C.E.3.1.5.1.4 Bosloddens størrelse afgør skattefrihed
Indhold
Dette afsnit beskriver, hvilke aktiver, passiver og nettoformue der skal bruges til at afgøre, om dødsboet er skattefritaget, når
- afdøde efterlader sig en længstlevende ægtefælle eller
- et uskiftet bo skiftes ved den længstlevende ægtefælles død eller mens den længstlevende ægtefælle er i live.
Afsnittet indeholder:
- Dødsboer omfattet af reglen
- Hovedregel
- Undtagelse - En af ægtefællerne har negativ bodel
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Dødsboer omfattet af reglen
Reglen gælder for et fællesbo i dødsboer, der er selvstændige skattesubjekter (skiftede dødsboer), når
- afdøde efterlader sig en længstlevende ægtefælle
- længstlevende ægtefælle dør og det uskiftede bo skiftes
- længstlevende ægtefælle begærer fællesboet skiftet, mens den længstlevende ægtefælle er i live.
Se afsnit C.E.3.1 Definition og afgrænsninger for dødsboer der er selvstændige skattesubjekter om, hvilke dødsboer der er selvstændige skattesubjekter.
Hovedregel
Det er dødsboets aktiver og nettoformue på skæringsdagen i boopgørelsen, der skal bruges til at afgøre, om dødsboet er skattefritaget. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 6, stk. 1.
Se også afsnit C.E.3.1.5.1.2 Hvilke værdier indgår i dødsboets aktiver og nettoformue, når skattefrihed afgøres om, hvilke aktiver, passiver og nettoformue der skal bruges til at afgøre, om dødsboet er skattefritaget.
Når afdøde efterlader sig en ægtefælle, skal dennes boslod ikke indgå i aktiverne og nettoformuen. Se SKM2012.524.LSR og SKM2012.724.SKAT.
Reglen gælder også, når et uskiftet bo skiftes ved den længstlevende ægtefælles død. Se SKM2013.813.SR, SKM2013.814.SR og SKM2014.46.SKAT.
Boslodden beregnes som halvdelen af værdien af de beholdne nettobodele, jf. lov om ægtefællers økonomiske forhold § 5, stk. 1, 2. pkt.
Det betyder, at det er halvdelen af fællesboets aktiver og nettoformue, der skal sammenlignes med beløbsgrænsen i DBSL (dødsboskatteloven) § 6, stk. 1, for at afgøre, om dødsboet er skattefritaget.
Bemærk
Når skattefrihed afgøres, skal skattebeløb, passivposter og fast ejendom holdes udenfor på sædvanlig vis. Det er i hele fællesformuen, beløbene holdes udenfor. De korrigerede beløb skal herefter deles op i afdødes og længstlevende ægtefælles boslodder. Det er størrelsen af aktiver og nettoformue i afdødes boslod, der afgør om dødsboet er skattefritaget. Se afsnit C.E.3.1.5.1.3 Skattebeløb, passivposter og fast ejendom der holdes udenfor, når Skattestyrelsen afgør, om dødsboet er skattefritaget om skattebeløb, passivposter og fast ejendom, som skal holdes udenfor, når Skattestyrelsen afgør, om dødsboet er skattefritaget.
Bemærk også, at i SKM2019.116.SKTST ændrer Skattestyrelsen de betingelser, der er angivet i SKM2012.724.SKAT og SKM2014.46.SKAT for genoptagelse af skatteansættelsen i skiftede dødsboer. Det følger således af SKM2019.116.SKTST med henvisning til SKM2018.547.ØLR, at det er tidspunktet for skæringsdagen i boopgørelsen, der er afgørende for skattemæssig genoptagelse og ikke dødsåret.
Eksempel
Eksemplet viser, hvordan afdødes og længstlevendes bodele lægges sammen. Der er endvidere reguleret for ejendomme, som boet kan sælge skattefrit efter EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 8.
| BODELE | Afdøde | Længst- levende | Fælles formue |
| Andre aktiver | 1.000 | 2.000 | 3.000 |
| Ejendom EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 8 | 3.000 | 5.000 | 8.000 |
| Samlede aktiver | 4.000 | 7.000 | 11.000 |
| Passiver | 1.500 | -3.500 | -5.000 |
| Nettoformue | 2.500 | 3.500 | 6.000 |
Hver boslod udgør 3.000. Længstlevende ægtefælle skal derfor aflevere 500 ved boslodsudvekslingen til afdøde.
Halvdelen udgør:
| Halvdelen af aktiverne i fællesformuen | 5.500 |
| Halvdelen af ejendomme, der kan sælges skattefrit | 4.000 |
| Aktiver til sammenligning med beløbet i § 6 | 1.500 |
| Halvdelen af nettoformue (boslod) | 3.000 |
Aktiver til sammenligning kan også gøres op til halvdelen af fællesboets aktiver, der ikke er ejendomme omfattet af EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) §§ 8 eller 9, stk. 1►, eller DBSL (dødsboskatteloven) § 27, stk. 3◄ (3.000 : 2).
Aktiver overstiger ikke beløbsgrænsen i DBSL (dødsboskatteloven) § 6. Nettoformuen overstiger beløbsgrænsen. Boet er IKKE skattefritaget. Det er forudsat, at skæringsdagen i boopgørelsen ►er placeret i 2020◄.
Se afsnit C.E.15 Satser og beløbsgrænser der kan variere fra år til år om, hvor meget beløbsgrænsen i § 6, stk. 1, er reguleret til for de enkelte år.
Undtagelse - En af ægtefællerne har negativ bodel
Når den ene ægtefælles bodel er negativ, er det kun den beholdne nettoformue, der skal deles ligeligt mellem ægtefællerne. Når den ene ægtefælles bodel (nettoformue) er negativ, skal den anden ægtefælle ikke være med i delingen af dette beløb.
Eksempel
Eksemplet viser, hvordan deling (boslodsudveksling) sker i et fællesbo, hvor den ene ægtefælles bodel er negativ.
| BODELE | Æ1 | Æ2 |
| Andre aktiver | 2.000 | 100 |
| Ejendom omfattet af EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 8 | 5.000 | 3.000 |
| Aktiver i alt | 7.000 | 3.100 |
| Passiver | -1.000 | -3.500 |
| Nettoformue | 6.000 | -400 |
Der skal alene ske boslodsudveksling af positiv formue. Den negative formue skal ikke deles mellem ægtefællerne, også selvom der i aktivmassen måtte indgå ejendomme, der er omfattet af EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) §§ 8 og 9, stk. 1 ►eller DBSL (dødsboskatteloven) § 27, stk. 3◄.
| BOSLODDER | Æ1 | Æ2 |
| Nettoformue | 6.000 | -400 |
| Boslodsudveksling | 3.000 | 3.000 |
| Hver ægtefælles boslod | 3.000 | 2.600 |
Når Æ1 dør, mens Æ2 er den længstlevende ægtefælle, udgør aktiver og nettoformue til sammenligning med grænsebeløbet i DBSL (dødsboskatteloven) § 6:
| Halvdelen af Æ1's aktiver | 3.500 |
| Halvdelen af Æ1's ejendom, som boet kan sælge skattefrit | 2.500 |
| Aktiver til sammenligning med beløbet i § 6 | 1.000 |
| Halvdelen af Æ1's nettoformue = boslod | 3.000 |
Aktiver overstiger ikke beløbsgrænsen i DBSL (dødsboskatteloven) § 6. Nettoformuen overstiger beløbet. Boet er IKKE skattefritaget. Det er forudsat, at skæringsdagen i boopgørelsen ►er placeret i 2020◄.
Når Æ2 dør, mens Æ1 er den længstlevende ægtefælle, udgør aktiver og nettoformue til sammenligning med grænsebeløbet i DBSL (dødsboskatteloven) § 6:
| Æ2's egne aktiver, der ikke er ejendom omfattet af EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 8 | 100 |
| Halvdelen af Æ1's aktiver, der ikke er ejendom omfattet af EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 8 | 1.000 |
| Aktiver til sammenligning med beløbet i § 6 | 1.100 |
| Æ2's egen nettoformue | -400 |
| Halvdelen af Æ1's nettoformue | 3.000 |
| Nettoformue til sammenligning med beløbet i § 6 | 2.600 |
Aktiver overstiger ikke grænsebeløbet i DBSL (dødsboskatteloven) § 6. Nettoformuen overstiger ►ikke◄ grænsebeløbet. Boet er► ◄skattefritaget. Det er forudsat, at skæringsdagen i boopgørelsen ►er placeret i 2020◄.
Se afsnit C.E.15 Satser og beløbsgrænser der kan variere fra år til år om, hvor meget beløbsgrænsen i § 6, stk. 1, er reguleret til for de enkelte år.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsretten | ||
| SKM2018.547.ØLR | Sagen drejede sig om, hvorvidt boet efter A havde krav på ekstraordinær genoptagelse af boets skatteansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7, 2. led, herunder hvorledes udtrykket "indkomstår" skal forstås i tilfælde, hvor den skattepligtige er et dødsbo. Landsretten anførte, at der ikke foreligger nærmere fortolkningsbidrag til forståelsen af "indkomstår" i forhold til dødsboer, i hverken dødsboskattelovens forarbejder eller i øvrigt, og at konsekvensen af en fortolkning af fristen som værende dødsåret for dødsboet i visse situationer vil indebære en begrænsning af de tidsmæssige muligheder for genoptagelse i forhold til de tidligere gældende regler, og at genoptagelsesfristen vil begynde at løbe allerede fra et tidspunkt, der ligger forud for afslutningen den periode, der danner grundlag for den skatteansættelse, der ønskes genoptaget. Med henvisning hertil fandt landsretten, at udtrykket "indkomstår" i forhold til dødsboer må forstås som dødsbobeskatningsperioden, således at skæringsdagen udgør udløbet af indkomstperioden. Landsretten bemærkede i den forbindelse, at det er boets forhold på skæringsdagen, der afgør, om et bo er skattepligtigt, jf. dødsboskattelovens § 6, stk. 1. Boet fik derfor medhold i, at skatteansættelsen skulle genoptages. | |
| Landsskatteretskendelser | ||
| SKM2015.444.LSR | Sagen angik om et dødsbo var skattefrit efter dødsboskattelovens § 6, stk. 1. Landsskatteretten fandt, at længstlevende ikke havde succederet i sin afdøde ægtefælles skattemæssige forhold. Der var alene ved længstlevendes død tale om skifte af et dødsbo, og der var ikke grundlag for at opdele boet efter længstlevende i to andele. Som følge heraf var boet ikke skattefritaget efter dødsboskattelovens § 6, stk. 1. Landsskatteretten var enig med SKAT i, at det kun var de skifteretslige uskiftede boer, der var omfattet af styresignalet som SKM2014.46.SKAT. | |
| SKM2012.524.LSR | Ved beregningen af, om et bo falder over eller under beløbsgrænsen for skattepligtige boer, jf. dødsboskattelovens § 6, stk. 1, skal længstlevende ægtefælles boslod ikke medregnes. Kun afdødes boslod indgår ved vurderingen af, om boet er skattefritaget. | |
| SKAT-meddelelser | ||
| SKM2019.116.SKTST | Ændrer de betingelser, der er angivet i SKM2012.724.SKAT og SKM2014.46.SKAT for genoptagelse af skatteansættelsen i skiftede dødsboer. | |
| SKM2014.46.SKAT | Beskriver, at fremgangsmåden for afgørelse af, om et skiftet dødsbo med en længslevende ægtefælle, SKM2012.724.SKAT, også gælder for et uskiftet bo, der skiftes enten ved den længstlevende ægtefælles død, eller mens den længstlevende ægtefælle er i live. | |
| SKM2013.815.SR og | Skatterådet har afgjort, at det alene er boslod, der afgør om boet er skattefritaget, når et uskiftet bo skiftes, mens den længstlevende ægtefælles er i live. | |
| SKM2013.813.SR og SKM2013.814.SR | Skatterådet har afgjort, at det alene er boslod, der afgør om boet er skattefritaget, når et uskiftet bo skiftes ved den længstlevende ægtefælles død. | |
| SKM2012.724.SKAT | Beskriver fremgangsmåden for afgørelse af, om et skiftet dødsbo med en længstlevende ægtefælle skal fritages for beskatning samt for betingelserne for genoptagelse af skatteansættelsen for dødsboer, der i medfør SKM2012.524.LSR ikke har aktiver og nettoformue, der overstiger beløbsgrænsen for skattefritagelse i DBSL (dødsboskatteloven) § 6, stk. 1. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil