C.D.2.4.4.2.4 Nettofinansieringsudgifter - SEL § 11 B, stk. 4

Indhold

Dette afsnit handler om, hvilke indtægter/ udgifter selskabets nettofinansieringsudgifter består af.

Afsnittet indeholder:

• Hvilke indtægter og udgifter er omfattet?
• Bemærkninger til de enkelte indtægter/ udgifter
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Hvilke indtægter/ udgifter er omfattet?

Selskabets nettofinansieringsudgifter består af en eventuel negativ sum af følgende indtægter og udgifter:

Situationer med CFC-beskatning eller genbeskatning

Uanset de indtægter og udgifter, der er nævnt ovenfor under nr. 1-5, indgår finansieringsindtægter og - udgifter, der medregnes som følge af CFC-beskatning i SEL (selskabsskatteloven) § 32 eller som følge af genbeskatning efter § 15, stk. 8 og 9, i lov nr. 426 af 6. juni 2005, ikke i opgørelsen af nettofinansieringsudgifter.

Se SEL (selskabsskatteloven) § 11 B, stk. 4, nr. 6.

Bemærkninger til de enkelte indtægter og udgifter

Ad 1. Skattepligtige renteindtægter og fradragsberettigede renteudgifter

Renteindtægter fra varedebitorer mv. og renteudgifter til varekreditorer mv. indgår ikke, idet varedebitorer fratrukket varekreditorer indgår i aktivopgørelsen efter SEL (selskabsskatteloven) § 11 B, stk. 5.

Renteudgifter på gæld, der er optaget ved anskaffelse af en næringsejendom, betragtes som renteudgifter til en varekreditor. Se Skatteministeriets svar til to henvendelser fra FSR i SKM2008.240.DEP. Det medfører, at sådanne renteudgifter ikke skal medregnes til nettofinansieringsudgifterne efter SEL (selskabsskatteloven) § 11 B, stk. 4. Det er ikke afgørende, om sælgeren af en næringsejendom er kreditor, men gælden skal være optaget som led i debitors næringsvej. Det beror på en konkret vurdering, om der er en sådan sammenhæng mellem gæld og næringsvirksomheden, at renteudgifterne er undtaget fra medregning i nettofinansieringsudgifterne. Se kommentar til høringssvar fra FSR til lov nr. 98 af 10. februar 2009 (L 23 2008-09).

Ad 2. Provisioner og lignende der er fradragsberettigede efter LL (ligningsloven) § 8, stk. 3, og de modsvarende skattepligtige provisioner

Provisioner af varegæld mv. eller varefordringer mv. indgår dog ikke. Det skyldes, at når renteindtægter fra varedebitorer mv. ikke indgår i nettofinansieringsudgifterne, skal provisionerne af de samme lån og tilgodehavender heller ikke indgå.

Se SKM2010.18.SR, hvor et moderselskab havde modtaget garantiprovisioner fra et datterselskab som vederlag for, at moderselskabet garanterede en række forpligtelser på datterselskabets vegne. Skatterådet fandt, at garantiprovisionerne havde karakter af finansielle udgifter for datterselskabet, hvilket indebar, at de var fradragsberettigede efter LL (ligningsloven) § 8, stk. 3. Skatterådet fandt derfor, at garantiprovisionerne skulle indgå i moderselskabets finansieringsudgifter efter SEL (selskabsskatteloven) § 11 B, stk. 4. Se SEL (selskabsskatteloven) § 11 B, stk. 4, nr. 2.

Ad 3. Skattepligtige kursgevinster og kurstab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven.

Gevinst og tab på varekreditorer og varedebitorer

Kursgevinst og kurstab på varekreditorer og varedebitorer holdes ude af opgørelsen af nettofinansieringsudgifter. Dette er på linje med, at renteindtægterne og renteudgifterne også er holdt ude af opgørelsen, og at varedebitorerne (efter fradrag af varekreditorerne) medregnes i aktivopgørelsen.

Gevinst og tab på kontrakter (terminskontrakter mv.)

Gevinster og tab på kontrakter (terminskontrakter mv.), som tjener til sikring af driftsindtægter og driftsudgifter, medregnes ikke. Urealiserede kursgevinster på en renteswap på lån med sikkerhed i fast ejendom medregnes ikke, men kan fremføres ved efterfølgende indkomstårs opgørelse af nettofinansieringsudgifter til modregning i urealiserede kurstab på samme kontrakt og i realiserede kurstab på samme kontrakt, der realiseres i det indkomstår, hvor kontrakten ophører.

Gevinst og tab på terminskontrakter mv. medregnes dog, hvis den skattepligtige

• udøver næring ved køb og salg af fordringer og finansielle kontrakter, eller
• driver næringsvirksomhed ved finansiering, eller
• hvis medkontrahenten er koncernforbundet med den skattepligtige efter SEL (selskabsskatteloven) § 31 C.

Hvis et selskab eksempelvis indgår en kontrakt, hvorefter det sikrer sig mod stigende oliepriser, vil det beløb, der kommer til udbetaling i tilfælde af stigende oliepriser, ikke være en finansieringsindtægt. Sådanne kontrakter dækker i realiteten over selskabets styring af de kommercielle risici - og ikke over en finansieringsindtægt eller -udgift.

I SKM2017.270.BR fandt byretten, at hvis tab på valutaterminskontrakter skulle være undtaget fra rentefradragsbegrænsningen, måtte dette forudsætte, at der i hvert fald overordnet set var en beviselig klar tids- og valutamæssig sammenhæng mellem disse og konkrete/konkretiserede driftsindtægter/udgifter, der er forbundet med en valutarisiko, som virksomheden søgte afdækket. Retten fandt ikke, at denne bevisbyrde var løftet. Sagen er anket til Vestre Landsret.

Landsretten stadfæstede med SKM2018.157.VLR byrettens dom. Landsretten var enig med byretten i, at bevisbyrden for, at en valutaterminskontrakt tjente til sikring af driftsindtægter og driftsudgifter, påhviler skatteyderen, og at der af de grunde, som byretten har anført, ikke er grundlag for at lempe denne bevisbyrde, selv om adgangen til fuld fradragsret i 2011 blev indført med tilbagevirkende kraft fra 2008. Landsretten lagde efter bevisførelsen til grund, at H1 og G1 i 2008 indgik valutaterminskontrakter i et langt større omfang, end det var påkrævet til afdækning af selskabernes valutarisici for driftsaktiviteterne.

Det er kun terminskontrakter mv. om driftsindtægter og driftsudgifter, der omfattes af undtagelsen. Kontrakter om anlægsaktiver er således ikke undtaget. Disse kontrakter, som ikke er undtaget, vil være omfattet af muligheden for fremførsel af kurstab efter SEL (selskabsskatteloven) § 11 B, stk. 10.

Valutaterminskontrakter, som tjener til sikring af driftsindtægter og driftsudgifter (herunder i sambeskattede selskaber), undtages fra reglerne om rentefradragsbegrænsning. Det medfører, at fradrag for tab på valutaterminskontrakter, der indgås som sikring mod stigende priser på varekøb eller mod faldende priser på varesalg, ikke kan begrænses som følge af regelsættet - på samme måde som andre finansielle kontrakter til sikring af driftsindkomsten.

I visse store koncerner er fx koncernens opgaver med at afdække varekøb og varesalg centraliseret i et særligt finansselskab. Det betyder, at det er finansselskabet, der foretager afdækningerne hos tredjemand i markedet. Det er derfor i bestemmelsen i SEL (selskabsskatteloven) § 11 B, stk. 4, 4. pkt., præciseret, at undtagelsen også gælder gevinst og tab på terminskontrakter til sikring af driftsindkomst i et sambeskattet selskab.

Ad 4. En beregnet finansieringsomkostning ved finansielle leasingbetalinger

En beregnet finansieringsomkostning ved finansielle leasingbetalinger medregnes hos leasingtager, mens leasinggiver medregner en beregnet finansieringsindtægt.

Ved finansielt leasede aktiver forstås aktiver, der efter de internationale regnskabsregler anses for at være finansielt leasede. Se IAS 17 (International Accounting Standard 17).

Medregning af "rentedelen" af leasingydelserne

For at sikre, at lån ikke erstattes med finansiel leasing, medregnes "rentedelen" af leasingydelserne ved beskæringen af nettofinansieringsudgifterne. Rentedelen medregnes som finansieringsindtægt hos leasinggiveren og som finansieringsudgift hos leasingtageren.

Det er ikke et ultimativt krav, at en finansieringsindtægt hos leasinggiveren er opgjort til det samme beløb som en finansieringsudgift hos leasingtageren. Det vil dog kunne være et punkt i dokumentationen af, at der er tale om den rigtige rentesats. Hvis rentefradragsloftet medfører en rentebeskæring, kan leasingtagerens leasingbetalinger beskæres, dog maksimalt rentedelen af leasingbetalingen.

Fastsættelse af lånerenten

Lånerenten vil skulle fastsættes på samme måde som i de internationale regnskabsregler. Se IAS 17 (International Accounting Standard 17). Leasingaftalens interne rentefod er den rente, minimumsleasingydelserne og den ikke-garanterede restværdi skal tilbagediskonteres med for at være lig med det samlede beløb af det leasede aktivs dagsværdi ved aftaleindgåelsen og leasinggiverens direkte startomkostninger. Den ikke-garanterede restværdi er den del af det leasede aktivs restværdi (anslået ved aftalens indgåelse), der ved leasingperiodens ophør ikke er garanteret af leasingtager.

Hvis den interne rentefod ikke kan opgøres pålideligt, benyttes leasingtagerens marginale lånerente, dvs. den rente, som leasingtageren skulle betale ved - over en tilsvarende periode og med tilsvarende sikkerhed - at låne tilstrækkelige midler til at købe aktivet.

Lånerenten kan selvfølgelig efterprøves af skattemyndigheden. Leasingtageren og -giveren skal kunne sandsynliggøre lånerenten.

Definition af finansiel leasing

Afgrænsningen af finansiel leasing i den internationale regnskabsstandard (IAS 17) anvendes som definition på finansiel leasing. En leasingkontrakt vil normalt blive klassificeret som finansiel, når:

• Ejendomsretten overføres til leasingtager ved udløbet af kontrakten.
• Leasingtager har en køberet, som ved indgåelse af kontrakten forventes at være så fordelagtig, at det synes rimelig sikkert, at den vil blive anvendt.
• Nutidsværdien af minimumsleasingydelserne ved aftalens indgåelse er større end eller i det væsentlige lig med dagsværdien af det leasede aktiv.
• Leasingkontrakten løber over størstedelen af aktivets økonomiske levetid.
• Leasingkontrakten omhandler et specielt aktiv, som kun leasingtager kan udnytte, medmindre der foretages væsentlige ændringer af aktivet.

Herudover kan en række forhold (enkeltvis eller samlet) indikere finansiel leasing. Det kan være tilfældet hvis:

• leasingtager kan ophæve kontrakten, men i den forbindelse skal bære det tab, der måtte opstå herved for leasinggiver
• tab og gevinster fra værdiændringer i restværdien af aktivet tilfalder leasingtager
• leasingtager har mulighed for at forlænge leasingperioden til en leje væsentligt under markedslejen.

Ingen omkvalificering af indtægter/udgifter

Med denne definition af nettofinansieringsudgifter er det tilstræbt, at der ikke vilkårligt kan foretages en "omkvalificering" af andre indtægter/udgifter til nettofinansieringsudgifter eller omvendt.

Bemærk, at sammensatte finansielle instrumenter kan give et resultat svarende til renter, men da finansielle kontrakter, som er omfattet af kursgevinstloven, medregnes, kan der ikke via finansielle instrumenter opnås nogen fordele i forhold til en mere simpel finansiering.

Hertil kommer, at der mellem parter med fælles skattemæssig interesse eller ingen modstående interesser (hvad enten parterne er koncernforbundne eller ej) kan foretages en omkvalificering i overensstemmelse med, hvad der ville være aftalt, hvis der havde været modstående interesse. Det kan ikke med skatteretlig virkning aftales, at man fx køber varen til en højere pris end kontantprisen, men uden renter, hvis betaling først skal ske senere. I modsat fald ville loftet for rentefradrag kunne undgås. Ved betaling senere end levering skal der beregnes renter, hvis der ikke er tale om et normalt markedsvilkår.

Tilsvarende kan andre indtægter heller ikke vilkårligt konverteres til renteindtægter, selv om der måtte være en interesse heri, når loftet er aktivt. En konvertering af varens eller ydelsens pris til renter kan således ikke finde sted, idet renten skal relatere sig til den tidsmæssige udstrækning af den periode og omfanget af den kapital, der er stillet til rådighed.

Ad 5. Skattepligtige aktiegevinster og aktietab samt skattepligtige udbytter

Skattepligtig gevinst og udnyttede tab ved afståelse af aktier mv. omfattet af aktieavancebeskatningsloven samt skattepligtige udbytter medregnes til nettofinansieringsudgifterne. De nævnte indtægter og udgifter omfatter ikke afkast af lagerbeskattede næringsaktier omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 11 B, stk. 5, 7. pkt. ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 30 indeholder en definition af begrebet afståelse. Begrebet afståelse dækker også den situation, hvor gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at gevinst og tab på porteføljeaktier, hvor opgørelsen sker efter lagerprincippet, er omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 11 B, stk. 4, nr. 5.

Afståelsessummer omfattet af LL § 16 B medregnes ved opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne. Dette skal ses i sammenhæng med bestemmelsens formål - beskæring af fradragsretten for finansieringsudgifter i det omfang, de ikke vedrører driften. Beskæringen gælder derfor for finansieringsudgifter, der finansierer skattefrie indkomster. Den skattepligtige nettoaktieindkomst modregnes i nettofinansieringsudgifterne. Tidligere var LL (ligningsloven) § 16 B nævnt direkte i bestemmelsen, men ved Lov nr. 1130 af 11. september 2018 er henvisningen udgået, idet disse afståelsessummer omfattes af udbyttebegrebet i LL § 16 A. Der er tale om en konsekvensændring, som ikke har indholdsmæssig betydning.

Kun udnyttede tab medregnes til nettofinansieringsudgifterne. Kildeartsbegrænsede aktietab på realisationsbeskattede porteføljeaktier indgår således først i nettofinansieringsudgifterne, når de rent faktisk modregnes i tilsvarende aktiegevinster. Det samme gælder andre kildeartsbegrænsede aktietab.

Hvis summen af de ovennævnte indtægter og tab, der skal medregnes til nettofinansieringsudgifterne, er negativ, medregnes summen ikke, men fremføres til modregning i efterfølgende indkomstår. En negativ sum kan opstå, hvis selskabet har et nettotab på lagerbeskattede porteføljeaktier, der ikke modsvares af skattepligtige gevinster på aktier mv.

Se også

Se også afsnit

• C.B.2.3 om selskabers afståelse af aktier
• C.B.2.12 om principper for beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier mv.
• C.B.3.4 om beskatning af udbytte hos selskaber m.fl.

Situationer med CFC-beskatning eller genbeskatning

Indkomst, der beskattes som følge af skyggesambeskatning (§ 15, stk. 8 og 9, i lov nr. 426 af 6. juni 2005), anses ikke for at være finansieringsindkomst, selvom datterselskabets indtægt er fx en renteindtægt.

CFC-indkomst og skyggegenbeskatning indgår således ikke i opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 32.

Se også

Se også SKM2008.240.DEP, hvor Skatteministeriet har kommenteret en henvendelse fra FSR om lov nr. 540 af 6. juni 2007 (CFC-beskatning og indgreb mod kapitalfonde mv.), herunder om SEL (selskabsskatteloven) § 11 B, stk. 4.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: