G.A.3.1.1.1.4 Afdragsordninger for lavindkomstgruppen
Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne for, hvornår restanceinddrivelsesmyndigheden kan fastsætte en afdragsordning for kontanthjælpsmodtagere og andre, hvis nettoindkomst ligger under den nederste grænse i tabellen i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1 (som ændret ved BEK nr. 1600 af 10. november 2020 i § 1, nr. 4 og nr. 5).
Afsnittet indeholder:
- Hovedregel
- Konkret betalingsevnevurdering
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Hovedregel
Der er med afsæt i SKM2007.136.SKAT blevet fastsat en nedre nettoindkomstgrænse for, hvornår restanceinddrivelsesmyndigheden normalt skal iværksætte inddrivelse. Denne nettogrænse reguleres hvert år, og tager udgangspunkt i
- kontanthjælpsniveauet i en gennemsnitlig kommune efter skat, og
- uden særlige fradrag for enlige kontanthjælpsmodtagere over 25 år med og uden børn
Dette skema viser den nedre nettoindkomstgrænse for ►2022◄:
Ikke forsørgerpligt over for børn | Forsørgerpligt over for børn | ||
Procent | Indkomstinterval pr. år | Indkomstinterval pr. år | Procent |
5 % | ►125.310◄ | ►156.259◄ | 0 % |
Se ►SKM2021.630.GÆLDST.◄
Hvis en skyldners nettoindkomst ikke overstiger den fastsatte nedre nettoindkomstgrænse, kan restanceinddrivelsesmyndigheden, som hovedregel, ikke iværksætte inddrivelse overfor denne skyldner ved fastsættelse af en afdragsordning i henhold til gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1 (som ændret ved BEK nr. 1600 af 10. november 2020 i § 1, nr. 4 og nr. 5), eller ved at træffe afgørelse om lønindeholdelse i henhold til gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 3.
Overstiger nettoindkomsten derimod den nedre nettoindkomstgrænse, kan restanceinddrivelsesmyndigheden fastsætte en afdrags- eller lønindeholdelsesprocent med udgangspunkt i tabeltrækket.
Bemærk
Der kan ikke foretages lønindeholdelse efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 13, i A-indkomsttyper der er undtaget herfor i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 17.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan dog foretage særskilt lønindeholdelse efter gældsinddrivelsesbekendtgørelse § 14 i alle A-indkomsttyper, når der er tale om typer af gæld omfattet af gældsinddrivelseslovens § 10 a.
Se også
Se også afsnit G.A.3.1.1.1.2.2 Tabeltræk efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1.
Konkret betalingsevnevurdering
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan fastsætte en afdragsordning efter en konkret betalingsevnevurdering efter reglerne i kapitel 7 i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen, når skyldner indsender et budgetskema. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 6.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan, når særlige forhold forligger, bede en skyldner om at indsende oplysninger til brug for betalingsevnevurderingen efter kapitel 7 i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen. Særlige forhold i relation til kontanthjælpsmodtagerne m.fl. antages alene at foreligge, hvor
- en persons faktiske udgifter, f.eks. til husleje, er lave eller er lig nul, og personens betalingsevne i realiteten er højere end betalingsevnen i henhold til de skematiserede regler i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1 (som ændret ved BEK nr. 1600 af 10. november 2020 i § 1, nr. 4 og nr. 5).
Særlige forhold antages derimod ikke at foreligge, hvor en person ikke opfylder pålagte forpligtelser eller ikke betaler sine faktiske udgifter og derved oparbejder restancer til inddrivelse. Det kan fx være:
- En person modtager forhøjet kontanthjælp som bidragspligtig, men undlader at betale bidraget til det bidragsberettigede barn og oparbejder således bidragsgæld. Selvom kontanthjælpen er fastsat sådan, at der er plads til betaling af bidragsforpligtelsen, foreligger der ikke sådanne særlige forhold ved manglende betaling af forpligtelsen, at det kan begrunde en afdragsordning eller lønindeholdelse hos den pågældende.
- En person, der modtager kontanthjælp og hvis nettoindkomst er under den nedre grænse i tabellen, betaler ikke sin licens, eller bliver pålagt at betale kontrolafgifter i bus eller tog - måske gentagne gange - fordi den pågældende ikke har en gyldig billet, eller oparbejder på anden måde gæld til det offentlige. Selvom kontanthjælpen er fastsat sådan, at der er plads til betaling af licens og transport mv. vil der heller ikke i denne situation foreligge særlige forhold, der kan begrunde en afdragsordning eller lønindeholdelse hos den pågældende.
Se SKM2007.136.SKAT.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
SKM-meddelelser | ||
►SKM2021.630.GÆLDST◄ | Offentliggørelse af beløbssatserne for beregningen af betalingsevnen for ►2022◄, jf. gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 45. | Denne meddelelse regulerer blandt andet den nedre nettoindkomstgrænse i tabeltrækket for ►2022◄. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil