G.A.2.2.2.2.2 Restanceinddrivelsesmyndighedens sagsbehandling af klager - Remonstrationsordningen

Indhold

Remonstrationsordningen gælder for klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser, der er modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden efter 1. april 2016.

Dette afsnit beskriver restanceinddrivelsesmyndighedens behandling af klager på inddrivelsesområdet, herunder reglerne om remonstration.

Afsnittet indeholder:

• Regler for remonstration
• Remonstrationsbehandlingen
• Frister for restanceinddrivelsesmyndighedens fremsendelse af klagen til Skatteankestyrelsen
• Indholdet af restanceinddrivelsesmyndighedens udtalelse

Regler for remonstration

Reglerne om, at restanceinddrivelsesmyndigheden på grundlag af en klage kan genoptage sagen, fremgår af gældsinddrivelsesloven § 17 og gældsinddrivelsesbekendtgørelsen § 41-43.

Bemærk

Remonstrationsordningen gælder ikke for

• indsigelser mod udlæg foretaget af restanceinddrivelsesmyndigheden, idet disse behandles af fogedretten. Se skatteinddrivelsesloven § 6.
• indsigelser om kravets oprindelige eksistens eller størrelse, idet disse behandles af fordringshaveren. Se gældsinddrivelsesloven § 2, stk. 2, 2. pkt.
• indsigelser over kravets eksistens og størrelse vedrørende kontrolafgifter omfattet af § 18 i gældsinddrivelsesloven, uanset om indsigelserne vedrører kravets oprindelige berettigelse eller forhold, der er indtrådt under restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse af kravet. Se afsnit G.A.2.2.3.1 Hvilke sager behandles i fogedretten.
• afgørelser, der enten har en anden klageinstans end Landsskatteretten, eksempelvis klager over eftergivelse af bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger, hvor Direktoratet for Kriminalforsorgen er klageinstans.
• afgørelser, der ikke kan påklages i det administrative klagesystem.

Remonstrationsbehandlingen

Remonstrationsbehandlingen vil grundlæggende kunne resultere i tre forskellige beslutninger:

• Afgørelsen fastholdes: Restanceinddrivelsesmyndigheden videresender klagen til Skatteankestyrelsen.
• Klageren får fuldt ud medhold: Restanceinddrivelsesmyndigheden meddeler det til klager.
• Klageren får delvist medhold: Restanceinddrivelsesmyndigheden meddeler det til klager og vejleder samtidig klager om adgangen til at fastholde klagen.

Restanceinddrivelsesmyndighedens 14 dages frist

Restanceinddrivelsesmyndigheden skal meddele remonstrationsafgørelsen til klager senest 14 dage efter, at sagen er "fuldt oplyst". Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsen § 42, stk. 1.

Det er ikke nærmere fastlagt, hvad der forstås ved "fuldt oplyst". Sagen må dog siges at være "fuldt oplyst", når restanceinddrivelsesmyndigheden har indhentet eventuelle yderligere oplysninger til brug for sagsbehandlingen og eventuelt foretaget partshøring.

Skyldners fastholdelsesfrist ved delvist medhold

Når restanceinddrivelsesmyndigheden har meddelt skyldner, at man kun kan give skyldner delvist medhold, skal skyldner meddele det til restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis han vil fastholde klagen. Det skal ske senest 1 måned efter, at skyldner har modtaget meddelelsen om delvis medhold i klagen.

Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsen § 42, stk. 4.

Frister for restanceinddrivelsesmyndighedens fremsendelse af klagen til Skatteankestyrelsen

Der gælder ingen lovbestemt frist for restanceinddrivelsesmyndighedens fremsendelse af skyldners klage til Skatteankestyrelsen.

Følgende kan dog lægges til grund:

• Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden fastholder afgørelsen, skal klagen videresendes til Skatteankestyrelsen senest 14 dage efter, at sagen er fuldt oplyst for restanceinddrivelsesmyndigheden.
• Hvis skyldner får delvist medhold, skal klagen fremsendes til Skatteankestyrelsen senest 14 dage efter, at restanceinddrivelsesmyndigheden har modtaget skyldners meddelelse om, at klagen fastholdes.

Indholdet af restanceinddrivelsesmyndighedens udtalelse

Hvis

• restanceinddrivelsesmyndigheden fastholder afgørelsen, eller
• skyldner får delvist medhold, og skyldner fastholder klagen

skal restanceinddrivelsesmyndigheden sende klagen til Skatteankestyrelsen sammen med en udtalelse om sagen. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsen § 42, stk. 2.

Restanceinddrivelsesmyndigheden skal fremsende følgende til Skatteankestyrelsen:

Klagen

• Den afgørelse, der klages over
• Dokumenter, som klageren har ønsket at anvende som bevis
• Restanceinddrivelsesmyndighedens udtalelse

Restanceinddrivelsesmyndigheden skal i forbindelse med fremsendelse til Skatteankestyrelsen eventuelt fremsende det materiale, som restanceinddrivelsesmyndigheden anser for at være relevant ved afgørelse af sagen, og ikke kun det materiale, som klager har medsendt. 

Hvis der fx har været ført korrespondance med klagers advokat i forbindelse med sagens behandling i 1. instans, skal denne korrespondance vedlægges det materiale, restanceinddrivelsesmyndigheden vedlægger udtalelsen.

Det skal også fremgå af udtalelsen, hvis der er punkter i den påklagede afgørelse, som restanceinddrivelsesmyndigheden anser for urigtige. Restanceinddrivelsesmyndigheden skal begrunde denne opfattelse. Udtalelsen kan herudover indeholde restanceinddrivelsesmyndighedens bemærkninger til skyldners klage eller dele af klagen.

Udtalelsen skal derfor have følgende indhold og skal udarbejdes efter den angivne skabelon:

1. Identifikationsoplysninger

• Journal nr.
• Klagers navn og adresse
• CPR-nr./CVR-/SE-nr.
• Klagers eventuelle repræsentant

2. Oplysning om restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelse(r)

• Myndighed og sagsbehandler
• Dato for afgørelsen i 1. instans
• Dato for skyldners klage
• Dato for restanceinddrivelsesmyndighedens meddelelse om udfaldet af remonstrationen
• Dato for skyldners fastholdelse af klagen

3. Hvad klages der over?

Kort angivelse af klagesagens indhold, fx "Klagen skyldes, at restanceinddrivelsesmyndigheden ikke har imødekommet klagers ansøgning om eftergivelse af en momsrestance."

4. Sagens faktiske forhold

Restanceinddrivelsesmyndigheden skal fremhæve de faktiske omstændigheder, der har haft betydning for sagens afgørelse og kommentere de eventuelle faktiske oplysninger, som måtte fremgå af skyldners klage.

Restanceinddrivelsesmyndigheden skal oplyse, om der er punkter i den påklagede afgørelse, der anses for urigtige, ligesom denne opfattelse skal begrundes.

5. Restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelse og begrundelse herfor

Restanceinddrivelsesmyndigheden skal fremhæve den relevante regelanvendelse, herunder fortolkningen af anvendte regler samt henvisning til praksis.

Restanceinddrivelsesmyndigheden skal kommentere eventuelle nye argumenter mv., som måtte fremgå af skyldners klage.