F.A.26.3 Bevilling til passiv forædling

Anvendelse af proceduren for passiv forædling kræver, at virksomheden har opnået en bevilling hertil.

Indhold

Afsnittet indeholder:

• Betingelser for bevillingsudstedelse
• Enkeltstående bevilling på toldangivelsen
• Bevilling til passiv forædling i flere EU-medlemsstater
• Udbyttesats
• Frist for afslutning af proceduren for passiv forædling.

Betingelser for bevillingsudstedelse

Toldmyndighederne skal som hovedregel have udstedt bevilling før eller senest i forbindelse med den første eksport af EU-varer til passiv forædling. Involverer bevillingen tilladelse til forudgående import skal bevilling være udstedt senest i forbindelse med den første import af forædlingsproduktet/ombytningsvaren til EU's toldområde.

Bevilling til passiv forædling kan kun udstedes til personer, der opfylder nedenstående betingelser:

• De er etableret i EU's toldområde, og

• De yder den nødvendige sikkerhed for, at transaktionerne forløber korrekt.

Hvis bevillingen involverer en tilladelse til forudgående import af forædlingsprodukter/ombytningsvarer, skal bevillingshaver ligeledes stille sikkerhed for den potentielle toldskyld. Sikkerheden skal være stillet senest på det tidspunkt, hvor bevillingshaver første gang benytter bevillingen.

Se EUTK art. 211, stk. 3.

Udover ovennævnte krav til ansøgeren er der fastsat følgende krav, som skal være opfyldt, førend toldmyndigheden kan udstede en bevilling:

• Toldmyndigheden skal være i stand til at føre det fornødne toldtilsyn med, at proceduren forløber korrekt. Dette tilsyn må ikke medføre, at der skal træffes administrative forholdsregler, som ikke står i et rimeligt forhold til de økonomiske behov, der er for at opnå en bevilling til at anvende proceduren for passiv forædling. Se EUTK art. 211, stk. 4, litra a),

• EU-producenternes væsentlige interesser må ikke berøres negativt af en bevilling til passiv forædling. Se EUTK artikel 211, stk. 4, litra b),

• Det skal kunne godtgøres, at de forædlede produkter er fremkommet ved forædling af de midlertidigt eksporterede varer. Se DF art. 240, stk. 1, litra a). Dette kan fx ske ved hjælp af handelsdokumenter, recepter, serienumre, illustrationer eller lignende.

EU-producenters væsentlige interesser anses ikke for at blive negativt berørt af en bevilling til passiv forædling, medmindre der er bevis herfor, og det drejer sig om forarbejdning af følsomme varer og produkter, der er opført i bilag 71-02 til DF. Se nærmere om følsomme varer og produkter i afsnit F.A.25.5 De økonomiske forudsætninger De økonomiske forudsætninger.

Består forædlingsprocessen i reparation af EU-varer, anses EU-producenters væsentlige interesse dog ikke for negativt berørt. Se DF art. 166, stk. 2.

Ved EU-producenter forstås både producenter af produkter, der svarer til det slutprodukt, som fremkommer ved den planlagte forædlingsproces, og producenter af produkter, der svarer til råvarer eller halvfabrikata, som ikke er EU-varer, og som skal indarbejdes i de midlertidigt udførte EU-varer i forbindelse med den passive forædling. Se EU-domstolens afgørelse i sag C-4/15, Argos Supply Trading BV.

Vurderingen af om EU-producenters væsentlige interesser er berørt kan beskrives således:

Bemærk

En bevillingshaver behøver ikke at være den, der udfører eller lader udføre en forædlingsproces uden for EU's toldområde.

En bevillingshaver kan således anvende bevillingen til at udføre varer, der er solgt til en tredjelandsvirksomhed, som skal anvende varerne i en produktion af forædlingsprodukter, som bevillingshaver efterfølgende agter at erhverve og importere til EU's toldområde.

Bevillingshaver skal dog altid være den ansvarlige for proceduren, hvilket som minimum medfører, at det er bevillingshaver, der har ansvaret for, at varerne skal eksporteres ud af EU's toldområde.

Der er intet til hinder for, at EU-varerne eller forædlingsprodukterne handles, mens de befinder sig uden for EU's toldområde. Hvis det imidlertid ikke er bevillingshaver, der importerer forædlingsprodukterne til EU, skal bevillingshaver have overdraget retten til at reimportere forædlingsprodukterne til en anden person, der er etableret i EU's toldområde.

Se også

Se også afsnit F.A.19 Almindelige bestemmelser for særlige procedurer for mere information om bevillingsansøgning og - udstedelse, herunder om muligheden for at opnå bevilling med tilbagevirkende kraft.

Se også afsnit D.A.8.3.4 Særregler Særregler for en nærmere gennemgang af bestemmelserne om beregning af importmomsen ved genindførsel af varer under passiv forædling og om momsreglerne ved salg af varer under proceduren for passiv forædling.

Enkeltstående bevilling på toldangivelsen

En ansøgning om bevilling til passiv forædling kan indgives på en toldangivelse. Bevillingsansøgningen vil i et sådant tilfælde kun gælde for de varer, der er omfattet af toldangivelsen. Se DF art. 163.

Det er et krav, at ansøgningen ikke vedrører de følsomme varer og produkter (landbrugsprodukter), der er opført i bilag 71-02 i DF. Se nærmere om følsomme varer og produkter i afsnit F.A.25.5 De økonomiske forudsætninger.

Enkeltstående bevilling kan ikke anvendes, hvis ansøgningen vedrører anvendelse af ækvivalente varer.

Hovedregel

Som hovedregel kan toldangivelsen anvendes som bevillingsansøgning på tidspunktet for varernes eksport fra EU's toldområde (tidspunktet for varernes henførsel under proceduren). Se DF art. 163, stk. 1, litra c).

Undtagelse

Som undtagelse kan toldangivelsen ligeledes tillades anvendt som bevillingsansøgning på tidspunktet for forædlingsproduktets import til EU's toldområde i følgende situationer:

• Bevillingshaver har allerede en bevilling til proceduren for passiv forædling (reparation), men bevillingen omfatter ikke fremgangsmåden med standardombytning. Der er tale om en situation, hvor den defekte vare er angivet under proceduren for passiv forædling ved eksporten fra EU's toldområde, men i stedet for at modtage den defekte vare retur efter reparation modtager bevillingshaver en ombytningsvare. Bemærk - denne undtagelse omfatter ikke tilladelse til forudgående import af ombytningsvarer.
• Privatpersoners import af varer til fri omsætning efter passiv forædling, og forædlingsprocessen vedrører varer af ikke-kommerciel karakter. En privatperson kan i sådanne situationer sende varer til forarbejdning/reparation i tredjelande, og først søge om henførsel under proceduren for passiv forædling, når forædlingsproduktet kommer retur til EU's toldområde.

Se DF art. 163, stk. 1, litra f).

Ved varer af ikke-kommerciel karakter forstås:

• varer i sendinger fra en privatperson til en anden, hvis sådanne sendinger:
• • finder sted lejlighedsvis
  • udelukkende indeholder varer, som er bestemt til personlig brug for modtageren eller dennes familie, og som ikke ved deres beskaffenhed eller mængde giver anledning til at antage et kommercielt øjemed, og
  • sendes fra afsenderen til modtageren uden nogen form for vederlag

• varer i rejsendes personlige bagage, hvis disse:
• • finder sted lejlighedsvis, og
  • udelukkende består af varer, der er bestemt til personlig brug for de rejsende eller deres familier eller er beregnet til gaver; beskaffenheden og mængden af sådanne varer må ikke give anledning til at antage, at de importeres eller eksporteres af kommercielle årsager.

Se DF art. 1, nr. 21).

Denne undtagelse kan fx anvendes i en situation, hvor en privatperson bosiddende i EU medbringer en vare på rejse til et tredjeland, og får repareret denne vare under opholdet uden for EU's toldområde. Ved hjemkomsten kan privatpersonen søge om at få varen henført under proceduren for passiv forædling.

Bestemmelsen kan derimod ikke anvendes, hvis en privatperson får en EU-vare repareret mod betaling hos en virksomhed i et tredjeland. Her skal der være søgt om en bevilling til passiv forædling, inden den defekte vare udføres af EU's toldområde. Alternativt henvises der til reglerne om ansøgning om bevilling med tilbagevirkende kraft. Se afsnit F.A.19.2.6 Bevilling med tilbagevirkende kraft.

Se også

Se også afsnit F.A.19.2.3 Ansøgning for mere information om de generelle regler for enkeltstående bevillingsudstedelse på toldangivelsen.

Bevilling til passiv forædling i flere EU-medlemsstater

Som udgangspunkt anvendes en bevilling i det land, hvor bevillingen er udstedt.

Involverer en bevillingsansøgning mere end en medlemsstat, skal de berørte medlemsstater som udgangspunkt høres, inden der kan udstedes bevilling. Se GF art. 260.

Der kan dog gives bevilling til, at henførselstoldstedet og afslutningstoldstedet ligger i to forskellige medlemsstater uden høring af de implicerede medlemsstater. Se GF art. 261, stk. 1, litra c). Dette vil være tilfældet, hvis anvendelsen af proceduren for passiv forædling medfører, at varerne angives og eksporteres fra EU's toldområde i en medlemsstat (henførselstoldstedet), men forædlingsprodukterne importeres til EU's toldområde i en anden medlemsstat (afslutningstoldstedet).

En bevillingsansøgning, der involverer flere medlemsstater, skal indsendes til og behandles af den medlemsstat, hvor bevillingsansøgers hovedbogholderi i forbindelse med told føres. Se EUTK art. 22, stk. 1.

En bevilling til passiv forædling, der involverer flere medlemsstater, indebærer, at reglerne om standardiseret informationsudveksling (INF) finder anvendelse. Se afsnit F.A.26.7 Standardiseret informationsudveksling - oplysningsskema INF 2.

Se også

Se også afsnit F.A.19.2.8 Bevilling der skal anvendes i flere medlemsstater om bevillinger der skal anvendes i flere medlemsstater.

Udbyttesats

Til brug for afslutning af proceduren for passiv forædling er det vigtigt at få fastsat, hvilken mængde EU-varer, der medgår ved forædlingsprocessen i tredjelandet.

Udbyttesatsen defineres som den mængde eller den procentdel af forædlingsprodukter, der opnås ved forædling af en bestemt mængde varer, der er henført under en forædlingsprocedure. Se EUTK art. 5, nr. 38).

Udbyttesatsen fastsættes som hovedregel af toldmyndigheden ud fra produktionsoplysninger, tekniske data eller andre faktiske omstændigheder, som bevillingsansøger kan dokumentere.

Udbyttesatsen kan enten fastsættes som en bestemt mængde/procentdel, som en gennemsnitlig sats for forædlingsprocessen eller i form af en beskrivelse af den metode, der anvendes til beregning af udbyttesatsen. Se EUTK art. 255.

Den i bevillingen anførte udbyttesats er bindende for bevillingshaver. Sker der ændringer i forædlingsprocessen eller viser en efterfølgende revision af proceduren, at udbyttesatsen har været fastsat forkert, skal udbyttesatsen derfor justeres i overensstemmelse med EUTK art. 28. Se afsnit A.A.5.4 Tilbagekaldelse af afgørelser på toldområdet om ændring af en afgørelse.

Hvis der i særlige EU-forskrifter er fastsat en udbyttesats for en bestemt vare/forædlingsproces, vil denne sats være gældende, uanset bevillingsansøgers produktionsforhold. Sådanne standardudbyttesatser er særligt forekommende i EU's lovgivning på landbrugsområdet.

Frist for afslutning af passiv forædling

En bevilling skal angive en frist for afslutning af proceduren. For proceduren for passiv forædling er fristen for afslutning af proceduren den frist, inden for hvilken midlertidigt eksporterede varer kan reimporteres til EU's toldområde som forædlingsprodukter og henføres under overgang til fri omsætning med fuldstændig eller delvis fritagelse for importafgifter. Se EUTK art. 215.

Fristen fastsættes af toldmyndigheden. Ved fastsættelse af fristen tages hensyn til det tidsrum, der er nødvendigt til at gennemføre forædlingsprocessen og få forædlingsprodukterne sendt til EU.

Hvis bevillingen vedrører forskellige kategorier af forædlingsprodukter, kan der fastsættes individuelle frister for hver kategori.

Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor EU-varerne er henført under proceduren for passiv forædling

Det er et krav, at de midlertidigt eksporterede varer reimporteres som forædlingsprodukter inden for tidsfristen, hvis det skal ske under proceduren for passiv forædling. Overholdes fristen ikke, kan forædlingsprodukterne ikke længere importeres med fuldstændig eller delvis fritagelse for importafgifter.

Bevillingshaver kan dog indgive en begrundet ansøgning om forlængelse af fristen. Toldmyndighederne kan, såfremt begrundelsen kan accepteres som et grundlag for forlængelse af fristen, indrømme en rimelig forlængelse af fristen. Se EUTK art. 259, stk. 3.