneren var forpligtet til at oplyse, til hvem han havde overdraget selskabsanparter. Dette skyldtes, at oplysningen var af betydning for kreditors kontrol, dels af om overdragelsen havde fundet sted, og i givet fald om overdragelsessummen var betalt, dels om der var tale om en proforma overdragelse.

Oplysningspligten gælder kun for skyldneren. En advokat eller anden procesfuldmægtig, der møder for skyldneren, har ikke oplysningspligt. Hvis skyldner er en juridisk enhed, vil en direktør mv., der møder som repræsentant for et selskab, dog have oplysningspligt om selskabets forhold under en udlægsforretning. Se retsplejeloven § 494, stk. 4.

Hvis skyldneren ikke vil fremkomme med de nødvendige oplysninger, kan skyldner tages i forvaring i op til seks måneder. Se retsplejeloven § 497, stk. 2. En sammenholdelse af retsplejeloven § 494, stk. 4, og retsplejeloven § 497, stk. 2, fører til, at retsplejelovens bestemmelse om forvaring også kan gælde for et selskabs direktør mv.

En afgørelse om forvaring kan kun træffes af fogedretten og skal ske ved kendelse. Fogedretten påser, om der er udsigt til at opnå hel/delvis dækning, og om sanktionen (forvaring) står i rimeligt forhold til kravets størrelse. Se retsplejeloven § 494, stk. 3.

Sandhedspligt

Pantefogeden skal pålægge skyldneren at tale sandt og gøre ham bekendt med strafansvaret for at afgive urigtig erklæring. Se retsplejeloven § 497, stk. 1.

Urigtige forklaringer afgivet over for fogeden kan straffes med bøde eller fængsel i indtil fire måneder. Se straffelovens § 162. Det gælder både mundtlige og skriftlige erklæringer. Ved grov tilsidesættelse af sandhedspligten kan forholdet anmeldes til Politiet, der kan rejse tiltale.

Sandhedspligten i retsplejeloven § 497 gælder kun for skyldneren. Sandhedspligten gælder ikke

• for de personer, der møder i henhold til en fuldmagt eller
• i forhold til tredjemand

Se fx UfR 1960.717 ØLK.

Der kan imidlertid blive tale om, at andre end skyldneren afhøres som vidner. Hvis tredjemand ønskes afhørt som vidne, skal sagen indbringes for fogedretten. Se fx UfR 1979.216/2VLK.

Åbningspligt

Skyldner har åbningspligt, det vil sige, at skyldner skal give pantefogeden adgang til at undersøge sine husrum og gemmer. Se retsplejeloven § 498, stk. 1. Med husrum og gemmer menes de lokaler, hvorfra skyldneren driver sin virksomhed og skyldnerens bopæl mv.

Hvis pantefogeden ønsker at undersøge skyldners person, skal der indhentes telefonisk tilladelse fra fogedretten. Se skatteinddrivelsesloven § 7, stk. 3. Bestemmelsen bør kun anvendes i undtagelsestilfælde, og kun hvis pantefogeden har en mistanke om, at skyldneren skjuler kontanter eller værdigenstande på sig.

Pantefogeden kan anvende den nødvendige magt, herunder bryde skuffer og døre op, eller der kan tilkaldes en låsesmed. Indgrebet indebærer en krænkelse af privatlivets fred, og det bør derfor kun anvendes, hvis ikke skyldneren er til stede, eller han nægter at åbne, og pantefogeden i øvrigt med tilstrækkelig sikkerhed kan identificere stedet som skyldnerens virksomhed eller bopæl.

Pantefogeden kan anmode politiet om bistand ved åbning mv. Se retsplejeloven § 498, stk. 2. Desuden kan pantefogeden anmode politiet om bistand i de tilfælde, hvor skyldneren optræder truende eller modsætter sig udlægsforretningens gennemførelse.

Pantefogeden kan også anvende den fornødne magt over for en tredjemand, der forsøger at hindre udlægsforretningens gennemførelse. Derimod kan pantefogeden ikke undersøge tredjemands person.

Begrænsning i skyldnerens rådighed over udlagte genstande

Når der er foretaget udlæg i et aktiv, må skyldner ikke råde over de udlagte aktiver på en måde, der kan være til skade for udlægshaveren. Se retsplejeloven § 519, stk. 1. Det betyder, at selv om skyldneren fortsat må bruge det udlagte på sædvanlig vis, skal det behandles og opbevares forsvarligt, og skyldner må ikke foretage dispositioner i strid med udlægget. Hvis skyldneren forsætligt råder over aktivet i strid med udlægget, kan han blive straffet efter straffelovens § 283 om skyldnersvig. Se retsplejeloven § 519, stk. 2.

Udfyldelse mv. af fogedbogen

Justitsministeren fastsætter regler om, hvilke retsbøger der skal føres ved de forskellige retter. Se retsplejeloven § 33. Det er bestemt, at der skal føres en fogedbog. Se retsbogsbekendtgørelsen § 3.

Tidspunktet for registreringen

Fogedbladet skal udfyldes under udlægsforretningens gennemførelse. Et fogedblad kan aldrig udfyldes efterfølgende, fx når pantefogeden er kommet tilbage på sit kontor. Se SKM2008.201.SKAT, om forældelsesafbrydende skridt, hvor reglerne for protokollering i fogedbladet indskærpes.

Registrering af det udlagte

Der skal altid udfærdiges en fogedbog, og alle relevante oplysninger skal noteres på udlægsbladet uanset udfaldet af forretningen. Pantefogeden skal optegne de aktiver, der foretages udlæg i. Se retsplejeloven § 518, stk. 1.

En registrering er altid nødvendig og skal foretages med omhu, da den er en afgørende forudsætning for de fleste af de retsvirkninger, der er knyttet til et udlæg. Hvis der opstår tvivl om, hvilke genstande der er foretaget udlæg i, må et udlæg frafaldes.

Ved udlæg stilles der samme krav om individualisering som ved tinglysning af underpant i løsøre. I en sag fra Sø- og Handelsretten, blev det fastslået, at formuleringen af udlægget ikke var tilstrækkeligt præcist til, at det dækkede formålet med udlægget. Se UfR 1987.750 SHD.

Hvis der ikke er tvivl om, hvilket aktiv der er foretaget udlæg i, vil en formel fejl i form af en fejlregistrering dog ikke i alle tilfælde medføre, at udlægget tilsidesættes. Se UfR 1984.1014 VLD hvor der i fogedbogen var anført et forkert registreringsnummer, der var oplyst af virksomhedens bogholder.

Registrering af forløbet

Hvis pantefogeden tilsidesætter vejledningspligten over for skyldneren, fx vedrørende påvisningsretten eller klageadgang, medfører det, at udlægget ophæves. Det er pantefogeden, der over for fogedretten har bevisbyrden for, at skyldneren er blevet vejledt som foreskrevet. En omhyggelig registrering, af, hvad der er passeret under udlægsforretningen, medvirker til, at pantefogeden kan løfte bevisbyrden over for fogedretten om, at udlægsforretningen er sket i overensstemmelse med reglerne i retsplejeloven og skatteinddrivelsesloven.

I visse tilfælde vil det være hensigtsmæssigt at få skyldneren til at skrive under på udlægsbladet som bekræftelse på, at den pågældende er bekendt med, hvad pantefogeden har tilført til fogedbogen.

Tredjemandspant

Stiller tredjemand pant for skyldnerens gæld, er der tale om en frivillig pantsætning, der kræver tredjemands samtykke.

Se også

Se også afsnit G.A.3.2.2.1.3.1. om skyldners formue, der nærmere beskriver, hvordan der kan ske tredjemandspant.

Skyldners protest

Under udlægsforretningen kan skyldner fremsætte indsigelser over for pantefogeden. Pantefogeden skal tilføre skyldners indsigelser til fogedbogen så præcist som muligt.

På grund af fogedens dobbeltrolle er det fogedretten, der træffer afgørelser om indsigelser mod pantefogedens udlæg.

 Se skatteinddrivelsesloven § 6 og afsnit G.A.2.2.3 om klager til fogedretten over pantefogedens udlæg.

Vidner

Der kan medvirke vidner under udlægsforretningen. Se retsplejeloven § 491, stk. 4. I lovgivningen er der ikke krav om, at vidnet skal være offentligt ansat. En låsesmed, en taxachauffør eller lignende kan derfor godt medvirke som vidne.

Hvervet som vidne er et offentligt ombud, og vidnet pålægges tavshedspligt efter særlovgivningens regler. Overtrædelse straffes efter reglerne i straffelovens §§ 152 og 152 c - f.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: